Alexander Wurz

Kører infoTeamsGrand Prix 
 
 
NationalitetØstrigsk
FamilieForlovet med Karin
Vægt82.5
wwwhttp://www.wurz.com Eksternt link
Fødselsdato15.02.1974 
Baggrund
(okt. 2000)

Der blev ikke plads hos Benetton til Alexander Wurz efter to lidt pauvre sæsoner. I stedet for at køre rundt i et mindre team, valgte Wurz at tage det ledige testsæde hos McLaren, som han håber kan blive et springbræt tilbage i Formel 1.

(feb. 2000)

Alexander Wurz brød igennem som lyn fra en klar himmel som vikar for Gerhard Berger i 1997. Fine kvalifikationer og en tredjeplads i det engelsk GP var noget der blev talt om og den unge østriger kunne være så sikker som nogen på at befinde sig i formel 1 den følgende sæson. Peter Sauber forhørte sig også om Wurz ville køre resten af sæsonen for teamet i stedet for Gianni Morbidelli, der havde brækket armen. Wurz, hvis nye manager efter det engelske grand prix hed Flavio Briatore, kom dog ikke til at køre flere løb den sæson, men fik i stedet en permanent plads hos Benetton i '98. Som teamkammerat fik han Giancarlo Fisichella, en anden ung kører der i sin første fulde sæson hos Jordan havde klaret sig strålende. Det var altså to noget grønne og uerfarne hold Benetton stillede med, i forhold til det foregående års alderspræsidenter Gerhard Berger og Jean Alesi. Men de to imponerede og selvom Fisichella vandt den indbyrdes kvalifikationskonkurrence, blandt andet med en pole i Østrig, scorede Wurz flest point i. Til 1999-sæsonen havde Benetton investeret i en vindtunnel og der var ingen grænser for B199'erens fortræffeligheder. Men ikke engang den underudviklede Supertec/Mecachrome/Playlife-motor kunne gå som undskyldning for at den eller 90% fornyede racer var mildest talt problematisk, som Ralf Schumacher i sin Williams med samme motor beviste. Det blev en rædselsfuld sæson for Wurz, der ikke helt kunne følge med sin teamkammerat.

En af Benettons nyanskaffelser var FTT-bremsesystemet. Det fik Alexander Wurz nu ikke glæde af: det var simpelthen for tungt. Senere opgav også Fisichella opfindelsen. Wurz er teknisk begavet, stabil og går analytisk til værks, men som formel 1-kører har han en uforbederlig fejl: hvor Fisichella er smal som en mynde og så høj som en jockey, er Alex Wurz 186 cm høj. Vægten siger 82,5 kilo - og der er ikke et overflødigt gram. Wurz er en af de mest veltrænede kørere i feltet. De 12 kilos vægtforskel på de to skulle give en forskel på omkring seks-tiendedele per omgang. Dette er ikke hele grunden til den kløft der opstod mellem deres præstationer, men dog en ting der er værd at gøre opmærksom på. Benetton forsætter med deres Playlife-motor i 2000 og med forsinkelsen af deres nye model på grund af designerskift ser det ud til at temet går en endnu mørkere fremtid i møde - på bekostning af kørerne. Man håber på et samarbejde med Renault, men hvis dette ikke falder i hak, er rådet til Wurz og Fisichella enkelt: "Løb!"
(CBA)
Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk