Ubi Soft’s
Monaco Grand Prix
Racing Simulator 2
 
Minimum systemkravHop til top

Monaco box
Pentium 133 MhZ
24 MB RAM
3D grafik kort
16 bit lydkort
4 speed CD-rom drev
Windows 95 eller 98
Direkt X 6.0

BeskrivelseHop til top
 
Så kom der igen en formel 1 simulator, denne gang er det UBI soft der har kreeret en en simulator som hedder Monaco Grand prix 2.

Jeg troede bare at jeg skulle til at spille en af de sædvanlige F1 simulatorer, men der må jeg sige at jeg er blevet positivt overrasket, for alt det der manglede i de forgående simulatorer er her !

De eneste kritik punkter der er ved denne simulator er lyden, som ikke har ret meget med formel 1 lyd at gøre, og så bemalingerne på bilerne. Det sidste skyldes formodentligt at der skal betales licens til de forskellige teams hvis de ”rigtige” biler skulle være i spillet. Dette lille problem kan dog løse ved at koble sig ind på Internettet, og finde en af de mange gode side som findes der. Her kan man finde alle de bemalinger som man drømmer om.

Når disse få negative ting så er sagt om dette spil, så har jeg kun rosende ord tilbag, for denne simulator har bare alt, hvad man kan ønske sig, og så er den ovn i købet hurtig, på en almindelig PC.

Jeg har spillet Monaco Grand Prix 2, på en Pentium 233 MhZ, med et 12MB Voodoo II kort i, og det fungerer bare så godt. Grafikken hopper ikke og opløsningen køre i 800 x 600, så det kan man ikke klage over.

gearNår vi kommer til realismen i spillet, så er der heller ikke noget at klage over, for det er muligt at stille storset alt på din bil, lige fra gearkasse udveksling, træk/tryk på støddæmpere, downforce til omdr. Begrænsning på din motor. Alle disse ting er meget sjove at eksperimenterer med, men det kan til tider være lidt svært at finde ud af hvad du skal gøre for at få bilen til at køre ordentligt på en given bane. Her er der en hel del hjælp at hente i vejledningen, som ligger i spillet, som forklarer noget om hvad det betyder for din bil hvis du retter på nogle parametre

Banerne er også lavet ekstremt flot, hvilket betyder at mange af de små bump og andre finurligheder der findes rundt omkring på alverdens racerbaner, finder du også her, hvilket jeg synes gør spillet meget realistisk.

Fartfornemmelsen har også manglet meget på tidligere racerspil, men den er bare helt i top her. Jeg følte virkeligt at jeg kørte stærkt på nogle baner, og fik en vis fornemmelse af hvad Mika Häkkine og Co. må føle når de sidder presset ned i sædet. Jeg oplevede det specielt på den bagerste langside på SPA banen, på vej op til bus stop chikanen, her synes jeg helt sikkert at tingenen gik rigtigt stærkt, og fornemmelsen af fart var ekstrem

En ting der har manglet på alle forgående F1 simulatorer, har være at man kan køre under forskellige vejr forhold, det er inkorporeret i dette spil, således kan du også komme til at køre i regnvejr, og selvfølgeligt gøres det på regnvejrsdæk.

Når du vælger hvilken type dæk du skal køre på, har du hårde, bløde og regnvejrsdk at vælge imellem, hvilket svare nogenlunde til det en rigtig racerkører kan vælge imellem, og lige som i virkeligheden har din kørsel indflydelse på slitagen på dækkene, hvilket meget nemt kan mærkes når du kommer et stykke hen i løbet.

pitStrategi er en anden ting som du kan arbejde med under et grandprix, for det er muligt under indstillinger, at vælge hvor mange pit-stop du vil have under et race, så udregner maskinen selv hvor mange liter brændstof du skal have med fra start.

Hvis du er i tvivl om hvor det er din bil halter en lille smule, har du mulighed for at få udlæst telematridata for en enkelt omgang, som så kan indlæses og sammenlignes med en anden omgang, og så kan du tydeligt se hvor du har vundet og tabt på en enkelt omgang.

Når du så er blevet rigtig god til at køre bilen, kan du sammen med vennerne sætte et par PC’er sammen, og køre race mod hinanden i et PC netværk, eller via internettet, hvilket er ekstremt sjovt.

Alt i alt kan jeg kun være tilfreds med denne simulator, jeg kan ikke rigtigt finde nogen fejl i den, udover de nævnte småting, og der er bestemt mulighed for mange timers underholdning her, for rigtige F1 freaks

Spillet fås også til SONY PlayStation, hvor det fungerer glimrende, dog med de mangler i grafikken, som mange PSX spil lider under, men jeg synes dog at det er lidt svære at styre bilerne på et Joy-pad, end på PC’ens Joystick, men det er jo en smagssag. Spillet virker også en del mere arcade agtigt, og når efter min mening ikke Gran turismo spilet til sokkeholderne, men hvad gør det hvis man more sig herved.

Min helt klare mening er at Monaco Grand Prix 2 skal spilles på en PC, her fungere det til UG, andet er der ikke at sige om det.

Se mereHop til top
 
Her kan du finde producenten UBISoft eller UBISoft.dk
eller Monaco Racing
 
Copyright ©1997-2002 Formel-1.dk