Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
25.7.2006
 "Twin Towers" forbudte
 de la Rosa kører også i Tyskland
 Imola mangler penge
 
24.7.2006
 Tysklands GP - Super Aguri preview
 Tysklands GP - Toyota preview
 Tysklands GP - BMW Sauber preview
 

Hop til top25.7.2006

"Twin Towers" forbudte

De noget specielle vinger som BMW Sauber teamet kørte med i Frankrig, er i dag tirsdag blevet forbudte. FIA har rundsendt en meddelelse til teamene, at vingerne ikke er tilladte.

BMW Sauber må pille deres "Twin Towers" vinger af igen. FIA har i dag rundsendt en meddelelse til alle teams, at de lodrette vinger som BMW Sauber kørte med i det franske Grand Prix, nu er forbudte. Det betyder at især Renault og Ferrari, som offentligt har erkendt, at det er en løsning de vil se nærmere på, nu kan kaste eventuelle planer i papirkurven.


De lodrette vinger er blevet forbudte
(Foto: BMW Sauber)

FIA begrunder forbudet med at det sker af sikkerhedshensyn, forstået på den måde at vingerne tager en stor del af kørerens udsyn. Og FIA henviser i øvrigt til artikel 2,3 i det tekniske reglement, hvori det blandt andet står, at såfremt at teams ikke kan påvise at køreren har et helt frit udsyn, så er ethvert udstyr som er monteret på fronten af bilen ikke tilladt. Og det er med denne henvisning at FIA har forbudt BMW Sauber løsningen med øjeblikkelig virkning. Rent visuelt er der sikkert ikke nogen der vil savne denne måske lidt kommercielle løsning.

BMW Sauber arbejder dog videre med alternative aerodynamiske løsninger. Ved testen i sidste uge på Jerez, blev der testet flere andre løsninger. Men umiddelbart uden succes. Nick Heidfeld som forsøgte at køre med de nye winglets, som delene blandt andet bliver kaldt, kom dog hurtigt i pit. Der var flere dele på bilen da han kørte ud af pittet, end da han kom ind igen.

PDL  


Hop til top
de la Rosa kører også i Tyskland

Ifølge McLaren chef, Martin Whitmarsh, er Pedro de la Rosa også at finde bag rattet på McLaren raceren ved det tyske Grand Prix.

Montoyas umiddelbare afløser i det franske Grand Prix, de la Rosa, er også at finde i McLaren raceren i det tyske Grand Prix i den kommende weekend. de la Rosa gjorde så godt et indtryk på McLaren ledelsen, at han nu får en ny chance. Trods en lidt uheldig start i det franske Grand Prix, fik de la Rosa kørt sig i pointene. Martin Whitmarsh siger at de la Rosa undervejs i Grand Prixet kørte på lige så hurtige tider som teamkollegaen Kimi Raikkonen, og at det derfor er ganske naturligt med et genvalg.


de la Rosa får ny chance på Hockenheim
(Foto: McLaren)

Pedro de la Rosa udfører også et enormt testarbejde sammen med Gary Paffett. Men måske ser vi at Gary Paffett også får chancen på et tidspunkt. McLaren holder i hvert fald kortene tæt til kroppen når det gælder det for så vidt frie sæde. Foreløbig ser det ud til at de la Rosa - og måske Paffett - skal køre Grand Prix på én løb til løb basis. Man har stadig kontrakt med Montoya, men hvor vidt man vil benytte sig af muligheden for at kalde Montoya ind igen, er der ingen der ved. Måske ikke en gang hos McLaren.

PDL  


Hop til top
Imola mangler penge

Imola banen er ved at være i for dårlig stand og skal sættes i stand. For at få penge til dette, vil The Automobile Club of Bologna sælge bestemmende andele.

Strukturen omkring ejerskab og driften af Imola banen er måske lidt kompliceret, men her gøres det kort. Automobile Club of Bologna (ACB) ejer et selskab - her fornemheds skyld forkortet til SAGIS. Det er SAGIS som lejer Imola banen af den lokale kommune og laver diverse arrangementer som eksempelvis koncerter, events og ikke mindst Formel 1 Grand Prixer. Da standarden på Imola banen er ved at være temmelig dårlig - især bygninger og andre tilstødende faciliteter - vil ACB nu sælge den bestemmende aktiemajoritet i SAGIS. Det sker ene og alene med det formål at skaffe kapital til en kraftig renovering af banen, og for at skaffe penge til forsat at kunne afholde Formel 1 Grand Prixer.

Udover at der afholdes koncerter på banen, søger man også at kunne afholde andre events, men man frygter at disse arrangementer ikke er nok til at kunne betale for en forsat deltagelse i Formel 1 kalenderen. Derfor sættes SAGIS nu til salg. Efter forlydender fra det italienske, er der allerede kommet bud fra tre interesserede investorer, og det forventes at der i nær fremtid vil kunne præsenteres nye ejere af SAGIS.

PDL  


 

Hop til top24.7.2006

Tysklands GP - Super Aguri preview

Super Aguri debuterer på Hockenheim med en helt ny bil. Kun monocoquen går igen fra forgængeren, og er altså stadig en Arrows monocoque. Men der er store forventninger hos teamet til den nye bil.

Super Aguri har hidtil holdt til der hvor alle har forventet at de ville være, nemlig absolut sidst. Men nu vil der komme ændringer i forhold til tidligere, hvis man skal tro teamet. Man skal mindst foran Midland F1 inden for ganske få løb. Det er slet og ret målsætningen hos Super Aguri F1. Der er dermed store forventninger til den nye bil. Men holder de forventninger så?

Introduktionen af SA06 som den nye bil hedder, har ladet vente på sig. Flere gange er debuten blev udskudt, men nu er den der så. De første tests af bilen har været lovende, man har dog ikke testet sammen med andre teams, så et egentligt sammenligningsgrundlag findes ikke. Men spørger man i teamet, er optimismen absolut at finde. Forventningerne er store. Dog er Sato lidt skeptisk i forhold til holdbarheden på den nye bil, som endnu ikke har kørt en fuld løbsdistance.


Det er nu slut for Montagny og SA05. Ny kører og bil får debut på Hockenheim
(Foto: Super Aguri)

Vi skal dog lige kort se på hvad der er ændret. Vægten er gået godt 20 kilo ned i forhold til forgængeren. Der udviklet ny gearkasse i aluminium, spritny aerodynamisk grundpakke med plads til ændringer. Tyngdepunktet i bilen er placeret lavere i den nye bil, og så er der udviklet et helt nyt baghjulsophæng med tilhørende - også nyt - affjedring.

Test og shakedown som er kørt i England i løbet af den seneste uge har været ret positive. De sekunder man havde håbet at hente i forhold til den gamle bil, er næsten nået. Men bilen er ikke det eneste nye i teamet. Franck Montagny som afløste Ide, er gledet ud til fordel for Sakon Yamamoto, så kører setuppet igen er rent japansk. Yamamoto kommer fra GP2 serien, hvor han har kørt med hæderlige resultater. Yamamoto har dog haft muligheden for at være tredjekører ved enkelte lejligheder, så kendskabet til bilen og teamet er ikke nyt. Teamejer og -chef Aguri Suzuki er næsten ikke til at holde ved jorden. Han venter sig utrolig meget af den nye bil. Bilen skal markere en ny begyndelse for teamet, og man må på teamets vegne håber at det sker. Hvis ikke på Hockenheim, så i hvert fald på Hungaroring som er på kalenderen ugen efter det tyske GP.

PDL  


Hop til top
Tysklands GP - Toyota preview

Toyota har da godt nok haft tur i den i de seneste Grand Prixer. Fra at ligne årets skuffelse er man hurtigt avanceret til en plads i Top 5. Kan man forsætte den gode stime?

Hos Toyota venter man sig igen et godt resultat. Det skal ses i lyset af at siden man introducerede den nye TF106B har kurven været opadgående. Et af de helt primære mål med TF106B var at man skulle kunne ændre på aerodynamikken i væsentligt større grad end på forgængeren. Det er tilsyneladende blevet opfyldt, samtidigt med at det nu er lykkedes at skabe en bil der kan køre varme i dækkene under alle forhold. Det var et af de helt store klagepunkter på forgængeren. Til det tyske Grand Prix har Toyota ligesom alle andre teams igen ændret på aerodynamikken. Dækkene kan også blive af afgørende betydning på den normalt meget varme asfalt på Hockenheim. Her har Toyota testet dæk sammen med Bridgestone i et stort omfang på blandt andet Jerez.


Hos Toyota håber man på yderligere fremgang
(Foto: Toyota F1)

Begge kørere kan godt li' banen. Især R. Schumacher idet det jo er et af hans hjemmebaneløb. Det er det sådan set også for teamet idet det jo er baseret i Köln lidt oppe af vejen. Trulli er på linie med R. Schumacher når det gælder banen, han påpeger dog at efter ændringen af banen, så er det pludseligt blevet en mere teknisk krævende bane, hvor setuppet så absolut skal fungere. Vasselon som tog over efter Mike Gascoyne, forventer at det bliver ligeså varmt som det plejer, og at man i stor grad har taget højde for det i forarbejdet til det tyske Grand Prix. Dog udtrykker han at dækkene kan få en afgørende betydning. Alt afhængig af setup og temperatur.

PDL  


Hop til top
Tysklands GP - BMW Sauber preview

BMW Sauber hænger stadig på om end at det kneb lidt i det franske GP. Man har oven i købet fået en stærk konkurrent i Toyota.

BMW Sauber har ikke haft det helt så let i de seneste Grand Prixer. 3 points er det blevet til i de seneste 3 Grand Prixer. Og når så Toyota tilsyneladende har fået deres pakke til at fungere, så er der i øjeblikket tæt kamp mellem de 2 teams. Forhåbningerne er dog til at få øje på i teamet. Man rider trods alt på en form for succesbølge. Teamet har stadig klaret sig bedre end forventet. Den succes håber man på at kunne tage med til Hockenheim. I den seneste uges tid har man testet på Jerez, hvor blandt den aerodynamiske pakke igen er blevet ændret. Man bibeholder dog grundformen i den nye snude som bilerne fik i det franske Grand Prix.


JV er ikke så begejstret for banen, men håber på points alligevel
(Foto: BMW Sauber)

Motorerne bliver ikke skiftet denne gang, man vil i høj grad fokusere på køling, idet der traditionelt køres på en temmelig varm Hockenheim bane. Aerodynamisk bliver det med en ny pakke - igen - og pakken er i medium til high downforce. Tidligere blev der kørt med low downforce på banen, men det var inden ombygningen. Kørerne er for så vidt ikke særligt begejstrede for banen. Heidfeld og Villeneuve kunne bedre li' denne gamle bane. Kubica kender banen særdeles godt fra sin tid i Formel 3. Hans kendskab til banen gør det nemmere for hele teamet. Dog foretrækker han at det ikke bliver for varmt. Det vil gøre livet noget nemmere i forhold til setup og dækvalg. Generelt er der dog en forholdsvis optimistisk holdning i teamet. Som vanligt er målsætningen at slutte i top 10 i kvalifikationen og så tage det derfra.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk