Presse
Canadas Grand Prix


 Canada - Sauber preview
 Canada - BAR preview
 Canada - Williams preview
 Canada - Arrows preview
 Canada - Ferrari preview
 Canadas Grand Prix - vejrudsigt
 Canada - 1. fri træning
 Canada - 2.fri træning
 Canada – kvalifikationen
 Canada ifølge Sauber
 Canada - BAR race
 Canada - Arrows race
 Minardi racerapport fra Canada
 Prost - løbet
 

Canada - Sauber preview

Sauber teamet har fået god tur i den i år. Og det er da også med en god del optimisme, at man tager til Canada i denne uge. Det har heller ikke gjort det dårligere, at FIA har afgjort protesten - indgivet af BAR teamet - til Saubers fordel.

FIA har afgjort protesten fra det østrigske Grand Prix til Kimi Räikkönens fordel. Han beholder dermed sin placering fra løbet. Ved forberedelserne til det canadiske Grand Prix, er Sauber gået lidt andre veje. I stedet for at teste på Magny-Cours i Frankrig, testede man på Monza i stedet.

Willy Rampf, teknisk direktør:
"Det canadiske Grand Prix repræsenterer endnu en ny type bane. Banen er meget hård ved bremserne og kræver ekstra køling af disse. Dele af banen er meget hurtig. Det kræver mange hestekræfter og en lav vindmodstand. Det er derfor vi har testet på Monza og ikke på Magny-Cours. Vi forventer en topfart på ca. 330 km/t. på de lige strækninger. Det betyder at det samlede setup vil være koncentreret om et medium downforce setup. Endelig er banen meget smal, og det gør overhalinger sværere end ellers. Det er en bane hvor startplaceringerne er mere vigtige end de fleste andre steder."

Nick Heidfeld:
"Montreal er en bane med et mix af hurtige og langsomme sving. Jeg tror at den passer fint til C20. Den store udfordring for mine ingeniører er at finde en god stabilitet ved de kraftige nedbremsninger. Selvom at der er langsomme sving, er den meget anderledes i forhold til Monaco. Jeg ser frem til at kunne score yderlige nogle points her."

Kimi Räikkönen:
"Indtil nu har jeg ikke haft de store problemer med at vænne mig til de nye baner. Udfra hvad jeg har set af de data som min løbsingeniør, Jacky Eeckelaert, har givet mig, så har banen i Montreal den slags udfordrende hurtige sektioner som jeg godt kan li', så jeg ser frem til løbet med stor spænding."

Udover at teste i Italien, har Sauber også benyttet pausen mellem løbende til at lave en samarbejdsaftale med et team i den japanske Formel Nippon serie. Det sker via Sauber Petronas Engineering (SPE). SPE er et samarbejde mellem Sauber, Petronas og Red Bull. SPE skal samarbejde med det japanske team DoCoMo Team Dandelion Racing. Samarbejdet drejer sig i første omgang primært om at udveksle tekniske erfaringer. Det skal efter planen senere udvides til andre ting også. Begge steder venter man sig på sigt meget af det nye samarbejde. Firmaerne bag de to teams ser også nogle store værdier i markedsføringen af deres respektive navne. De vil fremover være at finde på teamets biler. Det asiatiske marked er stort og slet ikke udnyttet godt nok endnu.

PDL  


Canada - BAR preview

Vi er kommet til det canadiske Grand Prix, og dermed til Jacques Villeneuves hjemme Grand Prix. Forventningerne hos teamet er steget efter en vellykket test på Magny-Cours.

Banen som er beliggende på en ø midt i St. Lawrence floden, er en hurtig og også meget belastende bane. Den har ry for at være meget hård ved specielt bremser og gearkasser. Og det kan ses på flere oplysninger der er kommet frem fra nogle af de deltagende teams. Budgettet på bremser og bremseskiver ligger i omegnen af 4 - 500.000 kr. Bare til det ene løb. Det er selvfølgelig iberegnet træninger, kvalifikation og løbet.

Banen har nogle ganske hurtige stræk, nogle halvhurtige sving og et par enkelte meget skarpe sving. Der bliver virkelig brug for bremserne her. Et af de problematiske steder er de første sving lige efter start/mål langsiden. Der sker som regel et eller andet i starten. Så derfor bliver kvalifikationen igen meget afgørende.

Sidste år var begge BAR kørere godt med fremme, da man havde satset på en etstops strategi. Men det blev man nødt til at ændre, da det begyndte at regne. Og da Jacques Villeneuve oversatsede i et overhalingsforsøg af Ralf Schumacher, var det slut for hans vedkommende. På grund af den ændrede pitstopstrategi, forårsaget af vejret sluttede teamets daværende andenkører, Ricardo Zonta, på en ottendeplads. Forventningerne til dette års Grand Prix er derimod ganske anderledes.

Malcolm Oastler, teknisk direktør:
"Efter at have overstået en meget vellykket test på Magny-Cours, ser vi frem til de mange udfordringer der er i det canadiske Grand Prix. Vi lavede mange gode fremskridt og fik indsamlet mange vigtige data ved testen. Det giver os en noget større optimisme frem mod de næste Grand Prix'er. Vores mål i Canada er at få begge biler i top 6 og dermed i pointene."

PDL  


Canada - Williams preview

De seneste 2 løb har ikke været de bedste for Williams teamet. Men med tests på 2 baner på en gang, håber man i Williams teamet at rode bod på dette.

Forberedelserne til det canadiske Grand Prix havde Williams teamet delt i to. På Magny-Cours testede man dæk og forberedte et setup, og på Monza man aerodynamik og dermed også downforce. Bremserne fik også en tur, da Gilles Villeneuve banen er meget hård ved bremserne. På Monza kunne man også bruge bilens mange hestekræfter til at indstille bilen til den hurtige bane i Canada. Det er netop en bane hvor mange hestekræfter, vil være en fordel. Det giver mere plads til at arbejde med indstillingen af downforce.

Williams har ikke haft det for godt på banen i de senere år. Vi skal tilbage til 1996 for at finde den sidste Williams sejr her. Det var Damon Hill, der kørte sejren hjem dengang. I alt har Williams vundet 6 gange i Canada. Der er kørt 32 gange i Canada til dato, så en hel fin kvote som Williams har taget sig af.

Ralf Schumacher:
"Den canadiske bane er meget lig Albert Park i Melbourne. Der er ikke mange afkørselsmuligheder, kun i nogle af de hurtige sektioner. Men der er dog nogle overhalingsmuligheder. På negativlisten, så er den utrolig hård ved bremserne. Jeg tror at banen vil passe fint til vores bil fordi vi har en meget kraftfuld motor, det er en stor fordel at have her. Den er ikke speciel krævende for kørerne. Det er næsten kun start/stop hele vejen gennem løbet. Jeg kan godt li' banen her i Montreal. Jeg håber på at jeg denne gang kan gennemføre løbet og komme i pointene."

Montoya:
"Jeg har aldrig kørt på denne bane før, så den er total nu for mig. Jeg kan endnu ikke sige om det er en bane der passer til min kørestil. Jeg skal bruge nogle omgange på banen før jeg kan sige noget om det. Jeg er sikker på at jeg vil møde nogle af mine gamle venner fra Cart serien her. Men det vigtigste for mig er at komme i mål. Det er ikke sket for tit i denne sæson endnu."

Mario Thiessen:
"Vi opnåede nogle meget positive resultater både på Magny-Cours og Monza. I de seneste uger har vi ikke kun arbejdet med bilens og motorens præstationer, men især også med holdbarheden. Heldigvis passer den canadiske bane fint til vores bil. Efter forskellige uheld som er resulteret i at vi måtte udgå, håber vi på at vi denne gang kan tage hjem fra et løb med nogle points i bagagen."

PDL  


Canada - Arrows preview

Alle hos Arrows glæder sig til at komme til Canada til Gilles Villeneuve banen i Montreal. Sidste år var det stedet hvor Arrows sikrede sig sæsonens første points.

Jos Verstappen sikrede sig sidste år 2 points i Canada. Teamets strategi passede lige nøjagtigt til det regnvejr der kom ca. midtvejs i løbet. Og så var en femteplads og dermed 2 points hjemme til teamet. Banens layout kan vise sig at være en fordel for Arrows. De har ikke verdens stærkeste motor, men er til gengæld kendte for ikke at være bange for at køre med en mindre vinkel på bagvingen. Det betyder mindre vindmodstand, men også mindre downforce. Mindre downforce er sikkert også det de andre teams vil vælge. Det er bare det at Arrows som regel altid kører med endnu mindre bagvinge end de andre teams. Prøv at følge med i træningssessionerne og kvalifikationen. Arrows har som regel den højeste topfart, men ikke de hurtigste tider på en omgang.

I forberedelserne til det canadiske Grand Prix, har Arrows testet på Magny-Cours i Frankrig. Teamets udviklingsafd. har fundet på nogle nye dele som blev testet der i sidste uge. Derudover har man selvfølgelig testet dæk. Dækfirmaerne har det med at komme med nye compounds som skal testes inden de for alvor skal bruges.

Jos Verstappen:
"Det er en god bane. Jeg kan godt li' chikanerne og også det faktum at det er en bane hvor der kan bremses meget sent. Det plejer at være et spændende løb, og det passede os fint sidste år, at der blev regnvejr midtvejs i løbet. Jeg ser frem til løbet. Fin atmosfære, og jeg håber at vi kan gøre det mindst lige så godt som sidste år."

Enrique Bernoldi:
"Det er første gang at jeg skal køre på den canadiske bane, og forhåbentligt tager det ikke for lang tid at vænne sig til banen. Ud fra hvad jeg har set, er det en dejlig bane med gode lange stræk og nogle tætte sving. Det skulle gøre det sjovt at køre her. Og selvom jeg ikke har været her før, så har jeg hørt om byen og banen, det skulle blive rigtigt sjovt at være her."

Ligesom i Indianapolis, så er der en mere afslappet holdning til mange ting i det canadiske. Alle kørere nyder at komme til Montreal, som har et virkeligt spændende miljø med mange facetter.

PDL  


Canada - Ferrari preview

Ferrari på vej mod endnu en 1-2 sejr? Ønsketænkning for mange, mareridt for mange andre. Men Ferrari har altid klaret sig godt i Canada, man så det så sent som ved det sidste Grand Prix i Canada.

Ferrari er kommet i en position i sæsonen, hvor det er nu at man skal bevise at man kan holde ved. Det grundige testarbejde skal bære frugt nu. I sidste uge testede man på Magny-Cours i Frankrig. Sideløbende har Luca Badoer haft travlt hjemme i Italien. Mon ikke han har testet flere ting som omverdenen og slet ikke konkurrenterne skal vide noget om. I hvert fald drager Ferrari til Canada, hvor der sikkert vil være mange Ferrarifans på lægterne. Banen er som bekendt opkaldt efter Gilles Villeneuve. Udover at være far til Jacques Villeneuve, var han også tidligere Ferrarikører. Men hvad mener man om det canadiske Grand Prix hos Ferrari?

Michael Schumacher:
"Selvom jeg godt kan li' stedet, så kan jeg ikke sige at det er en af mine favoritbaner. Og det endda selvom jeg altid har fået gode resultater her. Jeg tror ikke at der nogen speciel grund til det, og jeg tvivler også på at det er en bane som passer til min kørestil. Jeg foretrækker baner med højfartssving, og dem er der ingen af her. Så jeg kan egentlig ikke finde nogen grund at jeg har klaret mig godt her. Jeg håber da selvfølgelig på at jeg kan forsætte med mine gode resultater her. Jeg ser altid frem til at komme til Canada. Det er et storslået land. Jeg elsker dets natur og landskab. Jeg elsker de vidde åbne områder, og man har simpelthen én dejlig livsstil her. Der sker altid noget spændende. Jeg kunne endda godt tænke mig at bosætte mig her. Der er dog et minus - der er for langt på arbejde. Om selve banen kan jeg sige, at selvom at det er en teknisk bane ligesom som en bybane, så føles den også som en rigtig bane med de lange lige stræk. Jeg tror at det bliver et interessant løb. Det bliver tæt mellem os og McLaren. Vi skal dog også være åbne overfor hvad Williams og Michelin kan finde på. Det handler meget om motorkraft her. Den første dag er her meget støvet på banen, men efterhånden forsvinder det, og man kan finde sin linje på banen. Teamet har arbejdet hårdt og jeg vil gøre mit til at vi finder den rigtige taktik til løbet."

Rubens Barrichello:
"Canada er et storslået land, og jeg har fået nogle gode resultater her flere gange. Efter at jeg blev nr. 2 i Monaco, og også efter testen i sidste uge i Frankrig, er jeg fyldt med forhåbninger om endnu et godt resultat. Det er en bane, som sætter store krav til bremserne. Banen er meget smal, ligesom en bybane. Flere steder kommer man meget tæt på barrieren. Det har siden Grand Prix'et i Monaco været tilladt, at man kan træne starter ved afslutningen af træningssessionerne og warmuppen. Det er en gavnlig ting for alle kørere at få denne mulighed. Jeg vil dog gerne understrege at Ferraris launch control indtil nu har virket ganske formidabel."

Jean Todt:
"Vi kommer til dette løb i spidsen af begge mesterskaber. Vi er fuldt ud klar over at vore konkurrenter arbejder hårdt på at mindske denne føring. Vi vil selvfølgelig gøre alt hvad vi kan for at vinde. Eller i det mindste at få så mange points som muligt. Det kan vise sig at være en fordel når mesterskaberne endeligt afgøres. Men der er lang vej endnu. Montreal banen er meget hård ved bremser og motorer. Det er et spørgsmål om at have en stor holdbarhed. Det er nøglen til et godt resultat her."

PDL  


Canadas Grand Prix - vejrudsigt

En af faktorerne man skal tage med i beregningerne ved et Grand Prix, er vejret. Hvordan bliver det? Og hvordan er det i de 3 dage som en Grand Prix weekend strækker sig over?

De foreløbige vejrudsigter i Montreal tegner til at kunne blive lidt af hvert.

Fredag vil byde på temperaturer på mellem 11 og 23º. Og med en delvis overskyet himmel.

Lørdag siger de foreløbige prognoser, at det bliver mellem 13 og 25º. Men nu ser det anderledes ud. Risikoen for at både træning og kvalifikation kan komme til at foregå i regn, er noget større. Stor risiko for byger. Dog forventes det at der om eftermiddagen vil være mest tørt.

Søndag er jo der det hele skal afgøres. Og der kan vejret få en vigtig indvirkning. Det vil nemlig begynde at blæse op. Temperaturerne vil ligge mellem 11 og 23º. Søndag formiddag vil det være tørt og solrigt, om eftermiddagen forudsiges der flere skyer og mulighed for regnbyger.

Det vil sige at forudsigelserne peger i retning af sidste år. Måske et team som Arrows håber på en gentagelse. Det var netop i Canada, at man sidste år scorede sæsonens første point i et tilsvarende vejrlig.

PDL  


Canada - 1. fri træning

Efter at de fleste teams testede i Frankrig i sidste uge, så er der store forventninger fra alle teams om at gøre det godt her i Canada, og om det så også vil gå sådan det ved vi mere om efter de første to frie træninger her i dag.

Her i Canada er vejret tørt
Luft temp.: 21 C.
Bane temp.: 24 C.

1. fri træning:
TidHændelse
17:00 Så er klokken 17:00 og de grønne lamper tændes, den 1. fri træning er igang.

Første mand på banen er Fernando Alonso, tæt fulgt af Eddie Irvine og Juan Pablo Montoya.

17:02 Nu er næsten halvdelen af kørerne på banen.
17:04 Samtidig med at de første kørere er tilbage i pitten, efter deres ene prøve omgang, så er de sidste på vej du på banen.
17:05 5 kørere har endnu ikke været på banen, de to Ferrarier, to Jordan'er samt Kimi Raikkonen.

Ingen er på banen i øjeblikket.

Jarno Trulli forlader pitten.

17:08 Så er der gang i den igen, og dagens første tider bliver:
Eddie Irvine - 1:27,156
Alonso - 1:33,638
17:09 Bernoldi - 1:23,925

1:23,003 - hurtigst hidtil.

17:10 Marques - 1:35,472 - 4.pl.
17:12 Bernoldi - 1:23,249 - 2.pl.
Burti - 1:27,861 - 4.pl.
AN  


Canada - 2.fri træning

I dagens første fri træning så vi igen den sædvanlige McLaren og Ferrari dominans.
Hvor imod Williams de lå lidt mere stille til nede på 9. og 10. pladsen.
Om disse tendenser fortsætter her i dagens anden frie træning, det vil tiden vise, ligesom det også er spændende at se om den lokale helt Jacques Villeneuve kommer ud i reserve raceren, efter at han kørte galt i dagens første fri træning.
Eneste mand uden en tid i den første fri træning var hollænderen Jos Verstappen i Arrows, så han er sikker opsat på at få kørt en del omgange hvis hans racer ellers er blevet klar. Hans teammate placerede sig på 17. pladsen i formiddags.

Solen skinner fra en skyfri himmel.
Luft temp.: 22 c.
Bane temp.: 24 C.

2. fri træning:
TidHændelse
19:00 Så er de grønne lamper tændt igen, og dagens anden fri træning er igang.
19:01 De første kørere på banen er de to Williams racere, tæt fulgt af Jos Verstappen, Mika Hakkinen, Jarno Trulli, Kimi Raikkonen og Giancarlo Fisichella.
19:03 Ralf Schumacher en tur af banen under en nedbremsning.
19:06 15 kørere er på banen i øjeblikket.

Jean Alesi - 1:21,160 - 13.pl.
Dermed er han den første kører der forbedre sin formiddagstid.

19:08 Frentzen - 1:19,189 - 4.pl.
Irvine - 1:20,529 - 10.pl.
Verstappen - 1:21,931 - 17.pl.
19:10 Heidfeld - 1:20,057 - 6.pl.
Fisichella - 1:21,485 - 15.pl.
19:12 Montoya - 1:20,434 - 8.pl.

Coulthard - 1:18,761 - 202,075 km/t. - 1.pl.

Verstappen - 1:21,817 - 16.pl.
Alonso - 1:24,785 - 21.pl.
Burti - 1:22,186 - 18.pl.

AN  

Canada – kvalifikationen

Tre teams satte sig på de 6 første pladser i den fjerde træningssession. Nemlig Ferrari, McLaren og Sauber. Vil det gentage sig under kvalifikationen?

Vejret er i orden, sol med enkelte skyer. Noget vind, men ikke kraftig. Rammerne er også i orden. Ca. 100.000 tilskuere på lægterne. Men en kører vil ikke deltage i resten af weekenden. Heinz-Harald Frentzen, som kørte galt fredag, klagede over kraftig hovedpine og er taget hjem til Monaco. Han erstattes af testkøreren Ricardo Zonta.

Allerede efter 1½ minut var den første bil på banen. Alonzo i Minardi ville være sikker på at rekorden fra Østrig ikke skulle gentages. Men allerede i første sving gik det næsten galt. Bilen skred ud under nedbremsningen, og han måtte en tur igennem sandgrav og græsareal inden han kom på banen igen. Nyt forsøg. Teamkammeraten Marques kørte også ud på banen.

Efter 10 min. var der stadig kun de 2 Minardi’er der havde været på banen. I det 12 minut kom Fisichella så på banen. Så begyndte de ellers at komme – en efter en. Men endnu er tiderne ikke noget at hæfte sig ved. De hidtil kørte tider er alle langsommere end under den fjerde frie træning. I det 20 minut af kvalifikationen var det nye talent i Formel 1, Kimi Räikkönen hurtigste mand. Næsten et sekund hurtigere end Jacques Villeneuve. Nu kom også de mere etablerede teams ud. Montoya, Irvine, Coulthard osv. Coulthard satte hidtil hurtigste tid foran de to Sauber biler.

I det 25 minut manglede endnu 4 biler at komme på banen, bl.a. de to Ferrarier og Hakkinen. Trulli nåede lige at have føringen i 15 sekunder, så kom Michael Schumacher ind på førstepladsen. Hakkinen satte på dette tidspunkt 5 bedste tid, men beskadigede bilen da han hårdt kørte over curben. Senere på den efterfølgende omgang fløj flere dele af bilen, til forveksling lignede det en pumpe til en køler, som på et tidspunkt fløj af bilen, og det der lignede noget væske flød ud af bilens højre side. Efter 30 min. var flere af kørerne nu i gang med deres anden runde af kvalifikationsomgange. Hos McLaren havde mekanikerne travlt med at klargøre reservebilen til Hakkinen. Den var egentligt klargjort til David Coulthard, men måtte i al hast justeres om.

Räikkonen gjorde igen opmærksom sig selv. Han kørte ind på en foreløbig 5 plads. Ralf Schumacher havde i et stykke tid ligget og rodet omkring 10 pladsen, men efter 38 min. af kvalifikationen fandt han rytmen. Én foreløbig andenplads.

Men så skete det alle frygter på denne bane. Ved udgangen af det sidste sving er en mur placeret, ligesom der er stort set hele vejen rundt om banen. Men på dette sted hedder muren ”Wall of Champions”. Og ikke uden grund. Mange kørere har haft nærkontakt med muren lige på dette sted. Og efter 40 min. af kvalifikationen, kiksede Barrichello curben og tabte kontrollen med bilen og lavede en kraftig skuldertackling med muren. Muren blev stående, men Ferrari’en skal igennem en større reparation inden den kommer ud at køre igen. Heldigvis skete der ikke noget med Barrichello. Han var hurtigt ude af bilen, og løb tilbage til pittet. Kvalifikationen blev afbrudt i nogle få minutter indtil bilen blev fjernet fra banen. Ved genoptagelsen af kvalifikationen havde McLaren mekanikerne allerede fået ændret reservebilen til Hakkinen, og han kunne genoptage kvalifikationen.

For lige at få tingene sat lidt på plads, så forbedrede Michael Schumacher forskellen til sin lillebror, så den er på lidt over et halvt sekund. Barrichello er på banen igen i hans reservebilen, og er i øjeblikket placeret på 6 pladsen. Travlheden stiger nu i de sidste minutter. Barrichello får tempo i reservebilen, kan han nå at få en bedre tid end Ralf Schumacher på andenpladsen? Ikke i dette forsøg, men forbedrer sin tid så han nu er på en øjeblikkelig femteplads.

5 min. er tilbage af kvalifikationen. De lovende takter af Jaguar fra de frie træninger, holder ikke stik under kvalifikationen. Vi må vente med at se om det er bedre under løbsforhold. Bl.a. en ny d

PDL  


Canada ifølge Sauber

Det canadiske formel 1 løb, både gav og tog fra det lille schweiziske team. Efter kun to omgange, måtte Nick Heidfeld udgå, efter et synkron-spind med Eddie Irvine. Og da løbet sluttede efter 69 omgange fik Kimi Raikkonen tre point, selvom også han var tæt på at forlade løbet på et tidspunkt.

Heidfeld: "I det tredje sving på anden omgang ramte Irvine mit bagdæk og vi røg af. Han var ikke engang oppe på siden af mig - langtfra endda, men han pressede vel hårdt, fordi han var på en to-stops strategi. Det var virkelig ærgeligt, fordi bilen virkede god på opvarmingsrunden, og jeg glædede mig virkelig til løbet. Når man ser resultatet, skulle det have været let at få nogle point igen i dag. Jeg håber mit held vender til næste løb".

Raikkonen: "Jeg er virkelig glad for at slutte som nr. fire i dag. Efter at Verstappen kom forbi mig på første omgang, tog jeg det roligt og fandt en god rytme indtil mine bagdæk var ved at være slidte. Så¨blev jeg ramt bagfra af Zonta og var heldig med, at jeg ikke røg af. Da vi fik skiftet dæk, var bilen igen god og stabil, og jeg var i stand til at holde hastigheden og holde Alesi bag mig i slutningen af løbet".

Peter Sauber: "Det er et fantastisk resultat for os i dag; at score tre points, samtidig med at vi igen beviser at vi er konkurrencedygtige, og vi rykker op som nr. fire i konstruktørerenes mesterskab. Kimi Raikkonen gjorde et fantastisk stykke arbejde i dag, specielt med en beskadiget bagvinge, og Nick Heidfeld var virkelig uheldig - han burde have været i pointene i dag.

MMT  


Canada - BAR race

Mange teams havde en alt andet end god dag i Canada søndag. BAR teamet måtte se begge sine biler udgå inden for ret kort tid.

Jacques Villeneuve må næsten opfatte sin hjemmebane som en uheldsbane. For femte gang i træk måtte han skuffe de mange fremmødte fans. Denne gang udgik han med mekaniske problemer.

Jacques Villeneuve:
"Vi havde så mange problemer. Hele weekenden har været fyldt med problemer. Lige fra starten af, var der noget der gik galt. Jeg føler faktisk at vi må have opbrugt vores uheldskvote for i år. Under løbet satte anti-stall funktionen ind så jeg mistede meget tid. Bilen kørte egentligt godt nok, men så begyndte jeg at få problemer med bremserne. Oven i dette begyndte en trækaksel at brokke sig. Så til sidst måtte jeg udgå."

Meget bedre var det ikke for Olivier Panis. Nogle omgange efter at JV måtte udgå fik han også alvorlige problemer med bilen. Han kørte i pit, men kom ud nogle omgange efter, blot for at konstatere at der ikke var noget at gøre. Exit for ham også

Olivier Panis:
"Jeg fik en ret god start, bilen var rigtig god og hurtig. Vi havde lagt en god plan for løbet, men på 28 omgang fik jeg problemer med bremserne. Pedalen blev simpelthen for "lang" så jeg ikke kunne bremse til sidst."

Malcolm Oastler:
"En sur dag, og ikke én vi ønsker gentaget. Vi havde set nogle gode muligheder med to hurtige biler og chauffører. Men vi opnåede intet, det er selvfølgelig meget skuffende. Jacques havde både elektriske og mekaniske problemer med hans bil. Og Olivier mistede sine bremser undervejs. Vi ved ikke endnu hvad det skyldtes, men det er noget vi skal have efterforsket."

PDL  


Canada - Arrows race

Så tæt, men alligevel så langt fra. Det må være betegnelsen for søndagens Grand Prix for Arrows. Kun 3 omgange før mål gik det galt.

Jos Verstappen havde sikret sig en ret god startplacering, og var endda på et tidspunkt i løbet oppe på 4 pladsen. Men kun 3 omgange før mål gik det galt. Den ene af forbremserne kunne ikke klare presset mere. Jos Verstappen tabte bilen pga. denne fejl og havnede i dækmuren. Ærgerligt, specielt da han stadig på det tidspunkt lå på en pointgivende placering. Men forud havde der været problemer inden bremsen svigtede.

Jos Verstappen:
"Jeg er meget, meget skuffet. Jeg fik en god start og var fremme på en 7 plads efter 2 omgange. Og da sikkerhedsbilen kom ud, var jeg fremme i top 6. Men radioen virkede ikke, og jeg kunne ikke høre at teamet kaldte mig ind til et pitstop mens sikkerhedsbilen var ude. Det havde ellers været en god mulighed for et pitstop. Jeg havde en hel del problemer med bremserne og det var også det der forårsagede at jeg måtte udgå. Jeg er ikke tilfreds med at vi mistede points i dag."

Teamkammeraten Enrique Bernoldi var lige så uheldig, dog på anden vis. Noget papir blokerede den ene køler på bilen. Det fik temperaturen til at stige i køleren. Men skaden var sket.

Bernoldi:<(/B>
"Jeg fik en rimelig god start og erobrede hurtigt et par placeringer. Men der kom noget papir ind i køleren i løbet af den første omgang, og temperaturen steg selvfølgelig da der ingen køling var. Jeg kørte i pit for at få fjernet papiret. Det var heldigt at vi fik perioden med sikkerhedsbilen på banen, så jeg kunne indhente feltet igen, men temperaturen blev ved med at stige, og til sidst måtte jeg udgå."

Mike Coughlan, teknisk direktør:
"Jeg synes at vi rendte ind i en del sorte uheld i dag. Jos' radio virkede ikke, så vi fik ham ikke ind til et pitstop. Og senere svigtede hans bremser og vi mistede nogle gode points. Vi blev også nødt til at kalde Enrique ind da temperaturen blev ved med at stige i hans bils køler. Vi fandt senere ud af, at det skyldtes noget hamburgerpapir, så vi vil henstille til publikum om at benytte affaldsspandene næste år."

Arrows tager til Silverstone i dag tirsdag for at teste videre. Johnny Herbert vil forestå testen den første dag inden han tager til Le Mans. Derefter er det teamets to faste kørere der gør testen færdig.

PDL  


Minardi racerapport fra Canada

Grundet de mange exits i weekendens Grand Prix på Gilles Villeneuve banen, kunne European Minardi teamet glæde sig over endnu en top 10 placering, den anden af slagsen. Sjovt nok er det den udskældte og snart forhenværende Minardi kører, Tarso Marques, der har stået bag de bedste løbs resultater.

Tarso Marques opnåede en niendeplads i weekendens løb, og sluttede også som nier på hjemmebanen, Interlagos. Til historien hører dog det faktum, at Marques begge gange sluttede som sidste mand i feltet.

European Minardi havde ellers en ret frustrerende weekend, og døjede med adskillige tekniske problemer, men det må de jo siges at være ret godt trænet i efterhånden. Heller ikke løbet var problemfrit, da Marques kom ud med et dårligt sæt dæk efter sit andet pitstop og 10 omgange før det ternede flag løsnede de bagerste bargeboards sig.

Tarso Marques: "Det var et hårdt løb, især efter det andet pitstop, da jeg havde problemer med de dæk jeg fik på. Vi arbejder nu på at finde ud af hvad der kan være sket med det andet sæt, hvilket var betydeligt langsommere end det første. Bilens balance var ikke dårlig, dog havde vi en ulempe i kræfter på langsiderne i forhold til vore konkurrenter. Jeg lavede en god start og var i stand til at hente en eller to pladser, men kunne ikke holde min position, simpelthen fordi de andre biler nemt kunne passere mig på langsiderne."

Fernando Alonso har vist imponerende styrke hele sæsonen i kvalifikationen, men har været hårdt ramt af tekniske problemer. Canadas Grand Prix var ingen undtagelse for den snart 20-årige spanier.

Fernando Alonso: "I dag var virkelig en skuffende dag. Jeg følte at jeg gjorde det godt i morgenens opvarmning. Jeg var tilfreds med min bils opførsel og havde selvtillid omkring løbet, men efter et par omgange, var der et problem med transmissionen til hjulene. Det er en skam, fordi hele teamet arbejdede uafbrudt hele weekenden. Vi har virkelig bare været uheldige fra første dag."

Teamet vil nu drage hjem til Europa, og gennemgå deres nye gearkasse og aerodynamiske pakke for fejl og mangler, i håb om at det vil give færre problemer, når de skal af sted til Nürburgring.

RS  


Prost - løbet

Alain Prost kunne glæde sig over et af de bedste løb hans team har deltaget i. Jean Alesi kørte på Gilles Villeneuve et godt og stabilt løb, og sluttede på en flot femteplads. Dermed er det anden gang i træk at Jean Alesi scorer point til det kriseramte franske team. Jean Alesi var helt ustyrlig efter løbet, og udtrykte en sand glæde ved at have gjort et godt stykke arbejde, da han klatrede over pitmuren.

”En af de vigtigste ting på denne bane er bremserne, og på dette område har teamet gjort et godt stykke arbejde. På trods af en skuffende kvalifikation i går og en dårlig start i dag, havde jeg aldrig nogen problemer og kunne presse på hele løbet igennem,” griner den 37-årige franskmand. ”Teamet har givet mig en meget pålidelig bil indtil videre i denne sæson, især i de sidste to løb, der har gjort det muligt for mig at yde mit bedste. Disse to points betyder meget for os, og de er velfortjente. Jeg vil gerne takke alle i teamet hér og i Guyancourt, for det fantastiske arbejde der er gjort.”

Holdkammeraten, Luciano Burti, var to pladser fra også at score point i sit første løb i Canada, men havde vanskeligheder med bilen, og spandt af banen I løbet - han kunne dog fortsætte og sluttede på ottendepladsen.

”Dette løb har været hektisk for de fleste af kørerne, og det har også været svært for mig. Jeg stallede næsten bilen på grid’en, fordi startfunktionen ikke fungerede ordentligt og jeg måtte foretage en manuel start,” forklarer Burti. ”Jeg var derfor sidst i de første sving, men snart efter kom sikkerhedsbilen ud på banen på grund af Barrichello og Montoyas uheld, hvilket gjorde at jeg kunne indhente det tabte. Efter genstarten var min bil god. Jeg fulgte efter Jean og var faktisk hurtigere end ham. Men jeg lavede en fejl under nedbremsning og for at undgå at ramme ham, måtte jeg ud i græsset. Bilen begyndte at overophede fordi der var græs i kølerne og jeg måtte vente på mit pitstop. Så fik jeg ”vabler” på dækkene, hvilket gjorde bilen umulig at styre i et stykke tid. Dækkene blev langsomt renere, og det lykkedes mig at indhente Zonta i slutningen af løbet. Uheldigvis var det for sent til at forbedre min endelige position. Jeg er dog meget glad på vegne af Jean og teamet.”

Det begynder at lysne for Alain Prosts team, men spørgsmålet er om der har været mere held end forstand med i spillet? Svært at sige, men pointene tæller jo uanset hvad.

RS  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk