Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
28.11.2006
 Bridgestone leverer én spec. dæk til alle teams
- den skal anvendes til og med sæsonstarten

 BMW Sauber præsentation på Valencia
 
27.11.2006
 Klassisk duel
 Button skadet
 

Hop til top28.11.2006

Bridgestone leverer én spec. dæk til alle teams
- den skal anvendes til og med sæsonstarten

Bridgestone har haft en del problemer med at kunne levere dæk til alle teams. Især fordi man er gået med til en ekstra test. Nu får alle teams dog samme specifikation.

Bridgestone har været anklaget for - eller i hvert fald mere end almindelig kraftig bebrejdet - ikke at kunne levere samme specifikation dæk til alle teams. Helt galt skulle det være gået fordi Bridgestone er gået med til at levere dæk til en ekstra test, som afholdes i den kommende uge. Nu ser det dog ud til at noget lykkes. Bridgestone kan nemlig levere den samme specifikation til alle teams henover vinteren. Og meget tyder på at det er den specifikation som også vil blive anvendt når sæsonen åbner i marts måned.

Og det er måske det optimale for alle. De teams der hidtil har kørt på Bridgestone har selvfølgelig en fordel fordi de i forvejen kender hvordan de enkelte Bridgestone specifikationer arbejder, mens de nu tidligere Michelin teams først skal til at lære de "nye" Bridgestone at kende. Ved at levere samme specifikation til alle teams til og med sæsonstarten, samt at de nye teams får en ekstra test til at køre sig ind på dækkene, så bliver situationen mere lige for alle. Først efter sæsonstarten vil ny specifikationer kunne testes af alle. Vel også det mest retfærdige.

Bridgestone er dog blevet bebrejdet at man ikke er bedre forberedt. Til forsvar for Bridgestone taler vel, at den ekstra test som blev aftalt, først blev aftalt meget sent, og Bridgestone derfor først meget sent kunne gå i gang med at ændre deres logistik. Pat Symonds fra Renault tager til dels Bridgestone lidt i forsvar:
"Skulle man skifte dækleverandør midt i en såkaldt dækkrig, så ville situationen have været væsentlig vanskeligere. Men det faktum at alle får samme dæk, vil selvfølgelig være en hjælp. Vi føler dog at vi forsat vil være lidt efter de teams som allerede har anvendt Bridgestone dæk et år eller mere."

Umiddelbart virker Bridgestones løsning som den bedste - ens dæk til alle til og med sæsonstarten - og så må udviklingen gå videre. Især taget i betragtning at der er bevilget og aftalt en ekstra test, som også Bridgestone har indvilget i at levere til - trods en ændret logistik.

PDL  


Hop til top
BMW Sauber præsentation på Valencia

BMW Sauber teamet har sat datoen for hvornår de præsentere deres nye Formelo 1 racer, det bliver den 16. januar 2007 på Valencia banen i Spanien.

Teamet har valgt at præsentere deres nye F1.07 model på samme bane som McLaren teamet, men blot dagen efter, i håb om større mediebevågenhed.

Direkte efter præsentationen, er det planen at teamet ruller den nye racer ud til de første testrunder på banen.

AN  


 

Hop til top27.11.2006

Klassisk duel

Formel 1 sæsonen 2006 er blevet lagt i graven, kransene er visnet, øllet drukket og det hele kommet lidt på afstand. Tiden for at gøre status er kommet. Og for at starte med det positive, 2006 var den bedste sæson i mange år; vel egentlig siden 1998. Men alligevel bliver det ikke til topkarakterer, dertil var der for meget fnidder.

Jamen, var 2003 da ikke også en spændende sæson? Nej og jo. VM kampen var spændende i og med at de lå tæt mod slutningen af året. Der var enkelte spændende løb. Men et kig på resultatlisterne afslører ganske tydeligt at det i høj grad var de nye pointregler, der reducerede forskellen mellem en sejr og en 2. plads, til sølle to point, der holdt liv i det VM. At Michael Schumacher vandt i 2003 var kun rimeligt, med hans overlegne antal sejre i forhold til konkurrenterne, ville alt andet have været en stor uretfærdighed. At der faktisk var spænding om VM det år, er ikke engang retfærdigt.

