Formel 1 i dag har mange problemer. En af de vægtigste er økonomien. Udviklingen er nærmest eksploderet i en snart lang årrække. Kik på det budget som de store teams opererer med. Der skal mere end én af de store lottogevinster til for at være med der. I jagten på sponsorer, penge og bedre økonomi, fandt fabriksteamene for et par år siden på at danne GPWC - Grand Prix World Championship. Det skete bl.a. med baggrund i at man var og er utilfreds med fordelingen af tv og mediepengene fra SLEC. Et selskab som Bernie Ecclestone startede og som han nu er medejer af, dog uden at have aktiemajoriteten.
Max Mosley og Bernie Ecclestone har med hjælp fra bl.a. FIA's tekniske arbejdsgruppe præsenteret flere forskellige forslag til at omkostningerne mindre, sænke farten osv. Men intet er lykkedes med overvældene succes.
Forleden kom det frem at Max Mosley har præsenteret en række forslag med det fælles formål at både dæmpe farten, men også at ligge en dæmper på omkostningerne. Disse forslag skal angiveligt træde i kraft i netop 2008 hvor en ny Concorde aftale skal være på plads. Nogle måske endda allerede i 2006. BAR, BMW-Williams, Sauber, Toyota, Jordan og Minardi skulle alle have tilkendegivet at de i hvert fald er med på at et par af forslagene kan godkendes. Det drejer sig her om at tractionscontrollen skal væk og at der vil blive mulighed for at købe chassiser fra andre teams. Det drejer sig her om sidste sæsons eller 2 år gamle chassiser, i hvert fald modelmæssigt.
Den anden deltager i spillet om en ny Concorde aftale er GPWC. Medlemmerne af GPWC var ved starten af gruppen Ford, Renault, Ferrari, BMW og Daimler-Chrysler. GPWC har siden starten haft mange og lange forhandlinger med Bernie Ecclestone og SLEC. Det har primært drejet sig om en anden fordeling af tv og mediepengene, som hvert år deles ud efter sæsonen efter en skala, hvor det afgørende er hvor mange points et team har samlet i løbet af sæsonen. Alle er dog garanteret et minimums beløb. Men GPWC vil have mere end den nuværende fordeling giver dem.
Ved det nyligt overståede San Marino GP var GPWC således til møde med Bernie Ecclestone som har en stor del af forhandlingsretten for SLEC. Og lad det være sagt med det samme, der var så stor uenighed parterne imellem at mødet blev afbrudt, idet man konkluderede at man var så langt fra hinanden, at der ikke var grund til at tale mere sammen ved den lejlighed. Med andre ord - et sammenbrud i forhandlingerne. Siden har GPWC medlemmerne været samlet i denne uge, hvor man bl.a. er kommet med følgende udtalelse fremlagt af Daimler-Chrysler chefen Jürgen Hubbert:
"Da vi indså at vores bestræbelser på at implementere MOU (Memorandum Of Understanding) ikke blev mødt af de andre parter, bliver vi nødsaget til at foretage en beslutning i den bedste interesse for sporten og afbryde forhandlingerne."
MOU eller Memorandum Of Understanding indeholder en hel række punkter som GPWC gerne vil have opfyldt i forhold til den nuværende Concorde aftale. Deriblandt de økonomiske aspekter.
Modsat siger Max Mosley om GPWC:
"Mange af os kunne have lavet Bernie Ecclestones selskab, men ingen gjorde det. Han gjorde, så skal vi ikke bede ham om gratis andele, skal vi?"
Max Mosley udtrykker dermed hvor han står i spillet, og mener bl.a. at GPWC kun er ude på at få andele i SLEC og dets pengekasse uden faktisk at yde noget til gengæld selv, altså at GPWC vil have det hele forærende. Ove Anderson, tidligere teamchef og nuværende rådgiver hos Toyota i deres Formel 1 team, siger at omkostningerne i dag er alt for høje, og at der skal skæres meget for at nå et acceptabelt niveau. Også mere end de omkostningsbegrænsende foranstaltninger der er i det forslag til reglementsændringer som Max Mosley kom frem med for nyligt. Han siger også at der er stor sandsynlighed for at