Presse
Østrigs Grand Prix


 Historiens vingesus
 A1 Ring - Williams preview
 A1 Ring - Jaguar preview
 A1 Ring - Michelin preview
 A1 Ring - Arrows preview
 A1-Ring - Ferrari frie træninger
 A1-Ring - McLaren frie træninger
 A1-Ring - Ferrari kvalifikation
 A1-Ring - McLaren kvalifikation
 A1-Ring - Williams kvalifikation
 A1-Ring - Sauber kvalifikation
 A1-Ring - Jordan kvalifikation
 A1-Ring - Ferrari race
 A1-Ring - Sauber race
 A1-Ring - Arrows race
 A1-Ring - Williams race
 Fakta og tal efter det østrigske Grand Prix
 

Historiens vingesus

Østrig indtager ofte en lidt undseelig plads i verdenshistorien. Kulturelt er de dog godt med, Mozart var østriger, der er Strauss’erne. Wien er en gammel kulturby. Men siden 1918, hvor det østrig-ungarske rige blev opløst, har Østrig ført en lidt mere tilbagetrukken tilværelse. Hitler var jo godt nok Østriger, men det vil de sikkert gerne glemme dernede i alpelandet, hvor de alle taler en uforståelig udgave af det tyske sprog.

I sportens verden har Østrig heller ikke altid leveret de store præstationer. I fodbold ser man dem nu og da, men ellers går det vist bedre i mere alpine discipliner. Men på et felt har østrigerne formået at markere sig: I motorsport. Både som skueplads for et af de årlige grand prix’er, men også som leverandør af kørere. To verdensmestre er det blevet til, og i alt fire titler. Jochen Rindt var den første, Niki Lauda den anden. Udover de to mestrer, har de også frembragt folk som Gerhard Berger, Karl Wendlinger, afdøde Roland Ratzenberger, Alexander Wurz med flere.

Men det er ikke østrigerens præstationer på banen vi skal dvæle ved, men derimod præstaionerne på de østrigske baner.

Det første grand prix blev kørt i 1964 og blev vundet af Ferrari køreren Lorenzo Bandini. Men løbet var en engangs foreteelse, og det var først i 1970 at Østrig blev fast inventar på F1 kalenderen. Lokalhelten Rindt kæmpede for VM, og fik pole, men måtte udgå i løbet med motorproblemer, hvilket gav belgieren Jacky Ickx sejren. Senere på sæsonen, efter Rinds tragiske død, var det samme Ickx der var lige ved at indhente Rindt i den samlede stilling.

Men fra 1970 og til 1987 var Østrig en fast bestanddel af formel 1 cirkusets europæiske sommerturné. I 1971 debuterede en 22 årig Niki Lauda i det østrigske grand prix, med den overvældende placering som nr. 21 ud af 22 på grid’en. Lidet anede man, at det her var starten på en stor karriere.

I 1975 var det igen en østriger der dominerede kampen om verdensmesterskabet. Dennegang var det føromtalte Herr Lauda. Og følgelig satte hjemmebane publikummet deres lid til en hjemmebanetriumf, men sådan skulle det ikke være. Da løbet startede silede regnen ned over banen, og bilerne sejlede af til højre og venstre. Den eneste der havde taget den store styrmandsprøve, var italieneren Vittorio Brambilla, der ellers var mest kendt for afkørsler. Men denne dag holdt han skuden på ret kurs og da sejladsen blev blæst af efter 29 omgange kunne Brambilla løfte armen i triumf. Men helten manglede slaven der stod bag ham og hviskede ”husk at du skal dø” i hans øre, sådan som romerne havde haft det. Så umiddelbart efter mållinjen var passeret sejlede den orange March racer ind i autoværnet og beskadigede fronten. Dog ikke mere end at Brambille kunne sejle videre på sin sejrsrunde – stadig med den ene arm hævet – bangebuks var han ikke den gæve Brambilla.

Året efter manglede hjemmebanehelten. Lauda lå hjemme i sin seng med alvorlige forbrændinger efter en ulykke på Nürburgring. I hans fravær var James Hunt begyndt at hale point i hus, men i Østrig var det dog John Watson der vandt i en Penske. Men det hindrede dog ikke Hunt i at hjemtage VM senere på året.

Lauda var tilbage på banen i 1977, og han fik planmæssigt pole postion, men i løbet måtte han se sig slået af australieren Alan Jones i en Shadow, der havde kvalifceret sig som en beskeden nr. 14. Det var andet år i træk at et team vandt deres eneste sejr i Østrig.

1978 var også et år, der bør huskes. I regnvejr vandt svenskeren Ronnie Petersson sin 10. og sidste Grand Prix sejr, en måneds tid før han blev dræbt i Italien. Petersson havde også vundet løbet i 1973.

Hvis vi springer nogle år frem, til 1982, ramler vi her ind i et af de mere spændende løb i Grand Prix historien. Finnen Keke Rosberg lå godt i VM stillingen, men var stadig på jagt efter karrierens første sejr, og i lang tid så det ud til at han skulle få den i Østrig. Men italieneren Eli

MMT  


A1 Ring - Williams preview

Vi er nået til årets sjette Grand Prix, og det kommer til at foregå på en bane, som nok ikke er helt så krævende for kørerne. Samtidigt er det næsten en hjemmebane for Williams teamet.

