Artikler

Indeks 

Senna Vulkanen i udbrud - 2. del

 
Af Benjamin Bredahl.
 
I den forrige artikel blev Sennas tragiske ulykke på Imola i 1994 beskrevet. Endvidere blev der behandlet nogle etiske spørgsmål, som sætter spørgsmålstegn ved hele ulykkesforløbet og den efterfølgende hjælp. De italienske myndigheder har i de seneste par år undersøgt ulykken og er kommet frem til at det var Williams-raceren der var skyld i ulykken. Seks personer er nu tiltalt for manddrab. Efter at den forrige artikel er blevet skrevet er der sket mange ting. Retssagen er påbegyndt og tingene ser derfor lidt anderledes ud end de gjorde for blot et par måneder siden.

Langt om længe blev den ulmende Senna-vulkan antændt. Retssagen mod Williams og folk med tilknytning til Imola-banen er begyndt. Derfor er det allerede nu vigtigt at se på det der er sket inden retssagen, og også få et overblik over de få ting der på dette tidlige stadie er blevet fremlagt i retten i Imola. I tiden op til at retssagen skulle påbegyndes var der mange der har bidraget med adskillige rygter angående en eventuel årsag til Sennas ulykke. Dem vil vi se på senere.

Jeg har en rettelse til den forrige artikel. Jeg skrev at Senna døde på grund af det kraftige sammenstød med muren i Tamburello-svinget. Det er ikke udelukkende på grund af dette. Senna blev ramt i hovedet af en metalsplint, der virkede som en pistolkugle. Dette metalstykke borede sig gennem hjelmen. Havde splinten bare ramt hovedet nogle få millimeter anderledes havde han måske været i live i dag. Men sammenstødet med muren har i hvertfald ikke forbedret hans tilstand. Jeg undskylder at have givet forkerte oplysninger om dette.

I tiden før retssagen havde Williams-teamet modtaget stor opbakning fra andre teams. Ikke fordi de er vilde med Williams, men fordi, hvis holdet bliver kendt skyldige i anklagerne, kan det skade Formel 1 sportens gode rygte. Der er mange teams, de mest markante er blandt andre Benetton og Tyrrell, som ikke er særlig interesseret i at køre på italiensk jord, hvis de kan blive dømt for et uheld. Kørere og mekanikere vil ikke være 100% sikre på noget, hvis de kan blive dømt for en ulykke der er forårsaget af en fejl i bilen. FIA er heller ikke særlig glade for at det er de italienske myndigheder der har rejst tiltale. Max Mosley har sagt at det var mere passende hvis det havde været Sennas familie der havde rejst tiltale. Men FIA påpeger dog at alle teams har forpligtet sig til at deltage i Formel 1 løb i Italien. Det vil derfor medføre sanktioner hvis holdet ikke stiller op på Imola og Monza.

The Sunday Times STARTLING bragte den 16. februar et billede taget af en fransk motorsportfotograf, Paul-Henri Cahier. Efter hvad avisen erfarede skulle et lille metalstykke på asfalten, som sikkert stammede fra J. J. Lehto's Benetton, der var blevet ramt af Pedro Lamy, have forårsaget at Sennas bil 500 meter senere styrede forkert igennem svinget. Men der er intet der tyder på at Senna kørte over det lille metalstykke, han havde måske endda forsøgt at undgå det, og derfor zik-zakket forbi det, og i stedet ramt et stykke ujævn asfalt. Men der er alligevel et pænt stykke op til det punkt hvor Senna skulle til at tage Tamburello-svinget. Sammenhængen mellem metalstykket og Sennas uheld har jeg selv svært ved at tro på. For det første fordi det er så lille et metalstykke, og for det andet fordi jeg er sikker på at der mere eller mindre altid ligger småting på banerne under et Formel 1 løb. Men det er da interessant at se et billede på så nært hold af Sennas Williams, i betragtning af at han kun nåede at køre nogle få hundrede meter inden ulykken.

Et andet forslag til ulykken blev også bragt af The Sunday Times. Senna havde efter sigende betroet en nær ven at han ofte holdt vejret og derfor ikke trak vejret i et længere stykke tid ingen han begyndte at race. Da Senna derfor ikke optog den fornødne ilt, har det ikke gavnet ham. Hans lunger kan simpelt hen ikke følge med når han så begyndte at trække vejret igen. Der ville gå et stykke tid før de kunne fungere optimal

BB  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk