Artikler

Indeks 

Schumacher sejr i rodet løb

 
Af Martin Møller-Thomsen.
 
Michael Schumacher trådte i dag ti skridt nærmere sin femte VM titel, da han i overlegen stil vandt et ellers rodet løb, der vekslede mellem vådt og tørt, på Silverstone i England.

Roderiet startede allerede før starten, da Rubens Barrichello ikke kom igang til opvarmningsomgangen. Lige inden bilerne blev vinket afsted, kunne man se en ivrig Ferrari mekaniker, være på vej hen til Barrichellos bil, men han blev stoppet af en marshall. Igang kom bilen dog, men Barrichello måtte starte nede bagerst i feltet.


Rubens Barrichello fik problemer på opvarmningsrunden, og måtte starte bagerst i feltet.
(Foto: Ferrari Media)

I de første omgange holdt Montoya stand mod en udfordrende Michael Schumacher, mens der bag dem var nogle gode dueller mellem to McLaren biler og Ralf Schumacher. Også Montoya og Michael viste, at det ikke er helt umuligt at køre race i en moderne F1.

Men så kom regnen, ikke væltende, men spredt sådan på må og få rundt omkring på banen, kørerne skiftede dæk, undtagen Coulthard, der blev ude et par omgange mere end alle andre. Schumacher kom forbi Montoya, Coulthard skiftede dæk. Og Barrichello kom forbi Montoya.

Barrichello var godt nok startet som nr. sidst, men havde kørt sig op gennem feltet i en djævelsk hastighed, og var ydermere heldig i sit pitstop, hvor han fik hentet yderligere et par pladser. Ude på banen var det tydeligt at Ferrarien var Williamsen overlegen, og de to røde biler fik sig hurtigt et pænt forspring. Alt imens skiftede Coulthard dæk et par gange til. Først til tørvejrsdæk, så til intermediate.


David Coulthard var en flittig gæst både uden for banen og i pitten.
(Foto: Mercedes-Benz Motorsport)

Men Coulthard var ikke den eneste flittitge gæst i pitten. Ralf Schumacher havde også sine spændende oplevelser derinde, specielt da mekanikerne ikke kunne få hverken det ene eller det andet tankanlæg til at virke, hvorfor Ralf måtte tilbage på banen i nogle omgange, inden han kunne få sin benzin.

Mod slutningen svandt skyerne lidt ind og løbet faldt til ro. Barrichello lavede et flot spind og blev indhentet af Montoya, der kæmpede sig forbi, men aldrig fik skabt et hul, og senere, i en endnu en god duel, kom Barrichello tilbage og sikrede sig andenpladsen.

Overraskelsen i løbet var de BAR biler, der sluttede som nr. 4 og 5, med Villeneuve forrest.


For første gang i år var der point til BAR teamet, her er det Olivier Panis der kører 2 point hjem.
(Foto: Honda GP)

Nick Heidfeld hentede 6. pladsen i sin Sauber, mens Massa i den anden Sauber opførte op til flere balletnumre i løbet.

Som løb betragtet var det en blandet fornøjelse, fordi det dels bød på nogle af de bedste dueller i denne sæson, og flere end i man er vant til. På den anden side, ødelagde regnen mere end den gavnede, fordi det ikke var rigtig regn, men en blandet landhandel, der gjorde at flere kørere kørte ind og ud af pitten imens de prøvede forskellige dæk.


Michael Schumacher kørte her på Silverstone sin 60. Formel 1 sejr hjem.
(Foto: Ferrari Media)

Men Schumachers sejr kan ikke diskuteres, ejheller Barrichellos andenplads, der må siges at være den største enkelt præstation i denne weekend. Montoya holdt for en gangs skyld til et helt løb, men viste samti

MMT  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk