Sådan forholder det sig også dennegang. Specielt fordi Schumachers afgang samtidig har skabt rotation i feltet, så kortene er blevet blandet på ny. Der også stadig mange ubekendte faktorer omkring næste sæson, faktorer det gør det svært at gætte helt ned i detaljen.
Formel 1 forandrer sig langsomt fra år til år. Det er mange år siden man har set de helt store kvantespring. Derfor vil det også være et fornuftigt gæt at skyde på at det igen i 2007 bliver Ferrari, Renault og McLaren der vil komme til at dominere. For alle tre teams er situationen dog ny i næste sæson. Hos Ferrari har de hentet Kimi Raikkonen, der allerede skråsikkert har udnævnt Felipe Massa til sin værste konkurrent til VM titlen. Massa gjorde store fremskridt i 2007, men om han virkelig har talent i den klasse mangler han endnu at bevise. Kimi Raikkonen derimod har bevist at han hører til blandt VM kandidaterne, men nu er presset også på ham - nu skal han levere varen. McLaren har hentet den regerende mester, men samtidig har de lige været igennem en skrækkelig sæson. McLaren skal nok vinde sejre i 2007, men om de har fået så meget tjek på stabiliteten at Alonso igen kan være med i kampen om VM er pt. et åbent spørgsmål. Hos Renault har man hentet Kovalainen ind som kører, sammen med Fisichella, ingen af dem lyder som oplagte bud på en verdensmester. Omvendt har Renault i to sæsoner været med helt fremme, og det er svært at forestille sig at de skulle falde alt for meget tilbage.
Derudover er der en hel del teams, der alle aspiererer til pladsen som 4. bedste team. Det er både BMW, Toyota, Honda og Williams. Honda havde en noget blandet sæson i 2006, men fik også endelig vundet et løb - en succes de vil bygge videre på. De har et godt hold, og bevarer det intakt for den kommende sæson og virker på forhånd som favoritter til pladsen som 4. bedste team, og som det eneste der konstant vil kunne være en trussel for de tre bedste. Men tingene er tidligere gået noget op og ned for det japanske hold.
Toyota er også under pres. Efter at de i 2005 endelig fandt formen, faldt de i 2006 igen bagud af dansen. Kørerne er de samme og deres talent er det samme. Begge kan vinde, på den rigtige dag, hvis bilen er til det. Ingen af dem virker som seriøse bud på en mester, men det er heller ikke det Toyota har brug for. Men det store pres på Toyota kommer fra Williams, der næste år kører med Toyota motorer. Hvad der er væsentligt ved den aftale er at aftalen er lavet med Toyota i Japan og ikke med F1 afdelingen i Køln. Ved at de høje herrer i Solens Rige har lavet denne aftale ligger de et stort pres på deres eget hold. Nu vil man kunne sammenligne Toyota og Williams direkte, når de bruger samme motor. Og hvis Williams klarer sig bedre så vil samuraisværdet blive svunget i Køln og hoveder vil rulle, hvis ikke resultatet bliver at Toyota træder tilbage og nøjes med at leverer motorer.
BMW er umiddelbart det svageste af de hold der kandiderer til 4. pladsen, og deres posistion bliver da også truet nedefra af Red Bull, der med David Coulthard og Mark Webber har en ganske solid line-up. BMWs kører med Kubica og Heidfeld virker ikke til at have samme tyngde, omend den unge polak Kubica imponerede i de få løb han kørte sidste år. Heidfeld har også vist tegn på talent flere gange i sin karriere, men ikke noget ekseptionelt, god kører, men ikke fremragende.
Men tilbage til toppen. Som skrevet er det nu Kimi Raikkonen skal levere varen. Han skal sidde ved roret i det mest historiske Formel 1 team og han skal sejle skuden fra sejr til sejr. Han skal o
Der er Spyker F1 teamet der måske starter en ny stil. Spyker F1 har nemlig lavet én 3 årig sponsoraftale med tøjfirmaet McGregor Fashion Group. Kort om McGregor Fashion Group kan fortælles at det er et firma der startede i USA i 1921 - af skotske immigranter - og som hidtil mest har gjort sig i sportstøj. Men i de senere år - efter at et hollandsk konsortium har overtaget firmaet - er markedet blevet udvidet til også at omfatte herre- og dametøj i flere forskellige kollektioner. Firmaets logo vil være at se på Spyker bilernes bagvinge, ligesom logoet også vil være på teampersonellets tøj.
Ikke nok med det. I foråret kommer en ny kollektion på markedet ved navn "Spyker F1 by McGregor". Udover den ny kollektion, så står McGregor også bag mærker som Dimaggio, King, Elminor og Royal Cotton. Derudover producerer firmaet en række mindre kendte mærker som sælges i over 3000 butikker i Europa samt i over 180 af firmaets egne butikker.
Som tidligere nævnt er det én 3 årig aftale der er indgået og faktisk har McGregor og Spyker tidligere arbejdet sammen, dog ikke i et så stort omfang, som i den nye netop indgåede aftale. Og mon ikke at Spykers orange og sølv farvede design som man så første gang i Kinas Grand Prix i år, vil indgå i kollektionens farver også.