Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
21.3.2007
 Tredjekøreren hos BMW Sauber ikke sikker
 
20.3.2007
 Ferrari igen i søgelyset for regelbrud
 Australiens GP - Sådan brugte de dækkene
 

Hop til top21.3.2007

Tredjekøreren hos BMW Sauber ikke sikker

Hos BMW Sauber teamet er der i øjeblikket spekulationer om man stadig vil benytte teamets test- og tredjekører, Sebastian Vettel om fredagen.

Før sæsonen besluttede og meddelte BMW Sauber teamet at man ville benytte teamets test- og tredjekører, Sebastian Vettel til fredagens kørsler. Den beslutning ser nu ud til ikke at være så sikker mere. Op til denne sæson blev det besluttet at fredagens frie træninger skulle udvides til at vare 1½ time pr. session. Det er for så vidt også godt nok. Men samtidigt blev det besluttet at et team kun måtte benytte sig af 2 kørere om fredagen. Ændringerne blev lagt ud af FIA som om at fredagen skulle have karakter af at være en test dag. Men sådan forholder virkeligheden sig ikke.

Hos BMW Sauber vil man nu tage teamets egen beslutning om at lade Sebastian Vettel køre om fredagen op til vurdering. En ændring kan komme allerede inden det næste Grand Prix.

Dr. Mario Theissen:
"Vi vil forsætte uændret indtil videre, men sådan forbliver det ikke nødvendigvis resten af sæsonen."

"For eksempel hvis der forventes regnvejr om formiddagen og tørvejr om eftermiddagen, så vil vi lade Robert Kubica køre begge sessioner."

Et af formålene med at lade Sebastien Vettel køre om fredagen er ifølge dr. Mario Theissen, at modne og udvikle den unge kører. Samtidigt foreslår dr. Mario Theissen også at reglerne for fredagens frie træninger ændres. Fredagen skal have karakter af en egentlig testdag frem for at være en udvidet træningsdag.

"Jeg var meget med på den oprindelige ide om lade fredagen være en testdag. Det ville løse problemet i mine øjne. Man kunne dermed give en ung kører chancen for at køre masser af kilometer."

Og den indstilling er Flavio Briatore, Renault, helt med på. Han siger blandt andet at reglerne der gælder for fredagen bør revideres. Et problem kan være at hvis en kører har teknisk defekt på bilen eller kører galt, må han ikke køre mere den dag. Og hvordan det? Det er ikke tilladt at bruge reservebilen hvis løbsbilen ikke kan repareres.

Flavio Briatore:
"Vi har ikke tilladelse til at bruge reservebilen om fredagen. Da reglerne for fredagen skulle ændres, så opfattede jeg det som at de skulle ændres til en decideret testdag. Nu er det bare endt som en udvidet test. Det er ikke blevet sat rigtig sammen."

Hvis utilfredheden er så stor, så må alle teams stå sammen og opfordre FIA til at lave reglerne om. Dette skal selvfølgelig ske i samråd med alle teams, således at alle får indflydelse på udformningen og den endelige vedtagelse.

PDL  


 

Hop til top20.3.2007

Ferrari igen i søgelyset for regelbrud

Ferrari Formel 1 teamet er igen kommet i mediernes og især konkurrenternes søgelys. Angiveligt har Ferrari teamet eksperimenteret lidt for meget.

Flere medier beretter at Ferrari teamet igen er kommet i et måske uheldigt søgelys. Flere tv stationer beretter om at Ferrari har fundet en ny fidus - noget lignende en tidligere sag med fleksible hækvinger. Men nu er det ikke vingerne det drejer sig om, vi skal længere ned og se nærmere på selve underdelen af bilen. En amerikansk tv station beretter at flere konkurrenter og sandsynligvis også FIA - som skal undersøge sagen - har bemærket at selve bilen flekser. Eller rettere at bunden af bilen flekser.

Det skal dog bemærkes at der endnu ikke er noget endegyldigt bevis for påstanden. Men flere mener at have iagttaget at bunden på Ferrari bilerne angiveligt skulle sænke sig for at opnå en større hastighed på langsiderne. McLaren teamet skulle have udtalt at man har mistanke om at det forholder sig sådan.


Flekser undervognen på Ferrari bilerne?
(Foto: Bridgestone)

Ron Dennis:
"Vi vil afvente og se hvordan det forholder sig efter 2 - 3 Grand Prixer. Først på det tidspunkt kan vi vide mere."

Ron Dennis siger også at det ikke er unormalt at konkurrerende teams holder godt øje med hinanden ved sæsonstarten for at se om der skulle være uregelmæssigheder i forhold til reglementet.

En Ferrari talsmand skulle angiveligt have udtalt sig i forhold til de måske kommende beskyldninger om regelbrud.

"Det er altid en del af spillet når Ferrari er de hurtigste. Dette er ikke første gang at der bliver stillet spørgsmål om en evt. ulovlighed. Hvis nogen vil klage, kan de bare henvende sig til FIA."

Ferrari og et par andre teams, benyttede sig i sidste sæson af fleksible hækvinger indtil de blev gjort ulovlige.

PDL  


Hop til top
Australiens GP - Sådan brugte de dækkene

Det nye dækreglement påbyder 2 forskellige compounds til selve Grand Prixet. Hvordan valgte kørerne deres dæk?

FIA har til denne sæson valgt Bridgestone som eneste dækleverandør. Man har også indført bestemmelser om at der skal anvendes 2 forskellige compounds i hvert Grand Prix. På tv billederne kunne det være svært at se hvem der kørte med hvad hvornår. Lad os håbe at der kommer én endnu tyderlige markering. Bridgestone har netop frigivet en oversigt over hvornår kørerne kørte med de forskellige compounds.

Team:Kører:Dækvalg:
BMW Sauber:N. HeidfeldSoft - Medium-Medium
R. KubicaMedium- Medium - Udgik
Ferrari:K. RaikkonenMedium - Medium - Soft
F. MassaSoft - Medium
Honda:R. BarrichelloMedium - Soft - Medium
J. ButtonMedium - Soft - Medium
McLaren:F. AlonsoMedium - Medium - Soft
L. HamiltonMedium - Medium - Soft
Red Bull:D. CoulthardMedium - Medium - Soft
M. WebberPDL  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk