Han startede i 1989 med at køre go-kart, men først i '90 da han fik sin egen go-kart begyndte succesen. Han vandt det første løb, og heldet fulgte ham resten af sæsonen, hvor han vandt 16 ud af 18 løb i Formel junior klassen.
Det kom derfor ikke som den store overraskelse, at han allerede året efter (i '91) rykkede en klasse op. Han vandt 14 ud af 18 løb.
Nu begyndte folk at indse, at her var en dreng, der kunne og ville noget. Så han blev i 1992 kontaktet af Erik Magnussen (bror til Jan Magnussen), der var blevet meget interesseret i det unge talent. Erik fik Kiesa til at stille op i forskellige løb, og Erik blev IKKE skuffet; Kiesa sluttede som nr. 2 i VM, og det var også året, hvor den 14-årige dreng kom på landsholdet, blot 4 år efter han startede sin karriere.
1993 blev ikke som ønsket, da han efter at have vundet 10 ud af 16 løb i DM måtte sige fra, fordi han var blevet skudt i hånden tre dage før finalen. Dog blev han nr. 3 i EM og vandt Nordisk Mesterskab, hvilket betød, at Kiesa endnu en gang kunne rykke en klasse op.
Så i 1994 kørte Kiesa i den klasse, som hedder International Junior, en klasse som efter Kiesa selv er ret hård.
Han havde lidt svært ved at vænne sig til den nye kørestil, men klage kunne han dog ikke. 4 sejre og en 5. plads i EM er da ret flot, og derudover vandt han opvarmningsløbet FIA Viking Trophy.
1995 blev et år, som Kiesa helst vil glemme. Alt der ikke måtte gå galt, gik galt pga. materiellet. Så lad os pænt springe videre til 1996.
1996 var et rigtigt drømmeår for Kiesa, også selvom han dette år var rykket op i "de voksnes rækker". Der var derfor tale om RIGTIGT hårdt arbejde, men det førte også til noget: Dansk mester, nordisk mester, nr. 3 i EM og 2 i VM, så pga. disse flotte placeringer fik han en masse gode tilbud, men det bedste fik han fra sin gamle teamchef Erik Magnussen. Han ringede på vegne af Peugeot Danmark, der var interesseret i en langsigtet kontrakt, så efter et møde med direktør Hans Bruun, begyndte et tæt samarbejde mellem Kiesa og Peugeot Danmark.
Der var lagt op til et superår i 1997, men pga. dårlige dæk ødelagde det nærmest det hele, lige indtil han blev fri af kontrakten og kunne skifte til Bridgestone. Nu kunne Kiesa atter vise, hvad han duede til! Han blev nr. 2 i Monaco, og slog samtidig Michael Schumachers banerekord, og som Kiesa dertil tilføjer "den står der endnu, rekorden altså". Herefter kørte Kiesa et løb i det amerikanske mesterskab, og blev nr. 4 efter at have ført løbet.
Dette dækskift har faktisk betydet så uendeligt meget for Kiesas karriere, for det beviste, at det var dækkene, det var galt med og ikke hans kørsel. Da han så kom hjem, havde Jan Magnussen og Peugeot Danmark fået ordnet det sådan, at Kiesa skulle køre en Formel Ford vinterserie i England hos Van Diemens, der var de daværende mestre. Som sædvanlig gjorde Kiesa sig bemærket, da han efter at havde startet som nr. 27, fik en 6. plads i sit første løb, og samlet blev nr. 4.
Det kan kun siges at være meget flot, og nu var der lagt op til en Formel Ford sæson i England.
I 1998 kørte han så for ADR motorsport i Formel Ford serien i England med fuld støtte fra Peugeot Danmark. Han opdagede dog hurtigt, at nu skulle han virkelig tage sig sammen. Det førte til en masse tredje pladser og et par anden pladser, og pludselig vinder han sit første løb på Brand Hatch, og sluttede sæsonen som nr. 3.
Nu var der "kun" VM tilbage, og det blev sværere end forventet, men Kiesa tog det helt roligt, og endte som nr. 3 trods en startplacering som nr. 9. Det var jo klart noget, der blev lagt mærke til, så Kiesa fik et utroligt flot tilbud fra det vindende team, Haywood Racing: en gratis vintersæson (som ellers koster 180.000 kr.). Meningen var at Kiesa skulle lære materiellet at kende og det lykkedes utroligt godt! Kiesa kvitterede med at vinde 2 ud af 4 løb og endte derved på en 2. plads. Dertil skal tilføjes at han faktisk kun kørte 3 løb, d |