Og det skyldes ene og alene én ting: at teamet har kunnet påvise at det ikke var motoren der var nogen problemer med, men at andre faktorer spillede ind. Det viste sig at Fisichella mistede omkring 50 hestekræfter i løbet af weekenden, som senere gav en fejl i hydraulikken. Og dermed var motoren ikke meget mere værd. Det viste sig imidlertid at det var en perifærisk komponent som var skylden i at motoren satte ud. Og så må Fisichella godt - efter den definition - køre med en ny motor. Herligt med regler i Formel 1 som har flere undtagelser... Men så er alt jo også som det skal være!
Williams fik begge biler i mål i pointene. Det var en stor opmuntring for teamet, men livet skal gå videre og man søger selvfølgelig en gentagelse, og helst med flere points kontoen. Men hvad kan teamet nå i den korte tid mellem de 2 GP'er? Sandsynligvis ikke ret meget, men enkelte ændringer kommer der.
Kørerne er taget til Kuala Lumpur for at blive akklimatiseret og lave fysisk træning på stedet hvor der traditionelt er meget høj luftfugtighed. Hjemme i England har teamet for længst forberedt nogle ændringer på det aerodynamiske område, idet Sepang har en noget andet udformning. Bilerne bliver også udstyret med ændringer i det mekaniske setup. Teamet har dog ikke villet oplyse om noget mere specifikt desangående.
Hos teamet er der meget fokus på hvordan især dækkene vil reagere. Man er skiftet Bridgestone i denne sæson, men mon ikke at der bliver gjort stort brug af den fælles Bridgestone database i den forbindelse? Man er sammen med Cosworth også fokuseret på motorerne. Der er stor sandsynlighed for meget varme i Malaysia og sammen med den høje luftfugtighed, kan det give problemer med kølingen af motorerne. Og så er det jo det at det er det andet løb som motorerne skal køre - og så under disse forhold. Hos Cosworth mener man dog at der er taget højde for disse både eksterne og interne påvirkninger.
Kørerne ser løbet som en meget alvorlig test. Mark Webber på grund af de førnævnte forhold. Samtidigt glæder han sig dog også til at køre på banen igen, især fordi at den indeholder alle typer sving. Nico Rosberg skal først og fremmest lære banen at kende. Dernæst kommer løbet hvor han håber at gøre en ligeså god indsat som i Bahrain.
Nick Heidfeld måtte stå skoleret foran stewards efter at Bahrains Grand Prix var kørt. Årsagen var en hændelse på omgang 15, hvor Nick Heidfeld pressede David Coulthard af banen, og det må man ikke gøre tilsigtet. De to kørere blev kaldt til afhøring og efter at stewards havde hørt de to køreres forklaring og gransket video af episoden, tildelte man Nick Heidfeld en advarsel.
Efterfølgende kom der denne udtalelse fra FIA:
"Banens stewards besluttede - efter at have hørt de to køreres forklaringer, og efter at have set videooptagelser af hændelsen - at Nick Heidfeld var involveret i en hændelse defineret i artikel 52 i Formel 1s sportslige regulativ. I hændelsen pressede han David Coulthard af banen. Steward tildeler derfor Nick Heidfeld en reprimande."
Men dermed var det ikke slut. David Coulthard som var involveret i hændelsen med Nick Heidfeld, fik også en "straf". Ikke af stewards, men af reglementet i sig selv. Sagen er den at hans motor nærmest eksploderede - efter at han havde passeret målstregen. Hvad betyder det? Det betyder at han skal starte 10 placeringer dårligere end hans kvalifikation i Malaysia. Og hvorfor så det? Som reglementet er skruet sammen, skal en motor holde i 2 løb. Men hvis en motor bryder sammen undervejs i et løb, er det i sig selv straf nok. Men det var ikke tilfældet for David Coulthard. Han havde passeret målstregen og løbet var flaget af. Så foreskriver reglementet at et motorskifte på det tidspunkt, at det giver 10 pladsers degradering. Surt show for Coulthard der heller ikke er specielt tilfreds, men føjer sig efter reglementet.
Årets første Grand Prix er kørt i ørkensandet i Bahrain. Det blev nøjagtig så underholdende som ventet. Der var mange tætte dueller gennem stort set hele feltet, noget som vi har savnet i de senere år. Og så blev der også overhalet - tak for det. Med tilbagevenden af dækskifte i forbindelse med pitstop, er der også kommet større muligheder for fejl. Nogen skal altså lige hjem og øve sig lidt mere. Lidt kynisk kan man vel godt tillade sig at konkludere at løbet reelt blev afgjort i forbindelse med pitstoppene.
Renault - 10 points:
Det var for så vidt med en vis spænding at man skulle se hvad Renault reelt kunne. I hvert fald har teamet ikke umiddelbart testet den nye V8 motor så meget som flere af konkurrenterne har med deres ditto. Alligevel skete det som mange måske alligevel havde håbet. Renault vandt løbet, men det havde sin pris. Alonso vandt, men Fisichella udgik - med motorproblemer. Allerede lørdag havde Fisichella problemer med motoren som tabte kraft. Efter kvalifikation skiftede Renault visse komponenter på motoren, komponenter der er lovlige at udskifte i forhold til reglementet. Det hjalp dog ikke meget, og Fisichella måtte udgå. Ikke med direkte motorproblemer, men med fejl i det hydrauliske system. Motoren og den eksterne dele skal nu undersøges nærmere. Til gengæld var både held, hurtighed og dygtighed med til at sikre Alonso sejren. En fremragende start bragte Renault køreren op som nr. 3 i opløbet til første sving. Dernæst lavede Massa en lille fejl og så var andenpladsen sikret. Samme Massa kunne have sendt Alonso ud af løbet nogle omgange senere, da Massa for enden af start/mål langsiden på grund af fejl i bremsesystemet, var ved at sende ham selv og Alonso ud af løbet. Alonso nåede at opdage faren og fik bremset den brøkdel af et sekund der var nødvendig. Derefter gik jagten ind på M. Schumacher. Og takket være hurtigere pitstops end hvad Ferrari kunne præstere, kom Alonso forrest efter den sidste runde af pitstop. Og så var løbet for så vidt afgjort til spanierens fordel.
McLaren - 10 points:
McLaren opnåede samme pointantal som Renault, men med 2 kørere. Montoya var ikke specielt imponerende at følge i søndagens GP, men gjorde vel sit job. Raikkonen skulle starte bagerst, da han ikke fik sat nogen tid i kvalifikationen grundet uheld. Men han er vel nærmest blevet en mester i at køre sig op gennem feltet - efter at have øvet sig i øvelse i sidste sæson. Flot at køre sig frem til tredjepladsen. Strategien var for så vidt simpel for Raikkonens vedkommende. Start med fulde tanke, kør alt hvad remmer og tøj kan holde til midtvejs i løbet. Ind og tanke op og skifte dæk og forsæt. Det lykkedes men helt tæt på de to forreste kom han ikke. Montoya var ikke helt tilfreds med bilen som han mente ikke var sat rigtig op. Og hvem er det nu lige der skal være med til det? Han kørte dog stabilt hele vejen med bilens setup i mente. Og netop stabiliteten må være nøgleordet for McLaren. Bilerne i pointene hver gang. Raikkonen viste at bilen er hurtig, samme billede som i sidste sæson. Nu skal pointene og sejrene give ham det verdensmesterskab han higer efter. Han har nu kun resten af sæsonen til det. Og så må Montoya lige finde sig lidt bedre til rette i den nye bil.
Ferrari - 8 points:
Ferrari er tilbage igen efter en miserabel sæson sidste år. Ok, det var kun årets første GP, men forsætter teamet med fremgangen, skal man regne med de røde. I hvert fald med M. Schumacher. Han viste at han er med igen. Debutanten hos Ferrari, Felipe Massa, havde nok en af de dage man vil rive ud kalenderen. Kvalifikationen var rigtig god og han var med i forreste startrække. Han bakkede også fint af for M. Schumacher i starten, men så kom fejlene. Et mistet bremsepunkt sendte Alonso forbi ham. Og da han senere på grund af en endnu uidentificeret fejl ved b
Det blev helt tydeligt efter at Alonso efter sit sidste pitstop på 39. omgang lige kunne kile sig ind foran Ferrari-køreren og dermed sikre sig føringen og i sidste ende sejren. Men kigger man på tiderne i forbindelse med pitstoppene var det Renault der havde lidt mere overskud end Ferrari.
Det første pitstop til Michael Schumacher faldt på 15. omgang og tog 27,009 sekunder. Fire omgang senere kom Alonso til sit første stop og gjorde det 0,407 sekunder hurtigere. Det sidste og afgørende stop faldt for tyskerens vedkommende på 36. omgang, og det varede længere end det første - 27,374. Det er nok her han taber løbet, eftersom Alonso (der så også skulle tanke mindre) udførte sit sidste pitstop helt perfekt i tiden 26,220. Alt i alt brugte Alonso 1,5 sekunder mindre tid på at få dæk og benzin på sin Renault - tid som i sidste ende lige præcis var nok til at få snuden foran Ferrari'en.
Super Aguri havde som ventet svære vilkår men får et plus i karakterbogen for ikke at give op. Midland var vel der hvor man ventede dem. BMW havde på forhånd annonceret at man ikke skulle forvente det store. Toyota faldt da helt igennem trods forskellig pitstrategi. SCR overraskede vel egentlig positivt, mens storebror Red Bull snuppede det ene point der blev til de nederste 6 teams. Så kort kunne en beskrivelse være, men der er mere.
Red Bull - 1 point:
C. Klien og D. Coulthard startede som henholdsvis nr. 8 og 13. Trods diverse anstrengelser og tætte dueller formåede D. Coulthard ikke at køre sig længere frem end som nr. 10. Trods alt en forbedring i forhold til sin kvalifikation, men uden for pointene. C. Klien formåede ikke at forbedre sin placering, men scorede til gengæld teamets eneste point. C. Klien beviste i dag hvorfor at det er ham der fik sædet frem for Liuzzi. Det var en anden Klien end vi så i sidste sæson, hvor han dog i den sidste del af sæsonen, fik styr på sin kørsel. Til Coulthards ros fik vi at se hvorfor han stadig er feltet. Han viste med sin kørsel stor erfaring og rutine, især i nærkamp situationerne. Største fejl kostede ham måske point. I en duel med Heidfeld flatspottede han dækkene. Det skabte så store vibrationer, at han måtte slække lidt på tempoet i resten af løbet, og det koster placeringer. Klien havde i den sidste del af løbet lidt problemer med koblingen. Om det var det kostede en placering til sidst eller om bilen var ved at blive "træt" er ikke til at vide. I hvert fald overhalede debutanten N. Rosberg ham, og snuppede det ekstra point som en syvende plads giver. Alt i alt må vi sige at det trods alt var godt et resultat for teamet. Der har været adskillige problemer med køling af motoren. Det har taget lang tid at få løst problemet, så man har ikke fået testet det antal kilometre, man havde ønsket og som er nødvendige.
SCR - 0 point:
Der er sket noget med det forhenværende Minardi team. Begge biler sluttede løbet på helt andre placeringer end vi er vant til at se fra Faenza. Ok, meget er ændret. Teamet må forsat køre med V10 motorer om end at det er i en neddroslet udgave. Men en kapitaltilførsel har ændret en del ting i teamet. Og så er de to kørere ikke de mindst talentfulde. Liuzzi kørte sig ind som nr. 11 og Scott Speed som nr. 13. Teamejer Gerhard Berger var da heller ikke utilfreds på nogen måde efter løbet. Eneste klagepunkt fra kørerne var at der ikke var fart nok i bilerne. Scott Speed nævnte også at han var glad for at have kørt sit første Formel 1 Grand Prix uden at lave nogen fejl. Balancen i hans bil forsvandt også gradvist efterhånden som løbet skred frem. En ok indsats fra et team der er under genopbygning.
Toyota - 0 point:
Den store taber og skuffelse må så absolut være Toyota. Det blev allerede indikeret af præstationen - eller mangel på samme - i lørdagens kvalifikation. De var da uhyggeligt langsomme. Toyota har testet masser af kilometer med deres nye V8 motor. Det ser ud som om at arbejdet er lagt an på at man i første omgang vil sikre sig holdbarhed og stabilitet. Først derefter kommer farten. Det er endnu for tidligt at sige om det vitterligt forholder sig sådan, eller om chassiset bare ikke er bedre. Måske en af grundene til at man ret hurtigt annoncerede en b version allerede til Grand Prixet i Monaco. Ralf Schumacher skulle køre èn tre stop strategi mens Trulli én to stop strategi. Forsøget skulle gøres efter de langsomme tider både fredag og lørdag. Man fik intet ud af de to strategier - ikke andet end en masse data. Kørerne var da heller ikke særlig begejstret efter løbet. Men det er første løb i sæsonen, og meget kan ændre sig undervejs. Om de første små fremskridt kan nås til næste weekend hvor der køres i Malaysia, er dog nok tvivlsomt. De