Tilbage til 2006. Det blev til en af de klassiske dueller, hvor to kørere, ovenikøbet fra hver deres generation, står overfor hinanden. Hele sæsonen igennem er det de to der dominerer og andre får kun lejlighedsvist mulighed for at stå øverst på podiet - sæsonen tilhører mesterskabskandidaterne.

Første fase i sådan en sæson er selvfølgelig at udskille mesterskabskandidaterne, men det gik nu ganske hurtigt. McLaren der kunne have leveret det tredie hjul i denne duel meldte sig nærmest ud fra start af. Selvom Ferrari måske heller ikke virkede suveræne i de tidlige løb formåede de dog hurtigt at nå toppen af feltet, mens McLaren aldrig kom derop.

Næste fase er de intense dueller. Og det er her sæsonen fejler. For i stedet for en sæson fuld af kampe mellem de to bejlere til VM titlen, fik de to hver især deres sæsonhalvdel. Først var det Renault og Alonso, der dominerede, derefter var det Ferrari og Schumacher.

Ferrari havde vist tænder, men det store vendepunkt kom da Renaults kræningsstabilisator i snuden på bilen blev erklæret ulovlig, upåagtet at de havde kørt med den længe og alle kendte til den. Men pludselig var den altså ulovlig og det handicappede Renault en del. Svært at sige præcist hvor meget, for jeg er ganske overbevist om at Ferrari under alle omstændigheder ville have været de bedste i sidste del af sæsonen.

Selv er jeg ganske delt i forhold til Renaults tekniske hjælpemiddel. På den ene side forekommer det mig ganske mærkværdigt at man erklærer noget ulovligt efter at have kendt eksistensen af det i over et år. På den anden side er det netop den slags små tekniske mirakelmidler der fjerner fokus fra det der virkelig er interessant i Formel 1 - kørernes evner bag et rat.

Så var der Alonsos noget tvivlsomme degradering på gridden efter en episode i kvalifikationen. Han blev fundet skyldig i at have sænket Felipe Massa, og det er muligt at han har gjort det, men der var næppe tale om en bevidst handling. Faktisk medførte episoden en erklæring fra FIA om at man for fremtiden kun ville straffe lignende forseelser hvis der var tale om bevidste handlinger!

Andre episder - Monaco og Ungarn specielt, skæmmede også de to VM kandidater. Men intet kan ændre på det faktum at de to i 2006 var i en klasse for sig, og som sådan blev det til en klassisk duel mellem to VM kandidater. De andre påvirkninger var bølgeskvulp der måske nok påvirkede helheden, men ikke ændrede den radikalt.

Det var en god sæson, men skæmmet af for få direkte dueller mellem duellanterne på banen og for meget fnidder. Meget kunne have været reddet hvis Schumacher stadig havde haft en reel mulighed for VM i Brasilien. Forestil jer at han havde kørt samme løb, bare med den forskel at han havde ført i VM kampen inden løbet. Det havde været spændende.

Men på den måde fik Michael Schumacher alligevel stjålet overskifterne fra den nykårede verdensmester - hvilket han jo nok egentlig havde gjort alligevel. Og samtidig fik han sat en streg under at han stadig er på toppen, stadig har mere

MMT  


Hop til top
Button skadet

Efter et uheld i et opvisningsløb i sidste uge, må Honda køreren Jenson Button melde afbud til denne uges Formel 1 testkørsler på Circuit de Catalunya i Spanien.

Button pådrog sig en ribbens skade i forbindelse med et go kart løb ved et Honda promotional event på Motegi i tirsdags.

På grund af Buttons afbud, får teamets nye testkører Christian Klien sin debut for Honda teamet noget før end planlang, da han nu skal køre den første test sammen med Rubens Barrichello og teamet anden testkører James Rossiter.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk