Artikler

Grand Prix serien 1997 udviklede sig hurtigt til en tvekamp mellem Jacques Villeneuve i Williams og Michael Schumacher i Ferrari. En udvikling, som inden sæsonen var forudset af mange. Mere overraskende har det været at det har vist sig, at flere teams nu har potentiale til at blande sig i topstriden. Hvor man tidligere, med henvisning til Williams, Ferrari, McLaren og Benetton, talte om top 4, har 1997 vist at der nok er 6 store hold. Udover de nævnte fire har Prost og Jordan demonstreret en styrke, som gør dem i stand til at være med helt i front.

At det på trods heraf alligevel, som forudset blev Michael Schumacher og Jacques Villeneuve, der afgjorde verdensmesterskabet mellem sig, skyldes det først og fremmest, at netop de to i 1997 var feltets bedste kørere. Villeneuve har desuden været privilegeret ved at have feltets stærkeste bil og et topprofessionelt team i ryggen. Når Williams vandt konstruktørernes verdensmesterskab relativ overlegent er det bestemt ikke tilfældigt.

Ferrari, og i særdeleshed Michael Schumacher, har tilgæld været gode til at få det bedste ud af lidt ringere materiel, med en taktik, som i flere løb har været udslagsgivende og en stabilitet eller driftsikkerhed, som ellers ikke har været typisk for det Italienske hold. I de løb, hvor bilerne på grund af regn ikke er blevet presset til det yderste, har Michael Schumacher vist sig som en sand mester og sat samtlige konkurrenter til vægs. Til gengæld fik Schumachers renommé nogle alvorlige skrammer, da han desperat forsøgte at køre Villeneuve af banen i sæsonens sidste og afgørende løb.

Når det i den sidste ende blev Jacques Villeneuve, som blev verdensmester, skyldes det dristig og meget dygtig kørsel, og der hersker ingen tvivl om, at Jacques Villeneuve er en stor mester, som også i årene fremover vil være med til at dominere formel 1 sporten.

Blandt de store har McLaren i 1997 vist, at de for alvor igen er klar til at indtage en plads i den absolutte top. David Coulthard startede sæsonen med en flot sejr i Australien og vandt siden også på Monza. Mika Hakkinen sluttede sæsonen af på fornemste vis ved på Jerez at vinde sin første formel 1 sejr nogensinde. McLaren bilerne og Mercedes motoren har dog vist sig at være ret lunefuld og på et tidspunkt kunne det se ud som om at McLaren bilerne var bedst til at køre ligeud. På gode dage er McLaren-Mercedes feltets bedste hold og meget tyder på, at teamet er klar til at kæmpe om VM i 1998.

Benetton tegner sig endnu engang for årets skuffelse. På trods af feltets stærkeste motor og et erfarent team er det ikke imponere, hvad Jean Alesi og Gerhard Berger har fået ud af sæsonen. 1 sejr til Gerhard Berger på Hockenheim og fire 2.pladser er ikke nok for Benetton. I næste sæson er begge kørere skiftet ud, og mon ikke Alexander Würtz og årets store fund Giancarlo Fisichella vil kunne præstere bedre resultater.

Netop Giancarlo Fisichella forlader Jordan efter en sæson, som kan betegnes som Jordans endelige gennembrud med flere topplaceringer. Selvom Jordan i 1998 må vinke farvel til de stærke Peugeot motorer, vil holdet sikkert også i 1998 være blandt de hurtigste med den stærke Mugen-Honda motor. Damon Hill bliver holdets førstekører og med ham er Eddie Jordans hold måske klar til at blande sig blandt VM-favoritterne i næste sæson.

Prost, som i 1998 overtager Peugeot motoren fra netop Jordan er absolut også et hold med vinderpotentiale. I modsætning til 1996 blev det ikke i år til nogen sejre. Efter sit alvorlige uheld i Canada, hvor han brækkede benene, er Oli