Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
23.6.2006
 Er der en Red Bull/Renault forbindelse?
 
22.6.2006
 Canadas GP - McLaren preview
 Ny Super Aguri racer er stadig en Arrows
 

Hop til top23.6.2006

Er der en Red Bull/Renault forbindelse?

Der foregår i øjeblikket en masse spekulationer om motorerne til næste sæson. Hvem vil køre med hvad? Flere steder spekuleres der i en Red Bull/Renault forbindelse.

Det forlyder flere steder - især i Tyskland at Red Bull meget vel kan finde på at skifte Ferrari motorerne ud med Renault motorer i næste sæson. I hvert fald har mange iagttaget at Gerhard Berger som udover at være medejer af Toro Rosso, også er en af rådgiverne omkring Dieter Mateschitz, har haft flere samtaler med Flavio Briatore.

Det behøver man måske ikke at lægge så meget i, men sagen er den at Renault fornyelig var ude og meddele at man måske godt vil levere kundemotorer til andre teams. Mateschitz har også sagt at man ikke kan klare sig uden at man har en af de store bilfabrikker i ryggen. Tilsyneladende har Red Bull ikke været helt tilfreds med Ferrari motorerne i denne sæson. Ferrari motorerne er heller ikke de allerbilligste på markedet.

Men Ferrari kan måske stadig afsætte sine kundemotorer. Cosworth som i øjeblikket leverer V8 motorer til Williams står nemlig til at miste Williams som kunde. Williams fører i øjeblikket mange forhandlinger med Toyota om leverance af motorer i næste sæson. Cosworth leverer også motorer til Toro Rosso, dog den gamle V10 motor i neddroslet udgave. Man kan meget vel tænke sig den situation at Red Bull vil anvende Renault motorer, mens Toro Rosso i stadig overtager Ferrari motorerne. Det vil gavne Toro Rosso, også selv om at Red Bull ikke er helt tilfredse med Ferrari motorerne. Red Bull har flere gange antydet de motorer man får fra Ferrari drejer med mindst 500 omdr/min. mindre end Ferraris egne motorer. Skifter Williams til Toyota, og Red Bul til Renault og Toro Rosso til Ferrari motorer, står Cosworth lige pludselig som den umiddelbare store taber.

PDL  


 

Hop til top22.6.2006

Canadas GP - McLaren preview

Ustabilitet og manglende fart, har været nogle af nøglepunkterne i McLarens ikke tilfredsstillende resultater i år.

McLaren har haltet lidt bagefter i år. Ustabilitet og manglende fart har ført til en del sekundære placeringer. Ikke så godt når man er så stort og ambitiøst team som McLaren. Om det er et sammenfald eller det er bevist, vides ikke, men det er påfaldende at McLaren ikke oplyser hvad man decideret har testet på Paul Ricard i sidste uge. Der oplyses kun at man har testet bremser og at man har haft en test hvor man har testet nye udviklinger. Er det i erkendelse af at man nok ikke kan nå ret meget mere i år, eller er det fordi man mener at man er ved at have noget i ærmet, som omverdenen ikke behøver at vide noget om.

Hvis det sidstnævnte er tilfældet, så får McLaren en god chance for at bevise på det den lynhurtige Circuit Gilles Villeneuve i Montreal i weekenden. En bane hvor tophastigheden på de lange og hurtige strækninger tidligere rundede 320+ km/t. Om bilerne når det i år er måske ikke helt så sikkert efter overgangen til V8 motorer. Til gengæld er svinghastighederne øget i år.


Får McLaren mere skub i bilerne i Canada?
(Foto: McLaren)

Hos teamet er man dog enige om at man i Canada skal have fokus på køling af bremserne som her bliver særligt hårdt belastet. Ligeledes skal bilen være i en rigtig god balance, noget som i hvert fald den ene af kørerne mener han har savnet. Men det er kørernes opgave at være med til at søge at finde den bedst mulige balance.

Teamet havde dog lidt opmuntring på Silverstone, selvom man erkender at der er lang vej i forhold til Ferrari og i særdeleshed Renault. Dog ser det ikke umiddelbart ud til at man kan gentage sejren fra sidste sæson på banen. Samtidig er der udskiftninger hos Mercedes. En af ingeniørerne er blevet sagt op efter kun ét års ansættelse. Der har flere gange været antydet problemer hos McLaren. Visse tunger næsten mere end antyder at sædet under Norbert Haug ikke er så sikkert mere. Men det må fremtiden vise. I hvert fald er der kørt godt 2600 km på Paul Ricard i sidste uge. Skal man støtte sig til tiderne fra testen, hvor kun Ferrari var repræsenteret også, så har McLaren noget at indhente, men efter en evaluering af data fra testen, kan det meget vel tænkes at man har fundet små ting som alt i alt kan give teamet en tiltrængt forbedring.

PDL  


Hop til top
Ny Super Aguri racer er stadig en Arrows

Det er nu næsten bekræftet at Super Aguri stiller til start i en ny bil til det franske Grand Prix i næste måned, men bilen er stadig gammel.

Super Aguri har længe arbejdet på en ny bil, som skal erstatte den nuværende SA05 model. Mange har måske forventet at SA06 som den nye kommer til at hedde, vil være en helt ny bil, men det er langt fra tilfældet. Faktisk er det sådan at SA06 stadig er baseret på SA05 og dermed én Arrows bil fra 2002. Monocoquen og chassis vil for så vidt stadig være det samme, men teamet har ændret aerodynamikken væsentligt, samtidigt med at bilen er blevet lettet for mindst 20 kilo.

Disse oplysninger er kommet frem i et interview som Motorsport Aktuell har fået med Mark Preston, teknisk direktør, og Aguri Suzuki. Mark Preston fortæller blandt andet.

"Det var bedre at bruge penge på aerodynamik end på et nyt monocoque. I den nye bil har vi ønsket at spare 20 kilo, således at det vi kan bruge eventuel ballast meget bedre i setuppet."

Aguri Suzuki tilføjer:

"Bilens (SA05, red.) præstationer er meget dårlige, så indtil videre koncentrerer vi os om at fuldføre indtil vi introducerer den nye bil i forbindelse med de kommende europæiske løb. Den nye bil vil umiddelbart være 3 sekunder hurtigere, og så kan vi begynde at angribe på Midland og Toro Rosso."


Den nye SA06 er stadig en gammel Arrows
(Foto: Super Aguri F1)

Vægttabet vil betyde at Franck Montagny som er væsentligt tungere end Takuma Sato, dermed får bedre arbejdsbetingelser for at præstere noget bedre, om end at vægttabet vil være til fordel for begge kørere. Arbejdet med den nye SA06 er så langt fremme og alligevel så presset, at det forventes at Mark Preston bliver hjemme i Leafield for at følge fremstillingen og klargøringen af de sidste dele til chassiset, mens der køres race i Canada i den kommende weekend og en uge senere i USA.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk