Artikler

Hvis man starter ved begyndelsen, havde vi for andet løb i træk en ulykke i første sving. Godt nok er der nogen, der sidder og venter på den slags ting, men herfra foretrækker vi nu overhalinger, og endda oversatsninger, frem for påkørsler. Ret beset var det synd for løbet af Schumacher og Montoya ikke kunne holde næserne fra hinanden og give os en god lang kamp. Hvad der gjorde det endnu værre, var at man stort set ikke fik uheldet at se, og udfra de få billeder man fik, er det næsten umuligt at danne sig et billede af hvorfor ulykken skete. Men skete, det gjorde den. Heldigvis uden at nogen udgik. Schumacher fik tranplanteret en ny næse på sin bil og Montoya blev af uransagelige årsager gjort til syndebuk og straffet for uheldet. Det betød så, at de to måtte kæmpe sig vej op gennem feltet, endnu en ting, vi ikke fik set så meget til. Kun da Schumacher skulle forbi Bernoldi var vi med på en kigger, men hvilken kigger det var! Sidste år i Monaco viste den lidet talentfulde Arrows kører, at han ikke bare giver plads, fordi en McLaren er ved at kæmpe sig vej op gennem feltet, hvilket er fair nok. Når man kæmper om positioner, er det op til ham der er bagerst at komme forbi ham der er forrest. Dengang fik stakkels Bernoldi godt nok på puklen af Ron Dennis, men det har åbenbart ikke skræmt Bernoldi, der denne gang lod sit ivrige forsvar gå ud over Michael Schumacher. Nu er Sepang ikke Monaco, så at håbe på en gentagelse fra 2001, ville nok være at stille for høje forventninger til hvor bred en Arrows kan blive. Men i et stykke tid lykkedes det alligevel for Bernoldi at holde den klart hurtigere Ferrari bag sig, og da den endelig kom forbi, resignerede han ikke, som det ellers er kotyme, når man er langsom og lige blevet overhalet af en VM kandidat på vej op gennem feltet, nej Bernoldi satte såmænd et modangreb ind – og kom forbi! Men nu er VM i Formel 1 ikke bibelen, så til sidst besejrede Goliath alligevel David og Schumacher kunne lægge afstand til den orange bil. Set fra lænestolen er det altid sjovt når den lille driller den store, specielt i den moderne verden, hvor sejren til den lille, stort set er en umulighed.

Nogle af bilerne valgte at markere deres exit fra løbet med en størrer sky og røg og damp, hvilket som altid er lidt et antiklimaks. Kørere der ryger af banen fordi de hele tiden kører på kanten og så overtræder de fysiske love, er ok. Men tekniske defekter er ikke særlig ophidsende for tilskueren. Ærgeligt var det i særdeleshed for Barrichello, som ellers muligvis kunne have sat en jagt på Lille Schumacher ind. I stedet måtte den stakkels brasilianer gå hjem.

Mod slutningen var det Button der kom i fokus, ikke på billederne, men i kommentatorernes øjne. Den udskældte britiske yngling havde kørt et godt løb og lå som nr. 3 foran Store Schumacher, indtil de sidste omgange, hvor han fik så store probmer med bilen, at Schumacher uden problemer (formodes det) kom forbi. Heldigvis lykkedes det for Button at holde 4. pladsen, og under alle omstændigheder lykkedes det ham at ryste noget af det uheldige image, som han havde fået gennem 2001, af sig. Men som nævnt, var det ikke en situation, som produceren mente var relevant for os seere.

Alligevel var det et ganske ok løb, nogle gode overhalinger, en god indsats af både Button og ikke mindst Bernoldi. Men at se på det, var i virkeligheden ikke så spændende…