Williams teamet har besluttet at anvende deres helt nyudviklede gearkasse. En gearkasse hvor skiftene sker stort set umærkeligt. Formålet med gearkassen er at der skal være et så lille tab af kraft som muligt i forbindelse med gearskiftene. Sidste år udviklede BAR Honda teamet en lignende løsning.
Da Williams teamet præsenterede FW28 forventede man at kunne anvende den nye gearkasse, men var på det tidspunkt usikre på om gearkassen i det hele taget kunne holde til en løbsdistance. Men efter de første måneders test, er det blevet besluttet at man vil anvende gearkassen straks fra sæsonstarten.
Teamet er dog forberedt på at skulle uheldet være ude, ja så har man en mere konventionel gearkasse med i bagagen, som man så kan skifte til.
Men hvor det de foregående dage havde været både sne og slud der have drillet teamet, så var det igår 'kun' regnvejr.
Michael Schumacher var ene mand på banen, han kørte 36 omgange i en 248 F1 model, og sluttede dagen med en bedste tid på 1:30,389.
Sideløbende med testen på Mugello, så kørte Ferrari teamets faste testkører Luca Badoer shakedown test på Fiorano banen.
Her blev to af de tre biler der skal benyttes i Bahrains GP testet, den sidste bil vil blive testet på mandag - igen af Badoer på Fiorano banen.