Presse
Ungarns Grand Prix


 Hungaroring - Overblik
 Hungaroring - En omgang med Wurz
 Hungaroring - Jaguar preview
 Hungaroring - BAR preview
 Diverse pressemøder.
 Hungaroring - Jordan preview
 Hungaroring - Jaguar preview
 Hungaroring - Ferrari preview
 Hungaroring - Honda preview
 Hungaroring - Sauber preview
 Hungaroring - Williams preview
 Hungaroring - Arrows preview
 Hungaroring - Vejrudsigt
 Hungaroring - Bridgestone preview
 Hungaroring - Benetton preview
 Hungaroring - McLaren preview
 Hungaroring - Benetton fri træning
 Hungaroring - Ferrari fri træning
 Hungaroring - McLaren fri træning
 Hungaroring - Williams fri træning
 Hungaroring - Jordan fri træning
 Hungaroring - Sauber kvalifikation
 Hungaroring - Ferrari kvalifikation
 Hungaroring - McLaren kvalifikation
 Hungaroring - Arrows kvalifikation
 Hungaroring - Jordan kvalifikation
 Hungaroring - Minardi kvalifikation
 Hungaroring - Benneton race
 Hungaroring - Prost race
 Hungaroring - Jordan race
 Hungaroring - McLaren race
 Hungaroring - Sauber race
 Hungaroring - Arrows race
 Hungaroring - Ferrari race
 

Hungaroring - Overblik



Hent Shell-Ferraris kort over Hungaroring som pdf (763kb).
MRR  


Hungaroring - En omgang med Wurz

Så er det snart tid til igen at varme op til Formel 1-grand prix. Næste bane i kalenderen er den snævre og snørklede Hungaroring-bane.

Her har du mulighed for at se og lytte til Alexander Wurz' beskrivelse af banen, og hvordan den skal køres.

Virtuel omgang på Hungaroring med Alexander Wurz.

BB  


Hungaroring - Jaguar preview

Jaguar teamet har måske lidt vanskelige vilkår at forberede sig under, op til det ungarske GP. Eddie Irvine har ikke deltaget i denne uges test. Og Johnny Herbert har fået at vide, at han ikke skal deltage i flere tests resten af året. Det er sket efter, at han meddelt, at han ikke forsætter hos Jaguar efter denne sæson. Han vil forsætte resten af sin karriere i USA.

Så alt testarbejde på banen, er lagt over på testkøreren Luciano Burti. Det kan ikke være de optimale forhold for teamet. Det positive i det, er at Luciano Burti har løbserfaring, dog kun fra et løb, men også at han får yderligere mulighed for at gøre opmærksom på sig selv. Og taget i betragtning, at han fik et meget kort varsel for at afløse Irvine i Østrig, gjorde han det vel egentligt godt.

Men det kan ikke være optimalt for teamet. Og da slet ikke efter de magre resultater, man har nået hidtil i denne sæson. Men Luciano Burti har gjort en god indsats på Valencia banen, og han har fuldført det planlagte testprogram for teamet. Udover de sædvanlige aerodynamiske tests, har Burti arbejdet meget med bremser og affjedringssystemet. Det har måske noget at gøre med den kritik af bilen, som Irvine har været ude med tidligere på ugen. Det kan bl.a. henføres til, at balancen i bilen ikke er ret god. Og det er bl.a. bremser og affjedring, som kan være årsag til det.

Johnny Herbert, som kun skal være med i de frie træninger de sidste dage inden de resterende GP'er, virker som om, han næsten har taget afsked med teamet. Den sidste tids udtalelser har ikke drejet sig om Jaguar, men mere om hvad der kommer efter.

Johnny Herbert: "F1 er måske toppen af kransekagen, men der er andre motorsportsgrene også. Jeg tager dog ikke til USA for at sikre mig en yderlige god pension. Tværtimod ser jeg det som en ny udfordring, og hvis jeg kan vinde et mesterskab, eller nogle af de store løb derover, så vil det se godt ud på mit CV, når min karriere engang er slut."

Og om Jaguars situation p.t. siger Jaguars administrerende direktør, Jonathan Browning: "Der har været mulighed for yderligere points i denne sæson, men af forskellige årsager er det ikke lykkedes os at erobre dem. Året i år, er et opbygningsår, vi havde dog forventet bedre resultater end dem vi har opnået. Vi forventer dog stadig, at der sidst på året, vil komme gode resultater for os." Da han bliver spurgt om, hvordan kørersammensætningen vil se ud til næste år, svarer han: "Vi kikker efter de bedste kørere, og der tænker jeg på den bedste kørersammensætning. Jeg ved, at Neil Ressler og resten af teamet kikker meget på dette i øjeblikket, og vægter den ene op imod den anden, for at vi kan lave den bedste sammensætning som muligt. Jeg er sikker på, at de vil sammensætte den bedst mulige løsning."

PDL  


Hungaroring - BAR preview

Tæt på den smukke by Budapest er Hungaroring en relativ snæver og kringlet bane som giver få klare muligheder for overhalinger. Racerne kører maksimalt 275 km/t. ved slutning af start/mål-langsiden før de bremser til et blødt højresving. Som det er forventet ville et layout som det på Hungaroring betyde at det er en høj downforce-bane, faktisk er downforce-niveauet der kræves højere end i Monaco. For at være konkurrencedygtige skal en racer have godt vejgreb foran, og være i stand til at skifte retning hurtigt - uden understyring. To store bekymringer for ingeniørerne er den bumlede bane, og det at overfladen er meget snavset når bilerne begynder at køre. Det tager tid før banen er renset op og er blevet kørt til.

Sidste år

Det så ud til at give et rimelig godt løb til BAR-kørerne Jacques Villeneuve og Ricardo Zonta, hvor Villeneuve startede som nummer 9. I det der viste sig at være et begivenhedsrigt løb, havde Villeneuve problemer med heftig understyring i den første halvdel af løbet efter at hans frontvinge var blevet ødelagt ved et sammenstød på første omgang. Problemer med koblingen tvang ham til at udgå at løbet på 60. omgang. Zonta kom igennem på 13. pladsen, men kunne have sluttet bedre, hvis ikke der havde været et problem med benzinpåflydningen.

I år

Jacques Villeneuve
"Hungaroring er ikke en meget hurtig bane, men alligevel er layoutet interessant og der lidt forskel i niveau og svingene er bygget omkring områdets kontur. Det er et meget fysisk krævende løb og et sted hvor det er svært at få en god og fri omgang. Det vil give en spændende kvalifikation. Fra teamets synspunkt, kan vi, hvis weekenden går godt, forsøge at få en plads på podiet."

Steve Farrell, chefingeniør
"På mange måder er det at vende tilbage til en konventionel Formel 1-bane i Ungarn, efter de hurtige hastigheder på Hockenheim. Hungaroring er en langsom til medium hurtig bane, som kræver meget downforce og en god motor, for at opnå gode omgangstider. Det er ofte meget varmt i Ungarn i august og sammen med banens langsomme gennemsnitsfart, bliver det en ret hård udfordring at få motorer og gearkasser til at køre under optimale temperaturer. BAR-Hondas chassis vil være påsat nogle særlige komponenter til dette løb, som har til formål at optimere racerens kølersystem. Efter at være sat tilbage i Tyskland, håber vi nu på en mere rolig og produktiv weekend i Ungarn, hvor vi genfinder momentet som er blevet opbygget til den anden halvdel af sæsonen. Kun en håndfuld løb er tilbage i år, og der er derfor ikke plads til fejltagelser hvis vi skal nå vores mål med at blive det førende team efter McLaren og Ferrari. Vi skal præstere og score point."

BB  


Diverse pressemøder.

Her er tidspunkterne for de for planlagte pressemøde afholdt af FIA

Torsdag d. 10 august kl. 15.00.

Rubens Barrichello
Jenson Button
Mika Hakkinen
Eddie Irvine
Flavio Briatore

Fredag d. 11 august kl. 15.30.

Pedro Diniz
Mika Salo
Jacques Villeneuve
Ross Brawn
Adrian Newey
Neil Ressler

Lørdag d. 12 august kl.14.15.

De 3 hurtigste fra kvalifikationen.

Søndag d. 13. august.

De 3 bedst placeret i løbet.

BKP  


Hungaroring - Jordan preview

I det overståede GP på Hockenheim, så man egentlig nogle fremragende præstationer fra de to Jordan kørere. De to kørere var hele tiden i top seks. Frentzen startede fra en 17 plads, men kørte sig flot igennem feltet, men måtte uheldigvis udgå med en elektrisk fejl. Trulli lå længe i top seks, og var endda fremme på andenpladsen. Men en dum stop and go straf, ødelagde hans forhåbninger om points.

Men hvad så i det kommende GP på Hungaroring? Man har et helt nyt chassis, der dog fik debut på Hockenheim, men ifølge Eddie Jordan, bliver det et meget vanskeligt GP for teamet. Han påpeger, at der normalt er meget varmt på Hungaroring, og det kan skabe problemer med kølingen. Det kan også være vanskeligt at finde et godt set up, fordi banen er meget ujævn.

Jarno Trulli er derimod klar til at tage til Hungaroring, og forsætte hvor han slap. "Jeg er stadig meget frustreret over hvad der skete på Hungaroring, specielt den stop and go straf jeg fik. Men jeg skal bare glemme det og se at komme videre. Det bliver en udfordring at finde det rigtige set up til bilen. Mange kan ikke li' banen, men det kan jeg faktisk godt. Min kørestil passer udmærket til banen, men jeg har dog ikke altid været lige heldig her. Jeg tror det er at vende for teamet, det er vores tur til at være heldige, og jeg tror det kan ske her."

Frentzen håber endnu mere på, at nu skal det til at vende. Han har været meget uheldig i år. Tidligere har han haft helt gode resultater her, så muligheden er absolut tilstede. "Det bliver svært, men jeg har tidligere klaret mig godt her, og jeg kan lide at køre her. Specielt finder jeg det sidste sving meget spændende, det er et 180 graders sving, og det er meget bumpet i indgangen. Men der er et godt grip på banen og det sikrer at man kan køre hurtigere, end det ellers burde være muligt."

Trevor Forster, administrerende direktør i Jordan: "Banen er vanskelig bane, der er faktisk kun muligt at overhale et sted. Det betyder, at kvalifikationen skal være så optimal som muligt. Man skal ikke ret meget uden for sporet for at ryge af banen. Det kræver en 100% koncentration hele løbet igennem, det er mentalt trættende for kørerne."

Som forberedelse har Jordan valgt at teste på Danielson banen. Man har testet aerodynamik til det nye chassis. Og ifølge rapporter fra teamet, er alt forløbet tilfredsstillende. Man har fundet nyttige ændringer der skal foretages. Og det forventes at man får et godt resultat. Så må vi så håbe, at man ikke for problemer med elektronikken, som det er sket flere gange før i denne sæson.

PDL  


Hungaroring - Jaguar preview

Sæsonens 12. løb køres på den Ungarnske bane, der er kort, snoet og udnytter det naturligt bakkede terræn. Det kræver high-downforce setup, ligesom i Monaco. Jaguar team’et håber at have lagt uheldene fra Hockenheim og tidligere bag sig, og da R1 oftest har vist sig bedre i high-downforce setup ser man frem til weekenden med optimisme.

“Vi har arbejdet hårdt med forbedringer,” sagde Neil Ressler. “Burti udførte et godt stykke arbejde i Valencia, hvor han testede affjedring og aerodynamik - især bargeboards. I Ungarn skal vi bl.a. afprøve den nye Cosworth motor, Project 2, som vi nærer store forhåbninger til. Det må være på tide uheldet slipper op, og vi håber på et godt resultat i Ungarn.”

Johnny Herbert: “Jeg kan godt lide Hungaro Ring. Det er en udfordrende bane, som til at begynde med er meget snavset, men efterhånden som trænings-sessionerne skrider frem bliver grippet bedre, især i idealsporet, så man skal hele tiden opdatere sit setup. Det er også en meget vanskelig bane, fordi der ofte er meget varmt, og man skal arbejde hårdt for at komme godt igennem alle svingene. Der er stor forskel på grippet i og udenfor idealsporet, og det har stor betydning f.eks. i første sving lige efter langsiden. Tager du det sving lidt bredt ender du nemt i gruset. Jeg har gode minder fra Hungaro Ring, i 1997 kørte jeg Sauber’en ind på en 3.plads – foran Michael og Eddie i Ferrarierne !”

“Det er som at køre go-kart igen,” siger holdets ‘Blondie’ – Eddie Irvine. “Det er en sjov bane, den konstante skiften retning holder en oppe på mærkerne hele tiden. Man kan godt komme ind i en flydende rytme, især på banens bagside. Overhaling er svært, så man skal bevare koncentrationen og smutte forbi i rette øjeblik. Bliver man frustreret går det ofte galt. Kvalifikationen er naturligvis vigtig, ligesom så mange andre steder,” fortsatte han, “sidste år gik Pole lige akkurat min næse forbi. Eftersom R1 er god i high-downforce setup, tror jeg vi kan komme op i nærheden af fronten.”

Det forlyder i øvrigt, at hårfarvens skiften nok så meget skyldes, at holdkammeraterne har kommenteret nogle grå stænk, og Irvine er jo nok ikke parat til at give den som distingveret herre på diskotekerne...

GRN  


Hungaroring - Ferrari preview

Den ungarske bane er et meget specielt sted. Dens placering nede i en dal, gør den meget tilskuervenlig. Mange steder kan man se næsten hele banen, og der valfarter masse af tilskuere fra hele Europa til banen.

Dens udformning, hvor det næsten kun er sving på sving, stiller store krav til set uppet. Et set up, som ligner det man bruger i Monaco, er det som de fleste teams foretrækker. Høj downforce er nødvendigt pga. af de mange sving. Og netop på grund af de mange sving, er det vanskeligt at overhale på banen. Det betyder, at man skal kvalificere sig så langt fremme som muligt.

Michael Schumacher: "Det er et drilsk løb. Banens overflade i sig selv har ikke meget grip, hvilket betyder at man skal have en bil der er 100% i balance. Grippet øges dog meget under løbet i selve ideallinjen. Det gør det vanskeligt at overhale, fordi man mister alt grip hvis man skal ud af ideallinjen. Takket være Rubens sejr på Hockenheim, er jeg stadig i føringen af VM, men nu kun med to points. Det er vigtigt for mig at få overstået første omgang uden problemer, og så køre efter pointene. Jeg er overbevist om, at vi har en meget konkurrencedygtig bil til GP'et, vi skal bare have mere held denne gang, end i de tidligere GP'er."

Rubens Barrichello: "Jeg tager til Ungarn med det samme formål som i alle andre løb, nemlig at få så mange points som muligt. I det sidste løb startede jeg fra niende startrække. Jeg troede egentligt ikke at jeg kunne vinde løbet, men det viser at selvom man starter langt tilbage, så er det muligt at nå helt op i front. Hungaroring har sommetider vist nogle overraskende resultater, så jeg håber at vi hos Ferrari kan sammensætte den rigtige taktik."

Jean Todt: "Vi tager fire biler med til Ungarn, en løbsbil og en reservebil til hver af kørerne, for at undgå problemer som dem vi havde i Tyskland."

PDL  


Hungaroring - Honda preview

Honda ser virkelig frem til det ungarske GP. De gange man har besøgt banen tidligere, har man haft gode resultater. 5 gange har man vundet her, de to af gangene er det blevet til dobbelt sejr. Nelson Piquet vandt Hondas første sejr her i en McLaren-Honda, og nr. 2 i dette løb blev en anden brasilianer, Ayrton Senna, der dengang kørte i en Lotus-Honda. Den måske mest bemærkelsesværdige sejr, kom i 1991 hvor Soichiro Honda døde nogle få dage inden løbet. Alle hos McLaren-Honda bar sorte armbind, og som en ekstra hyldest til manden, som satte gang i Hondas raceraktiviteter en hel generation før, kørte Senna sejren hjem i et løb, hvor han førte fra start til mål.

