|
Allerede på første omgang i de første sving mistede løbet R. Schumacher. K. Raikkonen mistede ved starten ligeledes 3 placeringer. Men næsten som ventet tog McLaren bilerne straks teten. D. Coulthard udgik efter kun 2 omgange. V. Liuzzi kunne imødekomme en straf efter at have overhalet i gul flagzone. Barrichello blev set gående rundt i pitlane. Det var nogle af de mange episoder i løbet af de første få omgange.
R. Schumacher magtede ikke at styre sin bil så smidigt som konkurrenterne i første sving. Derfor skred hans bil ud og tog både D. Coulthard og R. Barrichello med sig i denne handling. Imens kunne resten af feltet tage hul på dét drejer sig om - nemlig at køre race. Det lykkedes for G. Fisichella at køre sig selv af, men kom dog tilbage langt nede i rækkerne, og A. Sutil benyttede sig af forvirringen og bragte sig fra en startplacering som nr. 21 frem til én trettende plads. En god opmuntring for Spyker, men hvor længe holder det?
Efter 13 omgange får T. Sato kørt sig selv af i jagten på Sutil blandt andre, og så er løbet slut for hans vedkommende. Liuzzi og A. Wurz har en duel der foregår over mange omgange. Faktisk er der ved at samle sig lidt af et Trulli Train bag Liuzzi. Wurz gør mange forsøg på at finde vej forbi Liuzzi men det viser sig at være lidt af en opgave. N. Heidfeld kikser et sving og det benytter H. Kovalainen sig og tager fjerdepladsen fra Heidfeld.
Efter godt 20 omgange begynder den første pitstoprunde. Fisichella kommer forbi Wurz ved at møve sig lidt frem. Men lige foran venter fornøjelsen af Liuzzi. Fisichella kommer forbi Liuzzi i løbet af ganske få omgange. Forrest i feltet er stillingen uforandret. Hamilton, Alonso og Massa udgør top 3. Der er dog næsten lysår mellem de 2 McLaren biler og Massa.
Efter en spændene første tredjedel af løbet, er løbet inde i en fase som er temmelig statisk. Der kommer dog en episode hvor Alonso som efterhånden er nået op til Hamilton, prøver et overhalingsforsøg, som dog ikke lykkedes. Men Alonso giver dog ikke op. Omgang 42 kører C. Albers af banen men kommer tilbage, samtidigt med at Raikkonen kører løbets hidtil hurtigste omgang. Alonso er faldet godt 2,5 sekund tilbage i forhold til Hamilton. Raikkonen har kørt sig på fjerdepladsen, så top 4 er pt. Hamilton, Alonso, Massa og Raikkonen.
Med 25 omgange er anden pitstoprunde startet. På omgang 49 sætter Raikkonen igen løbets hurtigste omgange. Længere nede i feltet er flere kørere endelig kommet forbi Liuzzi, men de har været opholdt længe og kan kun gøre indtryk på hinanden i kamp om deres placeringer. Raikkonen viser væsentligt bedre takter end han gjorde i Canada. Debutanten Vettel som erstatter R. Kubica i denne weekend, klarer sig faktisk godt efter at han torsdag fik at vide at han skulle køre. På en bred bane som Indianapolis Motor Speedway er, så man lidt flere overhalinger end ellers. Men alligevel ser det ud til at være vanskeligt for flere. Man tør ikke for godt forlade sporet.
Med 17 omgange tilbage får Heidfeld problemer med mekanikken. Det kniber med at få gearkassen til at skifte rigtig. Tilsyneladende et problem med hydraulikken, som BMW Sauber ved flere lejligheder har haft problemer med under tests. Det ender med at Heidfeld udgår. Trulli og M. Webber har en ret herlig duel om syvendepladsen. Det koster Webber en tur i græsset, han kommer ind foran Trulli men afgiver frivilligt pladsen igen, så han ingen straf får. Til gengæld bringer situationen Vettel op lige bag de to duellanter. Helt oppe foran jager Alonso teamkollega Hamilton. Det er dog en vis afstand mellem dem. Det er samme er situationen mellem Ferrari kørerne, men her er Raikkonen dog væsentligt tættere på Massa og forsøger at ligge pres på brasilianeren. J. Button forsøger på bedste vis at gøre indtryk på A. Davidson i Super Aguri, men det kniber for PDL

Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk
|