Hos BMW Sauber er man klar til det næste Grand Prix som er det canadiske af slagsen. Forberedelserne har stået på i længere tid og er udmundet i en test på Paul Ricard banen for nogle uger siden. Man har forberedt først og fremmest nogle aerodynamiske ændringer, men også bremserne er gennemgået, da det er påkrævet med ekstra gode bremser på Circuit Gilles Villeneuve.
I alt fik BMW Sauber kun 2 points i alt med fra de 2 nordamerikanske Grand Prixer i sidste sæson. Faktisk lå man "kun" på femtepladsen da man tog afsted for et år siden. Nu er BMW Sauber på tredjepladsen, og håber på at man får flere points i det nordamerikanske end i sidste sæson.

Kan Nick Heidfeld komme på podiet i Canada?
(Foto: BMW Sauber)
Alt tyder dog på at det kan lade sig gøre. Med den formkurve som BMW Sauber har, og især med den stabilitet som teamet har udvist, bør det derfor være en overkommelig opgave. Tillige har BMW Sauber vist sig at være ganske hurtige og håndterlige på hurtige baner.
Nick Heidfeld fortæller at man selvfølgelig skal være opmærksom på banens beskaffenhed. Det er ikke just hver dag at der køres på banen, og derfor er der stort set ikke noget grip den første dag. Det kommer dog gradvist efterhånden som der køres mere og mere.
Robert Kubica gjorde sig de samme erfaringer sidste år da han var fredagskører i teamet. Desuden var den gang en af de absolut hurtigste om fredagen. Og selv Kubica er ny i teamet - som kører - så er banen ikke ny for ham. Der blev kørt adskillige runder i sidste sæson.

Eller laver Robert Kubica en mindre overraskelse?
(Foto: BMW Sauber)
I teamet glæder sig man da også til løbet. Sebastian Vettel er med denne gang, som test- og reservekører. Det er dog ikke helt i skrivende stund fastlagt om han i det hele taget kommer i aktion for teamet. Ellers advarer både Mario Theissen og Willy Rampf om at banen kan være glat i starten, at man skal passe på bremserne, ligesom at visse kerber kan være lumske. Én fejl og man kan være ude, for banen tilgiver for så vidt ingen fejl.
Efter en totalt dominerende indsats i Monaco, med efterfølgende undersøgelse af teamordrer, så har McLaren teamet vendt sin fokus mod det Canadiske Grand Prix, som er et meget anderledes Grand Prix i forhold til det foregående.
Banen er lynhurtig med flere lange lige stræk, til gengæld har man så også nogle relativt langsomme sving. På banen er en af største udfordringer svingkombinationen lige før start/mål. Chikanen som det vel retteligt er, har tidligere skabt udfald. Bogstaveligt talt er det her kørerne har mødt muren.

Kan Fernando Alonso gentage sejren fra sidste år i Canada?
(Foto: Daimler-Chrysler)
Som udgangspunkt vælger McLaren et low/medium aerodynamisk setup. Det sker af en eneste årsag, nemlig at få så meget topfart med sig på langsiderne som muligt, dog stadig med forbehold for at man skal bevare en del downforce i svingene. Dækvalget er relativt let. Det bliver overvejende de bløde dæk man vil bruge, og dermed er det så godt som sikkert med én to-stops-strategi.
Fernando Alonso vandt her sidste år, men det var for Renault. Han glæder sig dog til at se om han kan gentage bedriften - og hvorfor skulle han ikke kunne det? Han har bilen, og kun tekniske defekter, og måske de nærmeste konkurrenter fra Ferrari kan forhindre ham i det.
Lewis Hamilton har ikke været her før, men har til gengæld brugt tid i simolatoren hjemme i Woking, og talt meget med ingeniører og teknikere om banen. Det er dog "kun" forberedelserne. Han skal også lære banen rigtig at kende når de fri træninger starter.

Circuit Gilles Villeneuve bliver en ny udfordring for Lewis Hamilton
(Foto: Daimler-Chrysler)
Teamet er selvfølgelig i lighed med tidligere opmærksomme på at banen ikke har verdens bedste grip. Desuden er det en hård belastning for især bremserne på grund af de kraftige nedbremsninger fra høj topfart til de langsommere sving. Men der skal ikke være tvivl om at der hersker en positiv stemning i teamet efter resultatet i Monaco. Men også den forudgående test på Paul Ricard banen i Frankrig har ifølge McLaren givet visse opløftende momenter.