Nede i Østrig ligger A1 Ring. Midt i mellem alpetoppene i en pragtfuld dal. Banen er næsten blevet en slags hjemmebane for Williams teamet. Det skal ses i lyset af flere ting. Ralf Schumacher har flyttet sin residens til Østrig. Flere af teamets medarbejdere kommer fra Østrig. BMWs motorsportschef, Gerhard Berger kommer netop fra Østrig. Og det var for øvrigt også her, at han i 1997 annoncerede, at han ville trække sig tilbage som aktiv kører. 1997 var også året hvor A1 Ring kom tilbage i Formel 1 kalenderen efter en væsentlig ombygning. Mere historisk byder Østrig på to tidligere topkørere, nemlig Jochen Rindt og Niki Lauda.

De seneste år har ikke budt på den store succes for Williams teamet på banen. Seneste sejr var tilbage i 1997, hvor Jacques Villeneuve vandt. Ellers har der stået McLaren og Ferrari på sejrherrerne. Men det kan meget vel komme til at se anderledes ud i år. Williams har i år vist, at man vil være med helt fremme, og i den seneste uge har man arbejdet intenst med færdiggørelsen af TC systemet og de tilhørende funktioner. Begge kørere er opsatte på at følge op på den succes som teamet har oplevet hidtil i år.

Ralf Schumacher:
"Jeg er flyttet til Østrig, så derfor er det det første af mine hjemme Grand Prix'er i denne sæson. Banen er ikke så krævende for kørerne, men det har altid været spændende at køre her alligevel. Sidste år var vi forfulgt af uheld, og jeg håber at vi denne gang kan præstere et ordentligt resultat. Jeg vil gøre mit bedste for at teamet kan få et godt resultat her."

Noget anderledes ser det ud for teamets anden kører. Juan Pablo Montoya har tidligere kørt her i Formel 3000. To gange har han kørt på banen, og med én 1 og én 2 plads som resultat. Så hans oplevelser her har været ganske gode, så han håber ganske givet på, at han igen kan levere et topresultat her.

Montoya:
"Jeg kommer til A1 Ring med ganske gode forventninger. Specielt efter min 2 plads i Spanien. Det er meget frustrerende ikke at komme i mål, så jeg ønskede egentligt bare at komme i mål, og at det så skete på 2 pladsen er en ekstra bonus. Jeg ser frem til at køre her igen. Jeg har gode minder fra Østrig. Jeg har kørt her et par gange i Formel 3000 med en 1 plads og en 2 plads som resultat. På papiret ser det måske ikke ud som den bedste bane for teamet, men vi har forbedret hele "pakken", og det vil vi prøve at bevise på søndag. Vi har haft en god test på Valencia i sidste uge, det skulle vi gerne vise resultatet af i Østrig."

Sir Frank Wiliams:
"Det er ikke den mest krævende bane, men de flotte omgivelser opvejer dette. Alt i alt må vi sige at det er et af de mere rolige Grand Prix'er, der er dejlige faciliteter her. Jeg nyder altid at komme her, i år specielt med en kraftig motor i ryggen."

Det Frank Williams slutter med at sige, kan måske vise sig at være en afgørende faktor. Pga. banens opbygning, så kræves der faktisk en ganske kraftig motor. Det er et meget kuperet terræn banen er anlagt i. Samtidigt er den sammensat af nogle meget langsomme sving, og nogle hurtige langsider. Noget der kræver motorkraft, og det kan vise sig at være afgørende. Williams har vist sig i år at have en god kraftig motor, og måske kan man drage fordel af dette på netop A1 Ring.

PDL  


A1 Ring - Jaguar preview

Et af de teams som ikke har klaret sig så overvældende godt i år, er Jaguar. Men flere forbedringer skulle være undervejs. Ikke kun med bilen.

Det er nemlig sådan, at Niki Lauda har søgt flere topmedarbejdere til teamet. Derudover har Bobby Rahal hentet Mark Ellis til teamet som den ledende løbsingeniør. En mand med megen erfaring og nogle gode lederevner. Resultaterne skulle snart begynde at vise sig. Og måske har de allerede gjort det. Jaguar er faktisk et af de få team, som ikke har haft de store problemer med den nye elektroniske teknik, som er indført fra og med det spanske Grand Prix. I testforløbet indtil nu i denne sæson, har der selvfølgelig været fokuseret meget på TC med tilhørende systemer. Nu er tiden kommet til, at man kan rette en meget større opmærksomhed på andre områder. I samarbejde med Michelin, har man arbejdet meget med dæktest. Så sent som ved den nyligt overståede test på Valencia, fuldførte man en test på regnvejrsdæk. Man fik simpelthen lov til at overrisle banen med vand, så man kunne foretage en test af regnvejrsdæk. Det skete på den sidste testdag.

Samtidigt har man også i højere grad kunne rette opmærksomheden på aerodynamik, som man erkender at man har nogle problemer med, og så også et dybere arbejde med at lave setup på bilen. Noget som måske har manglet i det store arbejde, som teamet udfører for at forbedre sine resultater.

Eddie Irvine:
"Jeg ser frem til løbet. Ikke mindst fordi, at jeg måtte tage herfra med sygdom sidste år. Det er vanskeligt at sige hvordan løbet vil blive, men jeg ved at vi har haft nogle meget gavnlige dage på Valencia. Vi fik kørt mange kilometer, hvor vi kunne indsamle en masse gode data. Vi har fokuseret meget på elektronik og dækudvikling. I den senere tid har vi også arbejdet meget med setup og balance i bilen. Jeg føler at vi har gjort store fremskridt og er kommet til at kende bilen endnu bedre. Vi kommer lidt tidligere til Østrig i år end vi plejer. Det kan betyde at vi måske får en fordel af dårligere vejr. Det vil ikke gøre mig noget hvis det regner. Vi har ingen problemer haft med den nye elektronik og motorstyring, som er udviklet af Cosworth og Pi Electronics. (Begge firmaer er ejet af Ford). Banen i sig selv er ikke noget specielt, dog er der nogle gode overhalingsmuligheder. Det at jeg har vundet her tidligere, betyder ingenting. Udviklingen går så stærk i Formel 1, at det ikke betyder noget."

de la Rosa:
"Mit debut løb for Jaguar var lidt af et mareridt. Jeg kvalificerede mig dårligt, fordi det foregik i reservebilen. Og selve løbet varede ikke ret mange omgange for mig, idet jeg blev kørt af banen af Frentzen. Vi har lært meget af testen på Valencia i sidste uge. Bl.a. så sker der meget med dækkene i den såkaldte dækkrig. Vi forventer også at nogle væsentlige forbedringer med aerodynamikken, kommer på bilen i løbet af de næste Grand Prix'er. Noget vi har ventet på i et stykke tid. Vi er derhenne nu, hvor vi skal til at have samlet nogle points."

PDL  


A1 Ring - Michelin preview

Hos Michelin har man været meget spændte på, hvordan comebacket til Formel 1 ville forløbe. Indtil videre må man sige, at det har forløbet godt. Rigtig godt.

Én sejr og et par podiepladser er det hidtil blevet til. Inklusive 2 pladsen til Montoya i Spanien. Grand Prix'et i Spanien var imødeset med en vis spænding, fordi det var der at TC systemet skulle genindføres. Men alt forløb ganske godt for Michelin. Udover Montoyas 2 plads, kom Prost bilerne ind på 10 og 11 pladsen, og den ene af Minardi bilerne var helt fremme på 13 pladsen.

Det er jo ingen hemmelighed mere, at TC systemet har en stor indflydelse på bagdækkenes tilstand. Hos Michelin har man været positiv overrasket over denne effekt, og er klar til at bruge erfaringerne i de kommende Grand Prix'er. Men man ved også, at der et godt stykke vej inden man har de optimale dæk til firmaets "kunder".

I Østrig kan man drage nye erfaringer. Banen er kendt for at et høj dækslid. Det hænger sammen med at der er et dårligt vejgreb, og sammenholdt med mange accelerationer og nedbremsninger, giver det et høj dækslid.

Pierre Dupasquier, Michelin:
"Vi er glade for at komme tilbage til en bane som kombinerer motorsport og en meget flot natur. Det var på den gamle Zeltweg bane, at vi havde vores første store succes tilbage midt i -70'erne. På en våd bane i en Renault Turbo, kunne Gerard Larrousse, Patrick Depailler og Jean-Pierre Jabouille køre 5 sekunder hurtigere end de nærmeste konkurrenter, Alfa Romeo, som kørte på et andet dækmærke. I finder Grand Prix'et sted på en ombygget bane, hvor vi kun har erfaringer fra, i GT racing. Banen er på flere områder helt modsat af hvad vi oplevede i Spanien. Specielt er overfladen meget anderledes. Og vi bevæger os igen ind på et fremmed og ukendt territorium. Vi skal også have i tankerne, at det tit og ofte regner i Østrig."

PDL  


A1 Ring - Arrows preview

Arrows teamet kommer til det østrigske Grand Prix fulde af forventninger og forhåbninger. Bare 2 dage efter det spanske Grand Prix, var teamet på Silverstone for at teste.

På Silverstone testede man dæk. Man arbejdede videre med TC systemet, som skulle have nogle flere justeringer eller omprogrammeringer i softwaren. Man arbejdede med setup. Og så fik man kørt en masse kilometer. Det lyder faktisk som et ganske alm. testarbejde. Det er det for så vidt også. Forskellen er bare, at A1 Ring er en af de baner som man ikke kan teste på. Som man f.eks. kan på Circuit de Catalunya eller Silverstone. Derfor kræver det noget ekstra forberedelse inden man tager til Østrig.

Samtidigt kan være vejret være ret ustadigt på de kanter, så man skal også forberede et regnvejrssetup.

Hos Arrows mener man dog, at man har haft nogle gode forberedelser. Sidste år var Arrows ganske godt med. Grand Prix'et sidste år faldt sammen med nogle væsentlige ændringer i Arrows bilerne. Man håber på, at man klarer sig mindst lige så godt i år eller endda bedre.

Jos Verstappen:
"Kvalifikationen er altid meget spændende på A1 Ring. Feltet er som regel meget tæt samlet rent tidsmæssigt, så der er faktisk ret store chancer for at kan avancere nogle pladser i kvalifikationen. Banen har nogle meget langsomme sving, så der bliver mange hårde nedbremsninger efterfulgt at nogle vigtige accelerationer ud af svingene. Banen har heller ikke så meget vejgreb. Det er hårdt ved dækkene, det kan også give en del understyring. Der er gode overhalingsmuligheder, så det skulle give et spændende løb."

Enrique Bernoldi:
"Jeg har kørt på banen 2 gange i Formel 3000, så jeg kender banen ret godt. Der er flere langsomme sving end der er hurtige, så det er svært at holde en ordentlig rytme. Jeg håber på, at få et bedre løb end jeg havde i Spanien. Jeg er glad for at komme til Østrig, jeg synes at det er dejligt land, jeg bor ikke så langt derfra."

Tom Walkinshaw:
"Det var dejligt at se Jos's bil komme i mål i Spanien. De nye dele som vi kom i den har haft en positiv virkning. Vores testteam havde nogle hårde dage på Silverstone i sidste uge. De testede videre på nogle nye dele, som også skal indgå i udstyret i bilen, så forhåbentlig får vi et godt løb i Østrig. Vi havde et meget positivt løb der sidste år, så man ved aldrig."

PDL  


A1-Ring - Ferrari frie træninger

Jean Todt
"Vores program for fredag var centreret om set-up og arbejde med aerodynamik på racerne. Vi bruge de tre forskellige sæt dæk som var til rådighed for kørerne, og fik et klart billede af hvilken type vi skal bruge til morgendagens kvalifikation og søndagens løb. Som sædvanlig er det svært at sige hvor vi står i forhold til vores største rivaler. For vores del, så er vi endnu ikke helt tilfredse med balancen i raceren. Ud fra de data som vi har fået og de to timer vi har kørt, er vi sikre på at vi er konkurrencedygtige i morgendagens kvalifikation."

Michael Schumacher
"For at være ærlige, så fik vi til morgen ikke så meget kørsel som jeg gerne ville have haft. Det var på grund af et mindre problem med bremserne som vi har løst. Det kostede os nogle kilometer. Men alt i alt ser det meget tæt ud. Selvom der er et hul på 4/10 så blev mit sidste forsøg generet af trafik, så jeg er ikke bekymret over forskellen i tid. Det svære ved denne bane er at finde et godt set-up, som er essentielt her. Man skal være meget præcis og det er meget svært at blive her. Jeg er optimistisk for i morgen, da jeg ikke føler at mine omgangstider er alt for repræsentative for hvad raceren kan."

Rubens Barrichello
"I dag kørte vi mange omgange på en bane som vi aldrig tester på, så man skal have kørt nogle kilometer for at samle data. Banen er anderledes i forhold til dem som vi kører på, men jeg tror vi forstår hvordan den skal tackles. Nu skal vi arbejde på vores valg af dæk. Det vil være også være meget vigtigt at holde øje med vejret. Generelt er jeg glad for den første dags arbejde."

Ross Brawn
"En ganske normal dag, selvom vi havde lidt problemer med Michaels racer i begyndelsen. Der var et problem med bremserne som vi nu har løst. Vi sammenlignede dæk, og jeg tror det er meget klart hvilken type som vi vil bruge. Der er ikke den store forskel på de to forskellige typer dæk. En rimelig træning, hvor der ikke var noget særligt at melde. Banen er meget grøn, men det er det samme for alle. Den eneste effekt det har, er at forkorte træningen da man venter på at den bliver gjort ren. Vi brugte nogle af de nye aerodynamiske modifikationer som vi testede i går på Fiorano. Det er ikke et stort skridt frem, men et par småændringer på et par områder."

BB  


A1-Ring - McLaren frie træninger

David Coulthard
"Vi gjorde fremskridt henover dagen på en bane som stadig er ret snavset og glat. Vi har ikke fået det maksimale ud af raceren endnu, da jeg ikke er 100% glad for balancen, men vi er på vej den rigtige vej. Denne bane kræver meget vejgreb fra fordækkene, hvilket er det som vi skal arbejde på."

Mika Hakkinen
"Jeg er glad for vores præstation i dag. Vi kom igennem en masse arbejde og var konstant hurtige og havde ingen større problemer. Jeg ser frem til denne weekend på en bane som jeg altid nyder."

Ron Dennis
"En god dags arbejde fra alle."

Norbert Haug
"Fra starten af dagens to træninger har vi forbedret os med både David og Mika der hele tiden blev hurtigere. Vi skulle have et godt grundlag til løbet."

BB  


A1-Ring - Ferrari kvalifikation

Det var femte gang at Michael Schumacher sikrede sig pole position og første gang at tyskeren sikrede sig pole i Østrig.

Jean Todt
"Det var en god kvalifikation og vi var i stand til at få vores racere i første og anden startrække. Grid'en er lidt anderledes end det billede vi er blevet vant til at se. Jeg er særlig glad for at se en Sauber, der bruger en Maranello-bygget motor, så langt fremme. Morgendagens løb bør være åbent og interessant. Holdbarheden vil være af fundamental betydning fordi den er særlig hård ved maskineriet."

Michael Schumacher
"Efter denne morgen var vi stadig ikke sikre på hvad der ville være den bedste procedure til kvalifikationen, hvilket var derfor jeg eksperimenterede med to flyvende omgange. Jeg tror det var den bedste løsning for mig, selvom jeg måtte afbryde forsøget. Jeg lavede en fejl på min første hurtige omgang, hvor jeg kørte bredt i sving 2, så jeg slappede af for at spare til den kommende omgang. Til sidst var jeg heldig stadig at have en omgang på hånden, så jeg kørte ud fordi jeg ikke vidste om der var nogle der kørte hurtigere. Men jeg var uheldig fordi Verstappen spandt lige foran mig. Det var ikke noget stort drama. Jeg troede jeg kunne komme forbi, men det kunne jeg ikke og måtte køre på indersiden. Jeg forventede at han vil komme tilbage på tværs af banen. På denne bane er vinden, som skiftede retning, en vigtig faktor om man skal have et specielt set-up og få alt rigtigt. Starten vil være kritisk. Med startkontrol skulle alle de forreste komme af sted på samme tid og det vil være vitalt at være først i det første sving. Så kan man sætte farten og sætte andre til at køre den fart man selv ønsker. Jeg vil ikke udelukke McLaren. Hvis de får en god start kan de ligge nummer fire og frem, og så vil det afhænge om de kan komme videre derfra."

Rubens Barrichello
"Min kvalifikation var påvirket af trafik, og det var meget svært for mig at få en fri omgang. Til sidst var der meget skidt på banen og det betød at jeg måtte gå efter fire forsøg, hvilket ikke var ideelt. Jeg var altid tæt på pole, men jeg er skuffet over ikke at være blevet bedre end nummer fire."

Ross Brawn
"I dag var den vigtigste faktor at få det bedste ud af dækkene. Vi gik efter et mix af gamle fordæk og nye bagdæk hvilket gav den bedste balance. Vi havde nogle problemer med trafik for Rubens, mens Michael var glad for sin racer og så ud til at nyde det, indtil det lille øjeblik på sidste omgang. Jeg tror vi er i god form til i morgen."

BB  


A1-Ring - McLaren kvalifikation

McLaren ligger i mindre kendte omgivelser når starten til det østrigske grand prix går i morgen. Coulthard starter som nummer 7 mens Hakkinen er nummer 8. Teamet er meget skuffet over ikke at kunne matche de tider som de satte i formiddagens træninger.

David Coulthard
"Vi var tydeligvis ikke i stand til at få raceren til at præstere så godt som til morgen. Balancen ændrede sig og vi ramt af overstyring, og med den tid der var til rådighed var vi ikke i stand til at rette op på situationen. Jeg måtte afbryde et par forsøg på grund af trafik og i sidste ende har man ikke mere tid. Vi vil tage dette som det er og se på hvordan vi kan forbedre os til i morgen. Vi har allerede vist at farten er der."

Mika Hakkinen
"Jeg er virkelig skuffet over udfaldet af kvalifikationen. Vi var under forholdene i kvalifikationen ikke i stand til at forbedre raceren balance i forhold til i morges. På mit sidste forsøg havde jeg et motorproblem, men i løbet kan alt ske, som vi har se de tidligere år, så nu skal fokusere på at få alt rigtigt til i morgen."

Ron Dennis
"Nogle gange får man det hele rigtigt, hvilket vi som oftest gør - og det var et af de eksempler hvor vi fik det forkert. Vi har ikke noget fundamentalt problem andet end at vi gik den forkerte vej med opsætningen. Selvfølgelig er det lidt sværere at kæmpe sig op fra hvor vi ligger på grid'en, men jeg er sikker på at vores ingeniører kan genfinde vores fart til i morgen."

Norbert Haug
"Teamet og kørerne kunne ikke finde det rigtige set-up. At vi er hurtige viste vi i går og i morgenens træning.. Mikas motorproblem var forårsaget af et mindre tab af vandpres, som ifølge vores undersøgelse ikke har nogen indflydelse på motorens præstation. Nu skal vi koncentrere os om at finde det rigtige set-up for at rette det op i morgen."

BB  


A1-Ring - Williams kvalifikation

Williams-BMW fik deres bedste kvalifikation i den tid konstellationen har arbejdet sammen. En anden og tredjeplads til teamets to kørere lover godt for morgendagen. Montoya placerede sig foran Ralf Schumacher, hvilket han var meget godt tilfreds med.

Juan Pablo Montoya
"Kvalifikationen gik for os meget godt. Vi havde en meget god fredag, som vi havde det i Spanien, og den anden weekend uden problemer på den første dag gør en stor forskel. Vi har lavet mange forbedringer af raceren på det seneste og det har givet pote. Grunden til at vi ikke kunne forbedre vores tider efter det andet forsøg var fordi vinden ændrede retning til at give modvind."

Ralf Schumacher
"Et godt resultat for hele teamet. På den ene side er det bedre at være nummer to end nummer tre, på den anden side så skal Juan Pablo starte fra den snavsede side af banen. Kvalifikationen var dog, selvom jeg havde noget trafik på en hurtig omgang og lavede en mindre fejl på en anden. Det bliver svært at sige hvad der sker i løbet, men jeg tror vi bliver stærke i den anden halvdel når banen har fået fræset mere gummi i."

Patrick Head
"Resultatet var bedre end vi havde forventet, men begge kørere gjorde det godt i dag. Det er godt at se Juan Pablo vise sit potentiale i kvalifikationen. Nu skal vi have den rigtige strategi til løbet så vi kan få det bedste ud af dagens præstation. Michelin-dækkene var ret gode i kvalifikationen og vi brugte friske sæt."

Gerhard Berger
"Tolv hundrededele fra pole position - så tæt på har vi ikke været før. Vi forventede en god kvalifikation i dag, men dette resultat er lidt bedre end vores forventninger, og det giver utrolige chancer i løbet i morgen. Begge kørere gjorde en god indsats og var positive over raceren og motoren."

BB  


A1-Ring - Sauber kvalifikation

Sauber kunne igen glæde sig over at have deres kørere indenfor i top-10, og endda med en enkelt kører inden for de seks første.

Peter Sauber
"Nu kan vi sige at det er reelt, og det er ikke en fredag! Jeg er meget, meget glad for Nicks sjetteplads og Kimi Räikkönen som nummer 9, hvor begge racere meget komfortabelt igen er i top-10. Raceren er meget god her og vi har tydeligvis et godt set-up, men kørerne fortjener også meget credit især Nick Heidfeld med sin start fra tredje række.

Nick Heidfeld
"Kvalifikationen var svær i dag fordi vinden skiftede retning. Man skal være meget heldig og være på banen på det rigtige tidspunkt, fordi tingene ændrede sig meget hurtigt. Raceren var god i dag, så jeg lavede kun en mindre ændring af set-up og efter det blot legede lidt med dæktrykket. Jeg er meget glad for sjettepladsen som er min bedste kvalifikation til dato."

Kimi Räikkönen
"Mit første forsøg var godt, men på det andet blokerede Villeneuve for mig. Jeg ved virkelig ikke hvorfor. Han lod en Minardi komme forbi, og der så ud som om han havde set mig, men så speede han igen op og ødelagde min omgang. Det sidste forsøg var også godt indtil Frentzen kørte bredt lige foran mig, og så fik jeg det samme problem med gearskiftet som jeg havde til morgen."

BB  


A1-Ring - Jordan kvalifikation

For de to Jordan-kørere blev det en blandet dag. Trulli havde problemer til formiddag, mens det var Frentzen beskåret om eftermiddagen. Trulli kørte sig flot ind på en femteplads, mens Frentzen må starte tilbage på 11. pladsen.

Jarno Trulli
"Jeg fik et rigtig godt første forsøg. Så måtte jeg derefter miste lidt af præstationen hvilket vi skal have undersøgt. Jeg kunne ikke forbedre mine omgangstider, hvilket var en skam fordi raceren kørte meget godt. Vi havde fundet en ret god balance til kvalifikationen og lige fra starten var raceren hurtig. Så det er en skam at jeg ikke kunne køre hurtigere, men efter de problemer der var til morgen er jeg ret glad."

Heinz-Harald Frentzen
"Jeg måtte afbryde min første hurtige omgang da jeg lavede en fejl og ved en fejl kom til at aktivere fartbegrænseren til pitten. Det der ville have været blevet min bedste omgang var mit andet forsøg, men jeg kæmpede med raceren. Balancen var ikke så god som den havde været til morgen og vi kunne ikke forbedre det. Derudover havde jeg problemer med trafik og på grund af den måde som omgangene gik kørte jeg med lidt mere benzin end nødvendigt, så den ekstra vægt var heller ikke til nogen hjælp. Alt i alt er jeg selvfølgelig skuffet over at være så langt tilbage."

Tim Holloway
"Jarno kørte en meget god første omgang. Men fra da af var han påvirket af manglende kræfter og vi skal analysere det yderligere. Heinz havde en svær kvalifikation da han ikke fik et eneste rent forsøg. Han måtte afbryde to forsøg og det forsøg han fik var ikke en god omgang."

BB  


A1-Ring - Ferrari race

Jean Todt
"Vi vidste at starten ville være det kritiske øjeblik. Det gik dog ikke godt for os. Begge kørere brugte det elektroniske system og nu skal vi se hvad der skete. Resultatet var at vores kørere måtte kæmpe sig tilbage. Michael blev hindret bag Montoya som var langsommere i lang tid. Forsøgende at bremse helt på grænsen kom colombianeren lidt for langt gennem sving to, og Michael var presset til at køre bredt for ikke at lave en påkørsel. Uheldet sendte Rubens i front, mens Michael røg ned på 6. pladsen. Det andet vigtige øjeblik kom ved pitstoppene. Vores modstander stoppede tre omgange efter os, og det betød at de kørte med en lettere race. Det kostede os førstepladsen. Rubens kørte et godt løb og kørte meget hurtigt. På den sidste omgang spurgte teamet om han ville lade Michael passere, da han er den bedst placerede kører i mesterskabskampen. Det er skuffende at forlade Østrig med dette resultat. Vi havde en hurtig racer og var i stand til at vinde, men vi fik ikke det resultat med som vi havde forventet."

Michael Schumacher
"Jeg havde nogle problemer i starten. Raceren kom ikke af sted på den måde den burde. Systemerne er alle meget nye. Kampen mod Montoya havde været fair indtil uheldet. Så forsøgte han at sætte mig af i svinget og jeg måtte køre ud på græsset, da jeg ikke kunne dreje ind i ham. Han så ikke hvad han lavede - han så på hvad jeg lavede. Efter det følte jeg at jeg måtte vente og se hvad der skete ved pitstoppene. Vi vidste ikke hvor langt folk ville køre. Men jeg måtte presse hårdt på for at komme forbi racerne foran mig, så jeg havde ingen chance for at spare benzin og kom lidt tidligere ind. Jeg var meget glad for at Rubens gav plads til mig. Nu hvor Hakkinen ikke gennemførte, er det klart at McLaren vil forsøge at sætte David frem i mesterskabet. Hvis jeg ikke havde været så tæt på Rubens, ville teamet ikke have spurgt ham. Ferrari har nok en anden filosofi end McLaren, som også har brugt denne strategi tidligere. Jeg føler at det er fair så længe vi ikke bryder nogle regler."

Rubens Barrichello
"Jeg trak over for Michael fordi teamet bad mig om det. Jeg valgte at starte med brugte fordæk og nye bagdæk, og mod slutningen af det første stint kæmpede jeg med greb foran, men det var et godt valg. Min start var ikke meget god og jeg havde et ret hårdt løb. Jeg tror det var et mine bedste løb. Uheldigvis var Daivd i stand til at komme lidt mere foran mig inden han kørte i pit og det gav pote for ham. Jeg havde ellers en god følelse for raceren og mener at jeg kunne have vundet."

BB  


A1-Ring - Sauber race

Kimi Räikkönen og Nick Heidfeld sluttede på henholdsvis fjerde og niendepladsen - dog med forbehold om en mulig ændring for Räikkönens tilfælde efter der er indgivet protest fra BAR.

Peter Sauber
"Flere point der bekræfter vores fortsatte hurtige form. Det var et godt løb for Kimi Räikkönen. Han var hurtig og konstant hele vejen igennem og det var aldrig et problem for ham at holde Panis bag sig. Jeg er virkelig glad for ah han kunne score tre point i et så konkurrencefyldt race, blot i sit sjette race i Formel 1."

"Jeg er meget ked af at Nick Heidfeld ikke kunne få noget ud af sin flotte placering på grid'en. Hans launch control (startprogram der skal sende kørerne af sted uden hjulspin red.) fungerede ikke i starten, men vi undersøger hvorfor. Da han endelig kom i gang kørte han et hurtigt og stærkt løb og jeg håber at Monaco belønner hans vedholdenhed. Tillykke til hele teamet for to hurtige og holdbare racere."

Nick Heidfeld
"Jeg lavede en manuel start for at lægge noget gummi ved opvarmningsomgangen, men i den rigtige start ville launch control ikke virke. Efter det var jeg ikke rigtig med i løbet fordi jeg var en omgang efter. Jeg endte bag Irvine og så måtte jeg lade Villeneuve komme forbi. Så havde jeg et meget langt pitstop hvor jeg havde nogle problemer med koblingen, og heldigvis hev teamet med vilje raceren ned og jeg var i stand til at komme af sted igen. Det var virkelig hårdt at bevare motivationen, men man ved aldrig vad der ville ske og så måtte man presse hårdt på."

Kimi Räikkönen
"Det har været en lang venten siden Melbourne, så jeg er meget glad for ikke alene at tage yderligere tre point, men også at Saubers samlede point kommer over 100. Jeg havde et meget godt løb, selvom der nok var lidt held i starten. Raceren var god hele vejen igennem og jeg kunne presse hårdt på. Folk gør meget ud af at jeg har det samme antal point som Mika Hakkinen, men det der betyder noget for mig, er at vi som team har fået et nyt godt resultat."

BB  


A1-Ring - Arrows race

Jos Verstappen sikrede Arrows første point i år med en sjetteplads. Som den eneste i feltet kørte han efter to stop og satsningen blev belønnet. Især starten kom til at lægge grunden for hollænderens placering. Hydraulikproblemer sendte holdkammeraten Enrique Bernoldi ud af løbet.

Jos Verstappen
"Pointet er meget vigtigt for teamet så vel som for mig. De gjorde alle et fantastisk stykke arbejde. Strategien gik godt for os da vi kunne overhale i starten af løbet og jeg tror at det var her vi tjente pointet. Jeg tog en masse folk i det første sving, et par mere på langsiden, og så to eller flere efter at safety-car'en kørte ind. Jeg må sige jeg virkelig nød dette løb, især i begyndelsen, da jeg elsker at køre race mod topkørerne. Jeg var lidt ensom i midten af løbet, men koncentrerede mig om at køre så fint som jeg kunne. Raceren er helt sikkert under udvikling, så lad os håbe at det er det første af mange point."

Enrique Bernoldi
"Det så ud til at blive et rigtig godt løb for mig. Jeg fik en god start og raceren føltes virkelig god. Det var meget hårdt at passere Villeneuve, så jeg var glad for at det lykkedes. Efter det kørte jeg stadig godt og havde et fantastisk race, men jeg havde et problem med hydraulik og jeg måtte køre ind i garagen. Det en skam, men jeg vil sige at jeg glad på Jos' og teamets vegne. Godt klaret!"

Tom Walkinshaw
"Det er fantastisk for Arrows og Asiatech at få de første point i sæsonen. Det er en belønning for al det hårde arbejde som vi har lagt i at forbedre raceren de sidste par uger. Vi skal fortsætte med at presse på fra nu og til Monaco. Jos gjorde det godt i dag og fik det meste ud af raceren. Som man siger - gutten klarede det godt!"

BB  


A1-Ring - Williams race

Juan Pablo Montoya
"Jeg fik en god start og under løbet opførte raceren sig bedre og bedre. Det der skete med Michael var et løbsuheld. Han bremsede ret set, og jeg bremsede også sent og blokerede bagdækkene og kørte bredt. Til sidst mistede vi hydraulisk pres, og jeg fik en advarsel om det to sving før og jeg vidste at sådan ville det ende."

Ralf Schumacher
"Jeg fik en god start i løbet, som viste at vores launch control virkede rigtig godt. Så fik jeg et problem med bremsepresset så min pedal blev sløvere og sløvere, og til sidst var der ikke noget pres tilbage. Jeg måtte udgå og det er det. Selvfølgelig er jeg skuffet."

Patrick Head
"Vi havde et problem med bagbremserne på Ralfs racer, og jeg er ikke sikker på hvorfor, men de blev meget varme. På Juan Pablos racer fik vi en hydraulisk lækage, men vi ved ikke i hvilket system i raceren det ligger i. I det hele taget ikke særlig flot set ud fra holdbarheden."

Mario Theissen
"Vi havde begge racere i front i løbet for første gang, men endte uden et resultat. Begge kørere leverede flotte starter. På grund af de relativt tunge racer med masser af benzin om bord, kunne de ikke trække fra modstanderne. Selv efter at han var kørt af, så det stadig godt ud for Juan indtil han måtte stoppe."

BB  


Fakta og tal efter det østrigske Grand Prix

Næsten efter hvert eneste Grand Prix kommer der tal og faktuelle beskrivelser frem. Nogle af de ting som er kommet efter det seneste Grand Prix, er ret interessante.

En af de interessante ting sker omkring Kimi Räikkönen og Sauber. Hvis man kikker lidt på det foreløbige resultat, kan man "læse" dette:
Kimi Räikkönen fik points for anden gang i hans debut sæson. Dermed har han lige så mange points som landsmanden Mika Hakkinen. Sauber har nu 12 points i denne sæson. Sammenlagt har Sauber i den tid teamet har deltaget i Formel 1, nu scoret lige over de 100 points.

For Ferrari og Michael Schumacher gælder følgende:
Det var teamets femte pole position i år ud af seks mulige. Det bedste hidtil efter seks Grand Prix'er, var i 1974, 1975 og 2000, med tre pole positions. Det var Michael Schumachers 37 pole i 151 starter, men også den første i Østrig. Det er det næstbedste nogensinde. Det var samtidigt Michael Schumachers bedste resultat nogensinde i Østrig. Det er den eneste bane, han endnu ikke har vundet på. Hans samlede pointsum i Østrig er nu på 11 points.

McLaren har haft en noget større succes:
David Coulthard har nu scoret 34 points i Østrig. Dette var hans første sejr i Østrig. Tre gange har han kørt den hurtigste omgang på banen. McLaren har nu vundet 132 sejre i 515 Grand Prix'er. Ferrari har dog 138 sejre på kontoen. McLaren har nu vundet seks sejre i Østrig. David Coulthards hurtigste omgang i Østrig, var samtidig McLarens nr. 112.

Der er sikkert mange flere tal som kan puttes i statistikken, men dette er vel nok nogle af de mest interessante.

PDL  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk