Rubens Barrichello |
Kører info | Teams | Grand Prix |
| |
Nationalitet | Brasiliansk |
Familie | Gift med Silvana |
Hobby | Jet-skiing |
Sport | Løb |
Højde | 176.5 |
Vægt | 76.5 |
www | http://www.barrichello.com.br |
Fødselsdato | 23.05.1972 |
Baggrund | ||
(jan. 2003) Da Rubens Barrichello indtog det øverste trin på podiet i Hockenheim i år 2000, var der ikke et øje tørt. Specielt ikke hos Barrichello selv. Over seks års mørke havde der ligget over den brasilianske indsats i Formel 1. Følelserne kunne få frit løb - endelig var det lykkedes for Rubinho at løfte den tonstunge arv efter afdøde Ayrton Senna. Således var løbet på Hockenheim i 2000 et løb der vil blive husket. Startende fra ydmyg 18. plads, Ferraris dårligste placering i umindelige tider, kørte han sig til en overraskende sejr i et løb der havde det hele, inklusivt et regnvejr som han profiterede af. Selv de nærmeste konkurrenter kunne ikke lade være med at juble på Rubens store dag. Ingen har siden 1999 tvivlet på Rubens kvaliteter, men går vi tilbage til tiden omkring 1996/1997 så var der intet der tydede på at brasilianeren nogen sinde ville komme i nærheden af et sæde i en VM-vindende racer. Dette skal ses i forhold til hans person. Rubens er en meget følsom person, og er ikke en kører der holder klarer sig godt i modgang. I tiden hos Jordan, der strakte sig fra 1993 til og med 1996, viste han ikke det fulde potentiale. Duellerne mellem ham og Jan Magnussen på Aida i 1995 var blot et godt eksempel på brasilianerens nedtursperiode. Rubens har selv erkendt at det især var Ayrton Sennas alt for tidlige død der gjorde at han ikke kunne finde de sidste tiendedele. Men skiftet til Stewart i 1997 var nok det rigtige valg. Her blev han passet og plejet, og havde ingen problemer med at sætte Jan Magnussen til vægs, fordi Stewart bakkede ham totalt op. Siden hen blev både Jos Verstappen og Johnny Herbert kørt bagud. Eneste ærgrelse for Rubens var at det blev Herbert der sejrede for Stewart som den første. Men på det tidspunkt havde Rubens ikke rigtig fokus på 99-sæsonen, da han blot ventede på endelig at få chancen hos Ferrari. Skifte til Ferrari blev stærkt debatteret. For på den ene side er det en enestående chance som nok aldrig ville komme igen, men omvendt var førstekører Michael Schumacher. Men siden år 2000 har de to kørere i gensidig forening opbygget teamet til at være total suveræne. Det har kostet personlige nederlag for Barrichello, der har måttet vige for tyskeren. Efter at der på A1-Ring i 2002 kom ekstra meget fokus på teamordre, og hvor Ferrari kom i modvind, blev der lidt flere chancer for at Barrichello kan slå Schumacher i en lige fight. Men om han vinder VM med Ferrari sålænge Schumacher er der, skal man nok ikke sætte sine penge på! 2002-sæsonen blev i det hele taget den hidtil bedste, og brasilianeren sikrede sig sejre hvor Schumacher stod tilbage eller dummede sig, som for eksempel ved afslutningen af løbet på Indianapolis. Igen i 2003 er der lagt op til den samme rolle - raceren er gennem tiden blev tilpasset meget bedre til hans kørerstil, hvorfor han også kan følge godt med Schumacher. Men over en hel sæson, er det stadig tyskeren der vil stå sig bedst. Rubens Barrichellos karriere 1981 - Begynder i gokart 1989 - Brasiliansk Formel Ford, nr. 4 1990 - Europæisk Opel-Lotus mester 1991 - Britisk Formel 3-mester 1992 - Formel 3000, nr. 3 1993 - Formel 1 med Jordan - nr. 17 med 2 pts 1994 - Formel 1 med Jordan - nr. 6 med 19 pts 1995 - Formel 1 med Jordan - nr. 8 med 11 pts 1996 - Formel 1 med Jordan - nr. 8 med 14 pts 1997 - Formel 1 med Stewart - nr. 14 med 6 pts 1998 - Formel 1 med Stewart - nr. 12 med 4 pts 1999 - Formel 1 med Stewart - nr. 7 med 21 pts 2000 - Formel 1 med Ferrari - nr. 4 med 62 pts, 1 sejr 2001 - Formel 1 med Ferrari - nr. 3 med 56 pts 2002 - Formel 1 med Ferrari - nr. 2 med 77 pts, 4 sejre | ||