Artikler

Indeks 

Mere end almindelig uro i Formel 1

 
Af Per Dons-Larsen.
 
Ferrari er i øjeblikket i omverdenens søgelys pga. egen opfattelse af testreglerne, eller er det egen opfattelse? Tilsyneladende er der optræk til end større splid.

De ni teams som bl.a. har underskrevet en aftale om et begrænset antal testdage, er i øjeblikket ude med riven efter Ferrari. Således har de ni teams underskrevet en aftale om at begrænse antallet af testdage til 30 dage om året. Den aftale har Ferrari ikke skrevet under på og tester videre efter deres egen "aftale". Og nu er de andre blevet lidt mere end alm. utilfredse med det. Og måske forståeligt nok.

Ferrari holder sig derimod til at der ikke har været fuld enighed om en aftale, og at det derfor ikke er nogen aftale. Pat Symonds, Renault, udtaler bl.a. at som han ser det, er det vist første gang at der er en aftale for ét hold, og en aftale for alle de andre. De ni andre teams siger bl.a. flg. i en pressemeddelelse:

"Ferraris handlinger gør ikke alene Formel 1's stabilitet usikker og øger omkostningerne, men giver også Ferrari en ulige fordel overfor alle andre teams. Uvægerligt vil sådanne handlinger fra Ferraris side kun øge omkostningerne i Formel 1 og underminere princippet om lige forhold for alle i sporten. De ni teams anmoder hermed Ferrari om endnu en gang om at overveje sin situation og handle på ansvarsfuld måde for at støtte det vigtige omkostningsbesparende initiativ."

Men det agter Ferrari tilsyneladende ikke at følge. Ferrari har deres egen opfattelse af hvordan den nuværende situation er opstået, og kaster faktisk bolden tilbage i ansigtet på de ni andre teams med flg. kommentar fra Jean Todt:

"Vi har taget det udsendte dokument til efterretning og er noget overraskede over indholdet især taget i betragtning at de ni andre hold ikke mødte frem til FIA mødet d. 28. januar i London. Dagsordenen for dette møde inkluderede bl.a. diskussion om mulige og vigtige ændringer af reglerne, som kunne have virket fra 2006 og kunne have ført til en betragtelig begrænsning af omkostningerne i sporten. Vi bemærker også at der er indkaldt til møde på en endnu ikke fastsat dato, hvor man skal diskutere sportens fremtid. Vi bemærker også at sportens autoritære instans, FIA, ikke deltager i dette møde. Vi mener ikke, at det er teamenes opgave at bestemme reglerne, selvom at det er muligt at stille forslag, og i stedet lade det være op til sportens autoritet at fastsætte spillets regler."

"FIA har indkaldt til et nyt møde d. 15. april i Paris, hvor man igen vil tage de emner op som ikke blev diskuteret på mødet d. 28. januar. Vi er klar til at diskutere ethvert forslag som kan føre til effektive reduktioner af omkostningerne, især overfor de hold som ikke opnår nogen fordel af den nuværende situation. Hvad angår det specifikke punkt vedrørende private tests, vil jeg officielt erklære, at Ferrari er det eneste team som er med til at føre Bridgestones udvikling frem, hvilket er til fordel for de to andre hold, Jordan og Minardi, som har en aftale med Bridgestone. Hvis vi analyserer de tests som har fundet sted i 2005, kan man se, at Bridgestone holdene har kørt en fjerdedel antal kilometer i forhold holdene hos den anden dækfabrikant. Denne situation er næppe nogen fordel for os."

Da den forrige testaftale udløb, forsøgte vi at finde frem til et nyt kompromis, som tog realiteterne i den nuværende situation i betragtning. Desværre viste det sig ikke at være muligt, og derfor følte vi, at der ikke længere var nogen retningslinier for tests, og vi har til hensigt at forsætte under disse præmisser. Endeligt ønsker vi officielt at meddele at det testprogram som vi i øjeblikket er i gang med - uden kunstige begrænsning og med effektivitet når det drejer sig om arbejdskraft og resurser, vil føre til en besparelse i vores omkostninger på pt. anslås til at være på ca. 2 millioner euro."

Det er så en argumentation som kaster bolden tilbage til de ni andre teams. Men Ferrari stopper ikke der. Ross Brawn kaster nemlig en ekstra bold på banen, der drejer sig om ret

PDL  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk