Vinteren og foråret har ikke været særlig sjov i Hockenheim og omegn. Økonomien på Hockenheim banen har været rigtig dårlig og undervejs i krisen, røbede en ansat på højt niveau i banens ledelse, fortrolige oplysninger.
Nu ser man dog fremad, efter at man i første omgang fik sikret dette års Formel 1 Grand Prix. Samtidigt er en ny ledelse i gang med at omstrukturere økonomien, således at man kan opfylde og overholde alle forpligtigelser. Hockenheim har kontrakt med FOM til og med 2008. Den nuværende aftale indeholder en option om endnu 5 Grand Prixer på Hockenheim. Og efter al sandsynlighed er der nu garanti for at Formel 1 afviklingen er på plads til og med 2008. Men skyerne ude i horisonten er mørke.
Sagen er den at man på Hockenheim åbenbart ser at økonomien kommer på plads inden for en overskuelig fremtid. Derfor samtaler man i øjeblikket med Bernie Ecclestone om en kontraktforlængelse efter 2008. Men flere faktorer spiller ind for parterne. Skal antallet af Grand Prixer i kommende sæsoner udvides - og evt. til hvor mange? Lige nu er de fleste teams tilfredse med de 18. Bernie Ecclestone vil gerne have 19 eller 20 Grand Prixer i en sæson. Men det er der modstand mod blandt teamene.
Samtidigt er der mulighed for at nye baner især udenfor Europa vil byde ind på en plads i kalenderen. Det sætter visse baner i Europa under pres. Der køres i øjeblikket 2 Grand Prixer i Tyskland og Italien, og begge lande kan for så vidt miste det ene af Grand Prixerne. Flere rapportører melder at Mexico og Korea og muligvis Rusland står i billedet i øjeblikket til at få et Grand Prix efter 2008. Ron Dennis, McLaren chefen, sagde i forbindelse med det amerikanske Grand Prix, at han forventer Grand Prixer i mindst et af de førnævnte lande. Det er lidt et chok for Hartmut Tesseraux som er en af talsmændene på Hockenheim banen.
"Jeg kan ikke forestille mig at Bernie Ecclestone skulle have sagt at det er et faktum. Det er kun en uge siden at vi førte forhandlinger med ham i London, og vi er stadig i gang med et forhandlingsforløb."
I Spanien arbejdes der også på et ekstra Grand Prix. Katalonien har netop overstået et valg som gør regionen mere uafhængig af regeringen i Madrid. Katalonien har som mål en total løsrivelse fra Madrid og resten af Spanien. Sker dette inden for en kort årrække, står Valencia banen klar til at afholde det spanske Grand Prix. Så også er her er der en mulig trussel for Hockenheim.
Det intensive testarbejde forsætter selvom det kun er 2 dage siden det amerikanske Grand Prix blev kørt. Tirsdag genoptog 4 teams testarbejdet på Jerez banen i Spanien. Det var dog kun testkørere der deltog i testen. Hurtigste mand var Pedro de la Rosa i McLaren. Flere teams har på det seneste meldt om væsentlige opdateringer. Både motormæssigt og på det aerodynamiske område. Første prøve efter de forskellige tests i denne uge, bliver på Magny-Cours i Frankrig om halvanden uge.
Tiderne fra Jerez - tirsdag:
| Plac: | Kører: | Team: | Tid: | Omgange: |
| 1. | de la Rosa | McLaren | 1:18.029 | 60 |
| 2. | H. Kovalainen | Renault | 1:18.484 | 97 |
| 3. | A. Davidson | Honda | 1:18.694 | 69 |
| 4. | G. Paffett | McLaren | 1:18.929 | 76 |
| 5. | J. M. Lopez | Renault | 1:19.508 | 59 |
| 6. | A. Wurz | Williams | 1:19.830 | 49 |
Monteiro og Sato ikke enigeI det amerikanske Grand Prix forleden, skete der mange ting i sving 1. Både ved starten, men også da løbet skulle gives frit igen efter endt oprydning.Da det amerikanske Grand Prix skulle genoptages efter endt oprydning efter det dramatiske uheld ved starten, ja så gik det galt igen. Dog ikke så slemt, men alligevel skete der noget. Monteiro i Midland og Sato i Super Aguri skulle begge igennem sving 1. Monteiro lå forrest af de to, men Sato skulle prøve om han ikke kunne passere Monteiro alligevel. Det endte med at Sato kørte ind i Monteiro, og resultatet blev at Sato udgik på stedet mens Monteiro kunne køre i pit, for ikke at komme ud igen. Det var nogenlunde sådan det så ud på tv-skærmen. Men de to kørere har hver deres forklaring på hvad der skete. Det korte af det lange er at Monteiro mener at han havde retten til at bruge raceline, eftersom han var den der lå forrest af de to. Sato derimod mener at Monteiro meget kraftigt lukkede døren for ham. Hvem der har ret må de for så vidt selv finde ud af. Monteiro udtalte efter løbet at han faktisk havde forventet at Sato ville komme forbi, så de lige kunne ordne uheldet i mindelighed, men det gjorde Sato ikke. Derfor opsøgte Monteiro selv Sato senere søndag eftermiddag for at de kunne få afklaret sagen. Men Monteiro måtte gå med uforrettet sag da Sato ikke kunne se at han havde begået nogen fejl. Monteiro var i særdeleshed træt af uheldet, idet han mente at han havde en vis chance for at få point. Han lå på en niendeplads da uheldet skete. PDL Der er nu et par ugers pause mens hele 'Formel 1 cirkuset' transporteres tilbage til Europa, inden det næste løb køres på Magny-Cours banen i Frankrig, i ventetiden er der straks gang i rygterne og spekulationerne for den kommende sæson.
| ||||