Pedro Diniz

Kører infoTeamsGrand Prix 
 
 
NationalitetBrasiliansk
FamilieSingle
HobbyRejse og læse
SportJogging, squash, cykling, stå på ski
Højde174
Vægt71.5
wwwhttp://www.pedrodiniz.com Eksternt link
Fødselsdato22.05.1970 
Baggrund
(dec. 2000)

Vi har set det sidste til Pedro Diniz i denne omgang. Brasilianeren har valgt at hænge hjelmen på hylden, for i stedet at kaste sig over opgaverne som leder i Prost-teamet.

Han har med faderens store tegnedreng købt sig ind i det franske team, men vælger selv at stå over når der skal findes en kører. Dermed kommer seks års Formel 1-tid til en ende. Og lad det være sagt med det samme: Pedro fik aldrig succes.

Han vil altid blive husket som en kører der havde farmands penge med i bagagen, og resultaterne er da heller ikke noget at juble højt over.

Karrieren tog den traditionelle vej - først gennem gokart og sidenhen Formel Ford, Formel 3 og Formel 3000. Men mens andre store brasilianske kørere vadede gennem klasserne, hang Diniz blot på. Resultaterne før Formel 1-tiden indikerede heller ikke at vi her skulle have at gøre med en Formel 1-kører. Det blev kun til moderate resultater i Formel 3 og Formel 3000.

Men det blev til Formel 1 i 1995 med det lille Forti-team som han havde kørte Formel 3000 for, og da de ikke kunne finde penge nok til at holde sig rullende, gik turen videre til Ligier-teamet i 1996.

Året hos Ligier var, taget i betragtning at Diniz kun var en 'pay-driver' ok. Ikke prangende men stadig noble præstationer. I 1997 skiftede han til Arrows - primært for at dække teamets store udgift til at sikre sig den forsvarende verdensmester Damon Hill. Teamet var under forvandling af Tom Walkinshaw (og er det vist stadig...), så sæsonen blev ikke et hit.

I 1998 skulle det så være bedre - men alt gik galt. Teamet var for at sige det direkte - elendigt. Han viste sig dog tilpas stærk til at yde teamets anden kører, Mika Salo, god modstand. Brasilianerens værdi steg derfor en del i Formel 1-kredse. En middelgod kører med penge i ryggen var da ikke så ringe endda...

Det havde Peter Sauber fundet ud af, og derfor blev Diniz flyttet videre til det schweiziske team. Der var moderat succes, men igen havde han 'ramt' et team der også var under opbygning... Han kørte overfor Jean Alesi, og viste pæne takter.

I 2000 skulle det så være kulminationen på Diniz´ karriere. Men det blev måske nok hans dårligste sæson. Alt for mange sammenstød med andre kørere - inklusiv sin holdkammerat - fik Diniz til at blive mindre interessant. Pengene havde han dog stadig med, men mod slutningen af 2000-sæsonen fortalte Peter Sauber, at Diniz ikke ville være at finde i teamet.

Med mange penge i ryggen ville det derfor være oplagt at han vendte sig mod et af de pengeklemte teams for at finde et sæde, men i stedet blev det til et aktiekøb i Prost-teamet. Det bliver ganske interessant at se om Diniz er bedre som leder, end som kører. Men han var da en af de bedre 'pay-drivers' vi har set i 1990´erne...

Karrieren
1987 - Begyndte i gokart
1989 - Brasilianske Formel Ford
1990 - Sydamerikansk Formel 3
1991 - Britisk Formel 3 med West Surrey
1992 - Britisk Formel 3 med Edenbridge
1993 - Formel 3000 med Forti – 2. plads på Magny-Cours
1994 - Formel 3000 med Forti – 4. plads på Estoril
1995 - Formel 1 med Forti
1996 - Formel 1 med Ligier, nr. 14 med 2 pts
1997 - Formel 1 med Arrows, nr. 16 med 2 pts
1998 - Formel 1 med Arrows, nr. 13 med 3 pts
1999 - Formel 1 med Sauber, nr. 13 med 3 pts
2000 - Formel 1 med Sauber

Har fra 2001 en ledende rolle hos Prost.

(BB)
Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk