Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
13.7.2006
 Frankrigs GP - McLaren preview
 
12.7.2006
 Frankrigs GP - Renault preview
 Frankrigs GP - Williams preview
 Hvad sker der i Red Bull/Toro Rosso lejren?
 

Hop til top13.7.2006

Frankrigs GP - McLaren preview

Det bliver for så vidt interessant at se hvad McLaren kan præstere i Frankrig. Den seneste tids udvikling af bilen er gået i den rigtige retning, og så har man udskiftet en kører.

Forleden valgte McLaren teamet at lade Montoya gå i utide. Man kan så altid diskutere om det var det rigtige at gøre, men mon ikke Montoya selv har været medvirkende til at det skulle ske. Han forsætter dog i Mercedes familien via sit engagement i NASCAR hvor han skal køre Dodge, som er en del af Daimler-Chrysler, som igen er ejet af Mercedes. I stedet bliver det Pedro de la Rosa som skal overtage Montoyas sæde - i hvert fald i Frankrig. Sidste år da han erstattede Montoya under dennes sygdomsperiode, var de la Rosa absolut ikke nogen dårlig erstatning. Onde tunger siger endda tværtimod.


de la Rosa gør comeback for McLaren teamet
(Foto: Daimler Chrysler)

Bilerne blev virkelig testet i sidste uge på Jerez. Det var primært de la Rosa og Gary Paffett der stod for det. Og måske er det helt rigtig set af McLaren at udpege de la Rosa til at køre bilen ved siden af Raikkonen. de la Rosa er uden tvivl den der har størst erfaring med bilen. I den sidste tid er bilerne blevet forbedret, hvilket også har kunnet spores i Grand Prixerne, men sejrene er udeblevet hidtil. McLaren forventer sig dog meget af den senest udviklede pakke, som blev testet på Jerez.


Det var ikke mange gange Raikkonen kørte over brostene på Indy
(Foto: McLaren)

Kimi Raikkonen forventer dog ikke nogen nem weekend. Han har lært hvor svært det kan være at finde et ordentligt setup til Magny-Cours, især hvis vejret skifter. de la Rosa glæder sig over at få chancen endnu en gang, men siger dog også mellem linierne, at han godt ved at pladsen kun er til låns. Han tager dog netop denne udvælgelse som en form for belønning for alt testarbejdet han har udført for McLaren gennem de seneste sæsoner. I teamet forventer man sig faktisk meget af det franske Grand Prix. Det er nu at topresultaterne skal begynde at vise sig. Faktisk er der kun en chance mere for at teste inden sommerpausen i august måned.

PDL  


 

Hop til top12.7.2006

Frankrigs GP - Renault preview

I USA måtte Renault nøjes med sekundære placeringer. Det var dog med til at gøre Formel 1 lidt mere spændende, men hvor længe holder det? Renault vil vinde igen og helst på hjemmebanen i Frankrig.

Renault fejrer et jubilæum på Magny-Cours. Det er 100 år siden at konstellationen Renault/Michelin vandt sejren ved Grand Prix de l'Automobile Club de France på Le Mans. Et løb der varede mere end 12 timer og ifølge en del historiebøger den første Grand Prix sejr. Nu er tiden væsentlig anderledes.

Fernando Alonso ser frem til det franske Grand Prix med stor spænding. Man kan sige at han er på vej mod en triple når det gælder sejre. Han vandt det spanske GP - hans hjemlands GP. Han vandt det engelske GP - Renaults hjemme GP når det gælder bilen - og kan nu vinde det franske GP - Renaults hjemme GP som motorfabrikant og mærke. Men han ved også at det ikke er noget der kommer af sig selv. Af en eller anden grund er det franske GP ofte stedet hvor flere teams kommer med alvorlige opgraderinger af deres samlede pakke. Blandt andet Ferrari har meldt ud at de kommer med en kraftig opgradering af både bil og motor netop her. Men ellers mener Alonso selv at løbet for så vidt ligger både til ham og bilen. Banens udformning er lige noget der passer til R26'eren.


Alonso fik ikke den store succes i USA
(Foto: Renualt F1)

Fisichella er lige så optimistisk som Alonso og måske mere endda. Han kom på podiet i USA, hvor Alonso for en gangs skyld ikke gjorde. Desuden havde Fisichella fordel af en opgradering som Alonso ikke havde mulighed for at anvende før nu. Fisichella er faktisk mest bekymrede for dækkene. Alt afhængig af vind og vejr og især temperatur, så kan dækkene får vital betydning på Magny-Cours. Dækkene er noget af det som Fisichella især vil have fokus på ved fredagens frie træninger. Kørerne er dog begge ret optimistiske her forud for Grand Prixet.


Fisichella kom på podiet
(Foto: Renualt F1)

I teamet har man som sædvanlig lavet et flot hjemmearbejde. Motormæssigt får Alonso nu også den seneste udvikling af motoren, som uofficielt giver ca. 25 - 30 hk mere end før. Aerodynamikken har også fået en kraftig ansigtsopløftning. Det gælder både vinger og de små winglets. Og så har man selvfølgelig haft et tæt samarbejde med Michelin om dæk. De seneste påhits er blevet testet på Jerez.

Forventningerne og forhåbningerne er store. Flavio Briatore er nu så forventningsfuld at han begynder at ane endnu et dobbeltmesterskab forude, og er ikke bange for at sige. Men han har så småt lært at tage forbehold - eller gardere sig om man vil. Først når vi længere hen vil han tale konkret om mesterskaberne. Hans mimik udtrykker dog at han mere end forventer at de kommer i hus.

PDL  


Hop til top
Frankrigs GP - Williams preview

Williams har en hel masse at rode bod på. Resultaterne har været dårlige i lang tid, og der bør snart ske noget i pointstillingen.

Williams har hidtil haft en dårlig og skuffende sæson. Det ved man godt i teamet, og der arbejdes hårdt for at få forbedret præstationerne. Men hvor er problemet? Ligger det i bilen eller i motoren eller er det kombinationen som ikke fungerer sammen?

Der er for så vidt blevet arbejdet med begge dele. Man har testet på Jerez i sidste uge, hvor aerodynamiske forbedringer blev afprøvet. Ifølge Nico Rosberg er det den aerodynamiske pakke fra Silverstone man vil anvende, mens Sam Michael siger at man har aerodynamiske forbedringer klar til Magny-Cours. Begge kan for så vidt godt have ret i deres udtalelser.

Derudover har Cosworth en forbedret motor klar. CA2006 serie 6 hedder den motorspecifikation man vil anvende på Magny-Cours. Denne er blevet testet i prøvebænk samt på Jerez. Derudover er der testet dæk. Og man har næsten fundet frem til de compounds som nu skal afprøves på fredag i Frankrig.


Får Williams tur i den på Magny-Cours?
(Foto: Williams F1)

Kørerne udtrykker begge at de er glade for at være tilbage i Europa. Nico Rosberg har en sejr fra sidste sæson med i bagagen. Det var dog i GP2 serien. Men han kender derfor banen, og burde føle sig hjemme på den. Mark Webber håber på at det testarbejde han og Alex Wurz udførte på Jerez vil give resultat.

I teamet er man selvfølgelig klar over beskaffenheden på Magny-Cours. Asfaltens følsomhed overfor temperaturændringer, den ret korte pitindkørsel og pitlane er momenter der kan få betydning. Nu håber man blot på at de ændringer der er udført på bilerne, vil give gode resultater eller i hvert fald points, således at man igen kan begynde komme frem i pointstillingen.

PDL  


Hop til top
Hvad sker der i Red Bull/Toro Rosso lejren?

Red Bull racerne kører i år med Ferrari V8 motore, mens Toro Rosso teamet kører med 'gamle' Cosworth V10 motore med restriktor.

Det forlyder at Red Bull teamet er langt fremme i forhandlingerne med Renault som deres motorleverandør i 2007, og man håber derfor at Toro Rosso kan 'arve' Ferrari kontrakten.
Spørgsmålet er om man fra Ferrari og Renaults side vil tillade at begge mærker er inden for Red Bull / Toro Rosso koncernen?
Alternativt kunne man forestille sig at Toro Rosso skiftede over til at benytte Cosworths V8 motore, der virker umiddelbart mere logisk.

Det er dog ikke kun på motorsiden at der er 'uklare' linier i Red Bull / Toro Rosso lejren, for også kørerne er der lidt rift om, og her der det specielt Vitantonio Liuzzi der er i høj kurs.
Gerhard Berger vil meget gerne beholde både Vitantonio Liuzzi og Scott Speed i Toro Rosso teamet. Sideløbende hermed har Dietrich Mateschitz og Helmut Marko fra Red Bull teamet vist stor interesse i at overtage Liuzzi, som afløser for Chriatian Klien.

Da det jo som bekendt er Dietrich Mateschitz der betaler gildet i Red Bull og Toro Rosso teamne, så er det overvejende sandsynligt at Liuzzi lander der hvor han vil have ham!
Men Mateschitz og Marko har også kig på Ralf Schumacher, som makker til David Coulthard i Red Bull teamet i 2007, hvis han ikke ønsker at fortsætte hos Toyota.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk