I sidste uge da der blev testet på Valencia banen i Spanien, blev der flere steder talt om at der måske bliver mulighed for at teste på Spa banen i Belgien. Og måske allerede i år. Spa banen har i de seneste år været ude og inde på Formel 1 kalenderen. Men der har ikke været testet på banen i umindelige tider - i hvert fald ikke af Formel 1 feltet. Men nu bliver der talt om denne mulighed.
Den her bakke skaber problemer
(Foto: Motorsporten.dk)
I løbet af den igangværende uge eller i næste uge, bliver det angiveligt besluttet om man kan, vil og må teste på Spa banen i Belgien. Opbakningen blandt teamene er stor, og der skal nu forhandles med Formel 1's test komite om dette. Et af problemerne lige nu er, at banen er under kraftig ombygning, men flere chefer fra den belgiske bane mener, at banen kan blive klar til at der kan gennemføres test allerede i år. Og dermed inden det Belgiske Grand Prix køres i september måned. Et andet problem er, at den nye udformning endnu ikke er homologeret af FIA. Det menes dog kun at være en formssag inden det sker.
En Formel 1 test på banen skulle i så fald finde sted i juli måned. Det betyder at en planlagt test på Circuit de Catalunya derfor ventes aflyst. En af grundene til at man gerne vil teste på Spa i år, er at banens udformning bliver ændret, og at det derfor vil være en god mulighed for at lære ændringerne. Desuden er der blevet mere frit for det enkelte team hvor man faktisk vil teste. Flere teams har tidligere ytret ønske om at teste netop på Spa idet det berømte/berygtede Eau Rouge skaber problemer for blandt andet olietilførslen på grund af den ekstreme G påvirkning. Spørg Renault om det skabte problemer i 2004.
Prodrive F1 chefen, David Richards, har seriøse planer og intentioner om at teamet skal teste for første gang i december måned. Der er dog den lille finte ved det, at ingen endnu ved med hvilken bil og hvilken motor. David Richards har for længst meldt ud at når teamet entreer Formel 1 feltet, så bliver det med kundebiler og kundemotorer. Det sker udfra det nye reglement som træder i kraft ved årsskiftet.
Årsagen til denne udmelding kan have mange årsager. For det første er det endelige reglement omkring det måske kommende problembarn - kundebiler - ikke afklaret fuldt ud. Allerede nu kører diskussionerne voldsomt. For det andet er der sandsynligvis ikke skrevet nogen kontrakt med en leverandør. For det tredje er der mulighed for at Prodrive måske ikke har mulighed - læs: tør - at teste før der er en større afklaring af reglementet omkring kundebiler.
David Richards vil ikke bekræfte nogen som helst formodninger om hvem han forhandler med. Men iagttagere mener dog at han er meget langt i forhandlingerne med McLaren om levering af chassiser i næste sæson. Dog siger David Richards at han forventer inden for en tre måneders periode at kan begynde at offentliggøre nogle af de mange aftaler der skal indgås.
Mange af forårets testkørsler har været ramt af dårligt vejr, men i går fik teamne rig mulighed for at afprøve deres nye biler og kørere under gunstige forhold.
Temperaturene på Jerez var dagen igennem over 18o C, og banetemperaturen sneg sig op på mere end 28o C.
De gode forhold udnyttede Massa til at sætte dagens hurtigste tid på 1:19,746, hvilket var 0,255 sekunder hurtigere end gårsdage hurtigste tid.
Ligesom ved tirsdagens test, så lå tiderne meget tæt, onsdag var de første 12 kørere inden for et sekund af hinanden - holder dette frem til sæsonpremieren, så er der lagt op til en meget spændende sæson.
Onsdag blev også dagen hvor Indy Car Series køreren Marco Andretti fik sin anden Formel 1 test, han kørte 74 omgange i Honda teamets nye RA107 model, og blev notret for en tid på 1:22,151 - hvilket placerede ham sidst ud af de 16 kørere.
Onsdagens tider fra Jerez:
| Plac. | Kører | Team | Tid | Omg. |
| 1 | Felipa Massa | Ferrari | 1:19,746 | 46 |
| 2 | Lewis Hamilton | McLaren | 1:19,821 | 109 |
| 3 | Robert Kubica | BMW-Sauber | 1:19,839 | 96 |
| 4 | Fernando Alonso | McLaren | 1:20,046 | 101 |
| 5 | Kimi Raikkonen | Ferrari | 1:20,068 | 46 |
AN Williams præsentationWilliams præsenterede i fredags deres nye FW-29 racer. Teamet er til denne sæson skiftet til Toyota motorer. Kan det bringe bedre resultater eller er chassiset et problem som tidligere?Williams præsenterede fredag deres nye 2007 racer hjemme på fabrikken. Samtidig præsenterede man selvfølgelig den nye kørersammensætning for denne sæson. Nico Rosberg er genganger fra sidste år, mens Alex Wurz er blevet forfremmet fra testkører. Ny i flokken er K. Nakajima som er i fuld gang med at teste for teamet i øjeblikket. Han har i den forgangne uge således været fuld beskæftiget på Valencia banen. Desuden er Nahrain Karthikeyan også testkører. En ny sæson er næsten også ensbetydende med nye sponsorer. Hos Williams har fået et par nye sponsorer, samt at et par de eksisterende sponsorer enten har fornyet eller opgraderet deres sponsorat af teamet.
Det var ikke de store tekniske bidrag der prægede præsentation. Det virkede som om at teamet havde mere travlt med at undskylde og beklage den dårlige 2006 sæson, og så prøve at overbevise de tilstedeværende mediefolk om at 2007 nok skal blive bedre. 2006 var et næsten pinligt lavmål for det ellers så stolte team, så det kan næsten kun gå en vej. Sam Michaels kunne dog fortælle lidt om den nye bil. Selve designfilosofien er den samme, men dog i en ny revideret udgave. Williams har ændret på stort set de samme steder som alle andre teams. Dvs. sidepods, luftindtag, ændret udstødning, lavere forende. Bagenden er for så vidt gjort smallere og lavere - ligesom man også ser det ved andre teams. Teamet havde i sidste sæson også visse holdbarhedsproblemer. Det gjorde Sam Michaels også opmærksom på og fastslog at det er ting man har arbejdet meget med at forbedre til denne sæson. Teamet vil i løbet af de næste 4 ugers tid teste rigtig meget. Hovedsagligt i Spanien og det sker med først og fremmest 2 nye FW-29 biler, men også med et par interimbiler - dvs. FW-28 der i den grad er opdateret med FW-29 komponenter. Et stort spørgsmål som måske lægger mange på hjerte er, hvad sker der med Williams teamet hvis man ikke opnår succes i 2007? Teamet har ikke klaret sig ret godt i de seneste par sæsoner, samtidigt med at Sir Frank Williams i samme periode ikke har set særlig sund ud. Dette er ren spekulation, men man kan ikke undgå at lægge mærke til tilbagegangen - både her og der. PDL Spyker præsenterede mandag deres 2007 racer. Her er der ifølge Spyker selv tale om en hel ny bil. Og så er den udrustet med Ferrari motor. | ||||