Modsat det forrige løb på Hockenheim, hvor det drejer sig utrolig meget om, at have hestekræfter til at køre med en så høj topfart som muligt, så er denne bane næsten modsat. Her drejer det sig om, at have hestekræfter til at trække igennem de snævre sving, og så om at komme hurtigt hen til næste sving. Det er nødvendigt med en hel anden form for moment i motoren.

Honda vil bruge den sidste nye evolution af deres RA000E motor. Den blev brugt de sidste to dage på Hockenheim, og man har senere evalueret data, både fra løb og den efterfølgende test, og fundet nogle ændringer, som vil blive foretaget inden løbet, så motorens specifikationer passer til banen.

Hos Honda forventer man, at løbet på Hungaroring, vil bringe gode resultater i hus. For Honda har det altid været en god bane, og det håber man på at det også bliver tilfældet i år.

PDL  


Hungaroring - Sauber preview

For Sauber er det ungarske grand prix et af de løb der næsten kan betegnes som et løb på hjemmebane. Dels er det tæt på teamets hovedkvarter i Schweiz, men også for Mika Salo føles det som et løb på hjemmebane.

Willy Rampf
"Hungaroring har sine egne krav. Den er meget lig Monte Carlo på nogen måder, da den kræver høj downforce. Men den er også meget bumlet og kørerne bruger kerbs meget, som betyder at det mekaniske set-up også er meget vigtigt. Temperaturen i Budapest er normalt meget høj, så køling er også vigtig.
Typisk er tiderne på Hungaroring om fredagen meget langsomme. Det er fordi banen ikke bliver meget brugt, og derfor er den total grøn fordi der ikke er noget gummi i banen. Den har et lavt niveau af vejgreb. Banens karakteristik er meget lig Monaco hvor vi bruger de samme compounds - Bridgestones bløde og ekstra bløde.
På grund af den bløde compound, bliver der i løbet kastet en masse skidt uden for linien. Det er allerede hårdt at overhale på grund af banens design, men hvis man kører en gang uden for linien for at overhale, bliver ens dæk rigtig snavsede. Det tager et par omgange at få den rene igen."

Pedro Diniz
"Jeg kan lide banen, som ligger lige udenfor en af de smukkeste byer i Europa, Budapest. På en måde er den lidt med Monaco. Den er hurtigere med nogle svære sving, som gør det et meget hårdt fysisk løb. Jeg havde en meget god test i Valencia i sidste uge, og håber at jeg kan score sæsonens første point."

Mika Salo
"Hungaroring er en langsom bane, kun med anden og tredje gears sving. Den kræver høj downforce og er meget bumlet, så man behøver et godt set-up. Det kan være svært at få, fordi det ofte er så varmt der, og banen er meget snavset den første dag. Det er også næsten helt umuligt at overhale der, så man behøver god topfart på start/mål-langsiden. Det er det tætteste jeg kommer på et hjemmebane grand prix, med så mange finner og fans der ser på."

BB  


Hungaroring - Williams preview

BMW-Williams kommer til Ungarn med gode forventninger efter at have været i pointene de sidste tre løb, hvor det er lykkedes for både Ralf Schumacher og Jenson Button at køre point hjem til teamet der nu ligger nummer 3 i konstruktørernes VM.

BMWs motorsportschef ser med interesse og lidt nostalgi på det kommende løb. "At køre race på Hungaroring betyder noget særligt for BMW, fordi det var den anden grand prix-bane hvor vi testede den tidlige motor i et Williams-chassis sidste oktober," forklarer østrigeren. Der i mellemtiden sket mange fremskridt. "Vi er glade for det faktum at vi er i stand til at score point i syv ud af de første 11 løb af sæsonen. At fortsætte denne succes er vores mål," siger Berger om forventningerne til løbet.

Ralf Schumacher mener at teamet på papiret går imod et meget svært løb. "Vores erfaring fra sidste år viser at vi nogen gange kan få problemer på langsomme baner, sådan som Hungaroring, men vores test i Valencia i sidste uge var vigtig for at få løst nogle af disse problemer," siger Ralf Schumacher.

For Jenson Button er det endnu en ny bane der står på programmet. "Som så mange andre løb i år, kommer jeg til Hungaroring uden tidligere erfaring med banen, som jeg er blevet fortalt har meget få overhalingsmuligheder," siger briten. Han er stadig flyvende efter 4. pladsen i Tyskland. "Jeg er selvfølgelig glad for min bedste placering som nummer 4 på Hockenheim og jeg håber at holde dette moment i Budapest i denne weekend," siger Button videre.

Også Patrick Head er positiv - utroligt. "Vi har haft en brugbar test i Valencia hvor vi forsøgte at forbedre os til Budapest med et opmuntrende resultat. Vi ser nu frem til en bedre kvalifikation end i de to seneste grand prix'er. Vores mål er at score point med begge racere for at konsolidere vores placering i mesterskabet," siger Williams tekniske leder. Williams ligger nummer 3 i konstruktørernes mesterskab, i en tæt duel om at blive best of the rest.

BB  


Hungaroring - Arrows preview

Det er med en vis skepsis, at Arrows teamet tager til Hungaroring. Det har nemlig vist sig, at bilen, klarer sig bedst på banen med et downforce. Hungaroring kræver det absolut modsatte. Men visse forhåbninger er der dog alligevel. Testen på Valencia i sidste uge blev brugt godt og grundigt til primært at finde et godt grund setup, til at arbejde videre på, inden selve GP'et. Derudover blev der afprøvet forskellige compounds.

Pedro de la Rosa: "Det ser ud til, at det bliver et hårdt løb, fordi bilen skal køre med en masse downforce. Det ville være dejligt, hvis vi kunne forsætte med at slutte i pointene, men nu må se. Bilen føles rigtig god i øjeblikket, så hvis vi er heldige kan vi finde det helt rigtige setup til denne bane."

Jos Verstappen: "Jeg tror, at Hungaroring vil være en vanskelig bane for os. Det er en bane der kræver meget downforce. Den er meget ujævn, og den giver meget understyring. Det bliver et meget anderledes løb end på Hockenheim, det bliver meget hårdere.

PDL  


Hungaroring - Vejrudsigt

Den foreløbige vejudsigt lover høj sol med masser af varme. Ligesom sidste års Grand Prix på Hungaroring, kan det være at det er de høje temperaturer der er afgørende for hvem der vinder løbet.

Om fredagen kan der komme enkelte spredte skyer. Men de vil være væk når den første frie træning er slut. Dagens temperaturer vil ligger omkring 30 grader.

Om lørdagen er der heller ikke meget skygge at hente fra skyerne. Solen vil hele dagen skinne fra en skyfri himmel, og dagens temperaturer vil igen ligge omkring de 30 grader.

Søndagen bliver weekendens varmeste dag. Tilskuerne og kørerne må forberede sig på at tabe en del kropsvæske. Så hvis der er nogle af jer der læser denne vejrudsigt, der skal ned og se løbet, så husk at drikke rigeligt, og ikke kun den gode ungarske øl, men masser af vand. Dagens temperaturer vil ligge mellem 35 og 40 grader i skyggen.

BKP  


Hungaroring - Bridgestone preview

En af de mest krævende baner står nu på programmet. Hungaroring er en af de baner hvor dækkene bliver mere belastet end på andre baner. Lavt vejgreb og en langsom bane, lægger op til at de bløde compounds vil være værdsat, så derfor har Bridgestone da også fundet soft og extra soft frem til det ungarske grand prix.

Yoshihiko Ichikawa tror dog at de fleste teams ikke satser på de blødeste dæk. Den langsomme og snavsede bane gør det interessant at medbringe de meget bløde dæk. "Ungarn er også en bane med understyring, og den ekstra bløde compound har en fordel frem for den bløde, fordi den giver mere vejgreb og bedre traction. Alligevel vil kørere som bruger de ekstra bløde opleve øget understyring. Set ud fra omgangstiderne, er jeg ikke overbevist om at den ekstra bløde compound vil have en stor fordel i forhold til den bløde," siger Ichikawa.

Derfor er rådet til kørerne - hold jer til det bløde dæk.

BB  


Hungaroring - Benetton preview

Benetton havde lidt problemer inden de kunne tage til Ungarn for at gøre sig klar. Ved testen i Valencia drønede Wurz af banen, og der blev stillet tvivl om hvorvidt østrigeren ville blive klar. Det regner teamet dog med, efter at Wurz har taget et par dage uden for stor belastning.

Teamet ligger i kølvandet på Williams i VM, og de vil gerne forsøge at kæmpe sig til 3. pladsen i VM for konstruktører. Efter Hockenheim går det videre til en af de langsomste baner i kalenderen. "At tage fra Hockenheim til Budapest, er altid en udfordring, da vi går fra den næsthurtigste til den næstlangsomste bane i Formel 1-kalenderen," forklarer Pat Symonds.

Han peger også på heden og det at banen kræver en høj fysik som en væsentlig faktor. Fordi det også er så svært at overhale, er kvalifikationen yderst vigtig. "Kvalifikations-placeringerne og starten er derfor meget vigtige, og vi koncentrerede os om starter i sidste uges test i Valencia," siger Symonds. At teamet har taget dette seriøst ses af at teamet har lavet omkring 80 starter under de tre testdage. Det har især været teamets akilleshæl at få gode starter.

Han regner med at løbet bliver tilrettelagt med en 2-stop strategi, men der er flere muligheder. "Løbet har generelt været et to-stop løb, selvom der har været succes med 3 stop og sidste år var der nogle der forsøgte med et stop," forklarer han. Modsat Bridgestone regner Benettons tekniske leder ikke med at det bliver nemt at vælge dæk. "Dækvalget vil ikke være så oplagt da præstationen af de bløde og ekstra bløde Bridgestone-dæk er meget lig hinanden. Det er forventet at der vil være mere variation i valget af dæk på grid'en end normalt," vurderer Symonds.

BB  


Hungaroring - McLaren preview

Ron Dennis håber at gentage sidste års 1-2 sejr, og har vel også noget at have håbet i, eftersom begge hans kørere har vist god kørsel i de seneste løb. Udover sejren sidste år har teamet vundet 3 gange tidligere, første gang i 1988, to år efter banens indvielse. Den slyngede og ofte meget støvede bane bruges ikke meget udenover det årlige F1 Grand Prix, ligesom holdene ikke tester her. Dette års forberedelser foregik sidste uge i Valencia, hvor både Hakkinen og Coulthard viste gode takter.

Mika Hakkinen har modbevist den seneste tids påstande om, at den kommende faderværdighed skulle have en negativ indflydelse på hans præstationer på banen, og det allerede inden det blev officielt, at Erja Hakkinen venter sig. Efter en dårlig forsæson tog MH 2. plads i Frankrig, sejrede i Østrig og igen 2. plads på Hockenheim. Takket være et tilsvarende dårligt resultat for M. Schumacher, ligger Hakkinen nu kun 2 points efter ham i VM-stillingen, på en delt andenplads sammen med holdkammeraten David Coulthard. I konstruktørernes tabel er McLaren kun 4 points efter Ferrari, så Ron Dennis ser frem til en spændende weekend med mulighed for at overhale ærkerivalerne Ferrari/Schumacher i begge tabeller.

David Coulthard mener lykken har tilsmilet ham på de sidste og han begynder at tro på højere magters retfærdighed. Efter selv at være sat tilbage af M. Schumachers startmanøvrer et par gange, mener han det var nærmest uundgåeligt at mindre drevne kørere som Zonta, Trulli og senest Fisichella kom i klemme og forårsagede ulykker i løbenes startfase. “Måske er der trods alt en Gud for racerløb. Og den der graver en grav for andre, falder måske selv i den.” Bortset fra disse hip er Coulthard optændt af det faktum, at han kun et 2 point fra at lede tabellen, og vil gøre sit yderste for at score flest mulige points i sæsonens 6 resterende løb. Uligt de to nærmeste konkurrenter har DC en VM-titel til gode, blot må man håbe at han undlader at gentage kunststykket fra sidste år, hvor han mere end en gang ødelagde det for holdkammeraten i første sving.

På den anden side lurer muligheden for team-ordrer, selvom Ron Dennis aldrig har villet give den mindste indrømmelse i så henseende. Hakkinen er på sin side fuldt klar over, at Coulthard vil give ham kamp til stregen: “Jeg ved David vil gøre alt for at vinde over mig, men vi er begge rutinerede kørere og kender hinanden. Vi kører begge for holdet, men det er godt vi skal kæmpe mod hinanden for at tage titlen, hvis vi kan. Så må folk tænke hvad de vil.” Finnen vil yderligere kunne regne med støtte fra de mange landsmænd, der jo deler sprogstamme med ungarerne, og også fordi det er relativt tæt på Finland utvivlsomt udgør det største udenlandske publikum på Hungaro Ring.

GRN  


Hungaroring - Benetton fri træning

Det tilbage til den normale verden hos Benetton - Fisichella hurtigst og Wurz et sekund efter! Derfor var der blandede følelser hos de to kørere om hvordan dagen var gået. Fisichella - der netop i dag er blevet bekræftet som Bentton-kører i 2001 - håber på at gentage dagens 6. plads i morgen.

Pat Symonds, teknisk leder
"Efter en succesfuld test i Valencia i sidste uge, valgte vi at begrænse hvor meget vi ville køre her i dag, som også var på grund af at banen i den første træning var meget støvet. Det fører uheldigvis til at det keder tilskuerne, men vi fik gennemført det arbejde som vi havde planlagt. Vi har stadig ikke fået den balance som vi ville have i racerne, men vi er sikkert ikke langt fra det. Vi skal lave yderligere evalueringer af vores aerodynamiske pakke, og vi er meget tilfredse med den."

Giancarlo Fisichella
"Vi gjorde gode fremskridt med opsætningen i de to træninger. Jeg havde til morgen under mit første forsøg lidt problemer med understyring, men det har vi korrigeret og nu skal vi blot arbejde på at finde mere vejgreb. Hvis jeg slutter på samme plads i morgen vil jeg være glad!"

Alexander Wurz
"Vi har ikke været i stand til at få et godt set-up på min racer endnu, da vi stadig lider af enten under- eller overstyring. Vi er sikre på at vi hurtigt kan være der, så vi skal studere dataene lidt mere, og da vi kørte meget meget benzin og kun et sæt dæk, er jeg optimistisk for morgendagen."

BB  


Hungaroring - Ferrari fri træning

De to Ferrari-kørere lå forrest efter den første time med træning, men de måtte dog i den følgende time se deres tider slået af McLaren. Teamet har rustet sig til tænderne for at matche McLaren, så derfor er der blevet påført mange nye aerodynamiske dele, og Ferrari er da også optimistiske selvom de måtte finde deres navne placeret som nummer 3 og 4 i dagens træning.

Michael Schumacher
"Vi har haft en gennemsnits fredag. Vi har endnu ikke fundet det optimale set-up på vores racer, og vi vil nu analysere alle data for at få det bedste ud af det. Alligevel er jeg optimistisk, og der er ingen grund til at raceren ikke skulle køre godt her. Jeg er sikker på at vi snart kan finde det rigtige set-up. Som sædvanlig har banen her i Ungarn mere vejgreb i den anden time. Afstandene er meget tætte og jeg tror ikke at vores værste konkurrenter vil gøre livet nemt for os, og det modsatte gør sig selvfølgelig også gældende."

Rubens Barrichello
"Arbejdet som vi udførte til morgen og især om eftermiddagen, drejede sig om at forberede os til løbet. Generet kører vores racer ret godt på denne bane. Vi skal stadig lave nogle få justeringer for at få det bedste set-up, især da banen ikke rigtig passer til mig. Jeg brugte også kun ét sæt dæk."

Jean Todt
"Som normalt på en fredag arbejdede vi på opsætning til løbet for at få et godt set-up til vores racere. Vi har dog ikke i øjeblikket fundet den rette balance som vi søger. Banen ser ud til at være meget glat. Vi brugte kun et sæt dæk pr. racer. Jeg forventer at det i kvalifikationen i morgen bliver tæt som sædvanlig, hvor pladserne på de forreste rækker vil blive udkæmpet mellem os selv og vores tætteste rivaler (vi tør godt nævne navnet, siden det åbenbart er tys-tys - McLaren, red.). På denne bane er placeringer på grid'en af stor vigtighed på grund af hvor svært det er at overhale under løbet. At få en god position i morgen vil være vital."

BB  


Hungaroring - McLaren fri træning

McLaren ønsker at gentage sidste års dobbeltsejr. David Coulthard lagde bedst ud af de to McLaren-kørere, på en dag hvor det gjaldt om ikke at få snavset dækkene for meget til. Teamet betegner selv dagen som en normal fredag, men alligevel var teamet ikke aktive i den første time med træning - de satte i hvert fald ingen flyvende omgangstider.

David Coulthard
"En normal fredag, hvor vi udførte meget arbejde på set-up til løbet og jeg er glad for præstationen. Både Mika og jeg gennemførte al arbejdet i den anden træning for at blive fri for støvet på banen. Det er altid svært at vurdere hvor man er i forhold til alle andre i den frie træning, fordi man ikke ved hvor meget benzin de andre kører med, men det ser godt ud."

Mika Hakkinen
"Jeg er meget glad for dagens arbejde, og vi har gjort markante fremskridt med racerens balance. Denne bane er unik, fordi den er ekstremt støvet og bumlet med meget hurtige sving, så traction er vigtig. Ingeniørerne lavede en radikal ændring på set-up gennem træningen og det lader til at vi har været i stand til at lave det rigtig."

Ron Dennis
"En produktiv førstedag uden større begivenheder for begge kørere, hvor den eneste gene var gule flag i de sidste 20 minutter."

Norbert Haug
"En meget konstruktiv træning for både David og Mika. Teamet og kørerne fandt et godt set-up til løbet, og vores mål er at gentage dagens præstation i morgen og på søndag."

BB  


Hungaroring - Williams fri træning

Med ekstra vinger og nye aerodynamiske dele i bagagen til Ungarn, har Williams fået et godt afsæt til resten af weekenden på Hungaroring. Både Ralf Schumacher og Jenson Button viste at det ikke er helt ufortjent at teamet ligger til en 3. plads i konstruktørernes VM, selvom der manglede lidt i at slå Jordan og Benetton - men det er marginale forskelle.

Ralf Schumacher
"Alt er indtil videre gået godt. I dag var vi i stand til at forsøge alt det vi forventede. Vi gjorde god brug af de informationer som vi havde samlet i sidste uges test i Valencia. Vi skal stadig forbedre et par ting før kvalifikationen, men jeg er ret glad."

Jenson Button
"Jeg mener at banen er meget svær at lære. Den er snæver og snørklet, og et par sving er meget lange, som gør det svært at vide hvor skæringen er, og hvor man skal trykke på speederen. Det er meget svært! Der er nogle sving som også er blinde. Det er en dog en god bane, og vi var i stand til at presse på og være i stand til at finde flere ændringer og den rette tuning til i morgen. Racerens set-up bliver bedre og bedre."

Patrick Head
"Vi har haft en brugbar dag med begge racere. Jenson skulle lære banen at kende, hvilket han gjorde meget hurtigt. Vi har arbejdet med aspekter som vil påvirke vores præstation i løbet og vi skal nu fokusere på vores placeringer i kvalifikationen."

Dr. Mario Theissen
"Udover at arbejde med set-up til løbet, var fredagens træning også vigtig for at finde den rigtige rytme som begge kørere var i stand til at gøre godt i dag. Også når det kommer til motorerne som kørte rent i begge træninger. Alt i alt har teamet fået en ret god start."

BB  


Hungaroring - Jordan fri træning

En ny rutine-fredag hos Jordan - såvel som for alle andre teams. Alligevel har de noget at sige, selvom det blot var en almindelig dag. Jarno Trulli sluttede som nummer 5 - 1,312 sek. efter Coulthards bedste tid. Frentzen var yderligere 3/10 langsommere og sluttede fredagens som nummer 9.

"Det har været en positiv dag," siger Trulli. "Der har ikke været nogle markante problemer. Det vigtigste som vi arbejdede på var at komme af med understyring, som er det almindelige problem på denne snævre bane. Men det er også et svært problem at løse, fordi forholdene på banen ændrer sig hele tiden. Jeg er ret glad, fordi at når raceren er i orden, så kører vi godt her. I mellemtiden vil jeg så lige sige 'hejsa' til Danny Slater, min andenmekaniker som ikke kan være her i denne weekend."

Problemerne med den støvede bane kom også til at påvirke dagen - så helt rutine kan det da ikke have været. Frentzen siger om den snavsede og støvede bane. "Det er et normalt problem her - ikke anderledes end det er normalt. Vi skulle arbejde hårdere end forventet for at finde en god balance. Vi gik igennem en masse, og vi gjorde fremskridt i dag. Men kvalifikationen i morgen bliver noget helt andet. Indtil videre har det været ret godt."

BB  


Hungaroring - Sauber kvalifikation

Mika Salo og Pedro Diniz kvalificerede deres RED BULL SAUBER PETRONAS C19, på en henholdsvis 9. og en 13. plads til morgendagens Ungarske Grand Prix

Pedro Diniz:
"En 13. plads er ikke så dårligt, når man tager i betragtning at vi ikke deltog i morgens frie træning. Vi var nødt til at gætte os til et set up til kvalifikationen. Banen var stadig meget glat og støvet, hvilket gjorde det meget svært at få det optimale ud af racerne. Jeg var også uheldig, 2 gange blev mine forsøg bremset af langsom trafik."

Mika Salo:
"Vi fik timet mit andet forsøg helt perfekt. Da jeg kom ud til mit andet forsøg blev det lidt overskyet. Derudover var det også den eneste gang jeg ikke blev generet at andre racere på banen. Vi kørere ligger meget tæt på hinanden er på Hungaroring. Havde jeg været bare 2/10 sekund hurtigere, så var jeg endt på en 6. plads, men en 9. plads er også en god placering.
Det bliver er hårdt løb, og jeg håber at jeg kan køre mig frem fra min 9. plads."

Peter Sauber:
"Vi fik opfyldt et af vores mål for denne weekend, og det var at være mellem de 10 hurtigste under kvalifikationen, så et stort tillykke til Mika og hans hold for deres gode timing. Vores præstation beviste at en 9. plads på gridden blev vundet på hårdt slid, og ikke fordi vi var svineheldige. Pedro's bedste forsøg blev uheldigvis ødelagt af trafik, og det kan ske for alle, men det forklare hans lidt dårligere position."

BKP  


Hungaroring - Ferrari kvalifikation

Ferrari havde en helt god kvalifikation. Michael Schumacher satte forholdsvis hurtigt tiden, der rakte til pole. Forholdsvis, fordi der var ca. 20 min tilbage af kvalifikationen, da han satte tiden. Og så var der endda nogle langsomt kørende kollegaer han skulle forbi. For Barrichellos vedkommende, rakte hans tid til en placering som nr. 5, og dermed holder han i tredje startrække, når starten går søndag eftermiddag.

Jean Todt: "Jeg er meget glad, for vi havde en virkelig god kvalifikation. Michael sikrede sig sin femte pole, og Ferraris sjette i år. Det er et ret så vigtigt resultat, fordi banens karakteristik, gør det næsten umuligt at overhale. Rubens fik desværre ikke det optimale ud af hans bil, men vi så i det sidste løb, at han godt kan starte tilbage i feltet, og alligevel klare sig fint, så vi forventer, at han også får et godt løb. Hvis vejret ikke forandrer sig, bliver det en hård eftermiddag. Holdbarhed og strategi bliver nogle meget væsentlige faktorer. Vi er i øjeblikket et meget konkurrencedygtigt og højt motiveret team."

Michael Schumacher: "Jeg er lettet over at have sikret mig pole. Vi ankom hertil meget forhåbningsfulde, og jeg håber at vi kan tage herfra i morgen med den samme følelse. Mit primære mål er at komme i mål og helst med en sejr. Med hensyn til starten, så er jeg meget fortrøstningsfuld, vi har i den sidste uge trænet meget med starten. Men man skal også være heldig. Med så mange hestekræfter og en meget lille kobling, så skal man ramme det meget præcist. Det er en krævende bane at køre på. Der er ingen hvile for kørerne at finde på grund af de uensartede sving og alle de ujævnheder der er. Det gør det vanskeligt at finde en ordentlig opsætning, men jeg er glad for det racetrim, som vi har fundet. Kvalifikationen er en ting, løbet noget andet. Svaret får vi i morgen."

Rubens Barrichello: "Det var en vanskelig kvalifikation for mig, og uheldigvis blev jeg flere gange sænket i tempo af langsommere kørende. Det gjorde det umuligt for mig at forbedre tiden. Jeg fandt heller aldrig den rigtige balance i bilen, og det forhindrede mig også i at få det bedste ud af det. Løbet i morgen bliver meget hårdt, men jeg ved at jeg har en bil jeg kan regne med."

PDL

PDL  


Hungaroring - McLaren kvalifikation

West McLaren Mercedes teamet vil i morgen starte som nr. 2 og 3 på gridden. David Coulthards bedste tid var 1:17.886 og rakte til en 2. plads, mens Mika Hakkinen's bedste tid var 1:17.922 og rakte til en 3. plads. I morgendagens Grand Prix vil der blive sat en ny rekord. Mika og David har i morgen kørt 77 løb sammen, og det er ny rekord.

David Coulthard Chassis nr. 07 og reserve raceren Chassis nr. 02:
"Selvfølgelig vil jeg da gerne have været i pole position, men jeg er da i det mindste i første række på gridden, og det er meget vigtigt her på Hungaroring hvor det er meget svært at overhale.
Selve raceren kørte godt, og det er kun små ting der skal rettes til løbet i morgen"

Mika Hakkinen Chassis nr. 06:
"Jeg kørte tidligt ud i kvalifikationen, men det var fordi vi havde lavet nogle større ændringer efter dagens frie træning, og vi ville gerne have tid til at evaluere resultatet, og have tid til at ændre tingene hvis det skulle vise sig ikke at være en forbedring. Jeg tror godt at vi kunne have gjort det bedre i dag, hvis det havde lykkedes os at finde den rette balance, men jeg er sikker på at i morgen så er raceren 100% sat op til løbet."

Ron Dennis:
"Det var ikke lige det resultat vi havde forventet, men vi er rimeligt tilfredse med det. Vi havde nogle problemer med at lave et godt set up da der kom nye dæk på racerne, men i morgen når det går løs, så er det lille problem løst, og vi vil gøre alt hvad der står i vores magt for at vinde løbet."

Norbert Haug:
"Vi fik ikke det vi gik efter, men det skyldtes at vi ikke fandt det rigtige set up, da der kom nye dæk på racerne. Det er grunden til at vi ikke erobrede pole position - og det var for dårligt. Det gode ved denne situation er at, vi oplevede det samme i det Spanske og Franske Grand Prix, og vi vandt begge løb."

BKP  


Hungaroring - Arrows kvalifikation

Det var uheldigvis en meget skuffende kvalifikation for Orange Arrows teamet. Pedro de la Rosa og Jos Verstappen kvalificerede sig henholdsvis på en 15. og en 20. plads på start gridden.

Pedro de la Rosa (Racer nr. 18)
Chassis Nr. 1.
Position på grid. 15.
Bedste tid 1:19.897.
"Jeg er absolut ikke tilfreds med min plads på gridden, men jeg er tilfreds med teamets arbejde. Vi vidste at vi skulle arbejde meget hårdt, og vi har prøvet mange forskellige ting de sidste par dage, men ingen af dem var "lige" det der skulle til for at raceren kørte helt perfekt."

Jos Verstappen (Racer nr. 19) )
Chassis Nr. 4.
Position på grid. 20.
Bedste tid 1:20.609.
"Det var meget meget dårligt, mere er der ikke at sige om det. Vores racere er ikke specielt velegnet til denne bane, og vi fandt aldrig det rigtige set up. Teamet vil arbejde hårdt for at få racerne 100 % klar til i morgen eftermiddag."

Tom Walkinshaw (Teamchef):
"Vi sagde før vi startede her, at vi får problemer på denne bane. Desværre holdt det stik. Teamet har arbejdet meget hårdt, men vi må se om vi kan gøre det bedre til i morgen."

BKP  


Hungaroring - Jordan kvalifikation

Kvalifikationen viste sig at skulle blive en kamp for Jordan teamet, da man var nødt til at fortsætte med at finjustere set up'et på EJ10.
Heinz-Harald Frentzen gjorde det meget godt, og sluttede på en flot 6. plads, mens Jarno Trulli sluttede på en skuffende 12. plads.

Eddie Jordan:
Vi er skuffede. Vi vidste at det ville blive svært, så derfor er det flot af Heinz-Harald at kvalificere sig som nr. 6 ved siden af Barrichello.

Heinz-Harald Frentzen:
"Jeg har svedt meget i dag, ikke nok med at det er meget varmt, så er det også en bane hvor man skal arbejde meget hårdt, for at holde raceren på banen. Vi har arbejdet hele dagen på at finde en god balance i raceren, men det lykkedes bare ikke rigtigt. Men jeg er glad for min placering på gridden, og jeg håber at det bliver bedre til i morgen."

Jarno Trulli:
"Min racer havde meget understyring, og vi fandt aldrig grunden til det. Vi har prøvet mange ting for at løse problemet, men ingenting hjalp. Vi har prøvet med nye vinger og skifte ting som vi aldrig normalt ville gøre, men det hjalp ikke noget. Det er sjældent at man er nødt til at lave så radikale ændringer, men det beviser bare at vi skal arbejde videre med vores aerodynamik."

BKP  


Hungaroring - Minardi kvalifikation

Marc Gene: "Hvis jeg skal sammenligne morgenens frie træning med kvalifikationen, så fik jeg ikke en omgang hvor jeg havde frit løb. Det var simpelthen umuligt at få frit løb i den første sektor, for når jeg kom til de 2 andre sektorer, så vidste det sig at jeg forbedrede mine tider der. Jeg var godt klar over at det ville blive svært i denne weekend, og i morgen vil det blive endnu sværere. I dag prøvede jeg at få det bedste ud af min racer og mig selv, og mit mål var at kvalificere mig foran Jos Verstappen, men det lykkedes desværre ikke. I morgen gælder det om at have den rette strategi, ellers er der ingen chance for at avancere under løbet, men jeg har en god fornemmelse forud for løbet i morgen."

Gaston Mazzacane: "Jeg er rimelig tilfreds med dagens resultat, når jeg tager i betragtning af alle de mekaniske problemer jeg havde i går og her til morgen. Jeg har kun kørt nogle få omgange fredag og lørdag i den frie træning, så derfor var jeg nødt til at gætte mig til et set up. Jeg synes at teamet har gjort et fantastisk stykke arbejde, men jeg er skuffet over min egen præstation. Da jeg var på en flyvende omgang, var jeg en tur på græsset med alle 4 hjul, det kostede mig et ½ sekund. Hvis jeg ikke havde lavet den fejl, så var jeg endt på en 19. plads. Desværre havde de resterende dæk ikke det samme grip, og derfor var jeg ikke i stand til at forbedre min tid. I morgen gælder det om at få det bedste ud af warm-up'en. Vi har ikke kørt med fulde tanke, så det skal vi prøve under warm-up'en i morgen tidlig."

BKP  


Hungaroring - Benneton race

Giancarlo Fisichella udgik i eftermiddags fra det Ungarnske Grand Prix, da han fik problemer med bremsebalancen på sin BP200.
Italieneren spandt af banen 2 gange, inden han måtte udgå på 31. omgang.
De 2 spin skyldtes bremseproblemer og på et tidspunkt skiftede teamet endda the barge board men Giancarlo følte stadigvæk at bilen var umulig at køre og han havde ikke andre optioner end at køre i pit og slutte eftermiddagen som tilskuer fra pit-lane.

Giancarlo udtalte :
"I starten af løbet havde jeg problemer med bremsebalancen hvilket fik mig til at spinne af banen 2 gange. Dette medførte en skade på bilen så jeg kørte i pit og teamet skiftede vindskeden. Men dette løste ikke problemet og bilen var virkelig vanskelig at håndtere - så det var ikke andet at gøre end at udgå fra løbet"

Teamkammeraten Alexander Wurz sluttede som nr, 11, èn omgang tilbage. Også Wurz havde en problemfyldt dag med meget understyring og desuden samme type bremseproblem, som Giancarlo. Alexander udtalte : "Starten gik godt og jeg hentede hurtigt en plads. Før 1. pitstop gik alt som det skulle, men vi blev ude på banen lidt for længe og bilen fik hermed en meget slem understyring. Jeg kom ud at pit'en og havnede i en del trafik - så teamet kaldte mig tidligt ind til det andet pitstop. Mit sidste sæt dæk var ikke optimale og i tillæg til dette, fik jeg problemer med bremsebalance og derfor måtte jeg tage det "roligt" for at kunne fuldføre løbet. Så dagen idag var hård og -..ja...jeg er virkelig skuffet" udtalte Wurz.

Pat Symonds :
"Det blev et meget svært løb idag, som ikke udmyntede sig i det resultat, vi havde håbet på. Begge biler havde samme bremseproblem, hvilket var overraskende, da dette system har været i bilerne i flere år.
Desuden var bilernes setup - ikke i den balance, som de skulle ha' været , hvilket betød at de ikke var letkørte. Så alt i alt en skuffelse for teamet idag , som medfører, at vi må bruge meget tid på at analysere"


Per Liebst

BKP  


Hungaroring - Prost race

Dagens grand prix på Hungarian Ring var en mindre katastrofe for Prost teamet, som udgik med begge kørere inden 1/3 del af løbet var kørt.
Jean Alesi udgik først - da franskmanden fik problemer med affjedringen og han måtte endelig trække sig ud af løbet på 11. omgang.
Team boss Alain Prost var meget skuffet med dagens udfald - frustreret over, ikke at kunne finde årsagen til problemerne, som ser ud til at forfølge teamet.

"Efter hver omgang trak mit rat mere og mere til den ene side, fordi der var et problem med den venstre bagerste affjedring" forklarede Alesi.

"Så jeg kørte i pit og mine mekanikere prøvede at løse problemet. Men hjulophænget var ikke i korrekt position og bilen havde mistet sin balance totalt. Derfor besluttede jeg at stoppe - min placering taget i betragtning på dette tidspunkt"

Teamkollegaen Nick Heidfeld kørte 11 omgange mere, men da han kom i pit til førtse stop fik han problemer med elektronikken og kunne ikke holde gang i motoren. Han blev skubbet tilbage i garagen, og så var begge kørere ude.

"Det var et uheldig race for os idag. Bilen var definitivt bedre idag end i alle træningssessioner denne weekend, hvor vi ikke kunne finde det rette setup" - forklarede Heidield.
"Det er svært at sige hvor meget bedre, fordi jeg blev opholdt bag Zonta. Hurtigt opdagede vi et problem med batteriet, som blev svagere og svagere. Så da jeg kom i pit til første stop, bad teamet mig om at holde bilen i høje omdrejninger. Men jeg var nødsaget til at gå ned i omdrejninger for at få 1. gear ind, hvilket ikke kunne forenes med det problem jeg havde. Selvom mekanikerne prøvede at skubbe mig igang, måtte jeg udgå" forklarede Heidfeld.

"Jeg er vikelig skuffet med den generelle performance, som teamet har leveret idag" udtaler Prost. Vi har haft de samme problemer i lang tid og vi har endnu ikke kunnet finde nogle gode løsninger. Det er svært for alle i teamet, at arbejde under de nuværende vilkår, men dette skal ikke være en undskyldning for de manglende resultater" sluttede Alain Prost.


Per Liebst

BKP  


Hungaroring - Jordan race

Jordan teamet fik igen et point på kontoen, da Heinz-Harald Frentzen sluttede på en 6. plads efter et meget hårdt løb. Jarno Trulli var på en næsten umulig opgave, da han fra en 12 plads på gridden havde valgt en et stop strategi, og fik en flot 7. plads.

Eddie Jordan:
”Det var et meget vanskeligt løb, men begge racere fuldførte løbet. HHF og JT lavede et flot stykke arbejde i dag. HHF gjorde hvad han kunne, mens JT valgte den rigtige strategi for ham. Vi er tilfredse med det ene point i dag, da det ikke lige er vores kop te at køre på denne slags bane.”

Heinz-Harald Frentzen:

"Vi fik det bedste ud af løbet, og det er jeg tilfreds med. Det var det hårdeste løb jeg har kørt i år, men vi havde også problemer med vores dæk pga. de høje temperaturer, så derfor luner det ekstra godt med et point."

Jarno Trulli tog en endnu større chance i dag. Han satsede på en et stop strategi, mens alle de andre satsede på 2 pit stop. Men det var den eneste chance for at komme frem i feltet mente JT.

Jarno Trulli:
”Selvfølgelig var mine dæk mere slidte til sidst i løbet end mine modstanderes, da de var inde for at skifte dæk efter mig, men selv om dækkene var godt brugte, så kørte raceren godt. Den kørte rigtigt godt på mit andet sæt dæk. Jeg var i stand til at indhente Button og overhale ham. Da kvalifikationen er halvdelen løbet her på Hungaroring, så er jeg selv yderst tilfreds med min egen præstation.”

BKP  


Hungaroring - McLaren race

Mika Hakkinen som kører for McLaren, vandt i dag det Ungarske Grand Prix, da han tog føringen i første sving og aldrig lod andre få føringen i løbet, undtagen når han var i pit. Med sejren fører Mika Hakkinen nu i den samlede stilling for kørerne, og McLaren overtog føringen i konstruktørernes mesterskab.


Hakkinen benyttede chancen til at give Coulthard en ordentlig champagne-vasker!

Mika Hakkinen: ”Jeg vidste at starten ville være afgørende, fordi det faktisk er umuligt at overhale på denne bane”, bemærkede Mika. ” Normalt får man ikke den perfekte start mere end en gang om året, og efter min forrygende start for 2 uger siden på Hockenheim, troede jeg at min kvote var opbrugt. Da jeg en gang havde taget føringen i dag, havde jeg det godt resten af løbet, og hele teamet har gjort et fantastisk stykke arbejde hele weekenden for at få det bedste ud af bilen. Jeg er enormt glad for at vinde, og også for at have taget føringen i verdensmesterskabet”.
Teamkammerat David Coulthard fik ikke den start han havde håbet på fra sin 2. plads på gridden, og han var utilfreds med balancen i sin racer. Skotten havde sat farten det meste af weekenden. David Coulthard kørte hele løbet bag Michael Schumacher og selvom han lagde pres på Ferrarien mod slutningen af løbet, så var han ikke i stand til at overhale.

David Coulthard:
”Jeg fik ikke den start jeg havde håbet på i dag, og jeg var utilfreds med balancen i min racer indtil efter mit 1. pit stop, hvor jeg virkelig følte at jeg kunne deltage i løbet. Jeg satte virkelig MS under pres, men var uheldig at blive fanget bag nogle langsomme kørere når jeg havde mulighed for at overhale MS.”

Ron Dennis:
”Et næsten perfekt løb. En fantastisk start af MH. Det var også flot at DC kunne lægge pres på MS under hele løbet. Vi er glade for at kunne forlade Ungarn med føring i begge mesterskaber og vil nu engagere os endnu mere i at give begge kørere mulighed for at kunne vinde mesterskabet.”

Norbert Haug:
Mika havde et fantastisk løb. Hans sejr så let ud, men det var en svær opgave, og er i mine øjne et af hans største løb nogensinde. Nu fortjener han mere end nogensinde at have føringen i kørernes mesterskab. Uheldigvis for DC blev han fanget af den langsomme trafik som gjorde at han ikke havde mulighed for at lave et bedre resultat. Teamet arbejdede utroligt godt og løbsstrategien var perfekt.”

BKP  


Hungaroring - Sauber race

Sauber køren Pedro Diniz udgik i gårsdagens ungarnske Grand Prix, da hans bil på mystisk vis stoppede med kun 12 omgange tilbage. I følge brasilianeren, havde han ikke den fjerneste ide om, hvad der gik galt med hans C19 og teamet arbejder på at finde årsagen. Udover sit uheld var P.D tilfreds med hans omgangstider før hans uventede problem indtraf.

P. Diniz udtalte : "Jeg var meget tilfreds med løbet, fordi jeg var i stand til at overhale en del biler og præsterede gode omgangstider. Jeg undgik trafik - pressede bilen hårdt og drog fordel af en god team strategi. Og så med 12 omgange tilbage stoppede bilen bare - uden nogen form for advarsler. Vi arbejder stadig på at finde fejlen" - udtalte P.D.

Teamkammeraten Mika Salo sluttede løbet på 10. pladsen, efter at have mistet 3 pladser i første sving. Finnen var plaget af en del understyring på bilen under løbet - akkurat som så mange andre - under weekenden's løb.

Mika Salo: "Jeg troede, at jeg gjorde det godt i starten ved at beholde min position i inderbanen - men det så ud til at alle andre kørte udvendigt. Da de andre i front bremsede, blev jeg hæmmet af min placering og 3 biler kom forbi.

Jeg havde en del understyring idag og imod slutningen var den så gal, at jeg trode at der var tale om et punkteret dæk. Noget, som virkelig var irriterende, var Minardi'en som holdt os alle tilbage og skabte en del kø. Det kostede mig meget tid og problemet her i Ungarn er, at det er svært at overhale - selv langsommere biler " - afslutede M.S

Peter Sauber : "Efter en uheldig start, var det ikke muligt for Mika Salo at indhente de 3 tabte pladser, som han mistede under starten - men grundet en god strategi fra teamet - lykkedes det ham at overhale Wurz under 1. pitstop.
Pedro D. kørte et stærk løb og havde også glæde af teamet's indsats. Han overhalede E. Irvine, men måtte desværre udgå med et teknisk problem" - forklarede Peter Sauber.
Han fortsatte videre : "Det var overraskende at se, hvor mange biler der rent faktisk fungerede godt under varmen og en vigtig ting for os var, at vi igen var i stand til at køre stærkere end vores nærmeste konkurrent Jaguar" : sluttede Peter Sauber.


Per Liebst

BKP  


Hungaroring - Arrows race

Det Orange team Arrows bragte idag begge biler hjem til det ternede flag, i en næsten ulidelig varme. Jos Verstappen sluttede i 13. position - trods sin start plads som nr. 20.
Pedro de la Rosa kom hjem som nr. 16 efter et sammenstød med Villeneuve som gjorde hans A21 bil, svær at håndtere.

Pedro de la Rosa (Bil 18)
Slutplacering nr. 16
Grid position nr. 15
Chassis nummer 1

Pedro de la Rosa:
"Jeg lavede en god start og det bedste ved løbet var, at det var god træning for mig. Selve racet var ikke attraktivt - især ikke efter en påkørsel bagfra af Vileneuve, som punkterede et baghjul og ødelagde min bagerste affjedring. Jeg ved ikke helt hvad problemet var, men bilen var svær at køre, men det lykkedes os at holde den kørende. Vi kunne ikke gøre noget for at forbedre situationen og derfor kunne placeringen ikke undgå at blive sekundær" - afsluttede Pedro d.l.R.

Jos Verstappen (Bil 19)
Slutplacering 13
Grid position 20
Chassis nummer 4

Jos Verstappen:
" Jeg tror på, at der var godt for teamet at få begge vogne hjem idag. Det var et hårdt løb for os, fordi vores biler ikke passer alt for godt til denne bane - men det vidste vi - inden vi kom herned" forklarede J.V.

Han fortsatte : "Som Pedro sagde, var det god træning og jeg er glad for at jeg kom i mål. Nu er der bare at se frem til næste løb" - konstaterede J.V

Tom Walkinshaw:
"Det lykkedes os under svære omstændigheder, at få begge biler hjem, hvilket er et positivt fremskridt. Jos kom godt op i feltet og Pedro blev desværre hæmmet at skaden på hans bil - men der blev ydet et godt stykke arbejde af os, i et løb, som vi på forhånd vidste ville blive svært.
Kørerne og teamet har arbejdet virkelig hårdt, hvilket kunne ses og nu kigger vi bare frem til næste løb" - afsluttede T.W.


Per Liebst

BKP  


Hungaroring - Ferrari race

Jean Todt: ”Dagens resultat var en skuffelse, efter at vi i går fik pole position. Vi troede virkelig vi kunne vinde her, men Hakkinen var bare den hurtigste mand på banen i dag. Der var dog noget positivt i dag, og det er at begge racerne kom i mål. Det var specielt godt for Michael, da han er udgået i de sidste 3 løb. For første gang i år, fører vi ikke konstruktørernes mesterskab, men vi er kun 1 point fra vores værste rivaler. Michael mistede også føringen i kørernes mesterskab, han er nu 2 point efter Mika. For os begynder jagten for igen at tage føringen i begge mesterskab på Spa-Francorchamps."

Michael Schumacher:
”Jeg er glad for min anden plads i dag. Jeg var bare ikke hurtig nok i dag. På Hockenheim havde jeg problemer med for meget hjulspind i starten. I dag var jeg nok for forsigtig, og der ved mistede jeg noget fremdrift. Selve starten var ikke dårlig. Jeg kunne se Mika bag mig, men siden kom han op på indersiden af mig. Jeg prøvede at køre tæt, men han blev ved med at følge med, og til sidst var jeg nødt til at lade ham komme forbi, ellers var vi kørt ind i hinanden. Selv om jeg havde vundet det første sving, så er jeg sikker på at Mika havde overhalet mig når vi skulle ind til vores pit stops. Jeg havde i stedet for en hård og god kamp med David. Vi fik timet vores pit stop perfekt, så da jeg kom ud efter det andet pit stop, kunne jeg slappe lidt af, og køre en sikker anden plads hjem. Nu skal vi hjem og analysere vores data, og vi har nogle ideer om hvordan vi kan gøre vores racer hurtigere, men det har vores rivaler sikkert også. Nu må vi vente til sæsonen er slut, for at finde ud af hvem der har lavede det bedste stykke arbejde.”

Rubens Barrichello:
”Jeg tror at jeg tabte min chance for at lave et godt resultat, allerede om lørdagen, da jeg ikke havde en særlig god kvalifikation. I selve løbet var det umuligt at overhale Ralf Schumacher, og derfor blev hullet op til top 3 for stort. Mine pitfolk gjorde et godt stykke arbejde ved det første pit stop. De fik mig ud foran Ralf Schumacher, og derefter var det ikke noget problem at trække fra ham, men de forankørende var da allerede så langt væk, at det var umuligt at indhente dem. Min 4. plads er ikke fantastisk, men det var det bedste jeg kunne få ud af dagen. Det var meget hårdt at køre i den varme, og jeg løb tør for vand da halvdelen af løbet var kørt. Jeg tror jeg har tabt mig mindste 1½ kilo i dag.”

BKP  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk