![]() (Foto: renault-sport) |
"Jeg håber, at jeg igen kan få Sverige i Formel 1 (Seneste svensker i F1 var Stefan Johansson i 1991). Jeg glæder mig meget til testen. Det bliver stort at prøve den bil, som vandt årets verdensmesterskab, " udtaler Alx Danielsson.
Alx håber, at kunne gøre det lige så godt som 2005-vindren af "World Series by Renault", en vis Robert Kubica! Kubica fik chancen hos BMW Sauber, da Villeneuve blev skadet i det tyske Grand Prix på Hockenheim. Det udnyttede Robert Kubica til bl.a. at score en podieplads på Monza!
Det så ellers ikke særlig lyst ud for Alx Danielsson efter første halvdel af sæsonen, men med en stærk "slutspurt" kom han op på 105 points som lige akkurat var nok til mesterskabet, toer blev Andy Soucek med 101 points. Alx startede sin karriere som man "skal" i gokart, det var i 1998, fra 1999 til 2003 stod den på Formel Ford inden han i 2004 skiftede til Renault V6-serien og derfra i 2005 videre til "World Series". Alx Danielsson håber via sin manager Rick Gorne at komme i Formel 1 inden for de næste 2-3 år.
BMW Motorsport afholder sin årlige "Finale" på banen i Valencia i dagene 24. -26. november og det er ved denne lejlighed, at Alessandro Zanardi tester en BMW Sauber.
Dermed skriver Zanardi endnu engang motorsportshistorie: Han bliver den første handicappede der tester en Formel 1. Alessandro Zanardi fik begge ben fra knæene og ned ambuteret efter en voldsom ulykke i ChampCar-løbet på Lausitzring (Tyskland) i september 2001. Senere gjorde Zanardi comeback i det italienske touringcar-mesterskab og senere i ETCC/WTCC hvor han indtil videre har to sejre!
"Jeg vil gerne takke BMW Motorsport for denne enestående chance som jeg har fået for at teste en BMW Sauber i Valencia. Jeg er selvfølgelig klar over, at det ikke ender med et tilbud om et fast sæde" griner Zanardi, " Men at jeg endnu engang for muligheden for at sidde bag rattet i en Formel 1 er helt fantastisk. Udviklingen i Formel 1 sker ekstremt hurtigt og derfor er jeg noget spændt på bilen. Mit sidste Grand Prix var tilbage i 1999".
I sin Formel 1-karriere kørte Alessandro Zanardi for Jordan, Minardi, Lotus og Williams.
Ved testen i Valencia kører Zanardi i en lettere ombygget BMW Sauber F1 06. Bilen får en speciel bremse-"pedal" som monteres til højre for rattet. Gaspedalen er fjernet og BMW's ingeniører har bygget koblingsarmen som sidder bag på rattet om til "håndgas".
Det er meningen, at Zanardi skal teste bilen flere gange i løbet af weekenden i Valencia.
Red Bull teamet har skrevet kontrakt med Renault, om levering af motore til deres Formel 1 team i 2007 og 2008.
Samtidig har Red Bulls 'junior team' Toro Rosso skrevet en to årig kontrakt med Ferrari, som deres motor leverandør.
Red Bull teamet har dermed opsagt deres kontrakt med Ferrari et år før tid, for at sikre Toro Rossos kontrakt med den italienske motorleverandør.
Med skiftet fra Cosworth til Ferrari for Toro Rosso teamet, så er Cosworth ikke længere repræsenteret i Formel 1 feltet.
Er der optræk til ballade mellem kørerne og Max Mosley? Det første skridt er øjensynligt taget efter at Max Mosley har sendt et brev til kørerne som svar på flere køreres kritik af sikkerheden på Monza banen. I sin egenskab af bestyrelsesmedlem af kørernes forening, GPDA, fortæller David Coulthard om Max Mosleys svar til kørerne.
Forud er der i kritikken af Monza banen været mulige trusler om en boykot af banen såfremt forholdende ikke bliver forbedret. Det sker efter flere henvendelser fra kørerne, men disse henvendelser er tilsyneladende blevet overhørt eller ignoreret.
David Coulthard:
"I stedet for et egentligt svar på vores henvendelse, så får vi et svar der siger at vi har ramt helt ved siden af i vores kritik. Brevet endda mere end antyder at, i betingelserne for vores superlicens er der klausuler som siger, at vi ikke har lov til at anfægte eller tale imod hovedforbundet."
Ifølge David Coulthard er det dog en trussel som man i første omgang ikke vil lade sig anfægte af.
"Det er stadig os - og kun os - som virkelig ved hvad det betyder at køre efter en anden bil gennem en mur af spray som på eksempelvis Spa. Jeg er for at alle som er involveret i denne sport har lov til at udtrykke deres synspunkter. Hvorfor må vi som kørere ikke sige vores mening?"
Disse udtalelser er at læse i et stort engelsk Formel 1 månedsmagasin.