Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
5.5.2004
 Op på hesten
 
4.5.2004
 Flere penge til teamene
  "Forvent ikke nogen mirakler" - siger Ralf Schumacher
 

Hop til top5.5.2004

Op på hesten

Så skal vi til det igen. På søndag gør det løs med sæsonens fjerde Formel 1 Grand Prix, dennegang fra Catalunya banen i Spanien.

Der skal vi se næste kapitel i den efterhånden alt for lange føljeton der hedder "Fang Ferrari", hvori titelbilen alt for ofte undslipper forfølgernes ikke alt for spidse kløer. Chancerne for at styrkeforholdet er drastisk ændret siden sidst er, mildest talt, begrænsede.

Sådan var det ellers engang. Bilerne havde nogle baner hvor de passede til, og andre hvor de var knapt så gode. Derfor kunne man se en bil en uge ligge med i front, og ugen efter lå den et eller andet sted nede i bunden af feltet. I dag er de langt bedre til at tilpasse deres biler til alle baner, med mere forudsigelige (eller kontinuerlige, for at bruge et positivt ord) til følge.

Spanien er så nok heller det sted hvor der sker de allerstørste overraskelser. Banen er notorisk kendt for sine søvn-inspirerende løb. Ikke fordi der som sådan er noget galt med banen, den er måske ikke specielt ophidsende, men den er ok, men fordi alle teamsene elsker at teste på Catalunya og derfor kender hver eneste milimeter asfalt der er lagt der.

Michael Schumacher har vundet de fire første løb i år, en sejr til og han tangerer Mansells rekord på fem sejre. I virkeligheden den samme situation som i 1994, hvor tyskeren i sin blå Benetton havde vundet i Brasilien, Aida, Imola og Monaco og så kunne tage sin femte sejr på stribe i Spanien. Dengang gjorde han det ikke, og man kunne måske håbe på en gentagelse!

Dengang var det en teknisk defekt der satte en stopper for Schumacher sejrsstime. Den slags er ikke så almindelige for ham i dag - sidst han udgik var i Brasilien sidste år - og det var en kørerfejl. Men på et eller andet tidspunkt må den jo komme, den maskinelle defekt på en Ferrari.

I 1994 var det Damon Hill der vandt løbet og gav et tiltrængt løft til Williams teamet der stadig var lettere lamslået ovenpå Sennas død en månedes tid forinden. Den situation kan man heldigvis ikke trække nogle direkte paralleller til i dag. Af forfølgerne til Ferrari er det vist mest McLaren der trænger til et løft, men hvis man skal holde på noget andet end rødt, så er Williams nok et langt bedre bud. En sejr til Montoya ville også være bedre for VM kampen, da columbianeren stadig er lidt med i kampen, i modsætning til Raikkonen der virker som om han er sat helt af.

Skal man fokusere på noget spændende i Spanien, må det være to ting. For det første om BAR fortsætter deres fantastiske udvikling, eller de bare har klaret sig godt relativt (fordi de andre ikke har gjort deres hjemmearbejde. Kort sagt er BAR blevet gode, eller er de andre bare blevet dårligere?

Den anden ting, der er spændende er Rubens Barrichello. Godt nok har hentet sølvmedaljer to gange i år og ligger på 2. pladsen i VM, men brasilianeren har ikke været for imponerende indtil videre. Sidste sæson lå han tæt på Schumacher, og ofte foran. Det var Barrichello der havde den bedste gennemsnittelige startplacering sidste år (af alle kørere) og det virkede som om han kunne true Schumacher, hvis han fik lov. Om han får lov eller ej, virker i øjeblikket som en akademisk diskussion, for han er slet ikke i nærheden af Schumacher, hverken i tidskørsler eller i løbene. Det store spørgsmål er hvorfor? At Ferrari bygger en bil, som er konstrueret efter Schumachers ønsker, er hverken hemligt eller nyt. De sidste par år har Barrichello fint været i stand til at følge med alligevel, men i år er han for langt bagefter til at man for alvor kan tro på ham som andet end væbner for mesteren.

Andre ting der kan være af interesse i Spanien er om Jaguar får lidt vind i sejlene igen. Webber har kun imponeret en enkelt gang i år, og det er for lidt for en mand, som muligvis er på vej til Williams, eller til Renault. Jaguar havde en hæderlig sæson sidste år, og 2004 skulle helst blive bedre for det engelske team. Hvis ikke, er det spørgsmålet hvor lang tid Jaguar er en

MMT  


 

Hop til top4.5.2004

Flere penge til teamene

Tirsdag mødtes FIA bosserne med teamcheferne i Monaco. Max Mosley skulle overbevise teamcheferne om at de bør følge hans forslag til nye reglementsændringer.

Max Mosley ser selvfølgeligt helst at Formel 1 forbliver under FIAs vinger. En ny Concorde aftale skal laves på sigt, men inden da skal der gøres noget forarbejde som skal for især fabriksteamene til ikke at få sat yderligere gang i GPWC som vil starte alternativt såfremt en ny Concorde aftale ikke kan laves.

Ved mødet tirsdag forelagde Max Mosley så sine forslag og synspunkter. Men nok så interessant, er det at der ifølge unavngivne personer tæt på begivenhederne også er kommet et tilbud fra Bernie Ecclestone som jo har store interesser i mediedelen af Formel 1 cirkuset. Tilbuddet som han er kommet frem, skulle angiveligt lyde på at han og/eller SLEC vil fordoble andelen af tv-pengene til alle teams. Nærmere enkeltheder er der i skrivende stund endnu ikke kommet frem. Det kunne ligne et samarbejde mellem FIA og SLEC - læs: Max Mosley og Bernie Ecclestone - for at bevare Formel 1 under FIA regi som vi kender det i dag.

PDL  


Hop til top
"Forvent ikke nogen mirakler" - siger Ralf Schumacher

Ralf Schumacher advarer mod at sætte forventningerne for højt til Williams teamet forud for det spanske GP. Det bliver højst til en podieplads, ikke mere.

Der hersker en form for skuffelse i Williams teamet. Forventningerne til sæsonen er endnu ikke blevet indfriet. Og ifølge Ralf Schumacher kommer der heller ikke noget stort resultat i Spanien i weekenden.
"Vi kan komme på podiet" siger Ralf Schumacher. Montoya er heller ikke den store optimist. Han har allerede beklaget sig over mangel på motorkraft. Desuden er banen ikke hans favorit.
"Det er ikke min favoritbane, den passer ikke til min kørestil."

BAR står på spring til at vinde en sejr, måske allerede i denne sæson. Alligevel prøver teamets tekniske direktør, Geoff Willis, at nedtone begejstringen.
"Vi har endnu ikke de erfaringer som et topteam har. Vi vil stadig kunne lave fejl som ingen af topteamene vil lave."

Fisichella, køreren med det evige talent, er på jagt efter et sæde i et topteam. I øjeblikket er chancerne størst hos Williams. Ved det seneste løb kørte han i en periode lige op med Kimi Raikkonen. Alligevel ser han sig ikke som det mest aktuelle navn på den liste som Frank Williams har et eller andet sted. Men håbet er der og han ved også godt at et godt løb for hans vedkommende ikke er nok til at overbevise den benhårde Williams chef.

Og så har Bernie Ecclestone været på vej til at miste en stor del af sin formue. En smart kvinde havde på finurlig vis fået kopieret identiteten på Bernie Ecclestones kone, Slavica, til hendes bankkonti. Men en vågen bankansat opdagede svindlen og fik stoppet en pengeoverførsel til en anden bank i sidste øjeblik. Der er ikke kommet oplysninger frem om det lykkedes at overføre penge.

Jacques Villeneuve tilbage i Formel 1? Ja, det er måske muligt. I hvert fald er rygterne om hans eventuelle tilbagekomst taget til i den senere tid. Flere unavngivne personer tæt på både på JV og Williams teamet antager at det er meget sandsynligt at JV er at finde hos Williams teamet næste år. Men lad os nu se. Silly Season starter da også tidligere og tidligere hvert år. Faktisk bragte den tyske tv station, RTL, i aften en mindre reportage om JV og hans eventuelle tilbagekomst til teamet som bragte ham ind i Formel 1.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk