Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
9.3.2007
 Ferrari shakedown
 Bernie benægter Singapore aftale
 Jerez test - torsdag
 
8.3.2007
 Det sidste sving i Albert Park er ændret
 Formel 1 dækkene får markering
 Jerez test - onsdag
 

Hop til top9.3.2007

Ferrari shakedown

Ferrari Formel 1 teamets faste testkører, italieneren Luca Badoer, kørte i går shakedown test på de tre Ferrari F2007 raceres som skal sendes til Australien.

Badoer kørte i alt 20 omgange på Ferraris egen testbane, Fiorano banen, 10 på det lange layout (2976 meter) og 10 på det korte layout (1413 meter) fordelt på de tre raceres som teamets to kørere, Felipe Massa og Kimi Raikkonen får stillet til rådighed ved Australiens Grand Prix 2007 der køres i weekende den 16. til 18 marts.

AN  


Hop til top
Bernie benægter Singapore aftale

Det har været fremme i utrolig mange medier at der skulle være underskrevet en aftale om afvikling af Formel 1 Grand Prix i Singapore. Bernie Ecclestone benægter at den er underskrevet.

Rigtig mange medier har skrevet om at der er indgået en aftale om afvikling af Formel 1 Grand Prix i Singapore - startende i næste sæson. Bernie Ecclestone som laver disse aftaler, benægter dog at der er underskrevet noget som helst endnu. Men han afviser ikke at der tales om tingene og holdes møder osv. Men at der skulle være lavet en aftale og med et i flere medier navngivet selskab, det benægter han.

Flere topfolk i Singapore udtaler at der skam forhandles. Industri- og handelsministeren i Singapore, S. Iswaran, udtaler at man følger udviklingen med stor interesse. Singapore er et knudepunkt i Asien, men man føler at der mangler noget og at man vil skabe yderligere interesse for området blandt andet ved hjælp af Formel 1.

Bernie Ecclestone vil ikke fortælle hvem han taler med i Singapore, men bekræfter at hans interesse for et aften/nat løb er blevet diskuteret. Bernie Ecclestone siger dog også at det er blevet diskuteret med parter i både Japan og Kina. Altså det sædvanlige hemmelighedskræmmeri. Vi kan nu kun vente på en positiv eller negativ bekræftelse af forhandlingerne.

PDL  


Hop til top
Jerez test - torsdag

De 2 dages test for Toyota teamet sluttede torsdag. Og det var med forbedrede tider og en større portion optimisme i bagagen, at man kunne begynde at pakke sammen og tage til Australien.

Det var optimistiske Toyota teammedlemmer der kunne pakke grejet sammen efter torsdagens test på Jerez banen. Man opnåede stort set det man ville. Kørerne kørte igen masser af kilometer på banen hvor den nye aerodynamiske pakke blev testet igennem, samtidigt med at man igen prøvede forskellige setups på bilerne. Testprogrammet forløb som planlagt, dog i en lidt forsinket udgave da Ralf Schumacher ramte en fugl. Af sikkerhedsgrunde valgte man at kalde ham i pit med det samme, og tjekke bilen. Man udskiftede affjedringen foran i venstre side, da man kunne se at der var mulighed for fejl her efter påkørslen af fuglen.

Torsdagens tider fra Jerez:
Plac:Kører:Tid:Omg.:
1.J. Trulli1:18.589123
2.R. Schumacher1:19.51960

PDL  


 

Hop til top8.3.2007

Det sidste sving i Albert Park er ændret

I det australske Grand Prix 2006 var det hurtigt exit for M. Schumacher og J. P. Montoya efter problemer i det sidste sving. Svinget er nu blevet ændret.

Efter anmodning fra Charlie Whiting, FIA, har arrangørerne af det australske Formel 1 Grand Prix ændret en smule på det sidste sving på banen i Albert Park. I Grand Prixet i 2006 kørte både M. Schumacher og J. P. Montoya for langt ud over kerbkanten. Resultatet var at M. Schumacher endte i betonmuren, mens J. P. Montoyas bil simpelthen satte ud og døde.

Det har fået Charlie Whiting til at reagere, og han har derfor bedt arrangørerne om at ændre svinget. Det er dog ikke de store ændringer man har foretaget. En strækning der er 20 m lang er blevet ændret. Bag selve kerbkanten er der lagt et område med kunstigt græs mens resten af området har fået lagt et lag cement.

Arrangørerne har dog ikke været udtalt begejstret for at skulle lave ændringen. Man mener ikke at det er banens skyld.

Tim Bamford, Chief Executive:
"Den væsentlige årsag til uheldene var at bilerne kørte af banen. Hensigten med kerbs er at de skal være ujævne og det er ikke meningen at man skal køre på dem."

Dermed udtrykker Tim Bamford at, det må være kørernes egne dispositioner der er årsag til at det er gået galt. Charlie Whiting har dog sikkert set på problemet udfra et sikkerhedsmæssigt synspunkt. Men nu er ændringerne foretaget, og alt skulle dermed være fryd og gammen.

PDL  


Hop til top
Formel 1 dækkene får markering

Lige siden at det blev kendt at Bridgestone blev eneleverandør af dæk til Formel 1, har der været diskuteret om de forskellige compounds skulle markeres, så publikum kunne se forskel.

Kort tid efter at Bridgestone blev udnævnt som eneleverandør at dæk til Formel 1, har det været diskuteret højt og lavt om der skulle laves en markering på dækkene således at tilskuere og tv seere kunne se hvilken af de 2 compounds der køres med. I det nye tekniske reglement er det foreskrevet at der kun kan vælges 2 compounds til løbene. Disse skal så begge anvendes. Der er nu kommet en beslutning om at det ene af dækkene skal markeres. Og markeringen skal være så tydelig at alle skal kunne se den, også når hjulene kører rundt ved topfart.


Den ene compound skal fremover markeres så alle kan se forskel
(Foto: Bridgestone)

Det har blandt andet tidligere været diskuteret om den ene af de 2 compounds skulle markeres med en rød ring ligesom det er tilfældet i Champ Car World Series. Det har Bridgestone dog ikke villet. De gør det godt nok via datterselskabet Firestone i CCWS med en rød ring på den blødeste compound. Man har sagt fra i forhold til den røde farve - i Formel 1 - med begrundelsen at den bløde compound på én bane meget vel kan være den hårde compound på en anden bane. Og det vil blive alt for dyrt at farvelægge dækkene for hvert løb.

Beslutningen om at lave en markering af dækkene, er truffet her i sidste øjeblik af FOC og FIA's verdensmotorsportsråd. Beslutningen er dog ikke taget uden at Bridgestone har været involveret. Det er dog endnu ikke kommet frem, hvordan den endelige markering kommer til at tage sig ud. Flere har foreslået en hvid cirkel, enten som en cirkel der går rundt på siden af dækket - lige som i CCWS - mens andre har foreslået en mindre cirkel som til gengæld fylder hele siden af dækket på det udvalgte sted. En endelig beslutning skal tages inden det australske Grand Prix der køres d. 13. marts. Altså om en halvanden uges tid.

Ved det samme møde som markeringen af dækkene blev besluttet, blev der også besluttet en anden ting. Nemlig det at de små bokse som indeholder et kamera på toppen af luftindtaget, på den ene bil altid skal være rød og på den anden bil gul. Farven skal følge den samme bil hele sæsonen, så det bliver nemmere for tilskuere og tv seere at identificere køreren.

PDL  


Hop til top
Jerez test - onsdag

Toyota har langt fra været tilfredse med hvad der er opnået i tests med deres 2007 bil. Derfor er der i disse dage ekstra test på Jerez banen i Spanien.

Toyota har hængt ganske alvorligt i bremserne indtil nu med den nye bil. Endda så meget at R. Schumacher faktisk har kritiseret teamet offentligt. R. Schumacher har dog også givet udtryk for at han er og vil være med til at forbedre præstationerne. I disse dage er teamet på Jerez banen i Spanien for at søge at rette op på manglerne.

Blandt andet har det været galt med aerodynamikken på bilen. Ifølge Toyota er det faktisk først på Jerez banen at man har kunnet teste den aerodynamiske pakke som man vil anvende i Albert Park. Man kan så undre sig over at det ikke er sket før, men måske teamet har været fokuseret på andre problemer også.

I teamet er der efter den første dag på Jerez banen dog stor tilfredshed med de opnåede resultater. Det kan tyde på at man har fundet visse forbedringer på det aerodynamiske område. Udover at køre adskillige omgange med den nye aerodynamiske pakke, så prøvede man også forskellige setups. Desuden blev der øvet starter. Jarno Trulli gennemførte uden problemer det fastlagte testprogram, mens Ralf Schumacher spandt af banen et par gange, og dermed fik forsinkelser i hans program.

Tiderne fra Jerez - onsdag:
Plac:Kører:Tid:Omgange
1.J. Trulli1:19.710112
2.R. Schumacher1:23.60081

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk