PDL
Interessen for at komme på banen i den første fri træning på Sakhir banen i Bahrain, var ikke stor blandt Formel 1 kørerne.
Efter den første halve time ud af de 1½ time kørerne havde til rådighed i denne fri træning, var der kun 12 kørere der havde sat en tid, blandt dem var Kimi Raikkonen (Ferrari) den hurtigste.
Raikkonen var på dette tidspunkt henholdsvis 1,2 og 1,9 sekund hurtigere end toyota kørerne Jarno Trulli og Ralf Schumacher der besatte 2. og 3. pladserne.
Da uret rundede de første 60 minutter havde alle 22 kørere at en tid, og det var stadig Ferrari køreren Kimi Raikkonen der havde den hurtigste tid.
Han var over et halvt sekund hurtigere end sin teamkollega Felipe Massa der var på 2. pladsen.
Herefter var der yderligere et helt sekund ned til manden på 3. pladsen - McLarens Fernando Alonso, der blev tæt fulgt af sin teamkollega Lewis Hamilton på 4. pladsen.
Resten af top 10 var:
5 - Jarno Trulli (Toyota)
6 - Ralf Schumacher (Toyota)
7 - Giancarlo Fisichella (Renault)
8 - Nick Heidfeld (BMW Sauber)
9 - Robert Kubica (BMW Sauber)
10 - Heikki Kovalainen (Renault)
Indenfor den sidste halve time har Alexander Wurz et større spin, uden dog at ramme noget - han er eneste kører på 'medium' dæk, resten af feltet har skiftet til 'hard'.
Efter de halvanden times fri træning, var stillingen i toppen af feltet den samme.
AN
Ingen ved om FIA har haft den berømte sætning - her i lettere omskrevet form - i tankerne torsdag på Sakhir banen. Til gengæld blev alle bakspejle på bilerne testet og undersøgt.
Igennem de seneste sæsoner er spejlene på Formel 1 bilerne blevet mindre og mindre, og i de sidste par sæsoner har flere teams benyttet en alternativ ophængning. I denne sæson er det især Renault, Ferrari, Red Bull og Toro Rosso der har eksperimenteret. Red Bull har dog ændret deres igen, så det mere ligner et sædvanlig ophæng. Alle teams var torsdag ved at klargøre bilerne til weekendens begivenheder, og det benyttede FIAs tekniske delegerede på stedet til at tjekke spejlene. Men hvorfor nu det?
Et af problemerne når der køres Formel 1 er, at de såkaldte backmarkers ikke alle tid er lige gode til at flytte sig for bagfra kommende biler. Det har også knebet lidt med at trække til side når der vinkes med de blå flag. Charlie Whiting har på flere kørermøder kraftigt pointeret at de blå flag skal overholdes. Det har blandt andet rejst spørgsmålet om hvor godt udsynet er bagud på de forskellige biler, og hvor gode kørerne er til at bruge spejlene i det hele taget.
Torsdag foretog FIA så en test på alle biler. Man gjorde simpelthen det at man plantede en kører i alle biler. Så placerede man en af kontrollanterne med et stykke hvidt papir med et nr. på, 10 meter bag bilen. Ikke alle kører deltog, men i dette tilfælde var det muligt for alle deltagende kørere at se både papir og nummer. Testen rejste dog straks en del kritik.
Mark Webber var glad for tiltaget som han mener er med til at skærpe opmærksomheden på problemet. Ikke alle kørere er lige opmærksomme på hvad der foregår bag dem. Men andre unavngivne kørere mener at testen ikke er ret meget værd. En af dem har udtalt at det måske er meget godt at alle kan se hvad der sker når bilen holder stille. Men når man kører ude på banen, med op til 300 km/t, så er bilen påvirket af vibrationer i meget stor grad, og så er spejlene for så vidt ikke ret meget værd. Nogle af vibrationer afhænger dog meget af hvordan spejlene er placeret og ikke mindst hvordan de er monteret.
Den måde som spejlene er anbragt på af de førnævnte teams, er selvfølgelig gjort i aerodynamikkens navn. Spejlene yder en del vindmodstand og er med til at nedsætte farten. For at minimere dette, så er der igennem de seneste par sæsoner fundet på flere alternative løsninger. Måske ikke nødvendigvis til fordel for kørerens udsyn.
PDL
I dag starter Gulf Air Bahrain Grand Prix 2007 på den 5411 meter lange Bahrain International Circuit - Sakhir banen, hvor der køres to frie træninger af hver 1½ times varighed.
Tidsplan:
Fredag den 13. april:
09:00 til 10:30 - 1. fri træning
13:00 til 14:30 - 2. fri træning
Lørdag den 14. april:
10:00 til 11:00 - 3. fri træning
13:00 til 14:30 - kvalifikation
Søndag den 15. april:
13:30 til 15:30 - race (57 omgange = 308,238 km.)
Den nuværende banerekord er på 1:30,252, sat i 2004 af Ferrari køreren Michael Schumacher.
Det forlyder iøvrigt fra Bahrain, at dagens to frie træninger bliver uden deltagelse af tredjekørerne/testkørerne, selv om netop fredagens kørsler er deres eneste mulighed for at komme på banen.
Dette skyldes dels at BMW Sauber teamets Sebastian Vettel denne weekend kører i Renault World Series denne weekend, og dels at Williams teamets Kazuki Nakajima skal deltage i Grand Prix 2 klassen debutløb der også køres på banen i Bahrain.
Yderligere to teams har mulighed for at at indsætte tredjekørerne/testkørerne, det er Spyker og Toro Rosso.
Hos Spyker er der stadig nogle kontraktmæssige problemer der forhindre Giedo van der Garde i at stille op for dem, og i Toro Rosso teamet gar man valt slet ikke at have nogen fast tredjekører/testkører.
Så al kørsel denne weekend er nu lagt i hænderne på de 22 faste kørere i Formel 1 feltet.
AN

Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk