Tom kørte for Frank Williams i dennes unge dage og nåede at komme til start i fem GP’er, hvoraf han gennemførte et; det svenske Grand Prix på Anderstorp i 1974, som han sluttede på en 8. plads. "En 8. plads lyder måske ikke af meget, men når man tager mine forudsætninger i betragtning, er jeg stolt af, at jeg nåede så langt." Det faktum, at der skulle gå over 20 år, før Danmark igen ville få en F1-kører, understreger at Tom har al ret til at være stolt...
Men lad os begynde med begyndelsen:
Tom Belsø blev født i Søborg i 1942 uden for København og hans forældre havde forinden Tom en datter, Joan. Familien var på ingen måde bil- eller motorsportinteresseret, som i øvrigt var et lidt fjernt begreb i Danmark. Toms interesse for motorløb opstod i 12 års-alderen, mens han gik i skole i Søborg/Bagsværd. Tom fortæller med et grin:
"Jeg kørte tit lange ture med min onkel på motorvejene. Jeg kan huske, at jeg ikke ville have, at de bagvedliggende biler skulle overhale os – de måtte ikke komme forbi – det ville være slemt! På det tidspunkt lærte min onkel mig også at køre bil, så det var dér det hele først begyndte."
Han begyndte at følge sit store idol, Stirling Moss, mens Moss kørte F1 for Maserati og Mercedes, og allerede fra barndomsalderen var det Toms mål, at komme til at køre motorløb. I starten troede han dog ikke på, at det kunne lade sig gøre, at nå frem til Formel 1: "Det var nærmest en fjern drøm, men efterhånden som jeg avancerede gennem klasserne, begyndte jeg at tro mere og mere på det."
Efter skolen kom Tom i lære som automekaniker hos Sven Petterson på Nørrebro. Hjertet bankede for motorsporten, men hvordan går man fra at være mekaniker til at være racerkører, når man ikke har nogen penge at køre for, og sponsorer nærmest er et ukendt begreb?
"Jeg var mekaniker for Wittrup Villumsen, som kørte i Volvo-klassen. På det tidspunkt blev der kun kørt standardvognsræs i Danmark, og Volvo-klassen var den største og vildeste klasse. Det var dér de fleste tilskuere og de bedste kørere var. Da jeg som 20-årig i 1962 var mekaniker for W. Villumsen, vandt han mesterskabet i det næstsidste løb. Jeg fik derfor lov til at låne hans bil i det sidste løb, som blev kørt på Roskilde Ring. Og dét løb gik jeg hen og vandt. Det var mit første motorløb nogensinde..."
Tom var i øvrigt lige kommet sig over et benbrud fra en boksekamp:
"Dengang var der ikke så meget fokus på, at man også skulle være i god fysisk form for at deltage i motorsport. Men jeg mente,som en af de første, at man ville kunne køre bedre og holde hovedet koldt, hvis man var i god form. Derfor gik jeg til boksning."
Som 21-årig åbnede han sit eget auto-værksted i Tåstrup: "Det var jeg nødt til for at tjene nok til at køre motorløb ved siden af."
Når man læser om Toms karriere, er det forbavsende hvor mange gange han har startet noget op selv – det vender vi i øvrigt tilbage til. Men det er imponerende, at en ung mand, der blot ville være racerkører, også kunne overskue at drive egen forretning. Denne stærke iværksætterånd hos en ung racerkører, får mig til at tænke på Enzo Ferrari og Bernie Ecclestone. Også i dag er Tom selvstændig med stor succes. Var Tom i virkeligheden født som en iværksætter? Var det et mål i sig selv, at "have sit eget", eller var det et resultat af de dårlige sponsormuligheder?
"