Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
22.12.2006
 Tyskland dominerer stadig Formel 1
 
21.12.2006
 Det blev Timo Glock
 

Hop til top22.12.2006

Tyskland dominerer stadig Formel 1

Michael Schumachers pensionering har absolut ikke formindsket interessen for F1 i Tyskland. Tværtimod er tyskerne nu absolut dominerende med antallet af kørere.

I går blev 23 årige Adrian Sutil annonceret som partner for Christian Albers i Spyker teamet.
Med de 2 reservekørere hos BMW, er der nu 6 tyskere, der har fast arbejde som kørere i F1 i 2007. (Nico Rosberg er jo også tysk statsborger).

Navnet Adrian Sutil er måske ikke bekendt for flertallet af danske motorsportsfans.
Som søn af en indvandrer fra Uruguay, der er en kendt musiker i Münchens filharmoniske selskab, var han i de første teenageår mere beskæftiget med klaverspillets svære kunst.
Men fra 14 års alderen gik det, efter de første ture i Go-kart, hurtigt med at spille i et helt andet, også lydmæssigt, tempo.

Efter et europamesterskab i Gokart for Birel, gik det videre med et schweizisk Formel Ford mesterskab, over Formel BMW til en 2.plads 2005 i Formel3 Euroserien, hvor han var holdkammerat med Lewis Hamilton.
I 2006 valgte Adrian Sutil at køre for TomsToyota i det japanske Formel 3 mesterskab, og fik på denne måde åbnet en bagdør til Formel1 gennem Toyotas samarbejde med Midland (Nu Spyker), og kørte her fredagstest nogle gange i 2006.
Overbevisende kørsel, kombineret med det japanske mesterskab i Formel 3 - og selvfølgelig nogle gode tyske investorer, har nu sikret ham en langvarig kontrakt med Spyker. Nu er det blot at håbe for Adrian Sutil, at resultaterne også følger med ham til den fornemste klasse. "Langvarige kontrakter" i Formel1 har jo - trods alle aftaler - den egenskab, at de kan forkortes hvis behovet opstår.
Blot spørg en tidligere succesrig dansk Formel 3 kører, der i 1996 tegnede en 4 års kontrakt med et nyt Formel 1 team (Stewart).

Søren Christensen

AN  


 

Hop til top21.12.2006

Det blev Timo Glock

Tyskland er godt på vej til at sikre Michael Schumachers arvtagere, drevet af køreres eget talent, men ikke mindst økonomisk sikret gennem "Deutsche Post Speed Akademie", der hovedsageligt finansieres af Deutsche Post/DHL.

Som vel forventet af de fleste, har BMW-Sauber idag tegnet kontrakt med talentfulde, tyske Timo Glock som 2. testkører i deres team.
Timo Glock kørte i 2004 et par Formel 1 løb for Jordan, og scorede en 5.plads i Canadas grandprix. i 2005 kørte han en fuld sæson i Champ Car World Series, hvor han vandt "rookie of the year" award, foran blandt andet danske Ronnie Bremer.
I 2006 vendte han tilbage til Europa, for at køre løb i GP2 serien, hvor han efter indledende problemer først på sæsonen, et teamskifte til I-sport (tidligere team DBA) igen bragte hans karriere på ret spor.

Dermed får 2 unge tyskere testroller i BMW-Sauber teamet, parallelt med racesæder i andre løbsserier.

Sebastian Vettel er ved siden af sin testrolle, officiel fredagskører og skal desuden køre race i "World Series by Renault". Timo Glock skal varetages testopgaver, samtidig med sin indsats for I-sport i Grand Prix 2 serien.

Der er således lagt op til maksimalt pres på Nick Heidfeld i BMW-Sauber teamet fra 2007 og frem!

Søren Christensen

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk