Der har ellers i tiden omkring påske været en del rygter om et muligt skifte til Renault. Han er ikke afvisende overfor at der har været bud efter ham, men et skiftet ligger ikke lige for. "Det er meget oplagt at jeg bliver i den røde farve. Der er tydeligvis andre muligheder, men på dette tidspunkt vil jeg ikke overveje dem," siger han til avisen The Times.
En del af snakken er gået på Ferraris manglende konkurrenceevne, især sidste sæson og måske til dels en smule i starten af denne sæson. Men også her er tyskeren afvisende. "Folk har citeret mig for at sige at Imola ville være et afgørende løb, men det er ikke tilfældet. Jeg ser en masse potentiale i kampen om mesterskabet, især med den fart vores racer har og det som kommer af udvikling. Mesterskabet er ikke kørt væk. Vi skal til tider bruge noget held, men jeg håber vi har haft vores portion af uheld allerede," siger han.
Ferrari har de seneste år været ganske stærke på Imola. Det var et af de få højdepunkter for Michael Schumacher sidste år, hvor han fulgte Fernando Alonso helt til dørs i en tæt duel om sejren.
San Marinos GP 2005 blev et af de mest omtalte sidste år. Det var Grand Prixet hvor F. Alonso dystede længe og tæt med M. Schumacher. Siden har mange talt om netop denne duel, der for så vidt indikerede et tronskifte. Nu gælder det for Renault om at fastholde denne position året ud. Også selv om F. Alonso skifter til en af hovedkonkurrenterne efter denne sæson.
I sidste uge testede Renault i Barcelona og med yderst godt resultat. Kovalainen var således hurtigste kører den ene af dagene. Når Renault drager til Italien til Imola banen, er teamet godt forberedt. Allerede nu har man for så vidt et grund setup klar. Den lidt stramme opsætning er klar idet kerberne bruges rigtig meget på Imola. Det aerodynamiske setup er for så vidt også på plads idet man ligesom tidligere vil køre med et relativt højt downforce. På motorsiden er der sket noget. Renault har en ny specifikation motor klar. Det er dog kun G. Fisichella der får gavn af den i første omgang grundet tidligere motoruheld. Alonso må vente til Nürburgring. En af forbedringerne på den nye motor er, at den kan køre i længere tid med høje omdrejninger. Man har også set på kølingen. På Imola køres der med fuld gas i godt 70 % af tiden og det belaster motoren rigtig meget.

Fisichella får ny motor spec. på Imola
(Foto: Renault F1)
Kørerne er klar til Imola efter testen i sidste uge. Sammen med testingeniørerne har arbejdet med motor og aerodynamik. Der er også arbejdet med generel udvikling. Alonso påpeger selv at det var en af årsagerne til teamets succes sidste år, og den forsætter i år. Alonso ser dog frem til et hårdt løb idet brugen af kerbs er meget udpræget på denne bane. Fisichella ser frem til anvendelsen af den nye motor som har lidt flere hestekræfter end den gamle, som Alonso må slås med et Grand Prix endnu. Da det er første gang at motoren bliver anvendt under løbsbetingelser er det med en vis spænding at Renault bruger den. Godt nok er den testet meget, men alligevel, der er forskel på test og løb. Dog mærkes der ikke nogen synlig nervøsitet hos Renault og dets kørere. Alt er som det plejer - stabilt og roligt.
Honda har haft travlt med tests i den forløbne uge. Der er testet på Vallelunga og Circuit de Catalunya. I alt er godt 3500 km kørt ind på tælleren. Og som vanligt spiller aerodynamikken en stor rolle i tests. Desuden er der arbejdet meget udi softwarestyring. Og så selvfølgelig dæktest.

Skal det endelig være for Jenson Button?
(Foto: Honda GP)
Det var ikke godt i Australien for Honda, men det tror man nu at man har styr på. Blandt andet melder motorafdelingen ud at man har en ny motorspecifikation klar til San Marinos GP. I hvert fald er chefen for Hondas motorafdeling meget optimistisk. Der er flere hestekræfter i motoren, men hvor mange vil han selvfølgelig ikke oplyse. Flere hestekræfter er også nødvendig på den noget kuperede Imola bane, hvor kørselsretningen også går mod uret. Og så er der jo lige de lange stræk hvor motoren rigtig skal strække ud.
Barrichello har tidligere været med helt fremme på Imola, men det var i en bil af en anden farve og fabrikat. Button har taget pole, men har endnu en sejr til gode - også generelt. Bedste placering på Imola er en andenplads. Begge kørere er dog temmelig forhåbningsfulde forud for San Marinos GP. Skal det endelig lykkedes for Button, og vil Barrichello endelig gør et godt indtryk for hans nye team? Resultaterne har ikke været for gode endnu for Barrichello.
Hos BMW har ambitionerne i orden. Og dog, så var man alligevel forsigtige inden sæsonstarten med udmeldingerne om hvordan man forventede at det ville gå. Det ser dog ud som om at BMW ingeniørerne har taget en masse erfaring med fra Williams tiden, og fået den kombineret med Saubers arbejdsiver på fabrikken i Hinwill - trods lidt samarbejdsproblemer i starten. Og det har givet gode resultater uden at det dog endnu er prangende. Man er med længere fremme end Sauber var i sidste sæson.
BMW har testet på Paul Ricard og Circuit de Catalunya siden hjemkomsten fra det australske. Ud over dæktest, har man udført test på en lang række aerodynamiske ændringer man har fundet på hjemme i München. Blandt andet har man begået en ny frontvinge, ligesom en del af designet på bagenden af bilen er ændret.

Klarer BMW bilerne strabadserne på Imola?
(Foto: BMW)
Nick Heidfeld udtaler dog at man ikke har ændret ret meget, og ikke ser de store forandringer, og slet ikke nok til at bringe teamets biler længere frem i feltet. Underspiller han rollen? Jacques Villeneuve ser frem til Imola med stor glæde og spænding. Det er en af de baner som han godt kan li'. Men indrømmer også at man ikke skal forvente ret mange overhalinger.
Dr. Mario Theissen underspiller også lidt, men måske med god grund. Begge BMW biler kører med motorer der skal igennem deres andet GP. Det betyder at de bedste kilometer er kørt med motorerne, og da Imola har længe stræk med høj fart, så bliver motorerne belastet yderligere. Der er ligeledes en del accelerationer ud af chikaner og langsomme sving. Ydermere er Imola banen rimelig kuperet, og det trækker også søm ud af motoren. Mario Theissen er noget skeptisk i forhold til udkommet.
Chefdesigneren er indisponibel, men Toyota vil videre. Første forsøg uden Mike Gascoyne gøres på Imola på søndag. Inden Gascoynes afgang, beviste teamet at man er på rette vej. Det udmøntede sig i en podieplacering i det australske GP til R. Schumacher. Nu er der noget at bygge videre på. Men nu kommer de noget forskellige europæiske baner, og Imola er ikke en af de letteste.
Her i nordeuropa har vi endnu ikke oplevet ret meget varme, og det er også først nu at der rimelig varme i sydeuropa. Toyota har i lighed med de fleste andre teams, testet i Spanien forud for den europæiske sæson. Man venter ikke så høje temperaturer i Italien, og det får indflydelse på setuppet på lang række punkter.

Trulli vil også være med fremme
(Foto: Toyota F1)
Hos Toyota venter man sig meget af et nyudviklet Bridgestone dæk, som er designet til at arbejde bedst i de lavere temperaturer som er i Europa i øjeblikket. Man har også været mere fokuseret på bremseevnen, da der er heftige nedbremsninger netop på Imola grundet dens karakteristik.
Kørerne er lidt blandede i deres opfattelse af Imola. R. Schumacher kan selvfølgelig godt li' banen, eftersom det var her han vandt sin første GP sejr. Men han indrømmer også at den er vanskelig rent teknisk. Trulli bryder sig ikke ret meget om banen generelt. Trods det faktum, at det er en hjemmebane for ham, har han aldrig været særlig begejstret for banen.
Chefingeniør med ansvar for løb og test, Dieter Gass, fortæller at man har løbende har foretaget grundige analyser af både løb og tests. Det er sket i lyset af de dårlige resultater i de første GP'er i år. Det var dog en opmuntring med placeringerne i Australien. Og det er den vej man vil arbejde videre med i udviklingen af bilen - også i forhold til b-versionen der ventes indsat i Monaco.