Artikler

Jeg vil i denne lille fortælling ikke komme med en større redegørelse for selve løbet, det kender I jo nok resultatet på allerede, men jeg vil der imod fortælle om hvordan jeg oplevede det at være til et Formel 1 løb for første gang i mit ellers meget lange liv.

Udrejse torsdag eftermiddag i en til formålet chartret Maersk Fokker 50. Der er langt til Barcelona i en to motores propeller, men alligevel en dejlig tur. Hele fredagen gik med div. seminarer omkring EDB.

Lørdag skulle det så rigtig være. Ind i bussen og ud til Catalunya banen. Allerede ude på P-pladsen kunne vi høre Formel 1 vognene, vi ankom samtidig med at de var igang med lørdagens frie træning. Det kan nok være at jeg havde travlt med at komme ind til et sted hvor jeg kunne se noget. Allerede på dette tidspunkt kunne jeg fornemme at Formel 1 havde fået fat i mig, jeg havde på trods af at der var 24 C grader varmt ståpels (gåsehud) på armene. Efter at være kommet igennem en af de mange porte ind til Catalunia banen og derefter havde forceret en lille høj så så jeg det første stykke af banens asfalt det var Repsol svinget, og ikke nok med det, den første Formel 1 racer der kom forbi var Jan Magnussen i sin Stewart-Ford. Kryds i numsen hvor lyder det godt når de kommer drønende, og fy for s…. hvor det larmer når de bremser og går ned igennem gearne, det lyder ligesom et tungt maskingevær på tæt hold og fra den farlige ende!
Resten af den fri træning blev set fra forskellige steder langs banen for at jeg ligesom kunne få mig et indtryk af de enkelte svings placering o.s.v.
Pausen mellem den fri træning og kvalifikationen blev brugt på at kigge over i depotet (fra den modsatte side af banen) samt til at kigge på de mange boder med Formel 1 souvenirs. Der var masser at vælge imellem, især hvis man er fan af et af de store team eller en af de førende kører, ellers bliver det hurtigt svært at finde de rigtige varer. Der var ingen Jan Magnussen ting overhovedet, men der var dog T-shirts og caps med tryk for Stewart Racing. Indkøb af sådan en T-shirt var en klar nødvendighed, og blev foretaget lige på stedet, sæt nu at de blev udsolgt.
Et andet vigtigt formål med pausen var at få noget at spise. Det var også en oplevelse helt for sig selv. Først stod man i en lang kø for købe en billet så man kunne få en pølse udleveret fra en anden mindst ligeså lang kø. Og samme procedure gentog sig for at få noget at drikke. 4 gange 15 minutter i kø for en pølse med sejt skind og en Foster's dåse øl, så kom ikke og sig at spanierne er hurtige til at betjene deres kunder.

Efter at have dasket omkring og stået i diverse køer, så blev det tid til at finde op på tribunepladserne (tribune E), og så afvente at kvalifikationen skulle starte. Her kom igen en stor lyd oplevelse, hvor der tidligere kun kom en vogn forbi en gang imellem, så kom de nu alle sammen ud fra pitten og lige forbi det sted hvor vi sad for umiddelbart efter at bremse før svinget for enden af langsiden. Den "bremselarm" jeg havde hørt tidligere var peanuts i sammenligning med det der var nu.
DET VAR BARE FEDT !!!.
De tribunepladser som vi havde fået var bare perfekte, for enden af langsiden lige før bremsepunktet, det betyder at de kører over 300 km/t. når de kommer forbi, det er hurtigt skal jeg lige huske at sige. Vi kunne derefter følge dem igennen de næste tre sving før de forsvandt over bakken og ud af syne. Overfor kunne vi se når de kom ned af bakken igen igennem to sving og igen op af bakke og farvel igen. Desuden havde vi udsigt til en