Portrætter

De Angelis var en pæn ung mand, der dukkede op i Formel 1 i 1979, da han var blot 21 år gammel. Han skulle køre for det fallerede Shadow team, og forventningerne var ikke store. De Angelis kom fra velhavende familie fra Rom, og var i starten af sin karriere mere betragtet som et overklasseløg med fire hjul, end som en seriøs racerkører. Men allerede i sin første Formel 3 sæson snuppede han det italienske mesterskab foran den senere europamester Piercarlo Ghinzani.

Sæsonen hos Shadow i 1979 indbragte den unge italierner tre point og et par afkørsler - og en kontrakt med Colin Chapmans Lotus team, hvor han skulle køre sammen med den tidligere verdensmester Mario Andretti. Der var dog ikke meget bid i Andretti det år, og i stedet var det de Angelis der høstede de fleste af teamets point, inklusive en fornem andenplads efter Nelson Piquet i Long Beach. De følgende år markerede de Angelis sig som en stabil pointhøster, selvom de store resultater udeblev, indtil det legendariske Grand Prix på Österreichring, hvor de Angelis indhentede Keke Rosberg i Williams, og passerede ham på målstregen i en af de tætteste afslutninger nogensinde.

Elio de Angelis i Lotus-Ford 1982.

Herefter begyndte der at ske ændringer i Lotus teamet. Stifteren og lederen Colin Chapman døde i december 1982, samtidig med at teamet skiftede til Renault turbomotorer. Det blev resultatmæssigt ikke noget godt år for de Angelis, selvom han sidst på sæsonen gjorde sig positivt bemærket op til flere gange. I 1984 gik det bedre, og de Angelis blev igen en stabil pointhøster, og selvom sejrene udeblev sluttede den 26 årige italiener på 3. plads i VM efter Niki Lauda og Alain Prost.

Men hans dage ved Lotus var ved at være talte, da den unge brasilianer Ayrton Senna, ankom til teamet i 1985. Selvom de Angelis fik tilkendt en sejr på Imola, efter Alain Prost (med bil) blev dømt for undervægtig, og han kortvarigt førte VM, så var Senna fremtidens mand for Lotus, og konstant hurtigere end de Angelis.

De Angelis skiftede derfor sin sorte Lotus ud med Gordon Murrays nyskabende lave Brabham racer, hvor han skulle køre sammen med landsmanden Riccardo Patrese. Fire løb blev det til, inden han forulykkede under en testkørsel, på Paul Ricard banen i Frankrig. Med alvorlige forbrændinger over hele kroppen blev han reddet ud af bilen om kom på hospitalet. Men forbrændingerne var for alvorlige og efter et par dage døde de Angelis uden at komme til bevidsthed.

Uden for banen var de Angelis en stille type, der skaffede sig få fjender. Han havde et talent for musik, som kom til nytte i Sydafrika i 1982. Køreren strejkede på grund af formuleringen af deres kørertilladelser. For at stå sammen, besluttede de sig for at barrikadere sig i et stort lokale om natten, hvor de sov på luftmadrasser. De Angelis dæmpede en hel del nerver ved at spille blid klassiske toner på det klaver der var i lokalet, inden han sammen med Villeneuve spillede noget mere lystigt (og inden klaveret senere på aftenen blev brugt til at blokere døren mod en aggressiv teamchef).

Som kører havde de Angelis talent, uden at være noget sensationelt. To sejre siger dog alt for lidt om ham, i den rigtige bil kunne have fået en del flere. I de fire år han kørte sammen med Mansell hos Lotus kørte de meget lige op med hinanden, hvilket vel i virkeligheden er den bedste måde at vudere talentet hos denne kører, der forlod Formel 1 alt for tidligt og alt for pludseligt.

År	Bil	Løb	Sejre	Poles	Point	Plac. MMT     Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk