Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
19.6.2004
 Takuma Sato under observation
 
18.6.2004
 USA's GP - Teams preview - top 5
 

Hop til top19.6.2004

Takuma Sato under observation

Takuma Sato er lidt af en kamikaze kører. Den seneste tids hændelser hvor han har været impliceret har øget observationen på den japanske kører.

Takuma Sato er under observation, og det fra flere sider. For det første har han været impliceret i flere episoder under løb, hvor løbsledelsen dog har dømt Sato værende mere eller mindre uskyldig. Men bliver det ved med at gå? Under fredagstræningen i Indianapolis har han således været involveret i et sammenstød med Felipe Massa i Sauber, hvor Sato igen blev bebrejdet alt for hård kørsel. Felipe Massa og Takuma Sato blev indkaldt til møde med løbets kommissærer, men begge gik fri uden videre tiltale. Men Massa var godt sur. Han mener ikke at man skal køre under konkurrencelignende forhold indbyrdes når det blot er test og træning. Sato derimod mener at Massa fik det blå flag og skulle gøre plads da Sato selv kom bagfra med væsentligt større fart.

Men det er ikke kun fra løbsledelser og måske FIA at der holdes øje med Sato. Også internt i teamet holdes der skarpt øje med Sato. Teamchef David Richards har tidligere i denne sæson haft fat i Sato for at få ham til at være mere tålmodig og agtpågivende. Det hjalp i en periode, men nu virker det til at det er galt igen. I de seneste løb er Takuma Sato udgået i røg og damp, hvorimod teamkammeraten Jenson Button ingen problemer har haft. Det kan tyde på at Sato kører alt for hårdt i løbet af en weekend og dermed overbelaster motorerne. David Richards har annonceret at Sato igen skal stå skoleret for teamet. Og mon ikke det bliver til en alvorlig løftet pegefinger til Sato. BAR teamet har været sæsonens store positive overraskelse og det forløb vil man gerne forsætte med i BAR teamet, men det kan kun lade sig gøre hvis Sato igen bliver dæmpet ned og kommer i pointene. I de seneste tre - fire GP'er det kun Jenson Button der har scoret points til teamet. Sato har tidligere scoret points, det vil BAR gerne have at det sker igen og det skal være konstant.

PDL  


 

Hop til top18.6.2004

USA's GP - Teams preview - top 5

Hvad har vi da gjort? For et par år siden var Formel 1 nærmest dræbende kedeligt. Og nu er det godt på vej til at blive det igen. Det må efterhånden være et folkekrav at se et andet team end Ferrari vinde. Det hjælper nok ikke med en underskriftsindsamling.

Et par teams var så flinke at bruge ulovlige komponenter i det canadiske Grand Prix og hjalp dermed alle andre end sig selv. Det har de nok fået rettet til det amerikanske Grand Prix. Ferrari passer sig selv i toppen, men hvad kan og vil de andre teams gøre ved det?

Ferrari:
Ferrari har vundet alle GP'er på Indianapolis, undtagen i 2001, og det håber de selvfølgelig selv på at det forsætter også i år. Michael Schumacher har lidt respekt for det kompromis man nødvendigvis må lave når bilen skal sættes op. Han anser til dette løb lillebror Ralf og Montoya i Williams som de værste konkurrenter. Shell har afsløret at Ferrari vil forsætte med at bruge den nye letvægtsbenzin. Desuden har Shell udviklet en motorolie, specielt designet til højfartsbaner.

Renault:
Hos Renault anser man Indianapolis Motor Speedway for at være en kompromisernes bane. Man har her den længste strækning hvor der køres med fuld gas. Et tidsrum der varer ca. 23 sekunder. Til gengæld så har man også en indersektion med mange sving og hvor der ikke er ret meget vejgreb. Hos Renault regner man med et setup der ligner det man anvendte i Canada, men alligevel ikke helt. I forberedelserne har man været lidt forsigtige med at forudse alt for meget. Man ved f.eks. ikke hvordan vejret bliver. Ej heller om konkurrenterne måske kan præstere en væsentligt højere topfart på langsiden. Og da den er så lang som den er, koster det lige pludseligt mere tid end på andre baner. Der dog kørt adskillige simuleringer og man mener at have fundet det rigtige kompromis til et setup. Man må så håbe at trækakslerne kan holde den gang. Det var øjensynligt disse aksler der forårsagede at Renault overhovedet ikke kom til bidet i Canada.

BAR:
Jenson Button har været meget konstant i år angående podieplaceringer. Det håber både han og BAR at det kan forsætte. Samtidigt sætter man sin lid til at Honda - og Sato - kan få det til at fungere så også Sato kommer i mål i det mindste i pointene. Sato har været ramt af adskillige motoruheld i de seneste løb, og det spekuleres da også i om ikke at han kører motorerne for hårdt, eftersom det kun er ham der udgår i røg og damp. BAR forventer at køre med et setup der meget om det man anvendte i Canada. Det var ikke specielt langsomt efter kvalifikationen at dømme. Men banen er anderledes og stiller lidt andre krav. BAR teamet vil dog ikke ændre de store ting til dette GP. Kørerne glæder sig til køre igen og mest alt forsøge at indhente det 9 points forspring som Renault har i forhold til BAR.

Williams:
Williams kørerne kørte et temmelig godt løb i Canada, men Williams og Toyota blev dømt som klassens slemme drenge da der blev anvendt nogle ulovlige komponenter. De blev som følge af det diskvalificeret. Det har de nok lært af og stiller op iført lovlige køretøjer denne gang. Montoya har tidligere vundet her på banen, men det var i det berømte Indy 500 løb. Det her er noget helt andet. Ralf Schumacher var ikke specielt heldig her sidste år efter nogle snurreture. Montoya blev efter hans mening idømt en straf som ingen anden ville have fået, da han kørte Barrichello af banen, og mistede dermed den sidste chance for at vinde VM. Williams vil køre med et andet setup denne gang. Bremserne bliver ikke påvirket på samme måde som i Canada, og man vil derfor ændre setuppet for at få det optimale ud af det lidt anderledes layout som den amerikanske bane har. Rent motormæssigt bliver der ingen ændringer denne gang.

Sauber:
Sauber er pga. McLarens manglende succes stadig på femtepladsen. Dog er McLaren nu rykket væsentligt tættere på. Men Sauber har scoret points i fem af de otte hidtidige løb i år, og så er de altså med i top 5 - endnu. Det afhænger

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk