Jack Brabhams historie viser at interessen for motorsport kan komme fra alle sider – oprindeligt ved at køre i faderens traktorer. I 1957 var han med i Formel 1, kørende for Cooper. Brabham sikrede i 1959 og 1960 de to eneste VM-titler som Cooper har vundet. Siden da oprettede han sit eget team og vandt i 1966 som den første i historien et grand prix i en racer der bar hans eget navn. Men han formåede også det som endnu ingen har præsteret – at vinde VM-titlen i sin egen racer. Det skete ligeledes i 1966. Jack sluttede sin aktive Formel 1-karriere som 44 årig. Derudover har Brabham indtil teamet lukkede i slutningen af 1992, været en stor og vigtig del af Formel 1. |