Portrætter

Carlos Reutemann, Argentinas GP 1975

”Er der nogen der kan forklare præcis hvorfor Carlos Reutemann aldrig formåede at yde sit talent retfærdighed?” spurgte den engelske journalist Alan Henry engang. Et spørgsmål der på mange måder giver en god opsummering af Reutemanns karriere.

Der er ikke meget entydigt over Reutemann, nogle har mange roser til overs for argentineren, mens andre er mere forbeholdne. Niki Lauda, der kørte sammen med ham i 1977 karakteriserede ham som en ubehagelig kold type.

Sikkert er det at Reutemann var i besiddelse af et kæmpe talent, og på den rigtige dag, var han næsten umulig at slå, men næste weekend lå han kæmpede om en ottende plads, eller det der var værre.

Det startede ellers godt for Reutemann, da han efter et par år i formel 2 blev hentet til F1 i 1972. Det var Bernie Eccelstone, der dengang lige havde købt Brabham teamet, der fik Reutemann ind i F1. Det blev til pole-position i første forsøg. En ulykke i et F2 løb satte ham dog lidt tilbage og ’72 blev ikke det store år. Men han havde i glimt vist hvilket stof han var gjort af. De følgende år gik det bedre og bedre. Eccelstone fik styr på teamet og Reutemann fik styr på bilen. I starten af ’74 lignede han en potentiel verdensmester. Han blandede sig i topkampen i de første tre løb, men vandt kun det tredje. En række middelmådige resultater i midten af sæsonen satte Reutemann langt tilbage, men han kom igen med to sejre i slutningen af året.

I 1975 var Reutemann på forhånd udråbt til at være blandt favoritterne, men igen blev han forfulgt af sin karrieres værste fjende – ukonstante præstationer. Alligevel endte han på en tredje plads i VM, den første af hans af hans fire top tre placeringer. Året efter stoppede samarbejdet med Brabham. De tørstige og ustabile Alfa Romeo motorer, de havde fået til den sæson, gjorde at hverken Reutemann eller Pace kunne blande sig i topkampen, eller nogen som helst anden kamp for den sags skyld. Det blev for meget for Reutemann, der i stedet skiftede til Ferrari.

I den første sæson hos Ferrari, stod Reutemann klart i skyggen af Niki Lauda, men da Lauda havde vundet titlen og smækkede med døren til Ferrari, var Reutemann den nye første mand i de røde italienske racere. 1978 blev så Reutemanns måske bedste sæson, med fire sejre og en tredje plads i VM. De sorte Lotus racere med Andretti og Petersson var i en klasse for sig selv, mens Reutemann var ”best of the rest”. De svingende resultater der alligevel var, havde mere årsag i de relativt uprøvede Michelin dæk, som Ferrari havde skiftet til. Men det var også de dæk, der på nogle baner, gav Ferrari en fordel frermfor andre.

På trods af den store succes, ville Ferrari ikke forlænge med Reutemann. De havde den unge Villeneuve og Enzo Ferrari havde et par år tidligere kastet sin kærlighed på sydafrikaneren Jody Scheckter, som det lykkedes at lokke til Ferrari i 1979.