Portrætter

Nelson Piquet havde en lettere vej til formel 1 end de fleste andre, da han var af en god familie. Hans far var sundhedsminister under João Goularts regeringstid, så der var altså ikke de store økonomiske trængsler i familien. Piquet startede sin karriere med at køre nogle enkelte gokart løb i Brasilien, men efter nogle få års erfaring blev det mere seriøst og Piquet droppede sine planer om en karriere som tennisspiller, og deltog i det brasilianske gokart-mesterskab, som han vandt i 1971 og 72. Allerede dengang, var Piquet lidt af en spasmager, og for at skjule sin tilstedeværelse for moderen, der absolut ikke syntes at hendes lille Nelson skulle være racerkører, stillede han op under navnet "PIKET". Piquet er vel at mærke moderens pigenavn. Nelson Piquet stillede op i stadig større serier, og blev i 1976 brasiliansk Formel Super V-mester. Nelson Piquet fik mod på tilværelsen som racerkører, og stod overfor en international debut i det europæiske formel 3 mesterskab i 1977. Piquet startede sæsonen med at køre i en March-racer, men da det ikke rigtigt førte til nogen nævneværdige resultater, skiftede han til en Ralt-racer, i håb om at resultaterne ville blive bedre. De blev bedre, Piquet sluttede som 3'er i mesterskabet med en enkelt sejr.

1978 blev året hvor det hele skulle kulminere med en formel 1-debut hos Ensign. Piquet blev britisk formel 3-mester ved at score 7 sejre i træk og han blev tilbudt en test i en McLaren-racer. Testen forløb godt og Piquet skulle nu køre løb for Ensign. Piquets debut hos Ensign bar præg af at det var et af feltets svagere teams, så det blev da også kun til en 14. plads i kvalifikationen, og en 11. plads under løb. Efter løbet for Ensign, skulle Piquet nu køre 3 løb for McLaren, der vel at mærke ikke var et særligt stærkt team dengang. Karrieren fik et skub i den rigtige retning da Bernie Ecclestone fik øjnene op for Nelson Piquet, og tilbød ham et fast sæde hos sit Brabham-hold i 1979, samt at køre sæsonfinalen i en tredje Brabham-racer i Canadas grand prix i '78. Piquet var uimponeret over at være holdkammerat med så store navne som John Watson og den regerende verdensmester Niki Lauda. I sin første fulde sæson i 1979, kørte Piquet med Lauda som holdkammerat, og umiddelbart blev Brabham regnet som en af kandidaterne til mesterskabet. Alfa Romeo og Bernie Ecclestones samarbejde var ikke hvad det havde været, og som følge deraf, lykkedes det kun for Lauda at fuldføre 2 løb i sæsonen. Nelson Piquet havde det ikke meget lettere, og kom kun helskindet igennem 4 løb. Sidste løb i sæsonen var nået, og Ecclestone og Alfa Romeo gik hver til sit. Ecclestone blev kunde hos Ford, der på det tidspunkt leverede motorer til 9 af feltets 12 teams. Året efter fik Nelson Piquet for alvor slået sit navn fast med syvtommer søm, og vandt 3 af sæsonens 14 løb, og blev nr.2 i verdensmesterskabet efter Alan Jones, foran navne som Carlos Reutemann og Jacques Laffite.

Piquet blev nummer to i det engelske grand prix - og det skulle fejres. Til venstre ses løbets vinder, Alan Jones