Pitsladder

Mens alle de andre tophold valgte en tre-stops strategi til løbet i Montreal, valgte Ferrari en to-stops strategi, hvilket så også giver en god forklaring på de røde bilers relativt lave startplaceringer. På papiret var der ingen grund til denne strategi, ind og udkørslen ved pitten er ganske korte og netop i Canada burde tre-stop være det rigtige. Og hvorfor mon Ferrari så valgte en to-stops strategi alligevel? Tja - et gæt herfra er, at Ferrari i øjeblikket er så selvsikker (og det ikke uden grund), at de ville vise at de kunne vinde selvom de andre på papiret fik en fordel!

Hvad grunden end var til Ferraris strategi lykkedes det dem at vinde løbet, og mon ikke Schumacher også havde vundet hvis de havde kørt med tre, eller for den sags skyld fire stop. Ferrari er bare bedre en de andre, der groft sagt ikke har gjort deres hjemmearbejde godt nok.

Schumacher vandt, næsten traditionen tro, foran sin lillebror Ralf i Williams. Ralf Schumacher startede ellers fra pole og førte i starten, men som løbet skred frem og det første pitstop nærmede sig, var det tydeligt at de to Ferrarier ikke var langt nok bagud til at Ralf og Williams ville have en fordel. Alligevel lykkedes det for Ralf ved det sidste pitstop at kile sig ind mellem de to italienske hingste.

Rubens Barrichello har et par gange været handicappet af at han kørte på en anden strategi end Michael Schumacher, men dennegang var de på samme strategi og alligevel havde Schumacher den klare fordel. Midtvejs i løbet lå de ellers tæt sammen og et par gange så det ud som om Barrichello ville forsøge sig, men han var aldrig helt tæt nok på til at det for alvor blev farligt. Og efter sit andet pitstop var han simpelthen for langt tilbage.

Jenson Button og Juan Pablo Montoya hentede de næste par placeringer. Button virkede ellers skarp i de indledende omgange, men som løbet skred frem kom han mere og mere til at spille andenviolin i løbet. Montoya gjorde sit bedste, men det var ikke nok i dag. På et tidspunkt pressede han ellers Michael Schumacher og virkede hurtigere end tyskeren, men det må nok tilskrives vægtforskellen på grund af de forskellige strategier.

Den næste plads gik til en ganske anonym Giancarlo Fisichella. At være anonym er ganske ok når man får tre point for det. En god og solid indsats af italieneren der stadig drømmer om en bedre bil engang i fremtiden. Raikkonen sluttede på 7. pladsen og fik dermed en hel masse point - i al fald i forhold til hvad han plejer. At en McLaren gennemfører nærmer sig næsten en sensation, og da Coulthard også kom hjem, dog uden for pointene må det engelske team være ganske glade i aften. Raikkonens løb var dog ikke problemfrit, da han ti omgange før mål var en tur i pit for at få skiftet rattet!

Det sidste point gik til lille da Matta i Toyota. De japanske biler har ikke været prangende denne sæson, men med en 8. og en 10. plads har fået McLaren i sigte på den øjeblikkelige form-kurve. En fornuftig indsats af da Matta og et fortjent point.

Løbet bød ellers på en del dramatik, en hel del af det kom fra Christian Klien, der allerede i starten fløj en lille tur og ramte sin holdkammerat da han landede. Surt uheld for Mark Webber der måtte udgå kort efter. Men Klien var ikke færdig med at trække opmærksomhed til sin Jaguar. Han fløj og spandt ganske ofte med gode tv-billeder til følge. Sådan kan man også gøre sig fortjent til sin løn!

Engelske Button havde ellers kørt en fantom tid, da han satte den regerende mester, Michael Schumacher, tilbage med et helt sekund. Tyskeren havde ellers lige snuppet pole fra sin holdkammerat Barrichello. Men så kom Button med sin fantastiske omgang.

I starten var det ellers Christian Klien der dominerede. Den unge østriger satte en på papiret måske ikke specielt imponerende tid. Men da både hans holdkammerat Webber og de to Toyota kørere ikke kunne slå den, begyndte det alligevel at ligne noget. Klien endte på en fornem 10. plads, da hele showet var ovre.

Rubens Barrichello var den første der slog Kliens tid, men straks derefter kom Schumacher på banen og lagde sig i front. Og så kom Button med sin fantom tid, som det længe så ud til at ingen ville kunne slå. De to McLaren racere sluttede som nummer 8 og 9, hvilket var lige bag de to Ferrari racere.

Den eneste der så ud til for alvor at kunne slå Button var hans holdkammerat Sato. Japaneren kørte en super første sektor, men faldt så lidt tilbage på den næste. Om han alligevel kunne have slået Jenson Button får vi aldrig at vide. Med alt for høj hastighed drønede han igennem banens sidste sving og endte i en pirouette der ville have gjort enhver balletdanser misundelig. Til Satos ros skal det siges at fik grebet bilen og faktisk fik sat en tid - ovenikøbet en smule bedre en Zsolt Baumgartner der, ikke overraskende, kørte dagens langsomste tid.

De to Renault racere kunne heller ikke gøre noget ved Buttons tid. Trulli var hurtigst af de to. Alonso var ellers den sidste af de to, der var ude, men han kunne ikke nå sin holdkammerat og endte som nummer 5.

Juan Pablo Montoya kæmpede forgæves mod Buttons tid. Men han fik splittet de to Renault racere, da han satte, hvad der skulle vise sig at være dagens 4. bedste tid.

Sidste mand på asfalten var Ralf Schumacher, der havde kørt hurtigst i den første kvalifikation. Tyskeren så, ligesom Montoya, heller ikke ud til at kunne true Button. Men så kørte en fantastisk tredie sektor og snuppede pole for næsen af den fregnede englænder, der unægtelig hang lidt med næbet. Sølle 0.66 sekund skilte de to kørere.