Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
5.4.2006
 Gascoyne sat udenfor hos Toyota
 Honda gav ordren til Button i Australien
 Bernies nye plan - radikale ændringer på vej?
 
4.4.2006
 Skal Scuderia Toro Rosso udelukkes?
 

Hop til top5.4.2006

Gascoyne sat udenfor hos Toyota

Meget tyder på at samarbejdet mellem stjernedesigneren Mike Gascoyne og Toyota er ophørt. Toyota kom i dag med den officielle meddelelse.

Mike Gascoyne og Toyota er ikke de bedste venner længere. Toyota meddelte tidligere på formiddagen at Mike Gascoyne er suspenderet fra teamet på ubestemt tid. Som årsag angiver Toyota selv at der har været fundamentale forskelligheder parterne imellem om hvordan de tekniske arbejdsopgaver skal udføres. Meget tyder dermed på at Mike Gascoyne direkte er fyret, og dermed ikke får sin kontrakt forlænget. En kontrakt der oprindeligt ville udløbe ved årets udgang.


Mike Gascoyne (tv.) er ude hos Toyota
(Foto: Toyota F1)

Tilsyneladende har der i længere tid været knas på linien mellem Gascoyne og Toyotas ledelse på grund af manglende resultater. Lidt overraskende måske at fyringen eller suspenderingen i første omgang, kommer efter at R. Schumacher kørte det bedste resultat hjem hidtil i søndags i Australien. R. Schumacher blev som bekendt nr. 3 og det var den første podieplads i lang tid for Toyota teamet. Det forlyder at Pascal Vasselon midlertidigt skal overtage Mike Gascoynes job som teknisk direktør i teamet.

PDL  


Hop til top
Honda gav ordren til Button i Australien

Det var Honda teamet der gav ordre til Jenson Button i det australske GP om, at han skulle stoppe bilen før målstregen. En beslutning Jenson Button ikke var enig i.

Jenson Button var stinksauer som de siger i Tyskland, efter det australske Grand Prix i søndags. Han ville have kørt over målstregen trods den svært medtagne motor. Men han rettede sig efter teamets beslutning om at stoppe før målstregen. Dermed gik han faktisk glip af points.

Det var ikke med Jenson Buttons gode vilje at han trak over. Teamchef Nick Fry har efterfølgende udtalt at det var teamets beslutning at han ikke skulle køre over målstregen. Grunden er for så vidt simpel. Havde Button passeret målstregen, vil han ifølge reglementet blive straffet med en tilbagerykning i feltet efter kvalifikationen. En tilbagerykning på de kendte 10 placeringer.


Button måtte ikke køre over målstegen i Albert Park
(Foto: Honda GP)
Nick Fry:
"I øjeblikket mener vi at det var den rigtige beslutning. Hvis man skal starte det næste Grand Prix som nr. 11 eller dårligere, har man ingen chance."

Det næste Grand Prix er på Imola banen i Italien, og det er for så vidt en rigtig anskuelse af teamet i det trufne valg. Det bliver kørt stærkt på Imola banen, og så er det på den led ekstra langt op til spidsen af feltet. Og der er jo heller ingen garanti for at Button efter kvalifikationen ville være på én elvte plads. Og så er det for så vidt bedre at udgå i ét løb for at få en bedre startplacering i det næste. Ren og skær spekulation. Renaults Pat Symond synes også det var den rigtige beslutning. Han vil dermed ikke udelukke at Renault selv kunne finde på at tage en tilsvarende beslutning.

PDL  


Hop til top
Bernies nye plan - radikale ændringer på vej?

Formel 1 guroen Bernie Ecclestone, afslørede under det australske Grand Prix, en ny plan for sporten. En plan der meget vel kan betyde, den allerstørste ændring, vi længe har set i Grand Prix sammenhæng.

Planen går ud på, at hver bane kun vil få lov til at afholde et Grand Prix hvert tredje år, da han vil gøre løbene mere interessant for publikum og samtidigt involvere flere forskellige lande i afviklingen af løbene. For at dette kan lade sig gøre, vil han derfor indføre et turnus program, hvor hver bane bliver tildelt et løb hvert tredje år. Dette mener Ecclestone vil åbne muligheden for flere lande, samtidigt med at det vil motivere banerne, til at gøre ekstra meget ud af det, når det bliver deres tur.

De forskellige landes baner, der indtil nu har lavet kontrakt med Bernie Ecclestone, om afholdelsen af GP løb, har alle flerårige kontrakter, men dette kan efter forlydende ændres uden nævneværdige problemer.

Ecclestone forklarede, at han fik ideen til ændringen, da han så afslutningen på Commonwealth legene i fjernsynet. "Mange af løbene mangler en 'gnist' for at de vil blive mere interessante at kigge på, og måske er det fordi, at de er kørt fast i de samme afprøvet ritualer, og ikke forsøger sig mere noget mere kreativt. Dette kunne vi måske ændre, ved at give dem en længere pause imellem løbene."

Det er måske svært at forestille sig, at manden som har landet sig en plads, på listen over verdens rigeste mennesker, har brug for yderligere indtægter, men denne plan, lugter nu slemt af flere penge ned i "fars" baglomme. Lad os håbe at det kun er en forsinket Aprilsnar.

KD  


 

Hop til top4.4.2006

Skal Scuderia Toro Rosso udelukkes?

Så er der igen uro omkring Toro Rossos anvendelse af V10 motorer. Midland F1 og Super Aguri F1 har sammen komponeret et brev og sendt det til FIA.

Nu er der igen uro i Formel 1 feltet. Og igen drejer det sig om V10 motorerne. Scuderia Toro Rosso er det eneste team der stadig anvender denne konstruktion. Sidste år fik Minardi lov til at måtte benytte V10 motorerne i 2006 - om end i neddroslet udgave - for at bevare teamet som det tiende team i feltet. Reglementet påbyder 20 biler. FIA og de øvrige 9 teams stak hovederne sammen og blev enige om en dispensation for at få 20 biler på banen. Ellers så det håbløst ud for Minardi. Senere valgte Paul Stoddart af økonomiske årsager at sælge teamet til Red Bull ejeren Dietrich Mateschitz.

Endnu senere kom det så frem at et elvte team var på vej, nemlig Super Aguri F1. Og det er netop Super Aguri F1 der sammen med kollegaerne og konkurrenterne fra Midland F1 har sammensat et brev efter det malaysiske Grand Prix, og har overdraget det til FIA i forbindelse med det netop kørte australske Grand Prix.

Kort fortalt anmoder de to teams FIA om at revurdere situationen med Toro Rossos anvendelse af V10 motorerne. Som de to teams vurderer det, så blev undtagelsen i reglementet skabt for at fylde feltet op. Og det er ikke på det grundlag at Toro Rosso deltager. Som de to teams blandt andet gør opmærksom på, så er det ikke af økonomiske grunde at Toro Rosso anvender V10 motorer. Mateschitz har i den grand mange penge, blandt andet har han som noget af det seneste købt en fodboldklub. Faktisk er det sådan at man mere end antyder at Toro Rosso bør udelukkes fra at score points, fordi man mener at de deltager på et helt forkert grundlag.

Der har tidligere været en stor debat om emnet. Der skal sikkert heller ikke herske tvivl om, at hvis man gik rundt og spurgte de øvrige teams - minus Red Bull Racing - så vil de bakke op om Super Aguri/Midland holdningen. Ikke hvis man skal følge op på den tidligere debat. En del af den tidligere debat har blandt andet gået på, at selv om at man drosler V10 motorerne ned i ydelse og omdrejninger, så har V10 motorerne stadig et noget større drejningsmoment at bruge af i forhold til de nye V8 motorer. På sin vis virker det også som en lille fordel at anvende V10 motorer - i hvert fald for Toro Rosso. De har overhalet Midland F1 i år, også selv om Midland F1 egentligt har gjort det bedre end tidligere under Jordan navnet. Toro Rosso har også selv meldt ud at man gør store fremskridt på det tekniske område. Beviset så man tydeligt i det australske Grand Prix. Godt nok lidt hjulpet af mange udgåede biler, så sluttede Scott Speed på en ottendeplads, som dog senere blev frataget ham. Liuzzi lå endda på en bedre placering end Speed, da Liuzzi måtte udgå. Og det er blandt andet den forbedring man ser på hos Super Aguri og Midland.


Er det bilen eller motoren der har givet Toro Rosso et fremskridt i år?
(Foto: Gepa Pictures)

Hvad så hvis Toro Rosso via en endnu mere neddroslet V10 motor ser sig "nødsaget" til at skifte til V8 motorer, kører de så endnu stærkere? Svært at spå om, men da Toro Rosso teamchef Franz Tost blev adspurgt om det førnævnte brev til FIA, reagerede han næsten med en opgivende hovedrysten. Opgivende fordi debatten igen vil fylde meget. Han forstår ikke den anden parts holdning.

Franz Tost:
"FIA skabte sidste år en undtagelse i reglementet således at de private teams kunne anvende V10 motorer. Hvis nogen teams beklager sig over dette nu fordi de mener at vi har en fordel, så må jeg godt nok undskylde. Jeg forstår ikke deres holdning."

"Vi vil da gerne sælge en motor til dem, hvis de ønsker det. Men hvis de tror at den forbedring som Toro Rosso oplever i øjeblikket

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk