Presse
Frankrigs Grand Prix


 Magny-Cours overblik
 Magny-Cours - BAR preview
 Magny-Cours - McLaren preview
 Magny-Cours - Honda preview
 Magny-Cours - Arrows preview
 Program for det Franske Grand Prix
 Magny-Cours - Ferrari preview
 Magny-Cours - Sauber preview
 Magny-Cours - Jordan preview
 Magny-Cours - Jaguar preview
 Magny-Cours - Benetton preview
 Magny-Cours - Williams preview
 Magny-Cours - Prost preview
 Magny-Cours - torsdagens pressekonference
 Odds på det Franske Grand Prix
 Magny-Cours - 1. fri træning
 Magny-Cours - 2. fri træning
 Magny-Cours - Arrows fri træning
 Magny-Cours - Benetton fri træning
 Magny-Cours - Sauber fri træning
 Magny-Cours - Ferrari fri træning
 Magny-Cours - Prost fri træning
 Magny-Cours - Jordan fri træning
 Magny-Cours - 3. fri træning
 Magny-Cours - 4. fri træning
 Magny-Cours - Jaguar fri træning
 Magny-Cours - Kvalifikation
 Magny-Cours - Prost kvalifikation
 Magny-Cours - McLaren kvalifikation
 Magny-Cours - Morning Warm-Up
 Magny-Cours - Ferrari kvalifikation
 Magny-Cours - BAR race
 Magny-Cours - Arrows race
 Magny-Cours - Sauber race
 Magny-Cours - McLaren race
 Magny-Cours - Minardi race
 Magny-Cours - Williams race
 Magny-Cours - Jordan race
 Magny-Cours - Jaguar race
 Magny-Cours - Ferrari race
 Magny-Cours - Prost race
 Magny-Cours - Honda race
 Magny-Cours - Bridgestone race
 

Magny-Cours overblik



Hent Shell-Ferraris kort over Magny-Cours banen som pdf (322kb).
MRR  


Magny-Cours - BAR preview

Ca. 3 timers kørsel syd for Paris, ligger Magny-Cours banen, som siden 1991 har været vært for det franske GP. Med adskillige skarpe sving, kan det være vanskeligt at finde et setup som passer til banen. Det kræver meget downforce. En anden ting ved banen er, at den har ry for at kan ændre karakter meget afhængigt af vejret.

Sidste år kunne man se, hvordan flere havde vanskeligheder med at finde en rytme på banen, og sidste års meget omskiftelige vejr i området gjorde det absolut ikke nemmere. Men samtidig skabte det også et af de mest afvekslende løb. Det var usædvanligt at se Rubens Barrichello i Stewart og Frentzen i Jordan i forreste startrække. Og som de fleste måske husker skiftede vejret en del under løbet, og takket være en noget anderledes strategi fra Jordan teamet, kunne Frentzen køre i mål som vinder. For BAR's vedkommende, havde de to kørere placeret sig med Zonta på en 10 plads og Villeneuve på en 12 plads. Villeneuve spandt senere af banen, og Zonta kom i mål på en 9 plads.

Men hvad forventer man i år?

JV: "Efter skuffelsen i Canada, vil det være rart at få point i Frankrig. Det må være klart, ud fra hvad vi præsterede i Canada, at bilen stadig bliver mere og mere konkurrencedygtig, men der er stadig visse ting der kan gøres bedre. Magny-Cours er specielt udfordrende for kørerne, men der har næsten altid været en masse spændende løb her. Jeg ser virkelig frem til løbet."

Ricardo Zonta: "Jeg kan virkelig godt lide banen. Det er både nogle hurtige og langsomme sving. Vi har testet i denne uge på banen, og har arbejdet meget for at finde et godt setup, og vi har fundet nogle forbedringer ved bilens køreevne. Præstationen i Canada var god, specielt i kvalifikationen, og det har forhøjet vores motivation til dette løb."

Steve Farrell, chefingeniør: "Vi har arbejdet hårdt siden Monaco, for at fastslå hvor nogle af de uheldige ting opstår i bilen. Vi har fundet en del ting som nu er rettet, og vi ved hvilken retning vi skal gå, for at finde et godt setup til denne type af baner. Ligesom i Canada, forventer vi mindst en top 10 placering. Ricardos 8 plads i kvalifikationen var meget opmuntrende, og vi håber at fremskridtene forsætter i positiv retning."

PDL  


Magny-Cours - McLaren preview

Efter at McLaren fejrede deres GP no. 500 i Canada, uden at få en sejr med hjem som jubilæumsgave, så tager man nu til Magny-Cours banen i Frankrig, til et nyt jubilæum. Det er det franske GP no. 50. Det første franske GP blev kørt i 1950, den eneste gang der ikke blev kørt i Frankrig, var i 1955.

Så er det spørgsmålet hvordan jubilæumsbølgen vil påvirke McLaren denne gang. McLaren har kun vundet i Frankrig 4 gange. Første gang var i 1976, hvor nu afdøde James Hunt vandt, sidste gang var i 1989, hvor Alain Prost var sejrherren.

Sidste år var løbet meget spændende og afvekslende, på grund af de omskiftelige vejrforhold man havde sidste år. David Coulthard førte igennem en del af løbet, men måtte udgå med en elektronisk fejl. Derimod kørte Mika Hakkinen et af sine bedste løb nogensinde. Med en start placering helt nede som no. 14, måtte han kæmpe sig op igennem feltet. Han sluttede på en andenplads efter Heinz-Harald Frentzen.

I sidste uge var McLaren på Magny-Cours til test sammen med ni af de ti andre teams.

Teamets tre kørere var tilstede, to dage hver. Onsdag og torsdag var DC den hurtigste på banen.

David Coulthard: "Vi var igennem et stort program af testarbejde. Jeg var hurtigst begge de dage jeg testede. Det ser godt ud til løbet."

Mika Hakkinen: "Banen er én som vi kender godt. Der er en god blanding af langsomme hårnålesving, middelhurtige sving og hurtige chikaner. Der er nogle gode overhalingsmuligheder, specielt ved Adelaide hårnålen."

Ron Dennis: "Med ni løb tilbage, er der stadig mange point tilbage. Vi vil arbejde på at komme fra Magny-Cours med maksimum point."

Ron Dennis har til flere medier udtalt, at han egentlig forventer at Michael Schumacher bliver verdensmester i år. Lige nu fører MS med et stort forspring foran de to McLaren kørere.
"Vi er de to eneste teams, der kæmper om titlen, og når en sejr glider ud af hænderne på os, er det Ferrari, der får den. Der er mange gode kørere i feltet, men jeg tror at titlen går til Michael. Han er i samme situation som i Japan i 1998, hvor titlen var hans. Men vi håber selvfølgelig på at han fejler igen."

Så er der åbenbart gang i udtalelser og bemærkninger mellem de to teams igen. En del af det psykologiske spil. Kan man presse modparten til at gøre fejl, så har man vundet en mindre sejr, og kan det tilligemed aflæses på pointtavlen når sæsonen er slut, ja, så er det fint nok. Måske ikke helt fair, afhængig af metoden, men det er en del af gamet.

PDL  


Magny-Cours - Honda preview

Vi er nået til niende løb i F1 programmet for i år. Efter afstikkeren til Canada, er feltet returneret til Europa, nærmere bestemt Frankrig. Og BAR Honda teamet vil gerne udbygge den fremgang man havde i Canada til endnu mere.

Montreal banen passede ganske fint til både bil og motor. Lav downforce og store krav til motoren på grund af de lange stræk, var nogle af de elementer der viste, at BAR Honda måske er på rette vej.

Man har i Honda delen af teamet, sideløbende med de faste ingeniører, haft et hold ingeniørpraktikanter til at arbejde der i seks måneder. De er nu returneret til Honda i Japan, hvor de skal videreudvikle deres kundskaber, og arbejde i Hondas motorsportsafd. Nogle af de ting de har arbejdet med i teamet, er begyndt at give sig udslag i de forbedringer man oplever nu.

Som optakt og forberedelse, har teamet været på Magny-Cours i sidste uge. Ricardo Zonta og Patrick LeMarie stod for størstedelen af testen, Jacques Villeneuve var med den sidste dag. Udover at arbejde med setup, var nogle reviderede og nogle nye aerodynamiske dele til afprøvning.

Honda har deltaget i 11 franske GP'er indtil nu. Og det endda på 5 forskellig baner. Første gang var på den gamle Clermont-Ferrand bane i 1965. Første podie placering kom i -68 på Rouen banen, hvor John Surtess kørte en andenplads hjem. I 1984 scorede Keke Rosberg et enkelt point på Dijon banen i Williams-Honda, året efter blev det til en andenplads, denne gang på Paul Richard.

Den første sejr kom i 1986 på Paul Richard ved Nigel Mansell i Willams-Honda, som blev gentaget året efter. Alain Prost fik også to sejre, dog i McLaren-Honda. Siden -91 er der blevet kørt på Magny-Cours, og det er blevet til enkelte podieplaceringer, men ikke flere sejre.

PDL  


Magny-Cours - Arrows preview

Pedro de la Rosa.:
”Jeg tror at Magny Cours vil være en god bane for vores racere. Det er en meget flad bane, og den har en meget jævn og glat overflade. Banen har lange langsider og nogle hurtige chikaner. Vores racere har altid været gode til at køre de hurtige sving. Den sidste del af banen har en del langsomme sving, og der har man brug for meget downforce. På det område er vores racere også meget stærk.”

Jos Verstappen.: Jeg tror også at vi får et godt løb på Magny Cours. Det er et løb der passer perfekt til vores racere. Så jeg håber at vi kan forsætte med den succes, som teamet har lige i øjeblikket.”

Orange Arrows Test teamet tog direkte til Magny Cours efter det Canadiske Grand Prix. Mange af de andre teams var også på banen for at deltage i en 3 dages test.

Om onsdagen kørte Jos Verstappen i teamets testbil. Uheldigvis for Jos Verstappen, havde han mekaniske problemer om formiddagen. Det resulterede i en meget slem afkørsel, hvor Jos Verstappen næste smadrede raceren totalt. Jos Verstappen selv slap med ondt i nakken. Raceren blev sendt tilbage til Leafield, hvor man vil undersøge vraget og bygge den op igen. Jos Verstappen blev sendt hjem for at hvile sin ømme nakke. Jos Verstappen kørte 32 omgange om onsdagen. Den hurtigste omgang var på 1:17.809, som var dagens 8. hurtigste.

Om torsdagen forsatte Pedro de la Rosa med at teste videre for teamet. Torsdagen var en travl dag for teamet, men Pedro de la Rosa fik ikke kørt særligt mange omgange. Først skulle mekanikerne samle, og sætte ny motor i den nye testracer da den ankom til Magny Cours. Så skulle den indstilles til at passe til Magny Cours banen. Pedro de la Rosa nåede at komme ud til den sidste time af testen, men måtte køre i pit efter kun 9 omgange, da motoren havde en lille olielækage. Resten af tiden brugte man på at gøre raceren klar til fredagens test med Pedro de la Rosa.

Fredagen var en god dag for teamet. Man fik afprøvet hele testprogrammet, og Pedro de la Rosa fik kørt 83 omgange uden problemer.

BKP  


Program for det Franske Grand Prix

Her er så det officielle program for pressemøder fra FIA ved det Franske Grand Prix på Magny Cours banen

Torsdag d. 29 juni kl. 15.00.
Pressemøde med følgende deltager.

Jean Alesi (Prost)
Mika Hakkinen (Mclaren)
Michael Schumacher (Ferrari)
Corrado Provera (Peugeot)
Jean Todt (Ferrari)
Frank Williams (Williams)

Fredag d. 30. juni kl. 15.30.
Pressemøde med følgende deltager.

Giancarlo Fisichella (Benetton)
Jarno Trulli (Jordan)
Jos Verstappen (Arrows)
Pierre Dupasquier (Michelin)
Alain Prost (Prost)
Hiroshi Yasukawa (Bridgestone)

Ved lørdagens pressemøde d. 1. juli vil de tre hurtigste kørere i kvalifikationen deltage.

Ved søndagens pressemøde d. 2. juli vil de tre hurtigste kørere i løbet være tilstede ved pressemødet.

BKP  


Magny-Cours - Ferrari preview

I det kommende Grand Prix på Magny Cours i Frankrig søger Ferrari at gentage succesen fra Canada, hvor teamet for anden gang i sæsonen fik fuld udbytte. Den 4.25 km lange bane er meget varieret og har en kombination af alle slags sving - lige fra Adelaide hårnålen til det meget hurtige Estoril/Golf-sving. Derfor kræver banen det optimale med både hensyn til rå motorpower og downforce. Ferrari har denne sæson vist sig at have en bil, der er god på alle slags baner, og teamet forudser derfor, at de vil være meget konkurrencedygtige på Magny Cours.

Sidste år sejrede Heinz-Harald Frentzen i et regnfyldt løb, hvor Jordan havde den bedste pitstop-strategi.

Michael Schumacher, der allerede har to sejre på den franske bane, ser frem til årets 9. Grand Prix: "Det er en bane med en smule af alting, så bilen skal være god på alle områder for at være hurtig. Vores bil har været god på alle slags baner i år, og jeg forudser derfor, at den også vil være meget konkurrencedygtig i løbet. Vi testede på Magny Cours sidste uge, og jeg er sikker på, at vi vil være gode i løbet næste weekend."

Rubens Barrichello håber på, at han kan tage sin første sejr nogensinde. Men det ventes dog ikke, at han endnu vil angribe Schumacher, hvis han ligger bagerst. Barrichellos bedste præstationer i år, har været under regnvejr - og i sit stille sind håber han på en gentagelse af sidste års regnvejr: "Regn gør altid løbet mere svært, men det kan også gøre det mere spændende og ændre resultatet af løbet fuldstændigt, afhængig af pitstop-strategien. Banens overflade er meget jævn, og den bliver derfor meget glat, når vandet hober sig op. "

Schumacher er 22 point foran sin nærmeste rival Coulthard, mens holdet er 18 point foran McLaren. Det får dog ikke holdet til at slappe af iflg. teamchef Jean Todt: "Vi arbejder lige så hårdt nu som i begyndelsen af sæsonen. Vi laver konstant forbedringer, og vi tester bilen for at sikre, at vi bibeholder en 100% præstation gennem hele sæsonen. Uanset resultatet kan vi sige, at vi som hold gjorde det bedste, vi kunne. Vi håber, at det vil være godt nok til at vinde titlen."

Ferrari får dog endnu en gang hård modstand fra McLaren, der også var meget hurtige under sidste uges tests.

ISH  


Magny-Cours - Sauber preview

Som forberedelse til GP'et på søndag på Magny-Cours, tilbragte Sauber teamet som de fleste andre teams, tre dage på banen i sidste uge med diverse tests. Udover at arbejde med setuppet, testede man også nogle nye aerodynamiske ændringer, samt en ny letvægtsaffjedring.

Willy Rampf, teknisk direktør: "Vi vil igen bruge den nye motor, som vi sidst brugte ved vores test på Monza, og ved kvalifikationen i Montreal. Den har flere hestekræfter, og vejer mindre end den nuværende. Vores test på Magny-Cours i sidste uge gik rimelig godt. Vi var i stand til at "køre" bilen ind, så den passer til banen til GP'et."

Peter Sauber: "Vores mål er at forøge antallet af point. Det regner ofte på Magny-Cours, og hvis det er tilfældet i år, vil det forøge vores chancer meget."

Pedro Diniz: "Magny-Cours er ikke en af mine favoritbaner. Men jeg kender den godt fra min tid i Ligier. Det kræver meget for at få bilen sat rigtig op, det er en teknisk svær bane. Den er forskellig fra de andre baner, fordi den er flad og meget jævn. Belægningen er meget følsom over for temperaturændringer. Stiger temperaturen, øges omgangstiderne også, lige meget hvad man gør ved bilen. Man kan bare ikke finde det ideelle setup som man havde fra starten. Når det regner, bliver banen utrolig glat."

Mika Salo: "Det bliver dejligt at komme til Magny-Cours, til en meget jævn bane, efter den utrolig ujævne bane i Canada. Bilen skulle blive endnu bedre end i Canada. Med et godt setup, et rigtigt dækvalg, en ny motor og ny aerodynamik, ja, så skulle vi kunne klare os fint. Magny-Cours er en bane som stiller tre primære krav, som er meget forskellige, men som alligevel skal hænge sammen. Vejret, motorens holdbarhed og et korrekt dækvalg."

PDL  


Magny-Cours - Jordan preview

Jordan teamet tager til Magny-Cours med sejren fra sidste år i stærk erindring. Og selvfølgelig håber man på en gentagelse, eller i det mindste en podium placering. Det vil være en velkommen gevinst for teamet, som har følt sig forfulgt af en hel del uheld i år.

HHF: "I de sidste sæsoner, har jeg faktisk kun gode minder fra Magny-Cours. Sidste år var selvfølgelig fantastisk. Jeg håber på en gentagelse i år, eller i det mindste en placering i top tre. Det er efter min mening ikke den mest spændene bane. Dog er den første venstre/højre kombination efter start/mål meget krævende, den kræver både mod og evner."

Jarno Trulli: "Ved testen i sidste uge, fandt vi på førstedagen et setup, som vi egentlig ikke kunne forbedre ret meget siden. Jeg tror, at vi har en bil som kan være med helt fremme, selvom jeg dog ikke tror, at vi vil være lige så stærke som i Monaco eller i Canada. Jeg tror også, at hvis vi skal gøre os gældende her, må vi ikke kvalificere os ringere end en 8 plads, og så skal vejret være med os, ligesom det var sidste år. Men det bliver herligt at komme her, de franske fans er meget entusiastiske."

Mike Gascoyne: "Vi kommer til Magny-Cours med et setup, og en overordnet strategi for hvordan det skal forløbe. Banen er meget speciel. Man kan kun forberede sig nogenlunde, da bl.a. vejret kan være meget omskifteligt her. Men på trods af det, så forventer vi et godt resultat på netop denne bane. Vi har været ramt af hel del uheldige ting i denne sæson, men vi er ved at nærme os et punkt, hvor mange af disse uheld og fejl, skulle være bragt ud af verdenen. Det mest vigtige lige nu er, at begge biler kommer i mål."

PDL  


Magny-Cours - Jaguar preview

Efter testen på banen i sidste uge, hvor man bl.a. testede en del nye aerodynamiske dele til bilen, så er man begyndt for alvor at håbe på, at nu kan det kun fremad.

Gary Anderson: "Vi har været lidt for meget i medierne i den sidste tid, primært af de forkerte årsager. Men jeg har været så længe i sporten, at jeg ved, at det hele ikke kommer på engang. Det er helt sikkert, at præstationsniveauet ikke har levet op til forventningerne endnu. Vi har dog forbedret en hel del ting, som har gjort bilen væsentligt bedre. Vi har lavet adskillige forbedringer, som vi fik testet i sidste uge. Specielt på områder som selve bilens håndtering, og på det aerodynamiske område. Aerodynamikken er meget vigtig på en bane som Magny-Cours, på grund af banens karakteristik. Dækvalget er også af afgørende betydning, kørerne skal spare på dækkene på denne bane."

Eddie Irvine: "Jeg kan faktisk godt lide selve banen, selvom der mangler atmosfære. Den har den bedste belægning af alle baner, og sikkerheden er også i top, med de store afkørselsarealer. Det kan være meget komplekst at sætte bilen rigtig op, da aerodynamikken betyder utrolig meget her. Det er nogle enkelte overhalingsmuligheder, og nogle udfordrende sving, også selvom der er meget smalt nogle steder. Vejret bliver en afgørende faktor. Hvis temperaturen stiger, bliver omgangstiderne højere."

Men hvad sker der internt i teamet? Johnny Herbert har været ude med en alvorlig kritik af teamet, hvor han bl.a. sammenligner standarden med det forrige team, Stewart. Han mener ikke, at der sker nogen egentlig udvikling med bilen eller motoren. Jac Nasser, Fords øverste chef har taget til genmæle, og sagt, at man overhovedet ikke skal sammenligne Jaguar og Stewart. Jaguar skal bedømmes isoleret, da det er starten på en helt ny æra. Og han siger også, at man behøver tid og plads, så skal det nok komme.

Hvordan meningsudvekslingerne vil påvirke præstationerne i teamet, kan kun tiden vise. Første bevis kommer på søndag.

PDL  


Magny-Cours - Benetton preview

Pat Symonds, teknisk leder hos Benetton giver sine kommentarer til teamets forberedelser og forventinger til det franske grand prix på Magny-Cours. Det kan blive en kedelig forestilling, sådan som han vurderer løbet og banen.

Forberedelse:

"Som forberedelse til det franske grand prix har Benetton, sammen med de andre teams, brugt tre dage med at teste i sidste uge på Magny-Cours. Som altid med test forud for et grand prix, var det koncentreret om at udvikle opsætning direkte til det kommende løb. Derudover blev en indledende vurdering af dækkene foretaget, selvom det vil blive genbekræftet i løbet af grand prix-weekenden da det er meget følsomme forhold. Generelt var testen succesfuld, og selvom der ikke blev forsøgt med mange nye udviklinger, blev der fundet en rimelig balance i racerne."

Løbet:

"Det eneste fælles mellem det sidste løb i Montreal og det franske grand prix er sproget. Fra den lave opsætning med downforce der blev brugt i Canada, vender vi tilbage til en typisk europæiske bane med høj downforce. Magny-Cours er karakteriseret af at have en meget glat overflade med lidt vejgreb. Den rene overflade på banen gør det også muligt at køre med lav kørehøjde (afstanden mellem bund og asfalt - red.) Magny-Cours er også en bane hvor ændringer i vejrforholdene kan påvirke racerens opsætning, omgangstiderne og valget af dæk og selvom der har været masser af test i sidste uge, vil den sidste beslutning tages under træningen. Vejret på Magny-Cours er generelt ekstremt eller variabelt og kan give yderligere problemer ved banen. Der er kun en overhalingsmulighed på banen og det er under nedbremsning til Adelaide-chikanen, selvom det meget hurtige højresving fører til den foregående strækning som gør det endnu mere risikabelt. Af denne grund er kvalifikationen tydeligvis meget vigtig. Banen er en typisk moderne europæisk bane, som på trods af stor sikkerhed mangler karakter. Det er forventet at det ikke vil føre til et spændende løb, selvom dækvalget og strategierne kan tilføre lidt spænding."

BB  


Magny-Cours - Williams preview

Williams teamet er så godt som klar til weekendens GP. De tre dage på banen i sidste uge, har hjulpet teamet og vel nok mest Jenson Button, til at finde et grundsetup at arbejde videre med i de frie træninger der starter fredag.

Ralf Schumacher: "Efter at vi ikke har fået point i de sidste tre løb, så håber vi på et bedre udfald denne gang. Med hensyn til mit ben, så har jeg ikke længere smerter i det, og er helt klar til at køre. Vi skal sætte bilen op meget omhyggeligt, banens karakteristik er meget anderledes fra de fleste andre baner, så alt hvad der vedrører aerodynamik, skal der arbejdes meget omhyggeligt. Udover det, skal vi sikre, at bilen har et godt mekanisk grip."

Jenson Button: "For en gangs skyld er vi kommet til en bane, som jeg har kørt på før. Det var mens jeg var i F3. Under testen i sidste uge fandt jeg ud af, at banen skal køres på en lidt anden måde i F1. Det er en bane, som jeg godt kan lide. Den har en meget jævn overflade, og forskellige typer sving."

Gerhard Berger: " Efter at vi har været ramt af forskellige udenoms omstændigheder, vil det være rart, hvis vi ka' få et løb uden regn og omstarter. Banen kan være meget hård ved dækkene, og det har kørerene fået at vide. Vi har i de seneste uger arbejdet med udviklingen af V10'eren. Der skulle nu være større holdbarhed i den, så vi kan begynde at få nogle point igen."

Frank Williams: "Teamet er en meget god form, men det er også nødvendigt nu, hvor vi er ved et tidspunkt hvor vi skal til at have points igen."

PDL  


Magny-Cours - Prost preview

Prost-Peugeot har arbejdet hårdt siden det sidste løb i Canada og var ved den officielle test på Magny-Cours i sidste uge. Teamet kørte med tre kørere: Alesi og Heidfeld var de første til at køre da de kom ud på banen om onsdagen og torsdagen, hvor den officielle testkører Sarrazin tog over for Jean om fredagen.

Det franske grand prix er meget vigtigt for Prost-Peugeot, da det giver teamet den største støtte for teamet sæsonen igennem. Derudover er det ventet at løbet giver nogle overraskelser, især med vejrforholdene. Denne bane, med de mange lange stræk og hårde nedbremsninger giver mange overhalingsmuligheder og er en af de hurtigste baner. Alle husker stadig det meget regnfyldte grand prix sidste år, som påvirkede kvalifikationen og løbet og gav et totalt uforudsigeligt resultat.

Når det kommer til de tekniske forberedelser til dette løb, har Prost-Peugeot især fokuseret på racerens stabilitet og på et opsætningsprogram der forsøger at forstå denne bane, holdbarhed samt sammenligning af dæk samt også at teste evolution 4 af Peugeot A20 for første gang, som vil blive anvendt i kvalifikationen, mens EV3-motoreren vil blive brugt under løbet på søndag.

Både Alesi og Heidfeld har testet den nye motorevolution og de er begge tilfredse med præstationen og dens køreregenskaber.

Nick Heidfeld kommenterer forud for teamets hjemmebane grand prix.
"Jeg ser meget frem til løbet, som næsten også er et hjemmebane grand prix for mig, som kører i et fransk team. Jeg er også kendt med banen hvor jeg har testet en del i Formel 1. Jeg håber at klare mig godt her for de mange tilskuere og fans af Prost-teamet, på en bane hvor Prost-Peugeot har klaret sig meget godt, især i sidste uge. Det var første gang vi kørte Peugeot A20 EV4'eren, og den er helt sikkert et stort skridt frem. Den gør raceren lettere at køre og giver meget kraft hele vejen rundt, ikke kun topfart på lange stræk, men også i sving og kurver. Det gør en stor forskel og forbedringen er helt sikkert flere tiendedele værd. Selvfølgelig behøver vi flere test med den nye specifikation, men jeg er sikkert på at det er et relevant skridt i vores fremgang."

Hele Prost-Peugeot ser frem til hjemmebane grand prix'et på søndag, som tilfældigvis er den samme dag som for to år siden for fodbold VM med deltagelse af Frankrig i EM-finalen.

BB  


Magny-Cours - torsdagens pressekonference

Deltatagende kørere: Jean Alesi, Mika Hakkinen og Michael Schumacher. Ledere: Corrado Provera, Jean Todt og Frank Williams.

Sp: Jean Todt – lad mig først ønske dig tillykke med dit syvende år som manager hos Ferrari. Er det syv år det skal tage?
Jean Todt: Syv år! Det tror jeg er en rekord! Det tager helt sikkert tid, og når man er i en stærk position i Formel 1, er det meget svært at blive der. For at gøre det skal man finde gode folk, og få dem til at arbejde sammen – og så beholde dem. Så kan man forvente at blive mere succesfuld. Men det er noget som kun tager syv sekunder at sige, men det tager syv år at opnå. Der er altid en fare for at folk får nok og ønsker at sende en hjem. Det er ikke sket indtil videre.

Sp: Hvor meget har dit arbejde hos Ferrari ændret sig i de syv år?
JT: Gennem årene er det på en måde blevet nemmere. I begyndelsen var det en ørken og siden er det blevet en stærk strøm. Jeg har stærke folk omkring mig: de har tiltro til mig og jeg har tiltro til dem – så tilsammen gør vi det godt. I begyndelsen var der ikke så mange folk.

Sp: Du ser ud til at have mindre greb nu end før.
JT: Som jeg sagde har jeg gode folk som jeg kan stole på. En god managers arbejde er at finde de rette folk og give dem en plads hvor de kan gøre det godt.

Sp: Har du en kommentar til FIAs ændring af reglementet til 2001?
JT: Det nye reglement er et resultat af en generel forståelse inden for den tekniske arbejdsgruppe som er blevet accepteret af Formel 1-kommissionen og verdensrådet. Vi har godtaget de ændringer.

Sp: Frank, er der nogen kommentarer fra dig om det nye reglement?
Frank Williams: Det er nødvendigt at grand prix-racere skal blive mere og mere sikre, om end det koster. Det er vigtigt at have skadesfri kørere hvis det er muligt.

Sp: Som et medlem af den ledende komite som arbejder for British Racing Drivers' Club og Silverstone, hvordan mener du at FIAs afgørelse om dette års løb har været fair?
FW: Jeg kan sige det helt åbent når jeg siger at jeg er meget imod det, og jeg har fortalt det til Max Mosley, at Silverstone skulle sættes i en offentlig gabestok på grund af vejrforhold som er uden for menneskelig kontrol. På trods af at mange selvudnævnte eksperter mente at parkeringspladserne skulle have været overdækket natten over osv. – det er simpelthen ikke muligt. Det er ikke nødvendigt for Silverstone at have en så svær tid.

Sp: Fra dit og teamets synspunkt har den første halvdel af sæsonen været bedre eller værre end du forventede?
FW: Samlet er vi hvor vi forventede at være, og vi har haft en del held, specielt tidligt på bekostning af de andre teams. Men jeg tror at vi kommet lidt ud i de sidste tre grand prix'er. Jeg har ingen ide om hvordan vi vil klare os i de resterende løb. Som alle andre som vil køre løb i grand prix'er, ønsker vi at gøre vores aller-aller bedste.

Sp: Michael, lads os få nogle kommentarer fra dig om dette løb når det kommer til sidste uges test her. Jeg har hørt at I har haft nogle motorproblemer.
Michael Schumacher: Et. Ikke nogle. Det var en eksperimentel motor, så der er ikke noget at bekymre sig over. Vi udførte et pænt arbejde i forskellig temperatur. Den første dag var meget varm, og så var de to andre dage køligere. Jeg vil kalde det en normal tre-dages test, efter at komme fra Canada som betød en tidsændring. Det er ikke tilfredsstillende, men det er normalt.

Sp: Forventer du at anden halvdel af sæsonen vil være tættere?
MS: Jeg mener at det allerede har været tæt indtil videre. Vores stærkeste fordel er at vi har været både holdbare og hurtige. Vi håber selvfølgelig at holde dette og der er ingen grund til at vi ikke skulle kunne fortsætte. Jeg tror at der vil være løb hvor vi vil være langsommere end McLaren og andre hvor vi vil være stærkere. Men det har været sådan før i tiden og det vil fortsætte.

Sp: Det ser ud til at have været sådan i flere år. Skal det altid

BB  


Odds på det Franske Grand Prix

Michael Schumacher og Mika Hakkinen er favoritter til at vinde det Franske Grand Prix. Begge kører har odds 9-4. David Coulthard følger lige efter med odds 4-1. Rubens Barrichello har odds 8-1, mens Heinz-Harald Frentzen har odds 25-1. R. Schumacher og Fisichella har odds 28-1. Vileneuve og Trulli har odds 50-1. Irvine har odds 66-1, og Button 80-1. De sidste odds er på Zonta, de la Rosa og Herbert som alle odds 125-1.
BKP  


Magny-Cours - 1. fri træning

Så starter endnu en Formel 1 weekend, den 9. i sæsonen. Og denne gang er turen kommet til det Franske Grand Prix, der køres på Magny-Cours banen. Og traditionen tro så er der i dag to frie træninger, lørdag ligeledes to frie træninger samt kvalifikationen og søndag er der så morning warmup samt selve racet. Vi her på Formel-1.dk vil selvfølgelig følge samtlige kørsler så vores læsere kan føle sig fuldt opdateret hele weekenden.

Og vi læger ud med den 1. frie træning, der er på 1 time. Der er ingen begrænsning på hvor mange omgange de enkelte kørere må køre i de frie træninger.

1. fri træning minut for minut:
Tid Hændelse
10:55 Vejret på Magny-Cours banen er i øjeblikket solrigt, med en luft temperatur på 21 C og en bane temperatur på 35 C.
11:00 De tre første teams der sender kørere på banen er Arrows, Minardi samt Prost.
11:01 Der er nu 10 kørere på banen.
11:02 Så kører også Jenson Button ud på banen i sin Williams racer.

Også Mika Salo er på banen nu.

11:03 Johnny Herbert kører ud på banen.

Rubens Barrichello og Heinz-Harald Frentzen har slet ikke været i nærheden af deres racere endnu.

11:05 David Coulthard er på banen, men ser ud til at have problemer, han kører meget langsomt rundt.
11:06 Ralf Schumacher på banen.
AN  

Magny-Cours - 2. fri træning

Hvor første fri træning var præget af en del træghed efter at komme på banen, så er vi nu klar til dagens anden fri træning, og lad os så håbe at der kommer mere gang i den her.

2. fri træning minut for minut:
Tid Hændelse
13:55 Vejret er som i formiddage solrigt, og temperaturene er steget lidt.
Lufttemperatur: 24 C.
Banetemperatur: 36 C.
13:00 Så tændes de grønne lamper, og dagens anden fri træning er igang.

Første mand ned af pitlane er Michael Schumacher, og han laver en prøve start i pitudkørslen.

Jean Alesi på kører ud på banen.

13:01 Jos Verstappen kører sin Arrows racer ud på banen.
13:02 McLaren teamet har igen fået liv i David Coulthards racer, og han er nu på vej ud på banen.
13:03 Eddie Irvine og Jenson Button forlader pitten.
13:04 Ralf Schumacher, Johnny Herbert og Alexander Wurz på vej ud på banen.

Mika Hakkinen på banen.

13:05 Eddie Irvine er en tur ude over kattegruset, men fortsætter.
13:07 Den første kører til at forbedre formiddagens tider er Mika Salo - 1:18,454 - så er han på 6. pladsen.
13:08 Michael Schumacher blokere begge forhjul og
AN  


Magny-Cours - Arrows fri træning

Dagens frie træning gav Arrows-teamet vigtig tid til at udvikle opsætning til weekendens løb, efter sidste uges test, hvor Jos i særdeleshed ikke var i stand til køre så mange omgange. Pedro sluttede træningen på 16. pladsen efter at have gennemført 30 omgange med en bedste omgang på 1:18,862, med Jos på 19. pladsen i tiden 1:19,550 og 22 omgange.

Pedro de la Rosa
"I dag var det en god dag for os. Vi forsøgte med mange mulige opsætninger og det er stort set det. Jeg forventede ikke meget af dagen, fordi det altid afhænger af benzin og dæk, men det var en god dag og vi var i stand til at få en masse god information. Jeg ser virkelig frem til i morgen."

Jos Verstappen
"Det var en hård træning for os fordi jeg ikke kørte raceren meget i sidste uge, så vi skulle i dag lære en masse om raceren og banen. På det første forsøg med nye dæk var der en olielækage, så jeg måtte køre ind, men efter et forsøg går vejgrebet hurtigt ned på denne bane. Vi får hele tiden gjort raceren bedre og bedre, så nu skulle raceren være klar til i morgen."

Tom Walkinshaw
"Dagens træning var ikke overvældende udfra omgangstiderne, men teamet var i stand til at få god information omkring opsætningen af raceren til denne bane, og det er det der tæller til kvalifikationen og løbet."

BB  


Magny-Cours - Benetton fri træning

Benetton sluttede som nummer 6 med Giancarlo Fisichella og 14 med Alexander Wurz i dagens frie træning på Magny-Cours i Nevers, Frankrig.

Pat Symonds
"Som det ofte er på Magny-Cours er banen markant anderledes i forhold til sidste uges test og for eksempel er dækkene meget svære. Alligevel fik vi gennemført det arbejde vi ikke fik gjort færdigt ved testen og har fået vigtig information."

Giancarlo Fisichella
"Vi har arbejdet ret meget i dag for at forbedre traction. Vi har gjort fremskridt med opsætningen og raceren er ret godt balanceret, men vejgreb er det generelle problem. På vej ud af svingene er der meget hjulspin så det er svært at presse hårdt."

Alexander Wurz
"Balancen er ret anderledes i forhold til testen. Vi har i dag kæmpet med understyring og banen er meget glat. I træningerne i dag har vi forbedret vejgrebet men dækvalget til kvalifikationen bliver meget svært."

BB  


Magny-Cours - Sauber fri træning

Mika Salo og Pedro Diniz sluttede som nummer 5 og 16 efter dagens første frie træninger til det franske grand prix.

Pedro Diniz
"Jeg havde et konstant problem med at finde den bedste bremsebalance, og naturligvis var det svært at køre ind i Adelaide-hårnålen hvor man bruger bremserne mest, og det er nemt at blokere et hjul. For mig var gjaldt det om at arbejde mig væk fra det og gå gennem data fra sidste uges test for at finde et optimalt set-up."

Mika Salo
"Forholdene i dag var langt fra det vi havde her i sidste uges test, og med den skiftende temperatur jagtede vi hele tiden det rigtige set-up. Vi gjorde det godt. Vi forsøgte med lidt downforce til morgen, som ikke var det rette svar, men til eftermiddag føltes raceren fin. Jeg kæmpede lidt for at få traction, men motorens køreregenskaber er meget bedre siden Canada."

Peter Sauber
"Vi havde en anden normalt fredags-træningsdag, og arbejdede med forberedelse til kvalifikation og løbet. Vi havde ingen tekniske problemer, og jeg er glad for den måde det gik for Mika fordi denne bane er meget følsom overfor ændringer i temperaturen, så som et team skal man reagere hurtigt for at tage de rigtige chancer for at være med fremme."

BB  


Magny-Cours - Ferrari fri træning

Michael Schumacher: Nr. 2, 1:16,474, 25 omgange, chassis nr. 203
Rubens Barrichello: Nr. 4, 1:16,757, 13 omgange, chassis nr. 202
Temperaturer: luft 25 grader, banen 33/48 grader.

Jean Todt
"I dag fortsatte vi arbejdet med at finjustere opsætningen og racerens balance som begyndte i sidste uges test. Vi har set - og ikke kun på vores egne racere - et fald i præstationen efter et par få omgange. Det vil være en vigtig faktor i løbet. Vi så på dette aspekt med Michael som kørte flere ture med samme antal omgange. Som sædvanlig tror jeg at morgendagens kvalifikation bliver meget tæt og vi vil se en ny kamp om pladserne på de to forreste rækker mellem os og den normale konkurrent."

Michael Schumacher
"Vi havde en god træning. Vi fik tjekket nogle af de spørgsmålstegn som stod tilbage efter sidste uges test her. Overfladen er meget glat her når banen bliver så varm og dækkene bliver slidte, men der er intet man kan gøre ved det andet end at leve med det. De nye 'skorstene' ved sidekasserne ser ud til at fungere godt, men vi har ikke besluttet om vi vil bruge dem i løbet. Det afhænger af vejrforholdene. Søndag vil der være to kampe: det vil blive meget svært for Italien at slå Frankrig i fodbold og det vil også blive meget svært for mig at slå McLaren! I fodbold holder jeg med Italien."

Rubens Barrichello
"På grund af forholdene på banen var den rette strategi i dag at gemme dækkene til resten af weekenden, hvilket er er hvorfor jeg ikke mente det var brugbart at køre ud til formiddag. Da jeg så kørte ud til en prøveomgang, måtte jeg komme ind for at få justeret speederen. Banen er faktisk anderledes i forhold til sidste uge. I den anden time lavede jeg et par få ændringer som betød at jeg var i stand til at få vigtige data både til kvalifikationen og løbet."

BB  


Magny-Cours - Prost fri træning

Prost teamet havde en rigtig god test i sidste uge. Og man venter sig meget af den nye motor fra Peugeot. Man er nået til evo 4 udgaven. Men man tør ikke rigtigt bruge den endnu i løb. Forklaringen fra teamet er, at den ikke er testet nok endnu. Men i fri træning og måske i kvalifikationen kan den bruges.

Og dagens frie træninger endte godt for Heidfelds vedkommende. En flot 8 plads blev det til. Der meldes dog ikke om der blev kørt med en lav mængde brændstof i bilen, men alligevel er det en fornem placering. Nu skal det så vise sig om det gode resultat kan følges op i lørdagens kvalifikation.

For Jean Alesis vedkommende gik det næsten lige så godt, han sluttede på 12 pladsen, kun 0,137 sek. efter Heidfeld. Hvis man tager i betragtning, at Alesi er den mest erfarne kører af de to, er det måske skuffende. Men på den anden side set, er det ikke for ingenting, at Nick Heidfeld bliver kaldt for Quick Nick. Han har tidligere i år kørt fra Alesi.

Selv siger Nick Heidfeld: "Mit primære mål for i år var og er, at lære så meget som muligt fra en erfaren kører som Jean. Vores setup ligner i hinandens mere og mere. Jeg lærer rigtig meget af ham, bare at se ham køre, kan man lære noget af."

PDL  


Magny-Cours - Jordan fri træning

Hos Jordan tog man det meget med ro - så meget at det var minimalt hvad de to kørere udførte i dag. Efter at have fået nytte opsætningsinformationer under testen på Magny-Cours som forberedelse til søndagens grand prix, brugte Jordan den første dag med træning til at rutinechecke og spare deres dæk og materiel for at presse mere seriøst på i morgen.

"Meningen var ikke at køre mange omgange," siger Trulli. "Vi ønskede at spare dækkene fordi slidet er ret højt. Vi har testet en del her, og man kan hver dag få en forskellig reaktion. Det var sådan det var i dag i forhold til testen, men vi er ikke bekymrede fordi vi er sikre på at finde det rette set-up i morgen."

Frentzen forsøgte med forskellige set-ups under den anden træning. "Der var ingen grund til at køre en masse," siger Frentzen samstemmende. "Forholdene er lidt anderledes i forhold til testen, så vi vil koncentrere os om i morgen. Det er svært at forudsige hvad der vil ske. I dag drejede det om at se at alt var i orden med raceren: vi havde ingen problemer."

BB  


Magny-Cours - 3. fri træning

Så ruller de 22 racere igen i Frankrig. Nu skal de sidste ting tjekkes og forsøges inden det for alvor går løs i den vigtige og måske altafgørende kvalifikation. I dag køres der to træninger af 45 minutter og den ene af disse er netop blevet kørt.

De regntunge skyer truer i horisonten, og der er en chance/risiko for at de når at ramme kvalifikationen. Ved den 3. fri træning var der dog ingen regn men overskyet vejr. Coulthard lagde sig hurtigt i front, men siden hen kom også Hakkinen og Michael Schumacher med nogle hurtige tider. Det er især valget af dæk der bliver vitalt for grand prix-weekenden, eftersom der har været mange klager over at dækkene meget hurtigt bliver slidte - skal man satse på de blødere og hurtigere dæk, eller de lidt hårdere der kan holde lidt længere?

På trods af at det er vigtige minutter skete der ikke så forfærdelig meget - de 22 kørere tog den meget med ro. Et par kørere fik dog opmærksomhed da de missede Adelaide eller måtte en hurtig tur gennem gruset. I front lå de to McLaren-kørere (måske på de meget bløde dæk???) da de var godt et sekund hurtigere end de to Jordan-racere der lagde sig med frem i toppen. Det var dog noget overraskende at Michael Schumacher ikke kørte mange forsøg - det blev blot til lidt mere end en håndfuld, samt at han flere gange måtte vende tilbage til pitten for igen at få justeret på raceren. Det kan også bemærkes at Mika Salo, der i går var nummer 5, lå helt tilbage på 18. pladsen.

I de sidste minutter forsøges der en sidste gang. Begge Ferrari-kørere er klar til et angreb på McLaren tider, dog uden at forbedre sig. Det gjorde derimod Irvine, der længe lå nede på sidstepladsen. Ireren fik sin Jaguar på rette spor og satte 5. bedste tid, blot 1/100 af et sekund efter Frentzen.

Resultatet bliver derfor at de to McLaren-kørere ligger suverænt i front, med de to Jordan-racere efter sig. Irvine ind på en opmuntrende 5. plads mens Michael Schumacher ligger nummer 6 - 1,095 sek. efter Coulthards bedste tid. Meget kan dog ændre sig - der er endnu 45 minutters træning tilbage.

Det køres igen klokken 10.15 med den sidste træning

BB  


Magny-Cours - 4. fri træning

Coulthard forblev på toppen efter den sidste træning og har dermed lagt sig i front med god form til den kommende kvalifikation. Men det var ikke nemt for skotten - han måtte nemlig inkassere en ødelagt Mercedes-motor, hvilket sætter skår i glæden over den gode tid.

Folk skulle ikke rigtig bevise så meget, så derfor blev der ikke kørt med nye dæk. Derfor var det sparsomt med forbedringer i stillingen. Nogle kørere kom frem i stillingen, blandt andet Rubens Barrichello der kørte sig til 3. pladsen foran Ralf Schumacher der kørte sig frem fra en plads langt tilbage i den tredje træning til 4. pladsen.

Derfor er der ikke så forfærdelig meget at sige om den træning - Michael Schumacher er tilbage på 8. pladsen uden at forbedre sin tid - ligesom det var tilfældet med de to McLaren-kørere. Dog skal man nok ikke lægge for meget i tyskerens tid. Det er først i kvalifikationen vi ser hvordan de reelt står.

Du kan finde resultatet af den 4. fri træning på vores resultatside.

Kvalifikationen begynder klokken 13.00.

BB  


Magny-Cours - Jaguar fri træning

Fredagen skulle vise hvor Jaguar teamet stod henne efter testen i sidste uge. Der var flere ting som man var i tvivl om. For Irvines vedkommende fik han henholdsvis en 5 og 11 plads ved de to sessioner, og Herbert fik en 7 og en 13 plads. Begge havde klager over bilen. Irvine var ikke tilfreds med styringen af bilen, den føltes meget tung, og Herbert klagede over, at bilen begyndte at skride under nedbremsninger. Det må skyldes, at balancen i bilen ikke er god.

Tonen i teamet var ellers positiv efter fredagens første frie træning, med de ovennævnte placeringer i tankerne, men efter eftermiddagens træning havde tonen ændret sig. Udover de nævnte problemer, kunne man ikke forbedre formiddagens tider, og det er et af "problemerne" på Magny-Cours; stiger temperaturen, stiger omgangstiderne også, uanset hvad man gør. Men det er noget som rammer alle.

Eddie Irvine: "Det er typisk for fredagen før et GP, du ved ikke hvad de andre har gang i, eller hvor de står henne. Vi er nødt til at stole på de informationer, som vi opnåede ved testen i sidste uge. Udfra det, tror jeg at vi kan klare os godt. Vi har i dag prøvet tre forskellige setups, og vi har nu en tydelig indikation af i hvilken retning vi skal gå med den videre forberedelse."

Johnny Herbert: "Banen føles helt anderledes nu end under testen, balancen i bilen er elendig. Det skyldes helt andre temperaturer på banen, men det er ens for alle. Vi må se hvad vi kan finde ud af i løbet af natten, for som bilen er nu, er den ikke speciel sjov at køre i."

Gary Andeson: "Dagens program var en forsættelse af testen, hvor vi ikke blev helt færdige. En af tingene som vi skulle finde ud af, var hvordan de samme dæk reagerer på de højere temperaturer vi har nu. I dag fik vi testet færdig, samt vi nåede det planlagte program for en fredag med fri træning. Ved sammenligning af resultaterne, kan vi se, at vi har opnået et antal forbedringer. Efterhånden er vi blevet rimeligt konstante."

PDL  


Magny-Cours - Kvalifikation

Ved dagens kvalifikation viste vejret sig fra sin gode side, sådan da. Luftens temp. var 28° og banens temp. hele 37°. En god kraftig vind som kan drille i forhold til aerodynamikken, og dermed tiderne.

Første mand på banen var Mazzacane, der rullede ud 13,05, og derefter kom de så slag i slag. Bemærkelsesværdigt var det, at DC kom ud meget sent. Først kl. 13,30 kommer han på banen. Årsag: en defekt oliepumpe i hans bil, som man ikke umiddelbart kan nå at skifte. Resultat: han må køre i reservebilen, som er sat op til Mika Hakkinen, sjovt at se bilen med Mikas navn på, men med DCs nr. og DC bag rattet. Alligevel sætter han næsthurtigste tid.

Det viser sig også, at Ferrari har valgt, ikke at bruge de nye sidekasser med det nye udstødningssystem indbygget. Men muligvis i selve løbet i morgen.

Irvine imponerer med en del gode tider, på et tidspunkt var han fremme som nr. 3, men glider dog én lille smule ned da Hakkinen, Coulthard og Michael Schumacher forbedrer deres tider på skift, efter at Barrichello længe førte feltet an. Jordan bilerne lå i et stykke tid som nr. 2 og 3, men led samme skæbne som Irvine, da de store begyndte at sætte deres tider for alvor.

Bemærkelsesværdigt var også, at Jos Verstappen ikke rigtig har tur i det i dag. Til hans forsvar gælder, at han kørte galt i sidste uge i testen på banen, og dermed ikke har helt den samme føling med bil og bane. Uheldig var Zonta også. Allerede på hans opvarmningsomgang, vil motoren ikke mere. Ind og hente reservebilen. For Prost teamet blev det nok heller ikke til det forventede. Efter gårsdagens opløftende træninger, så blev tingene sat på plads i dag. En slut placering i bunden af feltet, næsten som man plejer, men dog med den forskel, at Nick Heidfeld var hurtigst af de to.

Til sidst i kvalifikationen får DC hans egen bil. Og forbedrer tiden, men ikke placeringen. Barrichello er blevet "skubbet" lidt bagud, men får alligevel sat sig på en vigtig 3 plads. Vigtig, fordi han ved GP'et kan være med til at bakke af for Hakkinen.

Se resultatet af dagens kvalifikation under "resultater"

PDL  


Magny-Cours - Prost kvalifikation

Prost teamet fik ikke det resultat man havde håbet på i kvalifikationen. Teamet havde håbet på at man kunne få mindst én af racerne mellem de 10 første på gridden til morgendagens løb. Men de måtte nøjes med en skuffende 16. plads til Nick Heidfeld, og en 18. plads til holdkammeraten Jean Alesi.

Nick Heidfeld var hurtigere end holdkammeraten, og det sker meget sjældent. Efter kvalifikationen sagde Nick Heidfeld ”Efter den fri træning i går, så havde jeg forventet mig mere af i dag. Raceren var velafbalanceret, og med den nye motor, så troede jeg at det skulle være nu, at vi kom længere frem på gridden. I den sidste del af kvalifikationen, troede jeg at jeg kunne forbedre min tid, men da var banen blevet så varm at det var blevet umuligt. Det er meget tæt løb mellem de miderste racere, og jeg håber at jeg kan smutte forbi nogle stykker når starten går, lige som sidst. Mit mål for i morgen er at slutte mellem de 10 bedste.”

. Efter kvalifikationen sagde Jean Alesi ”Lige fra starten af denne weekend har min racer ikke kørt ordentligt. Der har været problemer med motoren, men vi har ikke fået løst dem endnu. Under kvalifikationen havde jeg mange problemer med min motor, både når jeg skulle accelerere og når jeg skulle bremse. Når jeg bremsede, så var det som om at motoren blev ved med give gas, og når jeg skulle accelerere, så mangelede jeg hestekræfter. Jeg håber at vores mekaniker har løst det til i morgen.”

BKP  


Magny-Cours - McLaren kvalifikation

David Coulthard som kører for West McLaren Mercedes skal starte på som nr. 2 på gridden, efter han kørte en omgang på 1:15.734, kun en 1/10 sek. langsommere end Michael Schumacher som fik pole position. Mika Hakkinen skal starten som nr. 4, da han kørte en omgang på 1:16.050.

David Coulthard var igen hurtigere end holdkammeraten Mika Hakkinen, men måtte nøjes med en anden plads, da Ferrari's Michael Schumacher var dagens hurtigste mand. Efter kvalifikationen sagde David Coulthard "Jeg havde problemer med min benzinpumpe, det betød at jeg var nødt til at køre mine 2 første forsøg i reserve raceren. Jeg var meget tilfreds med mit sidste forsøg, som bragte mig frem i den forreste række på gridden. Jag tager hatten af for mine mekanikere, de har virkelig gjort et godt stykke arbejde, for at gøre min racer klar til mig."

Mika Hakkinen havde blandede følelser efter kvalifikationen og sagde "På den ene side er jeg skuffet efter dagens kvalifikation, men på den anden side, så var det en bedre kvalifikation end sidste år, hvor jeg sluttede på en 14. plads. Jeg har nogle problemer med min racer i øjeblikket. Jeg må sætte mig ned med mine mekanikere, og så må vi sammen finde ud af hvordan vi løser problemerne, men jeg er sikker på at vi er klar til i morgen."

Teamchef Ron Dennis sagde efter kvalifikationen "Den frie træning og kvalifikation, er meget forskellige fra løb til løb. Dagens kvalifikation manglede den normale fremgang, hvor man hele tiden forbedrer tiderne. Mika fik aldrig raceren til at fungere ordentligt. David gjorde et fremragende stykke arbejde, efter at han skiftede fra reserve raceren til sin egen racer. Vi er optimistiske forud for morgendagens løb. Vi skal nok få løst de problemer der er med Mika's racer."

BKP  


Magny-Cours - Morning Warm-Up

Ved starten af warm-uppen, var det høj sol, med ganske få skyer. Men banen var endnu rimelig våd efter et heftig regnvejr, som åbnede for sluserne kl. 6,00 i morges. Flere startede derfor warm-uppen på intermediat. Kørerne var derfor meget forsigtige på den første omgang. Alle valgte kun at køre en omgang.

Frentzen var uheldig på sin anden omgang, da han fuldstændig kiksede nedbremsningen ved Adelaide hårnålen. Han kunne dog køre af banen på en af de mange afkørselsveje, der er ved banen, men stallede motoren. Tilbage til pittet, og af sted igen i sin egen bil, idet han startede i reservebilen. Få minutter efter præsterede Irvine næsten det samme, men kunne dog forsætte.

Mange kørere havde problemer på den halvvåde bane, hvor var det tørre spor henne? Midtvejs i warm-uppen prøvede flere at skifte til tørvejrsdæk, men det var en urolig fremfærd de præsterede. Dog ikke for Mika Hakkinen, der satte den indtil da, hurtigste tid.

Efterhånden skiftede alle til tørvejrsdæk, da banen samtidigt tørrede mere og mere op. Og nu begyndte tiderne også at falde, det gjorde samtidigt, at føringen skiftede en hel del gange de sidste minutter.

Så er spørgsmålet hvad vejrguderne beslutter sig for til GP'et i eftermiddag. Alle teams har i mere eller mindre omfang adgang til metrologiske stationer som kan hjælpe. Ud fra det kan man måske finde et setup, som kan kompensere for et evt. regnvejr undervejs i løbet.

Der blev under warm-uppen oplyst fra Ron Dennis, at man vil sende Mika Hakkinen på ferie, når GP'et er overstået, i håb om at bringe en større motivation ind i hovedet på ham. Spørgsmålet er hvor godt det er, det vil give DC en større mulighed for at teste, og bringe bilen i en retning, der passer ham bedre.

Resultatet af warm-uppen kan ses under "resultater".

PDL  


Magny-Cours - Ferrari kvalifikation

Jean Todt
"Vi sikrede os 4. pole til Schumacher og den femte i år til Ferrari, på en bane hvor vi vidste at vi ville få det svært i kvalifikationen. Vi er glade for resultatet, med Michael på pole og Rubens som nummer 3. At kvalificere os på første og anden række var vores mål. Det er kun det første skridt mod det der stadig er en lang weekend. Vejret vil køre løbet meget svært. Som sædvanlig er starten og holdbarheden meget vigtig. Det vil være vitalt at forlade dette løb med nogle point for at komme ind i den anden halvdel af sæsonen med en større margin over vores rivaler."

Michael Schumacher
"Mit første forsøg var lige på og det er hovedårsagen til at jeg tog pole. Raceren var god så vi behøvede ikke at lave mange ændringer mellem forsøgene. Indtil videre er weekenden gået godt, specielt med det gode arbejde som vi udførte her i sidste uge. Men man kan ikke holde sig til testen, da forholdene ændrer sig så hurtigt her, specielt med hensyn til dækkene. Man skal være klar til at ændre raceren til de forhold der er. Der har været nogle kommentarer om problemet omkring udgangen af pitten, men med den ekstra fart som bilerne har når de kører ud til løbet, tror jeg ikke det bliver et problem."

Rubens Barrichello
"Jeg er glad for min 3. plads. Vi havde lidt problemer da vi forsøgte at ændre opsætningen efter det første forsøg som ikke var så dårligt, og vi lavede yderligere ændringer til de næste to. Men da vi ændrede kørerhøjden fik vi ikke det resultat vi forventede. Så i mit fjerde og sidste forsøg, vendte vi tilbage til det oprindelige set-up, og det var meget bedre. Men på det tidspunkt var banen varmere og derfor langsommere."

BB  


Magny-Cours - BAR race

Hvem havde regnet med det flotte resultat for Jacques Villeneuve i dagens GP? Sikkert ikke ret mange, udover de inkarnerede JV fans. Man fik antydninger af fremskridt ved det sidste GP i Canada. Og weekenden igennem har JV været med fremme, og kørte i dag 3 gode point hjem til plagede team.

Ved kvalifikationen havde JV sikret sig en syvende plads, og allerede ved starten strøg JV forbi Eddie Irvine og Ralf Schumacher. Frentzen pressede på bagfra, men efterhånden lykkedes det at oparbejde et forspring på ca. 6 sekunder, inden det første pitstop. Efter pitstoppet lå der stadig en Jordan bagved, denne gang med Trulli. JVs placering var ikke fare, indtil efter det andet pitstop, hvor Ralf Schumacher begyndte at nærme sig hastigt. Williams bilen så ud til at være bedre i svingene, men når det gik lige ud, trak BAR bilen fra igen.

Jacques Villeneuve: "Jeg er meget glad for min fjerdeplads, specielt på en bane, hvor vi ikke havde regnet med det store. Jeg var egentlig selv meget overrasket, hvor godt det gik i starten. Jeg erobrede femtepladsen, og jeg var egentlig overrasket over, at de første fire ikke kunne trække mere fra end de gjorde. Vi kørte mere med brændstof end det var nødvendigt, for at have en større fleksibilitet i forhold til hvornår vi skulle have vores pitstop. Jeg havde en god duel med Ralf Schumacher, som var bedre i svingene, mens jeg havde fordelen på langsiderne. Da vi indhentede Diniz, slækkede jeg lidt på tempoet, for at vi ikke skulle blive involveret i en evt. ulykke."

For Ricardo Zonta var det endnu en skuffende weekend. Ved lørdagens kvalifikation, måtte Zonta ret hurtigt skifte til reservebilen, som var sat op til JV, på grund af et brændt stempel i motoren. Og under dagens løb, døjede han med en hel umulig bremsebalance i bilen. Sålænge han var med i løbet, nåede han dog at avancere et par pladser, men kæmpede med bremseproblemet, som til sidst resulterede i en heftig afkørsel.

Ricardo Zonta: "Det er egentlig ikke meget at sige. Jeg kæmpede med bremsebalancen i bilen, så længe det varede. Forbremserne blokerede meget let, og det gjorde at jeg blev nødt til at bremse tidligere og tidligere. På min sidste omgang kunne jeg slet ikke bremse med bilen, og kørte af ud i barrieren. Ikke nogen god dag."

Takefumi Hosaka, administrerende direktør i Honda R&D: "Vi er meget glade for dagens resultat. Vi har indtil nu ikke kunnet omsætte forbedringerne ved bilen til gode resultater. Nu tror vi, at vi bevæger os i den rigtige retning på den tekniske side, og jeg værdsætter den indsats som BAR teamet har udført, for at vi har kunnet komme så langt. En perfekt strategi ved pitstop gjorde, at JV fik 3 point i dag. Vi håber, at Zonta også er med fremme næste gang."

Craig Pollock: "Det er det mest fantastiske teamwork, jeg har set siden starten af BAR teamet. Jacques kæmpede hårdt i dag, og vi kan nu se frem til østrigske GP. Jeg vil gerne takke alle i teamet for den fremragende indsats, som lønnede sig med 3 point i dag."

PDL  


Magny-Cours - Arrows race

Jos Verstappen lavede en fantastisk start fra sin 20. plads på gridden. Jos Verstappen var oppe på en 16. plads efter første omgang. Indtil 25. omgang kørte Jos Verstappen et fantastisk løb, man så måtte han parkere sin racer med gearkasse problemer, og var selvfølgelig meget skuffet.

Efter løbet sagde Jos Verstappen "Alt i alt så har det været en skuffende weekend for mig. Raceren kørte ikke som jeg ville have det, og vi har arbejdet meget hårdt hele weekenden, men vi fik det aldrig til at gå op i en højere enhed. Vi fik en god start, og jeg kom fra en 20. plads til en 16. plads på første omgang, men raceren havde meget overstyring, og det gjorde den meget svær at styre, så jeg kunne ikke følge med de racere der lå foran mig. Vi må arbejde endnu hårdere for at kunne hænge med i midterfeltet, for der er stor konkurrence mellem de teams."

Gearkassen på Pedro de la Rosa's racer holdt kun 20 omgange, og han var nødt til parkere sin racer for enden af pit væggen.

Efter løbet sagde Pedro de la Rosa "Det var noget skidt, begge vores racere udgik, begge med gearkasse problemer. Jeg fik ligesom Jos Verstappen en rimelig start, men jeg blev presset ind mod pit væggen af Johnny Herbert, så jeg var nødt til at slække på gassen, ellers var det gået galt. Senere var jeg ikke i stand til at forbedre min position, og jeg kunne heller ikke følge med de andre racere der lå foran mig. Jeg havde ligesom Jos Verstappen meget overstyring på mit første sæt dæk, men det blev meget bedre med andet sæt. Selve løbsstrategien var god, og vi pressede Mika Salo, derfor gik jeg tidligt i pit, men uheldigvis holdt raceren ikke længe. Vi har lært meget i denne weekend, især hvad angår set-up på raceren."

BKP  


Magny-Cours - Sauber race

Mika Salo og Pedro Diniz sluttede som nummer 10 og 11 i det franske grand prix.

Pedro Diniz
"For mig var det en ret hård eftermiddag med hele tiden at finde god traction på denne overflade, især da løbet var ligeså varmt som i kvalifikationen. Det hjalp ikke at jeg mistede meget tid til sidst hvor jeg adlød de blå flag."

Mika Salo
"Det var et af de hårdeste løb jeg har haft. Jeg kæmpede virkelig med raceren. Jeg fik en god start, men vi var bare ikke hurtige nok til at holde vores oprindelige 9. plads. Jeg havde ikke den traction som jeg behøvede, og jeg fik meget hjulspin på vej ud af de langsomme sving. Dækkene gjorde en forskel, men kun et par omgange, og så kæmpede jeg igen med raceren. Motoren var også svær at få til at virke glat - kraften kom ligesom en lyskontakt."

Peter Sauber
"Jeg er glad for den holdbarhed som vi har vist i weekenden, og at begge racere kommer hjem foran Irvines Jaguar som startede foran os. Det er ikke så let. Men uheldigvis kan vi med vores placeringer ikke score nogle point og i sidste ende er det kun point der tæller."

BB  


Magny-Cours - McLaren race

McLaren-Mercedes tog deres første sejr på Magny-Cours da David Coulthard vandt det franske grand prix foran holdkammeraten Mika Hakkinen med 14,748 sekunder.

David Coulthard
"Jeg er glad for at have vundet dette grand prix og dagens resultat sender os tilbage hvor vi var efter Monaco - i kampen om VM. Den begrænsede kørsel som jeg nåede fredag og lørdag gjorde sejren endnu mere tilfredsstillende. Jeg vidste at vi havde en hurtig racer og da jeg først faldt til i løbet, fandt jeg en mulighed for at overhale Michael. Det har været en hårdt weekend, men mekanikerne, ingeniørerne og alle på pitmuren gjorde det meget godt - tak."

Mika Hakkinen
"Jeg er meget glad for dagens resultat. Det er godt for David, godt for teamet og for mig. Vi arbejdede natten over på min opsætning og racerens balance var mere som jeg ville have i warm-up'en. Jeg fik en rimelig god start, men jeg kom ind i det første sving og der var allerede to racere der. Det betød at jeg måtte holde mig på 4. pladsen i det første sving. Da løbet fortsatte vidste jeg at jeg havde farten til at overhale Michael og jeg ventede blot på det rette øjeblik, og det vidste sig endelig på 59. omgang. Jeg værdsætter virkelig den indsats som mine ingeniører og mekanikere udførte for at gøre min racer så stærk i dag."

Norbert Haug
"Et godt løb for begge vores kørere, men specielt til David som virkelig fortjente sejren. Tak til alle i teamet som arbejdede hårdt siden begyndelsen af sæsonen. Vi har sluttet seks løb i træk med begge racere og vi håber at fortsætte dette. Begge VM er stadig åbne og vi ønsker at reducere vores afstand i de næste løb for at vinde titlerne mod slutningen af året."

BB  


Magny-Cours - Minardi race

En dag til glemmebogen. Det var reaktionen hos Minardi teamet efter det franske GP. En bil der udgik efter 31 omgange, og en anden der dog kom i mål, men på en sidsteplads. Marc Gene kom i mål, men efter en del vanskeligheder undervejs. Man havde sat brugte dæk på til starten, men det viste sig, at det var ikke nogen god ide.

Marc Gene: "Et hårdt løb, som jeg startede dårligt, fordi jeg havde en dårlig start placering. Det første sæt dæk, der var på bilen, var slidte, og de var selvfølgelig ikke ret gode. Dog kunne jeg køre i samme rytme, som gruppen der kørte foran mig. Det andet sæt dæk var meget bedre. Jeg kom ud lige efter Alesi, hvor jeg blev resten af løbet, jeg var hurtigere end ham, men det er meget svært at overhale på den bane. Jeg prøvede et par gange, den første gang rørte vi hinanden, og anden gang lykkedes det, men senere bremsede jeg for sent ved et sving, og han kom forbi igen. Til sidst var der ingen grund til at oversatse noget for en 15 plads. Bilen var god, men det er næsten ikke muligt at overhale på denne bane."

Hans holdkammerat var slet ikke tilfreds efter løbet. Han udgik på 31 omgang efter en ulykke.

Mazzacane: "Jeg er utilfreds, fordi jeg havde forventet et noget bedre løb. Jeg lavede en god start, og i hvert fald på de første 10 omgange, var jeg inde i en god rytme. Men så kunne jeg mærke, at bilen begyndte at miste grip, Efterhånden som temperaturen steg blev det værre og værre. Så spandt jeg af banen, og derefter var det næsten håbløst at køre."

Giancarlo Minardi: "Den her dag er bare til at smide i glemmebogen. Det er vist bedst at glemme hele denne dag, og så rette vores opmærksomhed imod det kommende løb på Zeltweg."

PDL  


Magny-Cours - Williams race

Der er glæde hos Williams teamet igen. I de tre foregående løb er det ikke blevet til nogen points, men i dag sikrede Ralf Schumacher igen teamet og sig selv points. Godt nok blev det kun til to af slagsen, men alligevel er man tilfredse. Begge kørere fik en dårlig start, hvor man mistede placeringer.

Ralf Schumacher: "Jeg fik ikke nogen god start, jeg mistede to placeringer til Villeneuve og Frentzen. Jeg regnede med, at kunne jeg overhale Heinz-Harald igen, kunne jeg lægge afstand imellem os, men han var umulig at overhale. Hans bil var god nogle steder, hvor min var god andre steder. Men takket været en god pitstopstrategi, lykkedes det alligevel. Jeg fik også overhalet Trulli, og til sidst i løbet slækkede jeg lidt på tempoet, for ikke at risikere at miste de points, jeg allerede havde."

Jenson Button: "Jeg lavede ikke verdens bedste start, og jeg tror at Ralf havde ligeså stor succes. På 12 omgang fik jeg overhalet Irvine ved Adelaide hårnålen, og på næste omgang overhalede jeg Mika Salo. Det var nu muligt at indhente Ralf og de to Jordan biler. Ved det andet pitstop, tror jeg at jeg kom ind for tidligt, jeg kunne i hvert fald ikke overhale Frentzen igen bagefter. Alt i alt var det et godt løb, dog var det irriterende at jeg ikke kunne overhale Frentzen igen."

Mario Theissen: "Efter en dårlig start, kæmpede begge kørere sig godt tilbage igen. Begge biler kom i mål, og vi fik 2 points mere på tavlen. Der får os til at glemme de sidste tre løb, hvor vi ingen points har fået."

I den kommende uge tager Williams teamet til Estoril i Portugal for at teste der. De vil være på Estoril fra onsdag til og med fredag.

PDL  


Magny-Cours - Jordan race

I dag kunne Jordan Mugen Honda sætte 1 point ind på mesterskabs kontoen, da Jarno Trulli sluttede på en 6. plads. Jarno Trulli kæmpede længe med Villeneuve og Ralf Schumacher, og fik pointet foran sin holdkammerat Heinz-Harald Frentzen, som holdt helt til mål, selvom hans racer havde en mindre skade.

Efter løbet sagde Jarno Trulli "Jeg lavede en perfekt start, og jeg overhalede Eddie Irvine i det første hårnålesving. Senere overhalede jeg Ralf Schumacher da jeg udbremsede ham før det sidste sving, han var dog istand til at overhale mig igen, da han havde bedre grip end jeg havde på vej ud af svinget.
Mit første pit stop gik rigtigt godt, og med de nye dæk var jeg flyvende. Jeg overhalede Heinz-Harald Frentzen, og kørte hårdt for at indhente Villeneuve som var på 5. pladsen, men han kørte også godt så det lykkedes ikke rigtigt. Jeg kørte hans forspring ind så det kun var på 3 sekunder, men så var mine dæk nedslidte. Efter det sidste pit stop indhentede jeg Villeneuve, men jeg var ikke istand til at overhale ham. Men i steden for så udnyttede Ralf muligheden til at overhale mig igen. Jeg er selv rimelig tilfreds med løbet, men jeg glæder mig til næste løb i Østrig. Der skulle vi få en ny motor med mere power."

Selv om Heinz-Harald Frentzen havde et mindre sammenstød med sin holdkammerat Jarno Trulli, så var han istand til at modstå et pres fra Jenson Button fra Williams. Men en 7. plads kan ikke bruges til meget da den ikke giver nogle point. Derfor var Heinz-Harald Frentzen skuffet efter løbet.

Efter løbet sagde han: "Det var meget skuffende. Raceren havde meget overstyring gennem hele løbet. Jeg var irriteret over det sammenstød jeg havde med Jarno Trulli. Vores hjul ramte sammen da han prøvede at overhale mig, og uheldigvis var der noget der gik i stykker på min racer ved sammenstødet.

Eddie Jordan havde følgende bemærkninger til løbet "På dagen var vi bare ikke hurtige nok til at følge med Ralf Schumacher. Begge kørere kæmpede hårdt med deres racere. Men nu ser vi frem mod det næste Grand Prix i Østrig om 14 dage. Vi får en ny motor til næste løb, og så vil vi stå godt rustet til næste løb."

BKP  


Magny-Cours - Jaguar race

En uheldig dag for Jaguar's kørere Johnny Herbert og Eddie Irvine. Eddie Irvine sluttede på en 13 plads, og Johnny Herbert måtte udgå efter kun 20 omgange med problemer i gearkassen. På det tidspunkt lå Johnny Herbert på sidste pladsen, da han havde været inde til sit første pit stop.

Efter løbet sagde Johnny Herbert "Igen havde vi problemer med gearkassen. Min motor gik ud når jeg slap gassen, men startede igen når jeg speedede op igen, og så røg 1. og 2. gear. Jeg kom ind til mit første pit stop lige efter planen og mekanikerne kunne nulstille gearkassen, men da jeg kom ud i løbet igen havde jeg stadig ikke 1. og 2. gear. Så mistede jeg 5. og 6. gear og inden jeg kom i pit igen havde jeg mistet alle mine gear." Eddie Irvine havde meget travlt i pitten. 4 gange var Eddie Irvine i pit. Første gang var der problemer med venstre forhjuls møtrik Derefter var han 2 gange i pit, da der var problemer med påfyldningsstudsen.

Efter løbet sagde Eddie Irvine "Vi kan ikke blive ved med at kvalificere os mellem de 6 bedste, og så bare komme tomhændede herfra. Det er anden gang det sker. Jeg havde endelig en god start, der viser at det har båret frugt at vi har udviklet på vores kobling. Mine tider under løbet var rigtige gode, bare ærgerligt at jeg var kommet så langt bagud, for jeg er sikker på at jeg godt kunne klare mig mellem dem der lå og sloges om point. Jeg kvalificerede mig igen som nr. 6 på gridden. Det viser hvordan vi ligger i forhold til de andre teams og hvor langt vi er kommet i vores udvikling. Vi mangler meget for at komme helt til tops, men det tager tid at komme der op, se bare på Ferrari teamet, de har brugt snart 7 år på at nå til tops. Vi arbejder videre et skridt af gangen, og det kræver vilje og hårdt arbejde, men ikke mindst de rigtige personer i teamet, og dem har vi."

BKP  


Magny-Cours - Ferrari race

Rubens Barrichello: Nr. 3 + 32.409 sek. 72 omgange, chassis nr. 202
Michael Schumacher: Udgik efter 58 omgange, chassis nr. 203
Temperaturen: luft 29 °C, banen 49 °C
Jean Todt:
”Det har helt klart været en dårlig weekend for os, da vores værste rivaler var stærkere på banen i dag , og desuden fik maximum point. Vores motor brød sammen for første gang i år. Det kostede både Michael og teamet vigtige point, i vores bestræbelser på at vinde både kørernes mesterskab og konstruktørernes mesterskab.
Rubens kørte et godt løb. Ved det andet pit stop, var der problemer med møtrikken på højre forhjul, det kostede ham 10 sekunder. Da løbet kom i gang så det ud til at vi havde alt under kontrol. Men det hjælper ikke når man ikke kommer i mål. I øjeblikket er det sådan at der kun er 2 teams der er istand til at vinde mesterskabet, Ferrari og McLaren. Uheldigvis var det McLaren som trak det længste strå i dag. Nu er vi over halvvejs igennem sæsonen, og vi ved at det vil blive en hård kamp lige til det sidste løb, det viste løbet klart i dag.”

Rubens Barrichello:
”Efter en god start hvor jeg overhalede David Coulthard, så slappede jeg af og pressede ikke for hårdt, da jeg ville spare på mine dæk. Jeg syntes jeg let kunne holde de andre bag mig. Men efter 10 – 15 omgange føltes det som om mine dæk var slidt op. Det overraskede mig meget, da de var meget gode på opvarmningsrunden. David Coulthard var meget hurtig på langsiderne, og han satte mig hele tiden under pres. Til sidst kom han forbi mig da jeg kom forkert ind i sving nr. 3.Det første pit stop gik rigtigt godt, men ved det andet pit stop var der problemer ved højre forhjul. Det var lidt ærgerligt, for jeg fik at vide at Mika Hakkinen også havde et dårligt pit stop. Måske kunne jeg have overhalet ham i pitten. Efter at Michael var nødt til at udgå, bad Jean mig om at sætte tempoet ned, da jeg havde et stort forspring ned til nr. 4. Jeg er ked af at Michael ikke kom i mål”

Michael Schumacher:
”Det så ud som om at mine dæk blev hurtigere slidt end de andres. Det var værst efter det første pit stop. I starten var de gode nok, men så var der pludselig ikke mere i de dæk. Jeg var nødt til at spare på dem, da jeg vidste at der var mange omgange til næste pit stop. Jeg var nødt til at sætte farten ned, og David Coulthard overhalede mig. På 59 omgang fik jeg motor problemer, og var nødt til at stoppe. Nu må vi finde ud af hvor motoren stod af. Jeg er meget skuffet, men sådan er motorsport og der er intet man kan gøre ved det . Jeg har hele tiden sagt at mesterskabs kampen ikke var forbi, og i dag havde jeg uheldigvis ret. Jeg er sikker på at vi hurtigt vil finde fejlen i min motor, den vil blive rette, og vi vil arbejde hårdt op til det næste Grand Prix i Østrig.”

BKP  


Magny-Cours - Prost race

Inden søndagens GP, var der optræk til stor ballade hos Prost teamet - endnu engang. Årsagen var den noget svage kvalifikation, som fik den til tider meget temperamentsfulde Jean Alesi til at skælde ud, hans reaktion var rettet imod Peugeot. "Når jeg gav gas, varede det meget længe inden motoren begyndte at reagere, og når jeg slap speederen, ville motoren ikke gå ned i omdrejninger, men forsatte med at rotere hurtigt rundt." Bølgerne gik så højt, at nogle af Peugeot ingeniørerne truede med at strejke, men Peugeots motorsportsdirektør fik dæmpet gemytterne så meget, at truslen ikke blev ført ud i livet. Hans kommentar til kritikken: "Problemet med gasgivningen er ikke Peugeots problem, det er ikke noget der kommer ind under os." Problemet som Jean Alesi klagede over, fandtes kun ved den nye EVO 4 motor, som man endnu ikke bruger i løb, men kun ved træning og kvalifikation.

Jean Alesis frustrationer forsatte søndag. Grundet den dårlige kvalifikation, måtte begge biler starte i den nederste halvdel af feltet. Bedre var det vel ikke, at Nick Heidfeld havde kvalificeret sig bedre end Alesi. De to kørere havde et par små kontroverser undervejs i løbet, f.eks. da Heidfeld prøvede at udbremse Fisichella, og efterfølgende skubbede til Alesis bil, så han spandt rundt på banen. Men også i pittet skabte Heidfeld lidt panik. Det der så ud som en stalling af motoren, var faktisk et problem med et reduceret tryk i hydraulikken, som bl.a. styrer de pneumatiske ventiler i motoren. Det gjorde, at han måtte i pit omgangen efter, for at få trykket hævet igen.

Jean Alesi: "Det er vist bedst at glemme det hele. Jeg er meget skuffet, det er ligesom om at alt har været imod os i denne weekend. Vi må glemme det hele, og så se frem til det næste løb."

Nick Heidfeld: "Jeg fik en rimelig start, og havde en hård, men fair fight med Jean. Vi havde en lille episode, da jeg skulle udbremse Fisichella, hvor jeg ramte Jean så han spandt. Balancen i bilen var rimelig god, men jeg kæmpede med lidt overstyring. Alt i alt gik det godt, men vi skal kvalificere os bedre, hvis vi skal gøre os nogen håb om point."

Alain Prost: "Når vi starter så langt tilbage, skal det være svært. Og når så forskellige hændelser kommer i vejen tillige med, ja, så er det ikke let. Vi havde den tilfredsstillelse, at se begge biler komme i mål, men vi er frustrerede over at vi ikke har fået nogen point."

Corrado Provera, Peugeots motorsportschef: "Flot løb af Nick Heidfeld, som kørte nogle goder tider flere gange. Hans problem med det pneumatiske system er vores skyld, og det vil jeg dybt beklage. Også et godt løb af Jean i en bil, som ikke gav ham en chance for at vise, at han stadig er en god kører."

PDL  


Magny-Cours - Honda race

En fremragende start, og et næsten perfekt løb af Jacques Villeneuve, har givet store forhåbninger hos både BAR og Honda. En af de store forskelle til de omkringliggende konkurrenter i gårsdagens løb, var at BAR bilen tabte fart i svingene, men til gengæld var der meget fart på ned af langsiderne, og det kompenserede for det tabte i svingene. Uheldigvis havde Ricardo Zonta ikke nogen god dag, men det skyldtes en utrolig dårlig bremsebalance i bilen. Det forårsagede, at han udgik ret tidligt i løbet.

Eneste større trussel for Jacques Villeneuve i løbet, var vel Ralf Schumacher, som til sidst pressede sig meget på, men valgte at slække tempoet, for at bevare sine 2 points.

Takefumi Hosaka, Honda R&D: "Vi er meget glade for dagens resultat. Indtil nu har vi ikke rigtig kunnet omsætte de tekniske forbedringer i gode resultater, men det ser ud til at være vendt nu. Nu kan vi se, at vi er på rette vej. Jeg er virkelig glad for den indsats som BAR har lagt for dagen, specielt siden det canadiske GP. En perfekt pitstopstrategi var også medvirkende til det gode resultat. Vi ser nu frem til, at også Ricardo Zonta, kan få en god placering, og måske endda, at begge kørere kan slutte i pointene i Østrig om 2 uger."

For Jordan teamet var udbyttet knap så stort, et enkelt point blev det til. Jarno Trulli kom i mål på en sjetteplads, og Frentzen på en syvendeplads. Til sidst fik Frentzen en slags buffer funktion, hvor han skærmede af for Jenson Button, som kørte et pænt løb, og som ville op og blande sig i striden om pointene.

BAR teamet tager til Silverstone i denne uge for at teste videre. Det sker i dagene 5 - 7 juli.

PDL  


Magny-Cours - Bridgestone race

Da Michael Schumacher trak sig ud af løbet, på grund af motordefekt, var vejen åben for McLaren, og specielt David Coulthard.

Adrian Newey: "Kørerne lavede en flot præstation i dag. Specielt David var meget hurtig og aggressiv. Balancen i bilerne ændrede sig meget fra formiddagens warm-up, og til i løbet af eftermiddagen. Regnen om morgenen, og den stadigt stigende temperatur var faktorer, der afgjort havde en stor indflydelse. Dækkene virkede perfekt alligevel, og det gjorde vores beregninger om pitstop og taktik noget nemmere. Og resultatet var perfekt for os."

Yoshihiko Ichikawa, Bridgestone: "Vi ser altid meget nøje på hvor stor dæksliddet er, og vi er egentlig ikke så overraskede over resultatet i denne weekend. Nedslidningen på McLarens dæk, var mindre i forhold til de fleste andre teams. Jeg tror, at det var medvirkende til at placering blandt de andre teams måske blev afgørende. Ikke alle havde den samme balance i bilenerne".

PDL  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk