Artikler

Indeks 

Så starter Formel 1 sæsonen 1997

 
Af Benjamin Bredahl.
 
1997-sæsonen står for døren. 1997 er et år som mange har set frem til efter en forudsigelig 1996-sæson. Vi danskere er nok mest spændte på at sæsonen skal komme igang. Langt om længe har lille Danmark fået en fast kører ind i Formel 1. Det har vi også ventet længe på. Kørerens navn: Jan Magnussen. Dette store talent som mange har sammenlignet med Ayrton Senna. Ingen er i tvivl om at Jan er et af de største talenter i mange år. Prøv en gang at se på den måde hvorpå den lille dansker fik sin debut på Aida-banen i Japan. Som stand-in for Hakkinen viste Jan at han har et kæmpe potentiale. Han blev især et hot navn i Formel 1 kredse efter hans utrolige sæson i 1994 i det engelske Formel 3-mesterskab. Her smadrede han alle konkurenterne, og slog endda Ayrton Sennas rekord for flest vundne løb. At danskeren endvidere er i en klasse for sig, ses af at Stewart-teamet betaler Jan for at køre. Ayrton Senna, Damon Hill, ja selv Michael Schumacher måtte i sin tid betale for deres debut, men Jan har ikke betalt en krone! Så for lille Danmark er denne sæson nok en af de mest spændende. Men lad os alligevel tage et overblik over Formel 1-cirkuset som det kommer til at se ud i 1997.

Skal man i en overskrift nævne to ting som mange især fokuserer på i den kommende sæson, så er det: Stewart og Bridgestone. Stewart, som er ledet af Paul Stewart, i samarbejde med sin kendte far, den 3-dobbelte verdensmester Jackie Stewart, gjorde det klart for et år siden at de arbejdede på at komme med i Formel 1 fra 1997. Der er store forventninger til teamet, men Jackie Stewart har gentagne gange forsøgt at få folk til at indse at de er nybegyndere. Så er der Bridgestone der kommer til at kæmpe med Goodyear på dæksiden. (Se artikel om dette)

Der er også sket nogle ændringer i løbsterminen. Blandt andet skal Luxembourgs G.P. løbe af stabelen. Banen hedder Nürburgring og ligger i Tyskland! Men FIA og FOCA vil så gerne have at tobakfirmaerne kan få lov at reklamere, og det må man godt i Luxembourg. Derfor kommer der i 1997 et G.P i Luxembourg. Hvad bliver det næste? Tongaøernes G.P. på Hochenheim? Men der kan godt komme problemer i flere lande med afholdelsen af Formel 1-løb. Blandt andet det canadiske og belgiske G.P. kan kommer i vanskeligheder, efter at der er et politisk pres for at indføre forbud mod tobaksreklamer. I 1997 er der en ny bane i terminen. Det er i Østrig på den nyrenoverede A1-banen ved Zeltweg. I 1998 kan det tænkes at der kommer flere nye baner med, især fra Asien, men et G.P. i USA presser sig fortsat på. I det næste er de enkelte team beskrevet, og til allersidst er der en oversigt over teams og kørere.

Arrows-Yamaha: Den meget succesrige Tom Walkinshaw som i 1995 købte Arrows teamet har sikret sig megen omtale. Teamet har i mange år tilhørt den absolutte bund i Formel 1-hiriarikiet. Walkinshaw er kendt for at kunne vende udviklingen hvilket ses af hans tidligere bedrifter både i Formel 1 men også i standardvogns-serier. Hans store intension er naturligvis at komme op og være et af de førende hold på meget kort tid. Arrows havde meget tidligt set en fordel i at udvikle et samarbejde med Bridgestone i Walkinshaws forsøg på at komme fremad. Derefter hyrede han Damon Hill, verdensmesteren, til førstekører, hvilket næsten var det sidste sted man troede at Hill ville slå sine folder i. Pedro Diniz, brasilianeren der kørte for Ligier og egentlig scorede pæne resultater er andenkører og bringer mange millioner til teamet (de går faktisk direkte ned i Hills lomme). Motorleverandøren hedder Yamaha. Den tilhører ikke ligefrem de bedste i Formel 1, og hvis man skal pege på et virkeligt dårligt punkt hos Arrows så er det nok motoren. Tyrrell, som har haft motorerne i en del år, har ikke haft de bedste erfaringer med motoren. Den brød sammen en del gange. Holdet satser højt, endda på sejre, hvilket nok er lige lidt i overkanten. Holdet vil sikkert komme til at få pro

BB  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk