Presse
San Marinos Grand Prix


 Imola - Overblik
 Imola - Arrows preview
 Imola - BAR preview
 Imola - Ferrari preview
 Imola - Jordan preview
 Imola - Williams preview
 Imola - Sauber preview
 Imola - Vejret update
 Imola - Benetton preview
 Imola - Ferrari preview II
 Imola - TV-guide
 Imola - Torsdagens pressekonference
 Imola - Benetton frie træninger
 Imola - BAR frie træninger
 Imola - Williams frie træninger
 Imola - McLaren frie træninger
 Imola - Minardi frie træninger
 Imola - Prost frie træninger
 Imola - Ferrari frie træninger
 Imola - 3. fri træning
 Imola - 4. fri træning
 Imola - BAR kvalifikation
 Imola - Lørdagens pressekonference
 Imola - Arrows race
 Imola - Sauber race
 Imola - McLaren race
 

Imola - Overblik



Hent Shell-Ferraris kort over Imola som pdf (921kb).
MRR  


Imola - Arrows preview

Efter et succesfyldt brasiliansk grand prix med Jos Verstappen og Pedro de la Rosa som nummer 7 og 8, alt efter appellen af David Coulthards diskvalifikation, tager teamet til Imola med øget tiltro og 142 omgange med løbsdata til analyse. Efter at have mistet deres sidste runder da det regnede mod slutningen af den forsinkede kvalifikation, var Jos og Pedro kun i stand til at opnå relativ lave placeringer som nummer 14 og 16 på Interlagos. Alligevel kørte Jos med mange overhalinger hurtigt frem til 11. pladsen på den første omgang og kørte sikkert på 3. pladsen inden hans pitstop. Arrows vendte tilbage til Storbritannien for at forberede Imola grand prix og testteamet gennemførte to succesfulde dage på Silverstone med Jos i raceren den 29. og Pedro den 30. marts.

Pedro de la Rosa:
"Vi har udført testen på Silverstone før vi tager til Imola og jeg ved at det har været værdifuldt for at vi kan forstå raceren lidt mere. Raceren er helt sikkert hurtig og jeg tror at vi kan kvalificere os længere fremme på Imola og slutte i pointene. Brasilien var et af de hårdeste i sæsonen for kørerne, det er der ingen tvivl om, men heldigvis er Imola en meget blødere bane så det bliver lettere for os."

Jos Verstappen:
"Jeg ser frem til Imola da det er en af mine favoritbaner. Det er en bane hvor man behøver traction og downforce, og jeg tror at vores racer klarer sig godt på den slags baner. Silverstone var våd og kold, men jeg tror at vi realistisk kan forvente den slags konditioner til påske."

BB  


Imola - BAR preview

Banen
Som den anden berømte italienske bane, Monza, giver Autodromo Enzo e Dino Ferrari i Imola en utrolig atmosfære. Grand prix-teamsenes ankomst marker også starte på den europæiske del af Formel 1-sæsonen 2000. Imola er kendt for at være hurtig, en rimelig åben bane med nogle utrolige sving, men efter løbet i maj 1994, er banen blevet ændret så strækningerne er kortere og afbrudt af chikaner. Da banens natur er blevet ændret, så er set-up blevet ændret fra lav downforce for at maksimere topfarten, til højere downforce-niveau for at holde hastigheden i svingene. Til trods for ændringerne, er Imola fortsat en interessant bane for kørerne.

Sidste år
Mika Salo erstattede Ricardo Zonta der var ude på grund af skaden der kom efter uheldet under træningen til det brasilianske grand prix. Finnen gav hans nye arbejdsgiver en syvendeplads i løbet – BARs bedste resultat i 1999. Efter at have kvalificeret sig på en opmuntrende femteplads, sluttede Jacques Villeneuves løb før det begyndte, da et problem med elektronikken i gearkassen lod verdensmesteren 1997 tilbage på griden. Til glæde for de overværende tifosi vandt Michael Schumacher i Ferrari løbet.

I år
Ricardo Zonta

"Jeg var uheldigvis ikke i stand til at gennemføre Imola sidste år efter mit uheld i Brasilien, men jeg kender lidt til banen. Vi gjorde det ikke så godt som jeg havde ønsket i Brasilien i sidste weekend på grund af mekaniske problemer. Ingeniørerne ved nu hvad problemet var, så vi skulle have løst dem til San Marino. Chassis og motor er gode, og hvis vi kan komme tilbage til den holdbarhed som vi havde i Australien så er der ingen grund til at vi ikke får flere point."

Steve Farrell
"Vi har haft en meget nyttig test på Silverstone i denne uge hvor vi ramte de tekniske problemer der var opstået i de to første løb i sæsonen. Resultatet har været succesfuldt og vi har nu en klarere ide om hvad der kræves til Imola som til resten af sæsonen. Forhåbentlig kan vi genfinde holdbarheden på et niveau som vi havde i Melbourne. Startende med San Marino grand prix vil vi introducere nye opgraderinger – nogle små andre store – ved hvert løb."

BB  


Imola - Ferrari preview

Så er nedtællingen til sæsonens tredje GP startet. Slaget skal stå på den italienske bane Imola. Det er en spændene bane, som er meget populær blandt kørerne, og meget elsket af alle de italienske tifosis. Og der vil komme mange af dem i år. Specielt efter at Ferrari vandt der sidste år, og har vundet de første to løb i år. Imola er en bane som har både højfartssving og langsomme sving, så det er en bane der stiller store udfordringer for alle.

Ferrari har forberedt sig grundigt til dette løb. Luca Badoer har testet hele ugen, og Michael Schumacher var med fra torsdag til og med lørdag.

"Det er bane med en god rytme, og uden alle de mange ujævnheder som Interlagos har. Vi har flere nyudviklede ting i bilen til dette løb, og jeg kan ikke se, at hvorfor vi ikke skulle være med i kampen om sejren der også. Det vil være godt med et hattrick." udtaler Michael Schumacher.

Rubens Barrichello, som udgik i Brasilien, har følgende kommentar: "Efter skuffelsen over ikke at have gennemført mit hjemme GP, vil det være sjovt at kunne vinde her. Jeg er sikker på, at der vil være en fantastisk stemning her, ligeså speciel som i Brasilien. De italienske fans er helt fantastiske. Når du kører for Ferrari, er du en af deres egne, selvom du måske har en anden nationalitet. Det er bliver en fantastisk weekend."

PDL  


Imola - Jordan preview

"At score point i Brasilien var ret vigtigt for os," siger Jordan-lederen Eddie Jordan. "Det at begge racere sluttede i top-6 beviste at vi har en hurtig racer og to stærke kørere. Det som vi nu skal arbejde med er vores kvalifikation, da vi i Brasilien så ud til at alt hvad der kunne gå galt, gik galt. Hvis vi kan kvalificere os i de tre første rækker, hvor vi skulle kunne være, kan vi slutte løbene på podiet…"

Jordans tekniske direktør, Mike Gascoyne, er enig i Eddies tanker: "Efter ikke at have gennemført i Australien var det godt at få begge racere hjem og komme tilbage på banen. Vi havde en meget god weekend når det drejer sig om holdbarhed, men vi var skuffede over vores præstation i kvalifikationen. Vi skal koncentrere os om at vise racerens potentiale i kvalifikation, som vi sandelig ikke har vist i de to første løb, og sikre at kører indenfor top-4."

"Det er godt at være tilbage i Europa og vi tror at de hårde nedbremsninger der er på Imola vil passe vores racer. Efter at Ferrari har vundet de to første løb vil atmosfæren på banen vil uden tvivl være spændt. Det er lettere for teams at arbejde ordentligt i Europa – for eksempel er det nemmere at arbejde ud fra lastbilerne. Det hjælper også at fabrikken kun er en kort flyrejse væk, da det i begyndelsen af sæsonen er normalt at arbejde med tætte deadlines for at bygge nye dele til raceren."

"Kørende i Europa gør det nemmere at planlægge produktionen af dele til raceren; man kan planlægge at have nye dele klar til om lørdagen og få dem fløjet ind til løbet, hvilket man ikke kan gør på den anden side af jordkloden."

"Vi ved at raceren er meget mere konkurrencedygtig end den var sidste år, så det er frustrerende at den ikke har vist det. Vi skulle køre mod McLaren og Ferrari, ikke længere tilbage i feltet. Hvis man ser på omgangstiderne er vi i stand til det, men vi har ikke vist det på banen når det gælder."

BB  


Imola - Williams preview

Grand Prix'et i San Marino bliver starten på den europæiske del af F1 turen. Det kan meget vel blive et GP, som vil indikerere hvor de forskellige teams står. Banen lægger i hvert fald op til det. Den 4, 933 km. lange bane har nogle gode lange stræk, med forskellige typer sving, både hurtige og langsomme. Det betyder, at bremserne bliver prøvet godt af. Det betyder også, at kørerne bliver udsat for kraftige g-påvirkninger, helt op til ca. 4,5 g trækkes der nogle steder. Og noget som er usædvanligt ved banen også er, at den ligesom Interlagos har en køreretning imod uret. Banen er også karakteristisk, ved at have et helt specielt medlevende publikum, de italienske tifosis "hersker" her.

For BMW Williams teamet har det været en sæson, som er startet over al forventning. Med gode resultater i både Australien og Brasilien, er teamet placeret på en delt tredjeplads i konstruktørernes VM, og i kørernes VM holder Ralf Schumacher også en delt tredjeplads. Debuten med en helt ny motor er gået over alt forventning. Teamet er da også meget glad for den succes, som man har haft indtil nu, og glæder sig til Imola banen.

Sir Frank Williams:
"Både Ralf og Jenson har lavet en god præstation i de første løb, og vi håber det forsætter på Imola. Vi har fået flere point end vi har regnet med. Vores samarbejde i teamet (med BMW) har fået yderligere et skub opad med den måde sæsonen er startet for os."

Dr. Mario Theissen, BMW motorsportsdirektør:
"Vores hidtidige præstationer i Australien og Brasilien, har løftet teamet ånd og moral et ordentlig trin opad. Jeg tror vi har kørt flere løbskilometer end nogen af de andre teams. Vores testprogram har haft den målsætning, at vi skulle opnå stabilitet og senere styrke i motoren. Efter at have analyseret Jensons bil fra Australien, har vi fundet en forbindelse mellem de to motorfejl som vi oplevede i de to GP'er. Vi håber og tror, at fejlen er rettet til San Marino."

Foto: Allsport

Ralf Schumacher:
"Efter vores flotte præstation i de to første løb, ser jeg virkelig frem til Imola. Jeg må sige, at jeg virkelig nyder at køre i bilen. I sidste uge havde vi to testdage på Silverstone som forberedelse til Imola. Bortset fra at det er vigtigt at passe på bremserne, så bliver accelerationen ud af de snævre sving utroligt vigtige. Sidste år udgik jeg i løbet fra en fjerdeplads. I år vil jeg gerne se det ternede flag."

Jenson Button:
"Vi har i teamet fået en rigtig god start. Begge biler kørte godt på Interlagos, selvom banen er meget krævende. Men det er et resultat af alt det hårde arbejde, som hele teamet har lagt i bilen. At score mine første point i F1 er selvfølgelig fantastisk, men som kører er det rarere selv at køre dem ind, i stedet for at få dem tildelt efter McLarens diskvalifikation. Imola er en ny bane for mig, igen, men jeg ser frem til det, jeg har hørt at de italienske tifosis er helt fantastiske."

PDL  


Imola - Sauber preview

Efter problemerne der opstod med bagvingerne på grund af bumpene på Interlagos-banen under det brasilianske grand prix har Sauber testet udførligt på Silverstone og i Italien for at kunne udføre dybdegående analyser af årsagen, og for at sikre at problemet ikke genopstår.

Willy Rampf, teknisk leder:
"Sikkerheden omkring bagvingerne var vores vigtigste område i testene, og glædeligvis har vi ikke oplevet yderligere problemer. Vi er nu parate til at begynde det europæiske sæson."

Sauber er glade for at komme tilbage til den europæiske del af VM. Det er meget nemmere rent logistisk, fordi alt udstyret til løbet kan køres i normale transportvogne.

Peter Sauber, teamchef:
"Vi har set glimt af potentialet i Sauber C19 i de to første grand prix. Denne weekend må vi begynde at realisere det."

Pedro Diniz:
"Selvfølgelig var det brasilianske grand prix skuffende for mig og for mine fans derhjemme. Jeg er opsat på at lægge alt dette bag mig. Jeg kender racerens potentiale. Det vil være godt at score point i denne weekend."

Mika Salo:
"Forhåbentlig vil jeg denne gang få mulighed for at vise hvor hurtig Sauber C19'eren er. Vi havde en god test på Silverstone efter Brasilien og Imola har tidligere været god for mig. Raceren er god, så jeg ser frem til en stærk top-6 placerng."

BB  


Imola - Vejret update

Hvor der på Interlagos var fare for regnvejr – og som også nåede at ramme under kvalifikationen, ser det ud til at det bliver tørvejr - de to første dage af løbsweekenden på Imola. Tidligere har der været kørt Formel 1 i maj måned, men fordi der skal rykkes rundt i kalenderen i år, er løbet på Imola flyttet til den anden weekend i april, vil det være køligere og vejret kan arte sig anderledes.

Meteorologerne lover flot vejr, men køligt vejr – temperaturer op omkring 15 grader. Dog er der fare for at der kommer regnbyger søndag - og det kan måske give løbet en spændende indfaldsvinkel.

I øjeblikket regner det i Bologna og omegn, som er området hvor Enzo e Dino Ferrari-banen ligger.

BB  


Imola - Benetton preview

Imola marker begyndelsen på den europæiske sæson og ser teams operere under mere normale omstændigheder fra de sofistikerede trucks og motorhomes. Imola er en klassisk europæisk bane og Benetton-teamet begyndte forberedelserne så snart de kom tilbage fra Brasilien. De gennemførte to succesfulde testdage på Silverstone og en dag på Santa Pod hvor begge kørere øvede starter og arbejdede med koblingsproblemer som har været fremherskende i de to første løb.

Der er ingen større ændringer på raceren til Imola, dog er der et par småudviklinger der er blevet inkorporeret som et resultat af sidste uges test.

"Imola giver de normale udfordringer til både kørere og ingeniører," forklarer Pat Symonds, teknisk leder hos Benetton-teamet. "Banen er består i disse dag mest af chikaner og for at få en god omgangstid er det nødvendigt at have en racer der godt kan skifte retning og er i stand til at klare kerbs'ene godt. Dertil bliver Imola stadig betragtet som en power-bane, selvom det er mindre end før den blev ændret, og motorens kraft og køreegenskaber er af utrolig vigtighed. Banen er ikke meget hård ved dækkene og Bridgestone medbringer bløde og medium compounds, som er blevet benyttet i de to første løb. Strategien på Imola ligger tæt mellem et eller to stop, og det er forventet at der kommer et mix af strategier blandt teams'ene. En af tingene der ikke må glemmes på Imola er vejret, fordi det denne gang er forår er det meget normalt at mindst en af dagene bliver ramt af regn."

BB  


Imola - Ferrari preview II

Michael Schumacher går San Marinos GP i møde med et godt forspring i pointene, og med den beroligelse i tankerne, at løbet i de foregående år har været "god" ved Ferrari. I hans første sæson for Ferrari (1996) fik han pole position og sluttede på andenpladsen efter Damon Hill. I -97 og -98 fik han også andenpladser efter henholdsvis Frentzen og Coulthard, og sidste år endelig en sejr, efter at Hakkinen "parkerede" lige foran pittet.

Benetton dagene var heller ikke så dårlige. I -93 en andenplads, og i -94 vandt han, men sejren blev overskygget af Sennas tragiske ulykke og dødsfald. I -95 måtte han dog slutte løbet i dækmuren, efter at han var spundet af banen. Men det er den eneste gang, han ikke er sluttet på sejrspodiet.

Selv er MS meget fortrøstningsfuld forud for løbet: "Efter at vi har testet på Fiorano i denne uge, har vi fundet nogle forbedringer i bilen. Jeg vil ikke sige, at vi har gjort store fremskridt, men har opnået et endnu større indblik i hvilke muligheder der er i bilen. Det er meget vigtigt at forstå dette, da bilen stadig er ny og der mange ting der kan udvikles endnu. På Imola gælder om at kan styre bilens traction, og finde ud af hvordan vi kommer bedst henover kerbene. Vi kan ikke tillade os at slappe af. Der er stadig 150 point at køre om."

For Rubens Barrichello bliver gensynet med banen, et gensyn med blandede følelser. I -94 kørte han galt lige før start/mål langsiden under træningen, og var heldig med at det ikke gik helt galt. I selve løbet kørte Senna galt og døde. Det har selvfølgelig været svært, altid at skulle gemme minderne om hans gode ven og forbillede væk.

Sidste år fik han en tredjeplads, da han kørte for Stewart. Og i år tror han på, at den fantastiske stemning der er i teamet, og den fantastiske og fanatiske stemning der er iblandt de italienske tifosis, vil løfte ham, også følelsesmæssigt. Det er sjovt at bemærke at RB er den første kører i Ferrari siden Jean Alesi, der kan tale flydende italiensk.

Ross Brawn, Ferraris store strateg og tekniske direktør, siger at sæsonen indtil nu har været så god som den næsten kan blive, men at der mangler noget, nemlig kvalifikationen der kan blive bedre, og tilføjer at det vil give teamet større taktiske muligheder, hvis MS kan starte fra pole og fastholde pladsen når løbet er i gang. "Vi må absolut ikke undervurdere McLaren nu, de er på vej tilbage. Mika Hakkinen kører fantastisk, både i kvalifikationen og i løb, han vil være den mest alvorlige trussel for os i år også. Der skal forbedringer til i kvalifikationen, både hos kørerne, men også i bilen."

Onsdag var sidste test før San Marinos GP. Luca Badoer lavede shakedown test på alle tre biler, der skal benyttes på Imola. Bilerne der blev testet var: chassis nr. 198 som er reservebilen. Nr. 199 der er Barrichellos bil og nr. 200 der er Schumachers bil.
Vejret: solskin
Temp: luften: 18°, banen 25 - 36°
Hurtigste tid: 1:02.509
Kørte omgange: 17 i alt.

PDL  


Imola - TV-guide

Så er der igen linet op til motorsport i TV - og denne gang er det blevet udvidet til også at omfatte Formel 3000, hvor Kristian Kolby er med. Allerede i dag kan Kristian således følges når Eurosport sender kvalifikationen live. Rigtig god fornøjelse til alle motorsports-fans.

DagKl.KanalBeskrivelse
Fre.14:30 - 15:00EurosportF3000 - kvalifikation
Fre.15:30 - 16:00EurosportF3000 - kvalifikation
Fre.18:00 - 18:30EurosportF3000 - reprise
Lør.12:45 - 14:25RTLKvalifikation - live
Lør.14:30 - 16:60EurosportF3000 - løbet
Søn.09:15 - 10:15RTLWarm-up
Søn.13:00 - 14:00RTLOptakt
Søn.13:50 - 15:50DR1Løbet
Søn. 13:50 - 16:00
BB  


Imola - Torsdagens pressekonference

Deltagere: Jean Alesi (Prost), David Coulthard (McLaren), Giancarlo Fisichella (Benetton) og Michael Schumacher (Ferrari).

Sp: Jean, selvom du er født i Frankrig, er du næsten italiener. Hvad betyder det for dig at køre her?
Alesi: Først og fremmest: jeg er meget glad for at komme her til Imola. Det er et meget vigtigt løb for alle kørere, men det er også sjovt fordi det er det første løb i år i Europa. Og med to sejre til Ferrari i Australien og Brasilien, bliver det helt sikkert spændende at se de mange røde flag denne weekend.

Sp: Starten af sæsonen har været skuffende for Prost Grand Prix. Hvad er reaktionen i teamet?
Alesi: Jeg vil sige at alle arbejder så hårdt at alle er meget trætte. Vi kæmper lidt i øjeblikket og det er en situation hvor alle, Peugeot inklusiv, ønsker at se vi forbedrer os. Det er meget svært i øjeblikket, og alle presser hårdt på. Selvom vi ikke var klar, når det kommer til holdbarhed, så viste løbet i Brasilien et stort fremskridt siden det første løb.

Sp: Du har testet i sidste uge. Har det givet nogen forbedringer?
Alesi: Ikke rigtig. Vi var ikke i stand til at det hele til at passe. Vi vil se mere her. Vi er i stand til at samle mere information når vi kører race end når vi tester.

Sp: For ni år siden havde du Alain Prost som din holdkammerat hos Ferrari. Nu er han teamejer – har han ændret sig meget?
Alesi: Der er lidt forskel på hans hår, men hans fingre er de samme. Han er god at arbejde med fordi han står så meget bag teamet og elsker han job. Han forsøger at give gode råd til mig som en ven. Det føles underligt at arbejde med ham på denne måde, men det er meget interessant. Han ønsker selvfølgelig ikke den nuværende situation for teamet, men han presser hårdt på og det er opmuntrende for os alle at se ham arbejde på fabrikken og få det frem på banen.

Sp: For at minde os alle om hvor gammel du er, Jean, så er du på vej til dit 170. grand prix. Er gløden der stadig?
Alesi: Helt sikkert ja. Jeg kan stadig lide mit arbejde og jeg elsker at køre race. Jeg vil fortsætte med det så længe jeg kan køre en god Formel 1-racer.

Sp: Giancarlo – forskellige omstændigheder gjorde at du nu er blevet bekræftet som nummer 2 i det brasilianske grand prix. Det betyder at du nu har fem andenpladser: hvordan har du det med det?
Fisichella: Jeg er meget glad for resultatet. Det er en god tid i min karriere: Jeg gjorde det godt ved at score to point i Australien og jeg gjorde det endnu bedre i det sidste løb ved at komme på podiet. Det føles fantastisk at være på andenpladsen i kørernes VM. Nu da jeg har fem 2. pladser ønsker jeg at vinde mit første Formel 1-løb. Jeg ved hvor svært det er, men med raceren der bliver bedre, tror jeg at der er mulighed for at være i stand til det i år. Jeg er selv meget opsat og jeg håbet at jeg kan vinde her på Imola, på min hjemmebane. Gennem de to dage i sidste uges test på Silverstone var jeg ret hurtig. Motoren bliver stadig bedre og raceren er sat meget godt op. Fordi Silverstone og Imola er så ens, er der god mulighed for at få et godt resultat i denne weekend.

Sp: Har Benetton ændret sig siden Renault/Briatore tog over?
Fisichella: Efter det gode resultat i Brasilien har atmosfæren været fantastisk. For mig er det godt at være et medlem af teamet med en så god følelse indenfor, med mekanikere og ingeniører. Nu da Renault er tilbage i Formel 1, og nu da Flavio Briatore har ledelsen, føler vi os alle sikre. Med Flavio tilbage er der mere aggressivitet i teamet.

Sp: David – indledningsvis: hvad er din reaktion på det som FIAs appeldomstol fandt frem til?
Coulthard: Jeg mener at jeg har sagt det hele tiden: alle følelser som kommer efter at have mistet hårdttjente point følte jeg. Men i dag gælder det om at være fokuseret på weekendens løb. Det gør ikke noget det d

BB  


Imola - Benetton frie træninger

Giancarlo Fisichella
"Det var en ret god træning i dag. På nye dæk havde raceren ret meget understyring og jeg kæmpede med en lidt løs bagende, men generelt er jeg ret glad for vores fremgang og jeg er fortrøstningsfuld forud for kvalifikationen i morgen."

Alexander Wurz
"I dag arbejdede vi med set-up på chassis til løbet og vi forsøgte med forskellige ting, nogle bedre end andre. Vi skal have greb i raceren her og jeg tror at vi har fundet den rigtige retning. Vi gjorde et godt stykke arbejde med dækkene og afdækning af motoren, så nu skal vi blot analyse data til i morgen."

Pat Symonds, teknisk leder

"En anden god session i dag med solid fremgang på begge racere. Vi har jagtet balancen lidt – raceren begynder med understyring men sluttet træningen lidt nervøs. Alligevel har vi gjort et godt stykke arbejde med meget benzin og vi er glade for den måde dagen gik."

BB  


Imola - BAR frie træninger

BAR-Honda oplevede ret blandede resultater under den første dag med træning til denne weekends San Marino grand prix. Ricardo Zonta kørte 37 omgange på banen i de to 1-times træninger og brugte det meste af dagen – med succes – at finde et set-up på hans racer til søndagens løb. På trods af at hans mekanikere lavede et hurtigt motorskift og skiftede gearkasse mellem træningerne, blev Jacques Villeneuves præstation sat tilbage af tekniske problemer der hindrede ham i at udføre meningsfyldt kørsel.

Jacques Villeneuve:
"Det har ikke været en god dag, og det betyder at vi i morgen vil have det som fredag med at sætte raceren op. Jeg ved ikke om problemet i eftermiddag var motoren eller gearkassen, men forhåbentlig kan vi få al uheldet fra i dag væk og kan gøre fremskridt i resten af weekenden."

Ricardo Zonta:
"Det er min første gang her på Imola og selvom det ikke er så svært at lære banen at kende, er det hårdt at få raceren over curbs'ene. Mine omgangstider var ret gode om morgenen og vi har helt sikkert forbedret os i de langsomme sving. Jeg er rimelig glad for racerens balance, men på min hurtigste omgang i dag lavede jeg en fejl der kostede 6/10, så vi skulle have sluttet højere oppe. Vi ønsker at gøre det bedre i morgen."

Andy Green, chefdesigner:
"Det har virkelig været skuffende, specielt eftersom Jacques mistede næsten hele dagen på banen. Vi har nu fået en svær weekend og vi skal hente ind. Ricardo brugte det meste af dagen med at sætte raceren op og gjorde gode fremskridt, så målet for i morgen er at hente det tabte for Jacques og give begge kørere de bedste muligheder for at kvalificere sig godt." Ron Meadows, team manager:
"Drengene gjorde det rigtig godt med at skifte en motor og to gearkasser mellem de to træninger i dag, så det er en skam at der var et problem med Jacques' racer her til eftermiddag. Han er en verdensklasse kører, og han kender banen godt, så jeg er sikker på at han kommer tilbage hvis han får en god kørsel i morgen."

BB  


Imola - Williams frie træninger

BMW-Williams-kørerne Ralf Schumacher og Jenson Button var på 9. og 22. pladsen respektive i fredagens frie træning til San Marinos grand prix i deres FW22'ere. Det var på trods af at ingen af dem gennemførte hele træningen.

Ralf spandt af under nedbremsning til Tosa da han forsøgte at forbedre hans tid, og der endte han i gruset med 15 minutter tilbage af træningen.

"Jeg er ret glad for racerens balance – vi har helt sikkert forbedret os siden Brasilien – og motoren føltes ret god," siger Ralf. "Jeg begik blot en lille fejl. Heldigvis ser raceren ikke så beskadiget ud."

Button stoppede et par minutter senere med et teknisk problem da han var på vej til at forbedre hans tid under hans første besøg på Imola-banen.

"Jeg gik tidligt ud under morgenens træning for at få så mange omgange på bagen som det var muligt," siger Jenson. "Jeg har ikke testet her før. Under de første få omgange på banen var den stadig fugtig efter nattens regn. Da den var tørret ud havde jeg allerede kørt mange kilometer og mine dæk var sikkert på sit bedste. Om eftermiddagen følte jeg at jeg fik besked om at motoren var stoppet. Jeg har kæmpet lidt her, for at være helt ærlig. Jeg finder den sværere at lære at kende end Interlagos. Man skal bruge kantstene meget her og jeg brugte med tid på at få raceren sat op og det tog mig også lidt at finde den bedste vejr hvor kantstenene bliver brugt. Jeg er ret glad for den generelle opførsel som raceren har."

"Jeg er ret skuffet over at være helt nede på 20. pladsen men i kvalifikationen i morgen er hvor det virkelig gælder og jeg er sikre på at det ser meget bedre ud der."

Williams tekniske leder, Patrick Head kommenterede træningen: "Den var ret brugbar. Vi har gjort ret store fremskridt med set-up på raceren. Det er en skam at Jensons racer stoppede da det så ud til at han var ved at forbedre hans tid markant."

BB  


Imola - McLaren frie træninger

Det var ikke verdens bedste dag for McLaren, i hvert fald ikke set udefra. David Coulthard sluttede den frie træning på tredjepladsen efter de to Ferrari'er. Mika Hakkinen sluttede på - en for mange skuffende - sjetteplads. Men der har sikkert været nogle bagtanker med dette foreløbige resultat. Meget kan ændre sig i kvalifikationen.

Mika Hakkinen: "Vi gjorde store fremskridt i den sidste del af den anden frie træning. Der var det muligt at forbedre set-uppet, selvom det var svært at opnå en optimal omgang med de mange gule flag."

David Coulthard: "Der er gjort et stort stykke arbejde på at få bilen sat op til selve løbet, og vi erfarede egentlig ikke nogen problemer. Bilen føltes rigtig god, det gjorde det muligt at prøve forskellige set-ups. Jeg er sikker på, at vi kan opnå nogle gode resultater både i kvalifikationen og selve løbet søndag."

Ron Dennis var ikke helt så glad: "Det var ikke nogen perfekt dag. Det var ikke nemt med de evigt skiftende baneforhold og alle de gule flag. Men som sædvanlig, så har vi arbejdet hen imod selve løbet, og derfor er tiderne mindre vigtige."

Norbert Haug var en anelse mere optimistisk: "Vi fik samlet en masse gode informationer, og dagens positioner holder sikkert ikke i kvalifikationen."

Det er dog værd at bemærke, at det ikke hver dag man ser Hakkinen mere end et sekund efter Schumacher, heller ikke i den frie træning.

PDL  


Imola - Minardi frie træninger

Det lille Minardi team plejer at være placeret i den absolutte bagerste del af feltet, men i den frie træning overraskede i hvert fald Gaston Mazzacane de fleste. Det blev til en glædelig 15 plads. Noget man ikke er vant til at se. Han fik kørt i alt 42 omgange, og fik prøvet nogle forskellige set-ups.

Mazzacane: "Vi har gjort et godt stykke arbejde. Det var en positiv oplevelse. Jeg fik kørt en hel del omgange, hvilket gav os mulighed for at prøve forskellige set-ups. Det er godt, for det er med til, at vi kan forsætte med at udvikle på en god måde. Det er vigtigt for os. Det har været en meget udbytterig dag for os."

Marc Gene: "Jeg er forholdsvis tilfreds med bilen. Vi kørte med fuld brændstoftank og brugte dæk. Desværre havde jeg i den sidste del af træningen problemer med at "føle" bilen rigtigt, og det gav visse problemer. Vi skal nu studere de indsamlede data, og udfra det, forberede os bedst muligt til kvalifikationen."

Marc Gene fik en af de sædvanlige placeringer, nemlig én 21 plads, lige foran Jacques Villeneuve som slet ikke kom på banen.

PDL  


Imola - Prost frie træninger

Den seje kamp Prost teamet kæmper, ser ud til at forsætte i Italien også. Efter fredagens træning var der følgende konklusioner:

Jean Alesi: "Det var den bedste motor jeg indtil nu har fået fra Peugeot. Vi fik prøvet nogle nye tragte i indsugningen. Dagen var ikke perfekt, men det arbejde Peugeot har udført, er begyndt at give små forbedringer. Men der er stadig meget at gøre med at finde det rigtige set-up til bilen. Specielt balancen i bilen skal vi arbejde meget med, hvis vi skal få nogle bedre tider. Jeg tror alle i teamet er ved at være trætte. Vi har kæmpet med så mange fejl og problemer indtil nu, og alle forventer snart at se nogle resultater. Det er ikke nemt, alle kæmper. Vi gjorde dog fremskridt i Brasilien i forhold til Australien. Det virker som om, at de data vi får samlet op fra løbene giver mere end data fra diverse tests. Jeg er stadigvæk glad for at køre i F1, jeg elsker at køre. Jeg vil forsætte sålænge jeg synes det er sjovt."

Nick Heidfeld: "Alt i alt, gik det rimeligt. Mine omgangstider kom tættere og tættere på min holdkammerat. Jeg fik ikke ret meget ud af formiddagens frie træning, vi havde problemer med olietrykket. Det var ikke så godt, fordi vi kunne ikke gennemføre det testprogram der var planlagt. Men til sidst gik det bedre og bedre, og kan vi forsætte den udvikling, ser det ikke så skidt ud til kvalifikationen."

Alain Prost: "Uheldigvis var vi ikke i stand til gennemføre det planlagte program, men det var ikke så dårligt endda, idet vi kørte med fulde tanke. Vi skal arbejde meget med at finde det rigtige set-up, og i kvalifikationen vil vi bruge de nye motorer i begge biler. Vi håber det vil være med til at putte os i top ti."

Men noget tyder på at Alain Prost er ved at være alvorligt træt af Peugeot, hvilket ikke vil være første gang. "Jeg er i øjeblikket meget frustreret. Det er føles som om, at vi er på et nulpunkt. Det er ligesom vi ikke rigtigt svinger sammen med Peugeot….. Jeg forventer at en konstruktør involverer sig 100 %. Vi har ikke dét team som Frankrig fortjener. Jeg har altid arbejdet på, at det skulle være et fransk team. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er det Frankrig som taber på det."

Prost har flere gange antydet, at forholdet til Peugeot vakler meget, og adspurgt om hvordan fremtiden ser ud for samarbejdet, svarer han: "Det er ikke op til mig at svare på det. Spørg Peugeot først. Det er ikke noget problem for en motorkonstruktør at komme ind i F1 i dag, eller at forlade F1 igen. Det er deres beslutning, jeg kan ikke svare for dem."

PDL  


Imola - Ferrari frie træninger

Weekenden er startet aldeles godt for Ferrari. Efter fredagens frie træning er bilerne placeret på de to første pladser, men det kan blive ændret i kvalifikationen. På tredjepladsen kom David Coulthard, hvilket kan indikere, at man har prøvet forskellige set-up på bilerne.

Hvis udfaldet af GP'et bliver, at en Ferrari vinder, vil det være første gang siden 1976, at Ferrari vinder de 3 første løb. Dengang vandt Niki Lauda de to første løb, og Clay Regazzoni det tredje løb. Bemærkelsesværdig var det, at der ikke var så mange tilskuere på podierne som det plejer, selvom Maranello kun ligger ca. 100 km. væk fra Imola. Men søndag vil der helt sikkert være de sædvanlige 100.000 tilskuere.

Michael Schumacher: "Jeg er sikker på, at tilskuerne nok skal være der både lørdag og søndag. Vi havde en bedre første dag, end vi havde ved de to første løb. Jeg er sikker på at vi kan køre endnu hurtigere under kvalifikationen. Vi satser på at få pole position."

Rubens Barrichello: "Jeg havde lidt problemer med motoren i den første træning. Ingeniørerne fandt dog hurtigt ud af, at det ikke var noget alvorligt, og så var jeg fri til at køre fuldt ud i den anden frie træning. Jeg tror jeg har mulighed for at få pole position."

Jean Todt: "I dag har vi arbejdet meget med at finde det rigtige set-up. Det er vigtigt, fordi banen er meget hård ved både motor og bremser. Alt i alt kører bilerne godt, og jeg tror at det er mulighed for, at vi kan få begge pladser i forreste startrække."

PDL  


Imola - 3. fri træning

Så går den 3. fri træning igang på Imola banen, som forberedelse til dette års San Marino Grand Prix. Luft temperaturen er kun 8 C og bane temperaturen er 7 C., så det er en kold fornøjelse, solen er dog fremme så temperaturene stiger sikkert hurtigt. Den 3. fri træning er på 45 minutter, så er der en pause på 30 minutter, der efter starter 4. fri træning der også er på 45 minutter.

3. fri træning minut for minut:
TidHændelse
09:00 Heinz-Harald Frentzen samt de to Arrows kørere er de første der kører ud på banen.
Efterfulgt af David Coulthard og Michael Schumacher.
09.03 Mika Hakkinen kører ud.

Nu er de fleste kørere på banen for lige at få føling med bil og bane, og der er allerede kø ved pitindkørslen igen hvor de er på vej ind igen.

09.04 Kun Rubens Barrichello og Jason Button har endnu ikke været på banen.
09.05 Johnny Herbert er første kører der får noteret en tid - 1:29,527
09.06 Johnny Herbert forbedre sin tid - 1:28,084
09.07 Begge Minardi racere kører ud på banen igen.
09.08 Johnny Herbert forbedre sin tid - 1:27,408
09.09 Jean Alesi, Eddie Irvine og Jacques Villeneuve kører ud på banen.
09.10
AN  


Imola - 4. fri træning

Dagen anden kørsel, 4. fri træning, er nu klar til at gå igang. Og det bliver nok her at vi bedst kan danne os et indtryk af hvordan det kommer til at gå i morgendagens Grand Prix løb. Hvis man ser bort fra de 30 minutter der er til rådighed i "Morning Warm-Up" så er det nemlig sidste gang kørene er på banen for at teste race setup.
Temperaturen er i øjeblikket: Luft 13 C og Bane 10 C., og det er solskin.

4. fri træning minut for minut:
TidHændelse
10:15 Så bliver pitudkørslen åbnet.

Jarno Trulli er første mand på banen.

10.16 Nu kommer også Marc Gene, Pedro de la Rosa og Heinz-Harald Frentzen.
10.19 David Coulthard og begge Jordan kørene kører ud på banen.
10.22 Pedro de la Rosa forbedre sin tid fra 3. fri træning, og er nu på en 13. plads.

Michael Schumacher, Eddie Irvine og Mika Hakkinen forlader pitten.

10.23 Rubens Barrichello køre ud på banen. Og han lægger ud med en prøvestart i pitudkørslen.
10.25 Mika Hakkinen forbedre sin tid til 1:25,169, men det er stadig 0,084 fra Michael Schumachers tid i 3. fri træning.
10.26 Alexander Wurzs mekanikere har løftet "karrossen" af hans racer, så de har åbenbart alvorlige problemer.
10.27 David Coulthard tilbage i pitten.
AN  


Imola - BAR kvalifikation

BAR-Honda kastede de pertentlige mekaniske problemer af sig og kvalificerede deres kørere på 9. og 14. pladsen til morgendagens San Marino grand prix. I går mistede Jacques Villeneuve vigtig banetid mens motoren og gearkassen på hans BAR-Honda 002 blev udskiftet. I dag var det holdkammeraten Ricardo Zonta som måtte vente tålmodigt mens hans mekanikere udførte et hurtigt motorskift mellem de to 45 minutters træning om morgenen. På trods af den reducerede tid på banen var begge kørere oppe i fart, og Zontas præstation er prisværdig når denne weekend er hans første på Imola-banen.

Jacques Villeneuve, 9. pladsen:
"Mine første to forsøg i kvalifikationen var ret dårlige og til sidst, i det sidste, ændrede vi set-up på raceren og den var virkelig god, men der var gule flag. Jeg tror at jeg har minder om Suzuka og gule flag i 1997, så jeg kørte langsommere og mistede fire eller fem tiendedele. Det var stadig min bedste omgang, så jeg er lidt skuffet over at vi mistede fire eller fem placeringer der, men raceren var god til slut og det skal blive hårdt at kæmpe i morgen."

Ricardo Zonta, 14. pladsen:
"Jeg ville gerne have kvalificeret mig bedre, men vi mistede ret meget træningstid til morgen da vi måtte stoppe for at skifte motor. Vi var heller ikke i stand til at sammenligne dæk og min ingeniør, Dave Lloyd og jeg måtte gætte til hvilket af de to Bridgestone compouds der skal bruges. Til slut føltes raceren i god balance så jeg tror at vi traf det rigtige valg. Nu håber jeg på held i mit første San Marino grand prix i morgen."

Jock Clear, ingeniør for Villeneuve:
"Det er et lidt skuffende resultat. Vi måtte hente ind som et resultat af den mistede tid i går og Jacques mistede et par potentielt hurtige omgange på grund af gule flag. Som altid er det i morgen atter en dag, og det handler om at være fokuseret på forberedelserne til løbet."

David Lloyd, ingeniør for Zonta:
"I dag lod det til at Ricardos racer havde de mekaniske problemer som ramte Jacques i går. Faktisk er Ricardos præstation ikke så dårlig når man tager i betragtning at det er hans første besøg på Imola og at han var 7/10-dele efter Jacques. Det er også værd at bemærke at vi beholdt set-up på chassiset gennem stort set hele eftermiddagen og at han fandt tid i sig selv snarere end i at lave ændringer. Han er i en gruppe hvor det er meget tæt så hvis han får en god start i morgen og vi laver hurtige pitstops, vil et pænt resultat være muligt."

BB  


Imola - Lørdagens pressekonference

Tilstede: Mika Hakkinen, Michael Schumacher og David Coulthard.

Spørgsmål: Tillykke Mika med din 24ende pole position og den tredje i foreløbig tre løb i år. Hvad føler du i bilen når du er på vej mod endnu en pole? Er det en fornøjelig oplevelse?
Mika Hakkinen: Det kommer an på hvordan man ser det. Det er altid krævende at udføre en kvalifikation og det er aldrig fornøjeligt når gør det. Det er først bagefter når man ser resultatet, at man kan sige, vi har gjort et godt arbejde.

Sp: Var det bare et spørgsmål om ændringer på bilen eller kom den sidste tid kun fra dig selv?
MH: vi foretog nogle ændringer gennem tidtagningen og det ser ud som de var de rette.

Sp: Michael, efter at du kvalificerede dig som nr. 3 i de første to løb i sæsonen udtalte du at du var meget glad for dine resultater. Er du endnu gladere for at være anden her?
Michael Schumacher: For at være ærlig, nej. Jeg er utilfreds med mig selv, for jeg lavede en meget slem fejl på mit tredje forsøg, da jeg var 0,4 sekunder oppe ifølge vores telemetri. Og jeg ødelagde det bare. I dag ville det have været meget let for mig at være på pole. Men sådan er det bare. At være i første startrække giver mig en vis tilfredsstillelse, men ikke så meget som jeg forventede af mig selv eller som jeg forsøgte at give alle tifosierne her.

Sp: På et tidspunkt helt ved slutningen af tidtagningen havde faktisk pole. Holdt du dig underrettet om hvad de to McLaren-fyre foretog sig lige bag dig?
MS: Ja, jeg blev holdt informeret. Desværre var min sidste omgang ikke så god som den foregående. Jeg lavede et par små fejl og balancen var ikke rigtig. Ikke desto mindre er i morgen en lang dag. Vi er første startrække og med god start vil tingene begynde at se bedre ud. Jeg er glad for det set-up-arbejde vi har udført til løbet.

Sp: David, har du været mere tilfreds med bilen i denne sæson?
David Coulthard: Jeg er ikke alt for skuffet selvom jeg var under 0,1 sekund fra pole i Brasilien og her er forskellen præcis 0,3 sekund. Jeg ved at både bilen og jeg er i stand at sætte en hurtigere tid, men det lykkedes mig ikke få sat en hel omgang sammen. Man hører racerkørere tale om den slags ting hele tiden, men det er lidt sværere her end på andre baner at holde omgangen sammen på grund af al den kantstenskørsel vi må køre. Selvom vi var i stand til at gøre det, havde vi foretaget en ændring og bilen var ikke helt så god. Lad os opfatte det som en lektie og se frem til i morgen.

Sp: Efter de første omgange havde du rent faktisk pole position. Ændrede banen sig meget siden?
DC: Nej egentlig ikke. Det er normalt at køre fra den ene omgang til den anden på en bane som denne, hvor man virkelig må bruge kerberne for at få en god tid. Man kører ikke rigtig bilen gennem de sving, man snarere kaster den igennem. Jeg var tydeligvis lidt tættere på grænsen på mine første omgange end de andre og ikke helt tæt nok på til sidst.

Sp: Mika, sidste år crashede du ud fra en førerposition ved den sidste chikane. Vil den fejltagelse gå gennem dit hoved i morgendagens løb?
MH: Tja, jeg husker megett klart hvad der skete sidste år. Jeg vil naturligvis forsøge ikke at gøre det igen. Og ja, det vil afgjort påvirke den måde jeg nærmer mig dette sving i år.

CBA  


Imola - Arrows race

San Marino grand prix var ikke godt for Orange Arrows, da Pedro de la Rosa udgik på 50. omgang og Jos Verstappen, efter to ikke-planlagte pitstops – det ene for at tjekke en vibration efter 11 omgange og et andet for en ti-sekunders straf – sluttede som nummer 14.

Jos Verstappen:
"Jeg fik en meget god start og jeg tror jeg overhalede fem. Raceren kørte fint indtil 11. omgang hvor der skete noget med det højre forhjul. Jeg måtte gå i pit for at sikre mig at alt var i orden. Jeg skiftede dæk og jeg følte at alt var rigtigt. Under resten af løbet var jeg i stand til at sætte konstante tider og raceren kørte uden yderligere problemer. Det var en skam, men nu er vi klar til det næste løb."

Pedro de la Roda:
"Der er ikke meget at sige. Det var ikke et godt løb som tidligere, efter omkring 7 omgange havde jeg problemer med at skifte ned, og mistede meget tid med at bremse og skifte ned – gearene ville ikke falde i. Jeg forsøgte at presse med problemet, og ti omgange før mål føltes som om noget brækkede bag i raceren da jeg kom til Piratella og jeg kørte af. På omgangene havde jeg ikke et problem og jeg kunne følge Fisichella foran mig, men det blev ved med at komme tilbage og det kostede mig masser af tid."

BB  


Imola - Sauber race

I deres respektive 78. og 84. grand prix, oplevede Mika Salo farten og holdbarheden i Sauber C19'erne med deres 6. og 8. pladser i San Marinos grand prix.

Pedro Diniz
"Starten var ikke god for mig. Ironisk nok mistede jeg noget tid i den første chikane da Mika kom lidt sidelæns og ramte mig let, men det var et typisk løbssammenstød. Efter det føltes raceren god og jeg er glad for at have kørt et godt løb. Det eneste problem var at jeg næsten kørte forbi min pitgarage under mit andet stop. Mine omgangstider var meget konkurrencedygtige – jeg behøver blot lidt mere held."

Mika Salo
"Jeg er meget glad for at score point, efter de problemer jeg havde i kvalifikationen. I dag føltes raceren fin med god traction og ingen understyring. Jeg lavede en kanonstart og det var bare fuld hammer hele vejen. Problemet var at Jacques Villeneuve er en erfaren kører der ikke laver fejl, så der var ingen måde jeg kunne passere ham selvom jeg var hurtigere. Men jeg er glad for at Sauber-teamet er på det samme niveau som vi var på i Melbourne, og jeg ser virkelig frem til testen på Silverstone i næste uge."

Peter Sauber
"Jeg er meget glad, ikke kun med det point som vi scorede i dag men specielt med racerens præstation og med begge kørere. De eneste kørere der kørte hurtigere end os var Ferrari'erne og McLaren, så vi har bekræftet de løfter vi viste i Australien."

"Tillykke igen til teamet for et godt arbejde gennem hele weekenden, og for at reagere så positivt på det pres vi havde i de to første løb. Det er en god start på vores europæiske sæson."

BB  


Imola - McLaren race

McLaren-Mercedes fik deres første point i sæsonen 2000 da Mika Hakkinen og David Coulthard sluttede respektivt som nummer 2 og 3 i San Marinos grand prix på Imola. Dagens resultat gør at McLaren ligger nummer to i konstruktørernes mesterskab.

Mika Hakkinen:
"Jeg er glad for at score point, men jeg skulle have vundet løbet. Lige før mit første pitstop ramte jeg en vragdel på banen som ødelagde den forreste bund på min racer og gjorde det svært at køre i resten af løbet. Også før mit andet pitstop gik motoren ud på langsiden og jeg mistede tid til Schumacher som betød at han kunne tage føringen efter hans andet pitstop."

David Coulthard
"Jeg blev ramt let af Schumacher i starten og Barrichello var i stand til at komme forbi. Han var ret langsom men stadig svær at overhale. Jeg valgte ikke at tage en chance og ventede for at se om vores strategi var rigtig. Min racer blev i første gear under mit første stop men jeg hentede Barrichello igen. Ved mit andet pitstop lavede teamet et fantastisk stykke arbejde der gav mig 3. pladsen i pitten. Jeg har været hurtig nok weekenden igennem og jeg tror at hvis jeg ikke havde været holdt tilbage af Barrichello kunne jeg have givet Schumacher en hård tid."

Ron Dennis:
"Vi er glade for at begge racere gennemførte og for at Mika og David gjorde et utroligt arbejde. Mika havde to problemer - det første var en beskadiget bund på grund af vragdele på banen som kom tidligt i købet og skubbede hans racer ud af den aerodynamiske balance. Det andet problem var en elektronisk fejl som stadig skal analyseres, som slog motoren fra og kostede ham tre sekunder et par omgange før hans andet stop. Disse to problemet samt et sent stop fra Schumacher kostede os føringen. Davids løb blev ødelagt af en vild blokeringsmanøvre af Schumacher i starten, som fik ham efter Barrichello som tydeligvis var i problemer. Et godt andet stop af mekanikerne fik David op på 3. pladsen. Hans efterfølgende fart var en indikation af hans sande potentiale. Da dagen var omme var det ikke det resultat vi ønskede, men der er 14 grand prix mere og det er klart at vi stadig har potentialet til at vinde. Vi ser virkelig frem til Silverstone."

Norber Haug
"Et meget tæt løb, som var motorløb når det er allerbedst, og vi har vundet 10 point. Mika kørte et fantastisk løb, men uheldigvis kostede et elektroniske problem ham tre sekunder lige før hans andet pitstop. David og hans mekanikeres præstation var utrolig. Ved det andet pitstop kom David forbi Rubens Barrichello og viste hvilke omgangstider han var i stand til at sætte."

BB  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk