Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
28.3.2006
 Australiens GP - Toyota preview
 
27.3.2006
 Australiens GP - Super Aguri preview
 Rossi, Red Bull og Cosworth
 

Hop til top28.3.2006

Australiens GP - Toyota preview

Toyota har ikke været alt for heldige med deres deltagelse i Formel 1 i år endnu, dog var der fremgang at spore i Malaysia. Forsætter fremgangen i Australien?

Alle hos Toyota har været skuffet over resultaterne i denne sæson. Det der skulle være endnu et trin op ad stien, er snarere blevet til et eller to trin ned, men inden den b version kommer på banen er det måske til at leve med.

Det gav point i Malaysia og det håber teamet at kan bygge videre på i Australien. Sandsynligvis behøver man ikke at tage de samme forbehold for køling af motoren, da temperaturerne er på vej ned i Australien som nu nærmer sig efterår og vinter. Et af problemerne man har kæmpet med, er at få varme nok i dækkene. Det nytter ikke noget at selvom at asfalten er varm, så kan man ikke genere den ønskede varme med bilen. Det har samtidigt givet adskillige problemer med setuppet af bilerne. Man nærmede sig dog noget på Sepang og disse erfaringer sammenholdt med resultaterne af forrige uges test, skal give fremgang for begge biler på Albert Park banen.


Det har været op ad bakke indtil nu, vender det downunder?
(Foto: Toyota F1)

Kørerne er selvfølgelig ivrige efter at komme længere frem. Begge har været med til testarbejdet på Paul Ricard hvor fokus selvfølgelig har været at få genereret den ønskede varme ned i dækkene. Man skal dog nok ikke vente supertider fra bilerne på fredag. Pr. tradition er banen fyldt med snavs især om fredagen, men træningssessionerne på banen skal give indsigt i hvor man står.

Mike Gascoyne er meget spændt på hvordan netop fredagen forløber. Han venter dog at man vælger dæk som ligger i den blødere ende af skalaen. Både for at genere med varme, men også fordi banens sving indbyder til anvendelse af netop en compound i den ende af skalaen. Og som han udtrykker det - så må vi tage det derfra.

PDL  


 

Hop til top27.3.2006

Australiens GP - Super Aguri preview

Nykomlingen i Formel 1 - Super Aguri - kæmper videre. Et forbedret aerodynamisk design skal give fremgang i Melbourne.

Super Aguri vil forbedre den gamle Arrows bil med en mindre aerodynamisk opgradering. Det skal give bedre fart på Albert Park banen. Man har også et mindre problem med holdbarheden på dækkene, og selvom det nu igen er tilladt med dækskifte undervejs, så er det en ting der skal forbedres. Og det prøver man allerede. En bedre vægtfordeling i bilen skal sikre det, ligesom det også generelt vil gøre balancen i bilen bedre. Også rarere for kørerne når de skal bestemme sig for det endelige setup. Det første mål for Super Aguri er at få begge biler i mål, og kan man så slutte et Grand Prix bedre end sidst og næstsidst, så kan man vist ikke drive det til ret meget mere med de gamle Arrows biler.


Super Aguri håber på bedre slutplaceringer
(Foto: Super Aguri F1)

PDL  


Hop til top
Rossi, Red Bull og Cosworth

Valentino Rossi har lovet at få afklaret sin fremtid, Red Bull prøver at få lov til at teste i Østrig og Cosworth har løst problemet med Rosbergs motor.

Den lille mangedobbelte verdensmester på 2 hjul, Valentino Rossi, har lovet at give både Ferrari og Yamaha besked om hvad han vil. Rossi har ved flere lejligheder testet hos Ferrari. Hans kontrakt med Yamaha udløber efter denne sæson. Men mon ikke det bliver de tohjulede der får glæde af den lille italiener. I hvert fald udtrykker han, at han i forvejen kun har en sparsom fritid til rådighed og den vil ikke blive større hvis han skifter til Formel 1. Rossi udtaler at han træffer sit valg indenfor et par måneder.

Red Bull ejeren, Dietrich Mateschitz, ejer også A1-Ring i Østrig. Man er i øjeblikket ved at istandsætte og opgradere banen. Mateschitz har planer om at gøre banen til Red Bulls hjemmebane, således at begge Red Bull teams kan teste på deres egen bane. Renoveringen ventes at koste ca. $ 120 millioner. Spørgsmålet er om banen kan få den nødvendige licens så Mateschitz kan få sit ønske opfyldt. Sandsynligheden er ikke ret stor.

Cosworth vil ikke ud med hvad der var årsag til at Rosbergs motor gik op i røg i Malaysia efter ganske få omgange. Til gengæld oplyser Cosworth, at man i den forgangne uge har testet indtil flere motorer der hver især har kørt i 3 dage uden problemer. I en udtalelse fra Cosworth siger chefingeniør Simon Corbyn blandt andet:

"Cosworth CA2006 Serie 3 testmotoren kørte i 3 dage i Valencia i sidste uge. Vores primære mål var at få kørt så mange testkilometer som muligt med et antal nye komponenter, som en del af vores foresatte udviklingsprogram. Denne motor havde også en ændring i forhold til den fejl som Nico Rosberg havde på motoren i Malaysia. Denne ændring er implementeret i motorerne til det australske Grand Prix.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk