Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
12.6.2004
 Williams i front
 
10.6.2004
 Canadas GP - Teams preview - bunden
 Canadas GP - Teams preview - top 5
 Canadas GP - Vejrudsigten
 

Hop til top12.6.2004

Williams i front

Manden på pole position i Canadas Grand Prix hedder Schumacher - det er der ikke noget nyt. Det nye er at han også hedder Ralf. I dagens tidkørsel trak lillebror det længste strå i et tæt opgør med Jenson Button.

Engelske Button havde ellers kørt en fantom tid, da han satte den regerende mester, Michael Schumacher, tilbage med et helt sekund. Tyskeren havde ellers lige snuppet pole fra sin holdkammerat Barrichello. Men så kom Button med sin fantastiske omgang.

I starten var det ellers Christian Klien der dominerede. Den unge østriger satte en på papiret måske ikke specielt imponerende tid. Men da både hans holdkammerat Webber og de to Toyota kørere ikke kunne slå den, begyndte det alligevel at ligne noget. Klien endte på en fornem 10. plads, da hele showet var ovre.

Rubens Barrichello var den første der slog Kliens tid, men straks derefter kom Schumacher på banen og lagde sig i front. Og så kom Button med sin fantom tid, som det længe så ud til at ingen ville kunne slå. De to McLaren racere sluttede som nummer 8 og 9, hvilket var lige bag de to Ferrari racere.

Den eneste der så ud til for alvor at kunne slå Button var hans holdkammerat Sato. Japaneren kørte en super første sektor, men faldt så lidt tilbage på den næste. Om han alligevel kunne have slået Jenson Button får vi aldrig at vide. Med alt for høj hastighed drønede han igennem banens sidste sving og endte i en pirouette der ville have gjort enhver balletdanser misundelig. Til Satos ros skal det siges at fik grebet bilen og faktisk fik sat en tid - ovenikøbet en smule bedre en Zsolt Baumgartner der, ikke overraskende, kørte dagens langsomste tid.

De to Renault racere kunne heller ikke gøre noget ved Buttons tid. Trulli var hurtigst af de to. Alonso var ellers den sidste af de to, der var ude, men han kunne ikke nå sin holdkammerat og endte som nummer 5.

Juan Pablo Montoya kæmpede forgæves mod Buttons tid. Men han fik splittet de to Renault racere, da han satte, hvad der skulle vise sig at være dagens 4. bedste tid.

Sidste mand på asfalten var Ralf Schumacher, der havde kørt hurtigst i den første kvalifikation. Tyskeren så, ligesom Montoya, heller ikke ud til at kunne true Button. Men så kørte en fantastisk tredie sektor og snuppede pole for næsen af den fregnede englænder, der unægtelig hang lidt med næbet. Sølle 0.66 sekund skilte de to kørere.

Dermed kan vi se frem til et spændende løb i morgen. Williams på pole, Ferrari et stykke nede, med et par sultne McLaren racere i nakken. Spændende bliver det om det hele er fordi de andre teams for alvor har lukket hullet til Ferrari, eller om det hele skyldes af Ross Brawn har lavet en ny taktisk geni-streg? Følg med i morgen.

MMT  


 

Hop til top10.6.2004

Canadas GP - Teams preview - bunden

I tabellen for konstruktørerne er McLaren i øjeblikket placeret. De har mildest talt været noget uheldige i år, og nu er spørgsmålet om de klarer det denne gang eller om en af de nærmeste konkurrenter tillader sig at overhale dem i pointstillingen.

McLaren:
McLaren har haft et problem med deres Mercedes motorer i denne sæson. Det er der vist ingen der er i tvivl om. Men der bliver skam arbejdet med at løse problemerne. McLaren har fået en ny motorspecifikation til i hvert fald det canadiske GP. Specifikationsændringerne går ifølge McLaren selv ud på, at der er ændret på flere vitale dele, som skal sikre at motorerne kan holde. Derudover har McLaren en ny bagvinge med som er lavet specielt til den canadiske bane. Kimi Raikkonen som bl.a. har testet den ny MP4-19 i sidste uge, fortæller at han og måske også David Coulthard vil køre med medium downforce i Canada. Flere andre teams kører måske endda med endnu mindre downforce, så ret til ændringer forbeholdes. Målet for McLaren er at fuldføre med begge biler. Kan man få nogle points med fra Canada, er der sikkert ingen der vil klage over det. Teamet mener dog selv nu, at man har en motor der kan holde, og så må man arbejde videre derfra. Sikkert noget der falder i god jord hos især Kimi Raikkonen.

Toyota:
Et team som higer efter points og succes er Toyota. Vel, de har fået årets første points i en bil der ikke fungerer ordentligt, mens motoren skulle være ok. Teamet håber på at de forbedringer som Mike Gascoyne finder på undervejs vil hjælpe dem til at få flere points. Også inden det nye chassis får sin debut. Toyota fik point i Canada sidste år, og håber på en gentagelse. Men som de andre lavt rangerede teams i stillingen, så beror det meget på at de der normalt ligger foran får defekter og udgår. Toyota erkender at deres bil ikke er god nok, og venter spændt på afløseren. Teamet har testet for at få afprøvet de løbende forbedringer og udviklinger der hele tiden laves, og forventer denne gang en noget bedre præstation end tidligere.

Jaguar:
Endnu en ny bane. Det er næsten kodeordet for Christian Klien og til dels testkører Björn Wirdheim i denne sæson. Så ved de unge mennesker hvad de skal lave fredag, nemlig at køre sig ind på banen. Mark Webber har været her et par gange før og kender derfor layoutet. Jaguar har testet på Silverstone, hvor især dæk og bremser blev gennemgået og testet. Jaguar og Cosworth har sammen også testet småændringer på motoren som alle er godkendt og bliver anvendt i Canada. Teamet virker meget fortrøstningsfulde forud for Grand Prix'et, men skal nok sætte deres lid til Mark Webber.

Jordan:
Jordan har testet på Silverstone og det var især dæk som teamet testede ved den lejlighed. Desuden har teamet også testet andre ikke nærmere detaljerede ting Tidligere har Jordan fået gode placeringer i Canada, det bliver dog sikkert noget sværere denne gang. Pantano har aldrig kørt på banen før og skal bruge en del af fredagen på at lære banen at kende. Men igen må holdbarhed være et nøgleord for teamet.

Minardi:
Minardi er stadig uden points trods at pointsystemet blev lavet om sidste år. Nede i Faenza prøver teknikere, ingeniører osv. stadig at trylle, alt sker i den bedste mening, men det er sådan noget lige ved og næsten. Det fordi at alle andre teams gør det samme med større eller mindre succes. Minardi formår bare ikke at gøre nok, og som sædvanligt - fristes man næsten til at sige - bunder det i et meget lille budget. Det gør det heller ikke bedre at feltet nu skal køre på en low downforce bane. Det er ikke noget der passer de noget langsommere Minardi biler. Målet for Minardi må være at få en af kørerne i top 10, mere kan man ikke forvente. Og så er det måske endda da sat højt. Eneste håb er at der er et stort mandefald blandt de øvrige teams. Men stadig godt kæmpet af hele Minardi teamet, at de formår og har energi til at bevare statusen som Formel 1 team.

PDL  


Hop til top
Canadas GP - Teams preview - top 5

Efter at Ferrari igen er tilbage på tronen efter en enkelt svipser, er presset igen lagt over på de efterfølgende teams. Hvad har de i æsken denne gang?

Ferrari er tilbage i den dominerende rolle, og det ligner noget ensformigt igen. Denne gang har Ferrari en ny aerodynamisk pakke klar. Til gengæld har der nu været 2 ugers pause hvor de andre teams har kunnet prøve nye ting af til de 2 kommende GP'er der begge finder sted i Nordamerika.

Ferrari:
Ferrari har som nævnt ovenstående en ny aerodynamisk pakke klar til det canadiske GP. Der udover kan man måske forvente i præstationen via det elektriske system hvor der tilsyneladende er nogle ændringer. Det ses af en meddelelse som Ferrari selv har sendt ud om en "elektrisk shakedown" foretaget af Maserati testkøreren Bertolini forleden dag. Desuden har Shell præsteret en ny benzinblanding som selvfølgelig er blevet godkendt hos FIA. Der går rygter om at vægten af benzin er blevet reduceret. Hvis dette er rigtigt, vil det give en marginal forbedring i indstillingsarbejdet af bilens balance. Øjensynligt bliver vi igen - desværre vil mange sige - vidne til endnu en Ferrari magtdemonstration, men forhåbentligt ikke.

Renault:
Renault har øget forspringet til BAR med 3 points. Renault har scoret point i hvert eneste GP, det har BAR også men ikke så mange. Modsat de fleste af de baner man har kørt på i år hidtil, så skal man i Canada køre med væsentligt mindre downforce. Det er Trulli ikke så vild med, men accepterer det at sådan er det nogle baner der er. Alonso er på linie med Trulli, og heller ikke glad for at bilen bliver mere nervøs. Renault kommer med forbedret aerodynamik og en motoropgradering. Specielt motoropgraderingen venter man sig meget af, da banen i Montreal kræver en god del motorkraft. Udover at motoren har flere kræfter, har man også forbedret drejningsmomentet i den. Så selv om kørerne måske ikke er så vilde med den mindre downforce, så venter man sig i teamet alligevel meget af de forbedringer man har foretaget.

BAR:
For BAR må det bl.a. gælde om at få Sato i mål. Han er udgået af de to seneste GP'er i røg og damp. Hans manglende points, som han har ligget til at score, er med til at gøre forskellen på Renault og BAR i pointstillingen. Hondas teknikere har haft travlt med at analysere de to motordefekter, og har ifølge dem selv foretaget modtræk til at eliminere fejlen. Samtidigt kommer BAR ligesom Renault med en ny evolution af motoren. BAR har aldrig været specielt heldige i Canada, man har altid håbet på at Jacques Villeneuve har klaret at køre et godt resultat hjem, men det er ikke lykkedes. Men måske i år, ikke fordi at JV er væk, men mere fordi at udviklingen i denne sæson er gået markant fremad, og hvor man nu er placeret som nr. 3 hos konstruktørerne. Kørerne glæder sig til gensynet, ikke alene med banen, men også med byen som altid er god for underholdning som også kommer kørerne til gode. Teamet har arbejdet hen imod at få det mekaniske greb til at fungere endnu bedre da banens beskaffenhed kræver det. Den er ikke så jævn som så mange andre GP baner, men det mener man i teamet at man har styr på. Sato vil gerne på podiet, og håber på at denne gang lykkes det. Jenson Button er næsten fast gæst der i år, så nu må det være Satos tur, måske dem begge hvis alt går vel.

Williams:
Williams teamet har testet næsten på livet løs i den forgangne uge. Over 3600 km er det blevet til. Teamet har testet både på Monza hvor R. Schumacher har testet primært dæk, bremser og aerodynamik, mens Montoya, Marc Gene og Antonio Pizzonia har testet på Silverstone. Dér har man testet dæk, setup og flere elektrisk styrede ting. Fra BMW's side er der arbejdet med køling af motoren som nok skal få lov til at arbejde på Circuit Gilles Villeneuve, især med henblik på at det kan være temmelig varmt på banen. Og som de andre motorfabrikanter, så har BMW også været på lageret for at finde flere hestekræfter, ikke kun i toppen af omdrejningsområ

PDL  


Hop til top
Canadas GP - Vejrudsigten

Alt tyder på at det canadiske Formel 1 Grand Prix skal køres i tørvejr. Dermed er der endnu mindre håb for de små teams.

Ifølge flere canadiske vejrstationer og metrologer, vil det canadiske Grand Prix blive kørt i tørvejr. De har i deres prognoser alle meldt om tørvejr i de tre dage hvor Formel 1 feltet kører rundt på Gilles Villeneuve banen. Eneste varianter er temperaturen og til dels vinden. Vinden bliver efter de foreløbige prognoser dog ikke et stort problem. Temperaturen derimod vil blive mere varierende, dog i en konstant kurve op ad. Fredag vil temperaturen således nå ca. 21°, lørdag ca. 23° og søndag hvor Grand Prixet køres, bliver det endnu varmere, nemlig op til 27°.

Alt i alt ser det lovende ud, men beregninger er noget af det værste til at slå fejl. Det er tidligere set at netop i Montreal kan vejret skifte ret hurtigt.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk