Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
24.5.2007
 Monacos GP - Anden fri træning
 Monacos GP - Første fri træning
 
22.5.2007
 Monacos GP - McLaren preview
 Monacos GP - Honda preview
 

Hop til top24.5.2007

Monacos GP - Anden fri træning

Efter total McLaren dominans i den første frie træning, bliver det spændende at se hvad de andre teams kan gøre ved det. Har de fundet noget effektivt?

McLaren kørerne dominerede første fri træning. Nu bliver interessant at se hvad de andre teams har fundet på i den 2½ time lange pause mellem de to træningssessioner.

11 kørere kørte ud på banen med det samme, og som så ofte før, så er det blot installationsomgange der i første omgange bliver kørt.

Dog laver Robert Kubica om på det ret hurtigt. Allerede efter nogle få minutter kører han sin første noterede omgang der lyder på 1:19.722 og så begynder de andre så småt at følge efter. Kubicas tid får dog ikke lov til at stå ret mange minutter. Lewis Hamilton sætter tiden 1:18.033 efterfulgt af Fernando Alonso med 1:18.656. Disse tider får dog ikke lov til at stå ret længe. De to kørere forbedrer løbende deres tider. Ferrarierne og Red Bull bilerne er endnu ikke kommet ud, men følger sikkert snart efter.

Godt et kvarter inde i sessionen sætter Kubica hurtigste tid så den pt. lyder på 1:17.240 alt i mens Kimi Raikkonen og Giancarlo Fisichella kiler sig ind mellem Hamilton og Alonso. Felipe Massa og Mark Webber har endnu ikke været på banen i denne session. David Coulthard har været ude at vende men har ikke fået noteret nogen tid endnu.

Efter 20 minutter får Massa noteret en tid bringer ham på en foreløbig syvende plads lige efter Anthony Davidson. Webber får sin første tid noteret hvilket bringer ham ind på en foreløbig fjortende plads. Raikkonen er pt. toer og Massa firer - adskilt af Hamilton.

Efter den første halve time er stillingen i top 5 følgende:
Hamilton - Kubica - Massa - Raikkonen - Fisichella. Coulthard har endnu ikke fået nogen tid noteret. Hamiltons tid lyder nu på 1:16.296.

Coulthards mekanikere har nu fået styr på bilen, og Coulthard kører sig ind på foreløbig trettende plads i hans første forsøg på en noteret omgang. Nick Heidfeld og Ralf Schumacher har endnu ikke helt fået det til at fungere. Begge ligger i den tunge af feltet som henholdsvis nr. 19 og 18.

Efter halvdelen af den anden træning er stillingen i top 5 således:
Hamilton - Raikkonen - Kubica - Massa - Alonso.

Vitantonio Liuzzi er pt. på én sjetteplads. Honda'erne er placeret som nr. 16 og 17 med Button som den hurtigste af de to. Davidson gør det godt og er pt. nr. 10.

Med 38 minutter tilbage af sessionen sætter Alonso sig på førstepladsen i tiden 1:16.211 og minsanten om ikke Webber kører sig ind på femtepladsen. Begge Honda'er er nu avanceret så de nu er nr. 11 og 12 - Barrichello forrest af de to. Begge Toro Rosso biler er i top 10. Og med 33 minutter tilbage stopper Davidson på banen, så der er gult flag på stedet. Også Hamilton holder stille - er de to stødt sammen?

En halv time mangler og stillingen i top 5 er nu:
Alonso - Hamilton - Raikkonen - Kubica - Trulli.

Med 19 minutter tilbage kommer der rødt flag. Adrian Sutil kører bilen i rækværket ved Portier og bilen og vragrester skal fjernes før der kan forsættes. Efter blot et par minutters afbrydelse forsætter sessionen. Og med 15 minutter tilbage er stillingen i top 5 således:
Alonso - Hamilton - Raikkonen - Massa - Kubica.

Med 11 minutter tilbage sætter Alonso på en meget hurtig tid. Han øger forspringet til Hamilton fra 0,085 sek til 0,356 sek. Heidfeld er avanceret og er pt. lige udenfor top 10. Derimod har R. Schumacher det skidt - han er tredjesidst. Jarno Trulli derimod blander sig i top 5 og er nr. 4 med 8 minutter tilbage.

Da uret viser 6 minutter tilbage kører Raikkonen sig frem til andenhurtigste - kun 0,275 sekund efter Alonso. Nico Rosberg blander sig nu i top 10 og er syver lige foran de to Red Bull biler. I de sidste minutter kører Trulli og Fisichella sig ind i top 5. Ganske få sekunder før sessionen er slut, stopper Ralf Schumachers bil på banen. Det på en omgang hvor han sektortider har været de hurtigste i denne session.

PDL  


Hop til top
Monacos GP - Første fri træning

Så er den første frie træning forud for Monacos GP startet. Den egentlige optakt til sæsonens andet europæiske GP er dermed i gang.

Næsten som vanligt er de første omgange ikke noterede. De fleste kørere prøver lige banen af inden den egentlige test for alvor starter. Første kører der får noteret en tid er Jarno Trulli i Toyota. Han bliver noteret for en tid der hedder 1:21.845. En tid han dog hurtigt forbedrer.

Efter 20 minutter, er der kun 3 kørere der har fået noteret en tid. Og i alt er der 18 kørere der har været på banen indtil nu. Trulli har stadig hurtigste tid. Den hedder nu 1:20.215.

25 minutter inde i sessionen er Lewis Hamilton, McLaren, hurtigste kører med tiden 1:18.686, og nu har alle kørere været på banen undtagen de to Ferrari kørere. Der er nu en lille pause i træningen på grund af rødt flag. Årsagen er at Christijan Albers i Spyker er stoppet på banen på et ret uhensigtsmæssigt sted.

Efter en afbrydelse på godt 5 minutter, genoptages træningssessionen. Her kommer Ferrarierne ud for første gang og dermed har alle været på asfalten i Monacos gader. Men stadigvæk er der kun 10 kørere der har fået noteret en tid.

Efter 35 minutter har Felipe Massa sat hurtigste tid og distancerer Hamilton med 1½ tiendele sekund. Men Hamilton svarer dog hurtigt tilbage og er igen hurtigst med tiden 1:17.601 - 0,936 sekund hurtigere end Massa. Imens kæmper Robert Kubica og Fernando Alonso om de næste placeringer. Deres placeringer skifter konstant i øjeblikket. De er dog godt ét sekund efter Hamilton.

40 minutter inde i sessionen og dermed næsten halvvejs, er der 3 kørere der ikke har fået noteret en tid. Det er Vitantonio Liuzzi, Jenson Button og Rubens Barrichello.

De to McLaren biler er i front efter 45 minutter. Hamilton stadig hurtigst, derefter Massa og Kimi Raikkonen. Nu er det kun Liuzzi der mangler at få noteret en tid. Han har kørt 4 omgange, men det har været ud på banen og i pit inden omgangen er kørt helt færdig.

Det seneste kvarters tid har der kun været kørt sporadisk på banen. Der har kun været op til 6 kørere ad gangen på asfalten. Men omkring den hele time sker noget igen. 3/4 dele af kørerne er nu ude på banen og nu Liuzzi også fået noteret sin første tid. Han er pt. næstsidst. I toppen er stillingen næsten uforandret. Massa har klemt sig ind foran Alonso og er et halvt sekund efter Hamilton. Alonso svarer dog igen og sætter en suværen tid på 1:16.973 - godt et halv sekund hurtigere end Hamilton, og samtidigt har Raikkonen kørt hurtigere end Massa der nu er på fjerdepladsen.

Med 20 minutter tilbage har Nick Heidfeld mast sig ind foran begge Ferrari'er og er tredjehurtigst.

Med kun 4 minutter tilbage, kører Scott Speed i Toro Rosso en supertid, forstået på den måde at han er kørt ind pp ottende hurtigste tid foran Mark Webber og David Coulthard. Men der sker mere. I de døende minutter af denne første træningssession sker der rigtig meget. Også i den øverste del af feltet rokeres der.

Tiderne fra første træningssession:
Plac.:Kører:Team:Tid:Omg.:
1.
PDL  


 

Hop til top22.5.2007

Monacos GP - McLaren preview

Frontkæmperen i Formel 1 feltet - McLaren - har stor succes i år. Kan den omsættes til den langsomme bane i Monaco? Det er noget helt andet end andre baner.

McLaren fører i det samlede regnskab for konstruktører, ligesom begge McLaren kørere også indtager de 2 øverste placeringer i kørernes mesterskab. Kampen med Ferrari som den alvorlige konkurrent er dog yderst tæt. Kun ganske få points skiller de to parter. Det minimale forspring ønsker McLaren teamet helt klart at udbygge. McLaren er det mest vindende team i Monacos gader gennem tiden. Fra og med 1998 har McLaren hentet 4 sejre her. Og i år har man vinderen fra sidste år Fernando Alonso i teamet, og mon ikke han godt kan finde på at vinde her for andet år i træk. Man skal dog tilbage til 1994 - 1995 for at finde seneste dobbeltsejr på kørersiden. Man skal også regne med Lewis Hamilton der de seneste 2 gange han har kørt på banen - i henholdsvis Formel 3 Euro og GP2 - har vundet her. Hamilton kender derfor banen godt nok til også at have en stor chance for at vinde her.


Kan Alonso gentage sejren fra sidste år?
(Foto: Motorsporten.dk)

McLaren teamet tilbragte 4 dage på Paul Ricard banen i Frankrig i sidste uge hvor man forberedte sig på de 2 næste Grand Prixer, som må siges at være meget forskellige. I forholdt til Monacos GP, testede man med fokus på aerodynamik og mekanisk setup. Det mekaniske setup er af vital betydning netop i Monaco, hvor camber og toe er indstillinger som bare skal passe. Man har også eksperimenteret lidt med forskellige ridehøjder på bilerne. Her vil teamet dog ikke afsløre hvad man vælger.


Hamilton vil gerne forsætte sin sejrsstime i Monaco
(Foto: Motorsporten.dk)

Kørerne er begge bekendte med banen. Alonso fremhæver at responsen på frontvingen og forenden af bilen i det hele taget skal være optimal, således at man kan komme hurtigst muligt på gassen ud af svingene. Hamilton vil måske nok være lidt mere forsigtig i starten af Grand Prix dagene end ellers, da han nu sidder i en kraftigere bil end tidligere, men ellers er den talentfulde og dygtige englænder for så vidt ikke særlig bekymret for racet. Han ved nok hvordan banen skal køres fra tidligere besøg - senest i GP2 serien i sidste sæson. Især Norbert Haug er dog ude og belære kørerne om tidligere tiders resultater. Dette er som han siger, en ny sæson med nye biler, og så kan man ikke bruge statistikken til ret meget. Derfor gælder det at kørerne tilpasser sig banen hurtigst muligt, og så arbejder videre derfra.

PDL  


Hop til top
Monacos GP - Honda preview

Det er overhovedet ikke gået Hondas vej i år. Adskillige problemer har skabt en utrolig dårlig sæsonstart for teamet.

I pressemeddelelserne fra teamet skjuler man frustrationerne godt. Intet tyder på at det ikke går teamets vej. Men man kan dog se både på resultatlisterne og i Grand Prixerne at der er meget at arbejde på. Især nu hvor juniorteamet Super Aguri har fået sit første point, og hvor Honda endnu ikke har scoret nogen.


"Earth" bilerne skal snart præstere noget
(Foto: Honda Racing F1)

Der arbejdes dog videre i teamet, og blandt andet blev der tilbragt nogle dage på Paul Ricard banen i sidste uge hvor man testede og forberedte sig til de kommende Grand Prixer. Hvad der er testet oplyser man ikke konkret, men mon ikke at den meget specielle konfiguration af det aerodynamiske setup til Monacos snævre gader, har været et af de absolutte hovedpunkter? Her er der tale om især front- og hækvinger.

Rubens Barrichello ser frem til Monacos GP fordi at netop er synes han at kvalifikationen er yderst spændende. Den kan sikre et godt resultat. Også pitstop strategien er yderst vigtig ifølge Barrichello. Den kan skabe luft - både foran og bagud - dermed give bedre muligheder. Det samme noterer Jenson Button sig. Ydermere bemærker han også at det mekaniske greb bare skal fungere her, ellers er der udsigt til et dårligt resultat.


Ny data og udvikling skal sende Honda frem i feltet
(Foto: Honda Racing F1)

Ellers må man jo sige at Honda har noget at kæmpe for hvis ikke det skal gå helt galt. Juniorteamet kan meget vel hente sig yderligere points i Monaco, ligesom at Honda da også selv forventer at de mange data man har hentet sig i de seneste tests og Grand Prixer, snart skal udmønte sig i bedre resultater, hvilket for Hondas vedkommende må betyde points. Selv siger Honda at de data man har hentet, vil komme til udtryk i flere forbedringer på bilen i de kommende Grand Prixer.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk