Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
21.4.2007
 Bridgestone bekræfter de næste dæk
 Red Bull tester ny gearkasse
 
20.4.2007
 Nu sker der noget hos Spyker
 Krisemøde hos Renault
 

Hop til top21.4.2007

Bridgestone bekræfter de næste dæk

Der har været talt om flere steder hvilke dæk som Bridgestone vil udvælge til nogle af de kommende Grand Prixer. Der har været gættet på flere kombinationer. Bridgestone bekræfter nu hvilke dæk der er udvalgt.

Bridgestone laver 4 forskellige compounds i år. Blandt disse 4 udvælger Bridgestone hvilke 2 typer der skal anvendes i de respektive Grand Prixer. I Australien var det således soft og medium compounds som blev stillet til rådighed til teamene. I Malaysia og Bahrain gik man et trin på i hårdhed og her var det medium og hard der blev kørt på. Men hvad med de nogle af de næste Grand Prixer?

Efter hvad der foreløbigt er blevet oplyst og offentliggjort fra Bridgestones side, så vil man i det kommende spanske Grand Prix stille kombinationen medium og hård, i Monaco og i Canada bliver det super soft og soft, i USA og Frankrig bliver det soft og medium og endelig i det engelske Grand Prix bliver det medium og hard kombinationen, som Bridgestone stiller til rådighed.


"Det sorte guld" som ikke alle teams er lige hurtige til at vænne sig til
(Foto: Bridgestone)

Bridgestone vil indtil videre ikke offentliggøre flere løb frem idet man vælger at foretage løbende evaluering på hvordan deres dæk har opført sig, hvor sikre de er og ikke mindst hvordan de respektive teams formår at tilpasse sig de udvalgte dæk.

Kees van der Grint, Bridgestone:
"Det er vigtigt at vi konstant evaluerer dækkenes præstation og hvor godt teamene tilpasser dem. Vores mål er at sikre er at sikre at dækvalget er det korrekte både i forhold til sikkerheden og til hvordan de passer til de enkelte baner."

"Ved de forskellige tests inden sæsonstarten kunne vi bekræfte dækvalget til de første 5 Grand Prixer i sæsonen, og tilbagemeldingerne fra de første 3 Grand Prixer er nu blevet vurderet og indgår derfor i udvælgelsen af dæk til de næste 5 Grand Prixer. Ved allerede nu at offentliggøre vores beslutning om dæk, gør vi det muligt for alle teams at begynde at tænke nærmere over hvilken dækstrategi de vil anvende i de kommende Grand Prixer."

PDL  


Hop til top
Red Bull tester ny gearkasse

Når den officielle test forud for det spanske Grand Prix inden længe løber af stablen, så vil Red Bull teste en ny gearkasse. En ny for Red Bull teamet, men gammel for andre.

Red Bull teamet har måttet slås med forskellige problemer både i sidste sæson og også i denne sæson. I år har gearkassen til tider drillet mere end hvad godt er. Men det bliver nu gjort noget ved. Når der testes næste gang på Circuit de Catalunya, så vil Red Bull teamet blandt andet teste en ny gearkasse. Det er en ny type for Red Bull, men faktisk er det en "gammel" type som flere andre teams har anvendt i et år eller to.


Red Bull tester ny gearkasse
(Foto: Red Bull/Gepa Pictures)

En af de forbedringer som Red Bull har arbejdet med og som der stadig arbejdes på, er en ny gearkasse. Både i sidste og forrige sæson var der flere teams som begyndte at anvende de såkaldte lukkede gearkasser. Henne i England kalder man den type for seamless. Denne type er en anelse mere kompakt, og er desuden stivere i sin opbygning, og sammen med motoren gør det en forskel. Helmuth Marko oplyser desuden at man efterhånden er ved at have styr på flere holdbarhedsproblemer, men at der stadig er ting der skal gennemgås. Den nye gearkasse skal efter planen anvendes fra og med det spanske Formel 1 Grand Prix.

PDL  


 

Hop til top20.4.2007

Nu sker der noget hos Spyker

Spyker teamet halter gevaldigt efter konkurrenterne. Umiddelbart ser det hæderligt ud, men ser man nærmere på teamet, er man langt bag efter. Mike Gascoyne gennemtrumfer udvikling.

Hos Spyker føler man ikke at man er i krise, men, man ved også at der skal ske noget. Derfor har Mike Gascoyne annonceret at man fremover vil deltage i de officielle tests på lige fod med alle andre teams. Straffen for manglende tests inden sæsonen startede, og den manglende test i Malaysia, koster dyrt nu. Især når man ser på målsætning og forhåbninger.


Bilen vil gennemgå en stor udvikling i de næste par måneder
(Foto: Spyker)

Man har ikke testet nok hos Spyker. Det koster, og nu skal der ske noget. Man deltager fremover i alle officielle tests, ligesom at der skal ske noget hos teamet. Blandt andet har man ikke brugt de for teamet tilgængelige vindtunneler nok. I nærheden har teamets faciliteter i England har man adgang til en vindtunnel. Der bliver med Mike Gascoynes egne nu "tændt for kontakterne". Endvidere skal udviklingsarbejdet intensiveres. Det sker både hos Lola i England og hos Aerolab i Italien.


- samt at der skal testes og testes og testes
(Foto: Spyker)

Og ikke nok med det. Der har tidligere været rygter fremme om at én Spyker "b" version skulle komme til det tyrkiske Grand Prix i Istanbul. Mike Gascoyne bekræfter at der har været sådanne planer, men at man på grund af teamets situation, vil fremrykke introduktionen til det europæiske Grand Prix på Nürburgring. Mike Gascoyne siger dog at det er direkte er tale om en "b" version, men snarere om en kraftig opdatering, idet man allerede har lavet en hel del ændringer på bilen. Mike Gascoyne bekræfter dog at den meget stærkt opdaterede bil - "b" version eller ej - vil have en væsentligt ændret bagende, ny gearkasse, kølere, støddæmpere og aerodynamiske dele. Bilen bliver også opgraderet til Monacos Grand Prix, men det er ikke usædvanligt, da der til dette meget specielle løb tit er ændringer på bilerne der ikke bliver anvendt igen, måske lige med undtagelsen Ungarns Grand Prix.

PDL  


Hop til top
Krisemøde hos Renault

Tyske Auto Motor und Sport beretter at der i dag fredag er indkaldt til krisemøde hos Renault i Enstone hvor den engelske del af Renault har sine faciliteter. Emnet er forbedringer.

Renaults præstationer hidtil i denne sæson, står slet ikke mål med teamets egne forventninger. Renault teamet har i 3 Grand Prixer kun hentet i alt 9 points, og det er slet ikke godt nok når man er forsvarende verdensmester - endda dobbelt forsvarende verdensmester. Og er der én som slet ikke er tilfreds med det, så er det teamchef Flavio Briatore.


En ikke særlig tilfreds teamchef
(Foto: Renault)

Angiveligt har Flavio Briatore faktisk allerede afskrevet verdensmesterskabstitler i år, og vil i stedet forsøge henover sæsonen at indhente det tabte. Renault har selv regnet ud at man er 1,5 sekund efter Ferrari og McLaren i gennemsnit pr. omgang. Det er meget i den verden. Og det gør det heller ikke bedre at også BMW Sauber præsterer bedre og også er hurtigere. Så nu skal der ske noget.


Renault taber i snit 1,5 sek pr. omgang til de forreste
(Foto: Bridgestone)

Det har været tydeligt at Renault har haft problemer. Man har tidligere selv udtalt at der er store problemer med at omstille sig til at køre på Bridgestone, der som bekendt er eneleverandør af dæk i denne sæson. Derudover har R27'eren tilsyneladende også andre problemer som der skal tages hånd om. Det er kommet frem at der også skal arbejdes med så næsten fundamentale ting som affjedring, hjulbase, den aerodynamiske balance og vægtfordelingen. Ret vigtige ting både hver for sig, men også som helhed især.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk