Artikler

Indeks 

Udtalelser - hvad sagde jeg?

 
Af Benjamin Bredahl.
 
Det kan til tider være yderst interessant at kigge lidt tilbage på hvad forskellige teamchefer og kørere har sagt om forskellige ting. De er ofte meget villige til at give deres mening til kende – og så er det nogen gange sjovt at se hvordan det egentlig gik. Vi har fundet lidt frem for sidste år.

Journalisterne har flere gange fået et par gode meninger fra McLaren teamchefen Ron Dennis. Han er bestemt ikke stor fan af Ferrari – og han fortæller hvorfor. "Jeg ville hellere bruge de mange penge på at udvikle fremtidens racer, end på at sikre en enkelt kører i teamet." Fair nok – men hvem siger at det nødvendigvis er mest økonomisk?

Jacques Villeneuve får i 2002 konkurrence af Takuma "Smiling" Sato. De mødtes første gang til en Formel 1-test i Spanien. "Han smiler jo altid. Han er meget hurtig. Jeg fulgte ham lidt i Barcelona, han kørte næsten galt i hvert eneste sving," var kommentaren om lærlingen Sato – efter endt læretid blev han så gaflet af Jordan!

Kan Formel 1 blive kedeligt? Kan det selv for en Ferrari-præsident blive for kedeligt at vinde hele tiden? "Vi vil ses igen til næste år, og forhåbentlig i samme situation som i år – hvor kedeligt det end måtte blive," sagde han ved præsentationen i 2001.

Jean Alesi – nu pensioneret Formel 1-kører var glad for sin første holdkammerat hos Prost. Lynhurtige Gaston Mazzacane var nemlig mere nede på jorden end Nick Heidfeld. "Sidste år kom Nick Heidfeld til teamet med en masse forestillinger og intentioner om, at han nok skulle kunne feje mig af banen. Med Gaston vil det ikke være et problem. Han ser meget mere realistisk på tingene," citat Jean Alesi – og det blev så realistisk at Mazzacane hurtigt blev sparket ud af teamet.

Efter blot 23 løb i single seater sidder du nu med over 800 hestekræfter i ryggen. Det er over det dobbelte af hvad du tidligere har kørt. Hvordan vil du have det med den oplevelse? "Jeg tror ikke at jeg vil være mere forsigtig, bare fordi jeg er i Formel 1. Det er ikke en god ting hvis du begynder at køre forsigtigt" – citat Kimi Raikkonen. Max Mosley må have fået kaffen galt i halsen da han læste det – men alligevel fik han "kørekortet" til Formel 1!

Målsætninger – det har alle teams. Alle vil gerne være nummer 1 og vinde løb. "Vores mål i 2001 er at have et Honda-team i top 3 i konstruktørernes mesterskab. Vi ønsker også at en Honda-kører skal stå øverst på podiet," sagde Takefumi Hosaka. Intet lykkedes – langt fra! Fiasko-sæson i 2001?

Stort set alle afskrev sejre til Michelin-teams. Undertagen Tom Kristensen – så han var en af de få der troede på Michelin! "Jeg tror, at de alligevel kommer øverst på skamlen i løb allerede i år (jeg har jo også selv været med til at udvikle dem!). Bridgestones karakter er meget aggressiv, modsat Michelins konservative indstilling til dækudvikling. Altså Bridgestone på pole i Australien, mens Michelin bliver stærkere, både i løbene og hen over sæsonen!" forklarer han – og han fik ret!

Ville du være mest nervøs for at køre Formel 1 eller at spille en fodboldkamp i Sønder Omme Idrætspark? Michael Schumacher, multi-sportsmand: "Jeg er faktisk mere nervøs for at spille fodbold end at køre i Formel 1."

Rigtige-venner-kommentaren: Williams-teamet havde deres hyr med to af Formel 1's mest selvsikre kørere. Juan Pablo Montoya: "Jeg har ingen problemer med Ralf, og han har ingen problemer med mig." Hmm – den var der vist ikke mange der troede på i løbet af sæsonen 2001!

Konspirationsteorierne kan få frit løb. Sidder der egentlig racerkørere i bilerne hver anden søndag? Eller er det computerstyrede robotter der kører dem rundt? "Vi har nu teknologien, som gør os i stand til at køre en omgang uden en kører i raceren, men vi ville nok ikke kunne køre en optimal omgang," citat Gerhard Berger, BMW Motorsport. Når Deep Blue kan spille skak, så kan den da også køre Formel 1…

At skulle forlade Willi

BB  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk