Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
15.6.2004
 Heldige tilskuere i Canada
 Canadas GP - Set og sket - bunden
 
14.6.2004
 Canadas GP - Set og sket - top 5
 Nyt resultat efter diskvalificeringer
 

Hop til top15.6.2004

Heldige tilskuere i Canada

For en gangs skyld var der noget tv kameraerne ikke fangede. I transmissionen fra det canadiske GP, så man ikke hvordan vragdele fra Massas bil havnede hos tilskuerne.

Da Felipe Massa "satte" hans bil i dækmuren, skete der en del ting som tv kameraerne ikke fangede. Man så nemlig ikke hvordan vragdele fra bilen blev kastet i alle retninger, også op på tilskuerpladserne. Øjenvidner har fortalt at det ene forhjul blev revet af ved mødet med dækmuren og blev slynget op i luften. Forhjulet sammen med bremser og i hvert fald den ene af bærearmene ramte jorden på den rigtige side af hegnet, men hoppede derefter op i luften igen og over hegnet hvor tilskuerne sprang til side for ikke at blive ramt. Der er kommet meldinger frem om at en tilskuer ikke nåede væk og blev ramt, men at vedkommende ikke skulle være alvorligt såret af det flyvske forhjul.

PDL  


Hop til top
Canadas GP - Set og sket - bunden

Takket være anvendelsen af ulovlige komponenter hos Williams og Toyota, fik McLaren og Jordan points med fra Canada.

Williams og Toyota tog chancen og benyttede nogle ulovlige komponenter på deres biler i det canadiske GP. Det kostede en diskvalifikation og det rykker så de bagved placerede op i rækkerne.

McLaren - 12 points:
Hos McLaren er man sikkert yderst taknemmelige for at Williams og Toyota klokkede i det. Det gav nemlig points til begge kørere for første gang i år. Ellers er pointene kommet i hus enten til den ene eller den anden af kørerne. Men denne gang endte Raikkonen og Coulthard henholdsvis på femte og sjettepladsen i det reviderede resultat. Men det var ikke uden problemer. Kimi Raikkonen var i pit ikke mindre end fem gange. Udover de ordinære pitstops fik han også en drive through straf, og så måtte han have skiftet to gange. Der var elektriske problemer med bilen som angiveligt stammede fra det højteknologiske rat. David Coulthard fik en god start, lige indtil sving 2. Her ramte Jaguaren med Klien bag rattet, Coulthards bil med det resultat at han spandt rundt. Det kostede selvfølgeligt nogle placeringer som han dog undervejs fik kørt op igen. Med resultatet mere end fordoblede McLaren deres pointscore.

Jordan - 5 points:
Jordan fik også mere end fordoblet deres pointscore. Både debutanten Timo Glock som erstattede Pantano, og Nick Heidfeld fik takket være det reviderede resultat points på kontoen. Men det klager der sikkert ikke over, heller ikke i teamet. De havde nok at kæmpe med hver især undervejs i løbet. Timo Glock fik beskadiget frontvingen på første omgang, og kæmpede efterfølgende med understyring resten af stintet. Der blev vingen skiftet, men så var det galt med overstyring i stedet. Tillige med begyndte motoren i hans bil at lyde underligt, så han kørte mere konservativt for at spare motoren og komme i mål, hvilket jo lykkedes. Nick Heidfeld havde et måske kostbart pitstop. Ved hans første pitstop hævede mekanikeren slikkepinden lidt for tidligt med det resultat at mekanikeren der skulle fylde benzin på Heidfelds bil ikke var kommet væk og blev næsten kørt over. Han er heldigvis ikke kommet alvorligt til skade. Men uheldet kostede Heidfeld næsten et minut i pittet. Udover dette havde han lidt problemer med bagdækkene som ind i mellem føltes meget slidte selvom de faktisk ikke var det. Måske et setup problem. Nu er Jordan med igen og foran konkurrenterne fra Toyota og Jaguar.

Toyota - 4 points:
Toyota fik frataget et enkelt point og dermed var der ingen gevinst at hente i Canada. Man indgav protest over afgørelsen, men desværre var det uden for protesttiden, så det reviderede resultat bliver stående. Cristiano da Matta kom ellers i mål på ottendepladsen, men fik det ene point frataget da Toyota blev diskvalificeret ligesom Williams. da Matta lagde ellers godt fra land og holdt på længe men blev til sidst overhalet af et par af konkurrenterne. Olivier Panis var uheldig ved starten da der pludselig holdte flere biler i vejen for ham. Ydermere blev han forsinket da Satos motor endnu en gang gik op i røg. Men det virkede som om at Toyotaerne kørte bedre og stærkere end hidtil set i denne sæson. Er den lovede fremgang ved at komme for alvor nu? Næste chance for at bevise det, er ved det amerikanske GP i den kommende weekend.

Jaguar - 3 points:
Uden at fornærme nogen kan man vel godt sige at Christian Klien var flyvende. Først blev han ramt af en konkurrent, ramlede ind i Coulthard, lettede næsten og ramte teamkammeraten Mark Webber. Og som om det ikke var nok var han vist også involveret i en episode med en konkurrent senere i løbet. Der var vist også et par gange hvor der ikke var græs nok til den unge østriger. Trods diverse flyveture og afkørsler formåede han alligevel at få bilen i mål, men imponerende kørsel kan man ikke kalde det. Mark Webber røg ud allerede på ottende omgang som følge af de skader hans bil havde fået ved sammenstødet med Klien på

PDL  


 

Hop til top14.6.2004

Canadas GP - Set og sket - top 5

Det canadiske GP var ikke sæsonens kedeligste løb. Men det nærmede sig. Efter løbets afslutning blev der lavet op på resultattavlen. To teams fik frataget deres placeringer.

Ferrari - 124 points:
Ferrari forsætter hvor de slap. Igen satte Michael Schumacher sig på førstepladsen. Takket være Ross Brawn og hans berømte taktiske evner lykkedes det igen for Ferrari at sætte sig på toppen. Michael Schumacher som nr. 1 og Barrichello som nr. 3. Barrichello blev dog rykket en placering frem efter den tekniske kontrol efter løbet. Kørerne var særdeles tilfredse med bilerne. Og for en gangs skyld så man Barrichello være fremme og presse M. Schumacher. M. Schumacher indrømmede efter løbet at han følte sig hårdt presset af Barrichello. M. Schumacher sagde også at de havde valgt forskellige dæk til løbet, og at Barrichello havde lavet det bedste valg. Barrichello var meget tilfreds med sit løb, eneste klagepunkt fra ham, var at bremserne begyndte at blive for varme og han derfor ikke kunne blive ved med at presse M. Schumacher. Men igen en et to sejr til Ferrari.

Renault - 61 points:
Ingen point denne gang til Renault. Allerede da starten gik, forsvandt Jarno Trulli ud af løbet. Endnu er årsagen ikke helt klarlagt, men alt tyder på at en trækaksel har været årsag til at han udgik. Trækakslen var også årsag til at Alonso forsvandt ud af løbet på 45 omgang. Stor nedtur for Renault der nu skal undersøge om det er en sending trækaksler der er galt med, eller om bruddet skyldes andre årsager. Trods at Renault ingen points fik, bevarer man andenpladsen i mesterskabet, men mere herom senere.

BAR - 52 points:
Igen et motorsammenbrud for Sato. Sato startede fra pitlane, da han havde haft en noget uheldig kvalifikation. Teamet fyldte i stedet bilen op med benzin så han kunne køre én to-stopsstrategi. Men det gik kun til omgang 48, så ville motoren ikke mere. Over and out for Sato. Jenson Button havde lidt problemer undervejs. Balancen i bilen var ikke for god, man prøvede at rette det ved at give bilen lidt mere understyring ved det første pitstop, og det faldt heldigt ud. Button var tilfreds med bilen. Men så var der et lille kiks i pittet ved en senere lejlighed hvor motoren næsten stallede, men det lykkedes at holde liv i den. En betjeningsfejl var årsagen. Button sluttede løbet på en fjerdeplads efter god kørsel. Han er senere rykket op på endnu en podieplads som nr. 3.

Williams - 36 points:
Williams sluttede løbet med Ralf Schumacher på andenpladsen og Montoya på femtepladsen. Men kikker man i den reviderede resultatliste fra Grand Prixet i Canada og den samlede stilling også, vil man finde at Williams og deres kørere ingen points har fået i det canadiske GP. Årsagen er Williams teamet har anvendt nogle ulovlige og ikke godkendte køleelementer til nedkøling af bremserne, som bliver hårdt belastet netop i det canadiske GP. Williams er blevet diskvalificeret lige som Toyota også er det for en tilsvarende forseelse. Nul point til køreren og teamet. Kørerne lagde ellers godt til og kørte et fint og flot løb, men blev nok i sidste ende ofre for Ferraris taktik med kun to pitstops. Og så viste det sig at være helt forgæves. Trist efter et ellers godt løb for Williams. Nu må de så prøve at revanchere sig i Indianapolis.

Sauber - 15 points:
Felipe Massa var en af denne weekends uheldige personer. Hele weekenden har været lidt af et mareridt for den unge brasilianer. I selve Grand Prixet kæmpede han med bilen. Ved et pitstop var der problemer med det ene baghjul og også rattet med dets mange elektriske funktioner gav problemer. Og kun 5 omgange før mål kørte han pludseligt nærmest frontalt i dækmuren. Teamet kender endnu ikke årsagen. Peter Sauber var nærmest dybt ulykkelig over uheldet og beklagede meget overfor Massa at man ikke har kunnet give ham en bedre bil denne gang. Fisichella derimod startede godt, men kørte et meget anonymt løb. Det resulterede i en sjetteplads, som dog efterfølgend

PDL  


Hop til top
Nyt resultat efter diskvalificeringer

Resultatet af det canadiske Grand Prix er blevet ændret, da både Toyota og Williams har fået frataget deres placeringer. De to teams har kørt med ulovlige bremse-elementer - elementer der har til formål at køle bremserne.

Netop på Circuit Gilles Villeneuve er bremserne uhyre vigtige, og derfor bliver de prøvet til det yderste. For Williams er det særligt bittert da de endelig er kommet frem til nogle gode pointplaceringer på en dag hvor de hentede ind på Renault. Men det blev en skuffelse for dem i stedet, ligesom også Cristiano da Matta fratages sin 8. plads.

Dermed bliver det til en dobbeltsejr til Ferrari og med Jenson Button på 3. pladsen - og de helt store vindere bliver Jordan der får begge kørere i pointene - endda med debutpoint til Timo Glock. Mon ikke Pantano ærgrer sig over at der i denne weekend var rod med betalingerne til teamet?

Revideret resultat af det canadiske Grand Prix

Nr.KørerTeamTid
1.Michael SchumacherFerrari1t28m24,803s
2.Rubens BarrichelloFerrari+ 5,108s
3.Jenson ButtonBAR-Honda+ 20,409s
4.Giancarlo FisichellaSauber-Petronas+ 1 omg
5.Kimi RaikkonenMcLaren-Mercedes+ 1 omg
6.David CoulthardMcLaren-Mercedes+ 1 omg
7.Timo Glock
BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk